Reverend Wilks.

Synonymer. Reverend W. Wilks; også skrevet Rev. W. Wilks.

Historie. Sorten, der er opkaldt efter en haveinteresseret Præst, er sat i Handelen af Planteskolefirmaet J. Veitch & Sons i Chelsea i England. Den er beskrevet i »The Gardeners' Chronicle« i Efteråret 1904, hvor det meddeles, at Frugten af Sorten blev fremvist ved Det kgl. engelske Haveselskabs Møde den 20. September s. A. Den skal være fremkommet ved en Krydsning af Sorterne Peasgoods Nonsuch og Rib-ston. Sorten omtales i E. A. Bunyard: »A Handbook of Hardy Fruits« 1920 og i H. V. Taylor: »The Apples of England« 1936. Her i Landet blev den udbudt til Salg fra Mathiesens Planteskole i Korsør i 1918; men den har rimeligvis været plantet i enkelte Privathaver før dette år. I Beretningen om Frugtsortsundersøgelserne omkring 1920 er Sorten lige nævnt i Afsnittet fra Sorø. Den var da plantet i Frugthaven ved Giesegård, hvor Gartner J. S. Riis prøvede mange nye Sorter.

Træet.

I Planteskolen er Sorten ret let at tiltrække på Vildstamme; på Dværgunderlag bliver Træerne ofte skæve og svage.

Grundstamme. Til denne svagtvoksende Sort vil Vildstamme være at foretrække. Den kan dog også trives på Gul Doucin og især på sværere Jord, medens den på let og tør Jord vokser for lidt og hurtigt standses i Væksten af den tidligt indtrædende Frugtbarhed.

Beskrivelse af Træet. Reverend Wilks er svagtvoksende, den danner i de unge år en stiv, smal og opret Krone. årsskuddene er fåtallige, korte, tykke og lige. Barken er gulligbrun med kun få Porer og ikke stærk Hårbeklædning. Bladene er store, lysegrønne, langt ægformede og med skæv Spids; de er rendeformede og noget tilbagebøjede. Randen er fint og skarpt savtakket. Bladstilken er kort til middellang, kraftig og med en dyb Fure; den og Hovedribberne bliver noget rødlige om Efteråret. Akselbladene er store. Frugtknopperne dannes på korte Sporer, de er store og tykke samt gråfiltede. Blomstringen finder Sted midt i Sæsonen. Blomsterne, der udvikles efter Bladene, er næsten hvide og kun halvt åbne. Blomsterknopperne er blegrosa.

Dyrkningsforhold. Gamle Træer af Sorten findes naturligvis ikke her i Landet. De unge Træer er oprette af Vækst; ældre Træer bliver sandsynligvis brede. For Vildstammetræer vil en Begyndelsesafstand af 4 x 4 m og en senere Afstand af 8 x 8 m være passende; ved Tætplantning af Dværgtræer kan man nøjes med den halve Afstand. Sortens Hårdførhed karakteriseres som ret god. Træet fordrer Læ, da de store Frugter er udsat for at blæse ned og få mekanisk Skade ved Gnidning mod Blade og Kviste. Sorten trives bedst på en god, frugtbar Jord; på mager Jord må der gødes rigeligt for at holde Væksten og Frugtbæringen i Gang. Beskæring udover de første år næppe meget påkrævet. Ved at pode Sorten ind i en stærkere voksende kan der formentlig opnås Fordele. Frugtbarheden er tidligt indtrædende og stor. En Medarbejder angiver, at Vildstammetræer bærer for lidt, og en anden har konstateret hvert andet års Bæring. Frugtudtynding ofte nødvendig; ønskes Kæmpefrugter til Udstillingsbrug, tyndes der meget stærkt, og de enkelte Frugter understøttes ved Opbinding samtidigt med, at Træet gødes stærkt. Ved Graden af Udtyndingen kan man regulere Frugtstørrelsen noget efter Ønske.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. En Medarbejder, som har dyrket Sorten i en årrække, men nu ryddet Træerne, bemærker, at R. W. angribes af alle Æbletræets Sygdomme og Skadedyr. Ellers klages der ikke over Sortens Sundhedstilstand. Sprøjtningen må ske med nogen Forsigtighed, da Bladene ikke tåler Svovlkalk. Bordeauxvædske anbefales; men den kan dog gøre Skade på Frugten. Frugterne kan få Priksyge, og på Lageret kan Skurv og Frugtskimmel fortsætte deres Ødelæggelsesværk.

Frugten.

Størrelsen. Meget stor. 8—9 cm høj og 10 cm bred, men kan blive meget større og komme op på en Vægt af indtil l kg.

Formen. Rundagtig til bredt kegleformet. Bugen sidder under Midten; Stilkenden meget bred. Frugten noget skæv. Er et velformet, pænt og imponerende Æble;let at skrælle.

Farven. Grundfarven går tidligt over i hvidgrønt og derefter til gul og guldgul. Mange Frugter er næsten uden Dækfarve, medens andre har rosenrøde Striber og Stænk på Solsiden. Huden er stærk og skrumper ikke, men kan folde sig ved Udtørring af Frugten. Hudpunkterne er spredtsiddende, store og på fuldmodne Frugter ret fremtrædende.

7-årigt Træ i en Kolonihave v. København, 3 m højt og 2,5 m bredt.

Reverend Wilks

Bægeret er lille og lukket; Bægerbladene er brede og korte. Bægerhulen er dyb og bred, lidt foldet; dens Rand er forsynet med uregelmæssige Forhøjninger, som spores ned over den næsten runde og glatte Frugt. Støvtrådene er lavtstillede. Griflerne kun kort sammenvoksede og filtede.

Stilken er kort og kraftig, den sidder i en dyb og bred Grube, der kan være forsynet med en lille Kødsvulst samt beklædt med en grønlig Rust.

Kødet er hvidt, løst, saftigt og velsmagende. Svag Lugt.

Kærnehuset er løgformet. Kamrene har opridsede Vægge. Kærnerne er fåtallige, ret små, runde og stærkt tilspidsede.

Modningstid. Brugssæsonen er September—Oktober, men Frugten kan dog godt plukkes allerede i August, hvis der ønskes en lang Sæson, ja, endog sidst i Juli kan Frugten være tjenlig til Brug i Køkkenet. Bør plukkes ad flere Gange. Om længere Tids Opbevaring bliver der ikke Tale; Frugten kan ikke gemmes meget udover Oktober Måned.

Anvendelse. Reverend Wilks kan bruges som Spiseæble, men må dog nærmest betegnes som et Madæble. Det er velegnet til Brug i Køkkenet, koger let ud og giver en smuk og velsmagende Grød.

Handelsværdien kan betegnes som ret god. Æblet er søgt af Hoteller og lign. Virksomheder på Grund af Størrelsen og Formen. Frugten er let at sortere, men noget vanskelig at pakke, da den let får Trykpletter; egner sig derfor ikke godt til Storhandel og kommer jo desuden i den frugtrigeste Tid. Bør sælges tidligst muligt.

Dyrkningsværdi.

Reverend Wilks kan næppe få nogen egentlig Betydning til Erhvervsfrugtavl; den kan her erstattes af mere rentable Sorter. Det er en udpræget Privathavesort og et yndet Udstillingsæble. Til Småhaver er den velegnet på Grund af Træets ringe Krav til Plads, tidlig og god Frugtbarhed, Letdyrkelighed, Frugternes Størrelse og deres tidlige Modning og ret lange Brugssæson. Hidtil er Sorten måske mest blevet plantet i Kolonihaver og andre Småhaver, og hertil er den særdeles velegnet. At den er populær blandt Haveejerne fremgår af, at de flytter Træerne med sig ved Ejerskifte. Det er en Konkurrencesort med Hensyn til Frugtstørrelse, et Moment, som man i Privatfrugtavlen har Fornøjelse af og Råd til at tage i Betragtning. Sortens Dyrkningsområde er især de gode Frugtegne, og et enkelt Træ i en Have kan måske være tilstrækkeligt.

Reverend Wilks. 5-årigt Dværgtræ i Vipperød Planteskole, 2 m højt og 2 m bredt.