Rolund.

Synonymer. Rolund Æblet, Rolundæble.

Historie. H. C. Bredsted, der først har beskrevet Sorten, meddeler i sin Pomologi fra 1893, at den er tiltrukket ved Frøudsæd af Gårdmand Hans Hansen i Rolund ved Nørre åby på Fyn. Kærnen stammede fra et Gråsten-Æble, og Udsæden fandt Sted omkring 1830. I 1879 stiftede Bredsted Bekendtskab med Æblet for første Gang. I 1887 blev det tilkendt l. Klasses Certifikat af Det kgl. danske Haveselskab. Træets Ejer havde da allerede formeret og udbredt Sorten en Del i Nordvestfyn. I Kataloget fra Mathiesens Planteskole i Korsør er Sorten første Gang optaget i 1889. Rolund er medtaget på Organisationernes Fællesliste i 1914 og med nogen Reservation anbefalet til Plantning. Ved Frugtsorts-undersøgelserne omkring 1920 blev den ikke anbefalet. Sorten har ikke nogensinde vundet stor Udbredelse; omkring 1920 var den da også kun Nr. 108 i Planteskolerne efter Antal Træer under Tiltrækning. Ved Tællingen i 1937 er Sorten ikke medtaget. — Modertræet lever endnu og bærer hvert år ca. 400 kg Frugt; dets Størrelse er ca. 14 X 14 m. Gården ejes nu af Hr. Th. Corneliussen, i hvis Have der også findes et yngre Træ af Sorten. Lærer L. Jacobsen oplyser, at Sorten er en Del udbredt omkring Rolund; i Skolehaven dér findes et meget stort Træ, hvis Grene næsten helt når Jorden.

Træet.

I Planteskolen. Rolund er en sund og trivelig Sort, som under Tiltrækningen ikke volder Vanskeligheder af nogen Art.

Grundstamme. Sorten kan vokse på såvel kraftige som svagere Grundstammer. Under mange Forhold vil Dværgtræer være at foretrække.

Beskrivelse af Træet. Rolund former sig som et mangegrenet Træ med en stor, rundagtig, bred Krone, der er noget overhængende. Årsskuddene er middelkraftige, i Spidsen ret stærkt hårede og tynde. Barken er rødbrun og glinsende. Der er mange små, men iøjnefaldende Barkporer. Bladene er ægformede til ovale, ved Grunden svagt hjerteformede; de er middelstore, stærkt tilbagebøjede, friskgrønne og på Oversiden glinsende. Randen stump savtakket. Bladstilken middellang, ret kraftig og lidt rødfarvet. Akselbladene er små. Frugtknopperne er ægformede, rødbrune og hårede. Sorten blomstrer i Midtsæsonen. Blomsterknopperne er svagt rosa med grønt Skær, og Blomsterne, der er ret små og kortstilkede, er hvide; de er vellugtende. Sorten er diploid, og Befrugtningen volder ingen Vanskelighed. —Som foran nævnt skal Modersorten være Gråsten. I Litteraturen og i Praksis har man været tilbøjelig til at sammenligne de to Sorter og forudsætte, at Datteren skulde ligne Moderen. I Handelen »pynter« man undertiden på Sorten ved at kalde den Rolund-Graasten. Sammenligningen hører ingen Steder hjemme, da Rolund i ingen Henseende minder ret meget om Gråsten. — De fleste Træer, der træffes af Sorten, er gamle, plantet før århundredskiftet; om de unge Træers Udvikling foreligger der ikke fyldige Oplysninger.

Dyrkningsforhold. Rolund udvikler sig til et stort Træ, hvis tynde Grene bøjer stærkt til Siden, hvorfor Træet kræver megen Plads; der må for Vildstammetræer regnes med en Slutafstand af 12—16 m. Rolund er en hårdfør og letdyrkelig Sort, som ikke stiller store Fordringer til Jordbund og Læ. Frugtbærende Træer må gødes stærkt, da Frugten har Tilbøjelighed til at blive lille. Yngre Træer formes, de ældre udvikler sig smukt uden synderlig Beskæring. Sorten egner sig, meget godt til Indpodning i andre Sorter, og denne Fremgangsmåde er at anbefale for hurtigt at få en stor og bæredygtig Krone. Skal f. Eks. på Langeland bruges en Del til Ompodning. Frugtbarheden er i de yngre år ikke stor; men senere er den tit overvældende, hvilket kan føre til hvert andet års Bæring og til, at Frugten bliver lovlig lille. I sådanne år er Frugtudtynding nødvendig.

Forhold overfor Sygdomme. Rolund er en sund og letdyrkelig Sort. Den angribes dog en Del af Skurv, ligesom den hjemsøges af Spindemider. Den kræver megen Sprøjtning eller Pudring, men må behandles med nogen Forsigtighed, da den kan være tilbøjelig til at tabe Bladene.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor. 6—7,5 cm høj og 6,5—8 cm bred.

Formen er foranderlig; der findes ægformede, kegleformede til næsten valseformede Frugter. De fleste Frugter gør Indtryk af at være højtbyggede. De er snart tilspidsede og snart brede ved Bægerenden. Frugten er skæv og lidt kantet.

Farven. Grundfarven bliver allerede på Træet hvidliggrøn til gul; senere bliver den guldgul. Mange Frugter er helt uden Dækfarve. Stærkt belyste Frugter kan i gode Somre få en orangefarvet eller lidt rødlig Solside. Huden er fedtet, noget voksagtig og glat. Hudpunkterne ses kun lidt, men kan på Solsiden fremtræde i en rødorange Farvetone.

Bægeret er lille, lukket eller halvåbent. Bægerbladene er brede og korte. Bægerhulen er lille og snæver; dens ulige store Folder fortsætter som afrundede Kanter helt ned over Frugten. Støvtrådene er højtstillede i Bægerrøret, der ofte som en lang, smal Kegle går langt ned i Frugten, undertiden helt ned til Kærnehuset. I Bægerrørets Bund sidder de stærkt filtede Grifler,

Gammelt Træ fra tæt Bestand i Landbohøjskolens Frugthave.

Stilken er kort og tyk, undertiden bred og kødet, den sidder i en dyb og temmelig regelmæssig afrundet Grube, der i Bunden har lidt grålig, for Sorten karakteristisk, stråleformig Rust.

Kødet er gullighvidt, under Huden lidt grønligt, tæt og fast, noget tørt, sødt og uden videre Aroma; kan have en lidt bitter og ram Smag. Svag Lugt.

Kærnehuset er ikke meget fremtrædende. Kamrene har opridsede Vægge. Kærnerne er middelstore, spidse og brune. De er fåtallige og ikke altid veludviklede.

Modningstid. Plukkes efter 15. September og har Sæson til Nytår. Ved længere Tids Lagring taber Sorten i Kvalitet.

Anvendelse. Sorten tåler ikke Sammenligning med Gråsten; men det finder Sted og fører til en Overvurdering af dens Egenskaber. Rolund er et 2. Klasses Spiseæble og et godt Madæble — hvor godt, må kommende Undersøgelser belyse.

Handelsværdien er ikke meget stor, da Frugterne skal sælges i en Periode, hvor der er rigeligt af både Spise- og Madæbler i Sorter, som Rolund vanskeligt kan konkurrere med. Den handelsmæssige .Behandling af Frugten, såsom Sortering og Pakning, volder ingen Vanskeligheder.

Dyrkningsværdi.

Trods god Omtale har Rolund ikke kunnet slå igennem, og efterhånden kommer Sorten mere og mere i Baggrunden. Står man over for store, sunde og rigtbærende Træer, således som de ofte er, kommer man dog til at interessere sig for Sorten. En nærmere Undersøgelse vil imidlertid give til Resultat, at Frugtens Handelsværdi og dermed Dyrkningens Rentabilitet er for ringe. Der kan derfor ikke godt være Tale om. at anbefale Sorten til Erhvervsdyrkning. Til Plantning i mindre Haver egner Sorten sig ikke, dertil bærer Træerne for sent og bliver for store. Tilbage bliver de større Privathaver; i disse kan et enkelt Træ af Sorten være på sin Plads. Man kan måske betragte Rolund som en Reservesort, der i givet Fald kan tages op til Dyrkning og ved forholdsvis ringe Pasning kan levere store Frugtpartier af en. jævnt god Kvalitet.

Rolund. 27-årigt Dværgtræ i Frugthaven ved Bregentved, 6 m højt og 8 m bredt.