50. Adams Pearmain.


   

Literatur og Synonymer:

1. Adams's Pearmain (Lindley, A guide to the orchard and kitchen • garden, 1831, p. 60).
2. Norfolk Pippin (id ibid.). - id. (Hogg, The fruit-manual, 1884, p. 4).
3. Adams Pearmain (André Leroy, Annales de pomologie, Nr. 1). id. (Bentzien, Håndbog for Frugttrædyrkere, 1861, p. 187).
4. Adams Parmäne (Oberdieck, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, Nr. 339).
5. Adams Parmaene (Lauche, Deutsche Pomologie, II, Nr. 71).

Historie. — Hogg skriver om dette Æbles Fremkomst, at det ikke er lykkedes ham at opdage dets Fødested eller Opelskeren. »Adams er Navnet på en Mand, der omtrent ved Året 1826 gav Podekviste af det til det londonske Haveselskab og kaldte det Norfolk Pippin, fordi han havde modtaget det fra Norfolk. Der kan derfor intet indvendes imod, at det er bleven betragtet som et Norfolk-Æble, og det var først på et pomologisk Møde i Woolhope Club i Hereford, at jeg erholdt et lille Vink til dets Historie. Jeg fandt det der udstillet i næsten alle Samlinger som Honging Pearmain, og det dyrkes der i så vid Udstrækning, at der ikke kan være nogen Tvivl om, at det er et originalt Herefordshire Æble«.

Her til Planteskolen kom det i 1850 fra det kjøbenhavnske Selskab til Havedyrkningens Fremme, der vel et Decennium tidligere har indført det her i Landet. I Frankrig og Tyskland synes det først efter Midten af dette Århundrede at være bleven udbredt.

Beskrivelse af Træet. — Træet gror i Ungdommen kraftig og synes at ville opnå Middelstørrelse. — Sommerskud: lange, tynde eller middeltykke, lidt knæede, foroven uldede, rødbrune og sølvgråhudede, på Skyggesiden olivenfarvede, punkterede med iøjefaldende, temmelig store, men ikke talrige Lenticeller. — Bladknopper: små, flade, tilliggende, med sortebrune Knopskjæl. — Blade: på Sommerskuddene middelstore, ovale eller elliptiske, kort tilspidsede og med skarpt savtakket Rand, temmelig lange, middeltykke, ved Basis røde Bladstilke og små, lancetformede Axelblade. Om Frugtknoppeme ere Bladene lang-elliptiske med dybt indskåren, skarpt savtakket Rand. — Frugtknopper: kegleformede, svagt uldede, med brune og røde Knopskjæl. — Blomster: over middelstore, middeltidlige; Kronbladene lang-ovale, udvendig kjødfarvede eller lys rosenrøde, indvendig hvide med svagt lyserødt Skjær.

Frugtbarhed: stor og temmelig tidlig.

Kultur. — Dette Træ egner sig på Vildstamme til at dyrkes i næsten alle Former: Halvstamme-, Lavstamme-, Pyramide-, Palmette-, Vifte- og fritstående Espalierformer; det er dog kun i heldige Lokaliteter, at vi her i Landet bør dyrke det som Halvstamme, hvorimod de lave Former i de fleste Tilfælde ere at foretrække. På Doucin gror det godt, bærer tidlig og rigt, og det egner sig især til at dyrkes på dette Underlag, hvor Jorden er god. Det kan også dyrkes i Pyramideform, Buskform og Bægerform, som dog ikke må tillades at blive for tætte; det lader sig let forme til smukke og frugtbare Snortræer.

Beskrivelse af Frugten. - Størrelse: middelstor, i bedste Udvikling 71 mm. bred og 68 mm. høj, almindelig 55 mm. bred, 53 mm. høj. — Form: afstumpet kegleformet; Bugen sidder under Midten; imod Stilken er den regelmæssig afrundet og noget flad, og over Bugen aftager den temmelig stærkt imod den lidt afstumpede, ofte temmelig smalle Bægerende. Tværsnit næsten rundt. — Frugtstilk: indtil 27 mm. lang, tynd eller middeltyk, træagtig, undertiden kjødet, rødbrunlig, lidt dunet, skråt eller lige indleddet i en middeldyb og middelbred, jævn, med lidt Rust beklædt Stilkgrube. — Bæger: lukket eller halvt lukket; Bladene temmelig lange, tilspidsede, ofte afbrækkede, middelbrede, i Bunden sammensluttede eller lidt adskilte, lidt indadbøjede, oprette og udadbøjede, anbragte i en middeldyb, ofte næsten flad, temmelig snæver Nedsænkning, omgiven af fine Folder, som ikke overskride Bægerranden. Bægerhule tragtformet. Støvtrådene midtstillede. — Hud: glat eller ru, ved Afplukningen grønliggul, senere stærkere gul, på Solsiden og ofte næsten helt omkring bedækket eller flammet med karminrødt, hvori ofte ses lyse, sjældnere mørkere, mere eller mindre tydelig fremtrædende Striber; hele Frugten er oversåt med brune og hvidgrå, ofte temmelig store og altid iøjefaldende Punkter; ofte ere større eller mindre Dele af Frugten let overfløjede med brunlig Rust og mindre Rustfigurer. Lugt svag. — Kjød; gulligt, fint, først lidt fast, senere temmelig mørt, saftigt, behagelig vinagtigt og sødt og med en fortræffelig Aroma, der minder om Citron og tillige svagt om Kanel. — Kjærnehus: løgformet; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret afrundede, rummelige, ikke meget åbne, indeholdende hvert 1—2 middelstore, ægformede, kort og skarpt tilspidsede, brune, vel udviklede Kjæmer. Axehulen middelbred eller smal.

Modenhed. — Plukkes i 2den eller 3dje Uge af Oktober; plukkes. den for tidlig, skrumper den undertiden lidt, hvilket dog ikke væsentlig forringer dens Smag. Den er tjenlig til at nydes fra December til Marts.

Kvalitet og Brug: Bordfrugt af første Rang og anvendelig til al Brug i Husholdningen.