52. Canadisk Reinet eller Pariser Rambour Reinet.

Literatur og Synonymer:

1. Reinette Monstrueuse du Canada (Andrieux, Catalogue raisonné des meilleures sortes d'arbres fruitiers, 1771, p. 56).
2. Die Weibenreinette (Diel, Kernobstsorten, I, 1799, p. 133).
3. Die Haarlemer Reinette (Id. ibid., II, 1800, p. 64).
4. Weisse Antillische Winterreinette (id. ibid., IX, 1807, p. 81).
5. Pariser Rambourreinette (id. ibid, X, 1809, p. 86).
6. Reinette du Canada (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr. 381).   - id. Catalogue descriptif des fruits adoptés par le congrés pomologique de France, 1887, p. 329). - id. (Mas, Le verger, IV, p. 31).
7. Canadian Reinette (Lindley, A guide to the orchard and kitchen garden, 1831, p. 40).
8. Canada Reinette (Downing, The fruits and fruit-trees of America, 1886, p. 115).
9. Reinette de Canada (Hogg, The fruit manual, 1884, p, 191).
10. Canada Renettäple (Eneroth, Handbok i svensk pomologi, II, 1866, p. 65).
11. Canadisk Reinette (Bentzien, Håndbog for Frugttrædyrkere, 1861, p. 199).

Historie. — Dette Æble, som utvivlsomt er af fransk Oprindelse, er det ikke lykkedes Frankrigs eller noget andet Lands Pomologer at forfølge tilbage til dets Udspring. Navnet Canada Reinet er misvisende, og hvorledes Æblet har fået dette Navn, kan kun forklares ved Formodninger. Downing meddeler, »at det ikke er troligt, at dette Æble er af canadisk Oprindelse«, og tror, ligesom andre Forfattere, at det i sin Tid er ført fra Normandiet til Amerika og kommet tilbage til Evropa med sit nye Navn. Denne Formodning synes meget sandsynlig, og mulig har det først fået Canada-Navnet af Spekulanter, efter at det er vendt tilbage fra Amerika; i ethvert Tilfælde har dette Navn mægtig bidraget til dets Udbredelse endogså i Lande, hvis Klima slet ikke egner sig for dets Dyrkning. Diel beskrev det fire Gange og med fire forskjellige Navne, sidste Gang 1809 under Navnet Pariser Rambourreinette, Reinette de Paris; han meddeler, at han har fået det af en Hr. Witt, der selv har bragt det med fra Kartheusermunkene i Paris. Det af Diel givne Navn har man i Tyskland adopteret, og det synes i ethvert Tilfælde at være mere betegnende end Canada Reinet; men dette sidste Navn er i Frankrig, England, Amerika og her i Norden det mest bekjendte og mest brugte. Her i Landet dyrkes foruden det ægte tillige andre Æblesorter, som Dyrkerne kalde canadisk Reinet og Pariser Rambourreinet, fordi de have nogen Lighed med det ægte.

Beskrivelse af Træet. — Træet er stærktvoxende, bliver stort og får en bred Krone. — Sommerskud: næsten fåtallige, meget kraftige, tykke og temmelig lange, knæede, foroven uldede, lysebrune og rødbrune; hvor de ere meget solbeskinnede, især på den nederste Del, tillige sølv-gråhudede; punkterede med talrige, temmelig iøjefaldende, langagtige, gullige Lenticeller. — Bladknopper: temmelig store, fyldige, lidt uldede, tilliggende. — Blade: på Sommerskuddene ægrunde, med kort Spids og skarpt og grovt savtakket Rand; Overfladen mørkegrøn, Undersiden meget uldet; Bladstilkene korte, tykke, uldede, på Undersiden ofte mørkerøde. Om Frugtknoppeme ere Bladene af oval eller lang-elliptisk Form. — Frugtknopper: store, afstumpet kegleformede, lidt uldede. — Blomster: temmelig store, sildige, udvendig lysrosenrøde, indvendig hvide; Kronbladene lang-ovale.

Frugtbarhed: meget god.

Kultur. — Vil man her i Landet dyrke dette Æble på Vildstamme, vælges dertil beskyttede og gode Lokaliteter, og på Grund af, at Træet danner en meget flad Krone, helst ikke for lave Halvstammer. Hvor varme Pladser ikke ere for Hånden, må Træet helst dyrkes ved Mur eller Plankeværk i Vifte- eller Palmetteform, og behøver da stor Plads. På Doucin gror det fortræffeligt, og det egner sig godt til vandrette Snortræer, på hvilken Form det giver store og i Reglen godt udviklede Frugter.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: meget stor, i bedste Udvikling 93 mm. bred og 76 mm. høj, almindelig 74 mm. bred og 58 mm. høj. — Form: afstumpet kegleformet eller fladrund; Bugen sidder på Midten eller lidt derunder; omkring Stilken er den ofte meget bred og flad; fra Bugen aftage de fleste Frugter mere imod Bægerenden, end Afridset af den overskåme Frugt viser. Tværsnit kantet. Den ene Side er i Reglen større end den anden. — Frugtstilk: 18 mm. lang eller kortere, når ofte ikke ud til Periferien, middeltyk, undertiden tynd, træagtig, brunlig, dunet, indleddet i en dyb og bred, temmelig jævn, med mere eller mindre Rust beklædt Stilkgrube. — Bæger: åbent eller halvt lukket, grønt, lidt uldet; Bladene temmelig lange, middelbrede, i Bunden oftest adskilte, svagt indadbøjede, oprette og med udadbøjede Spidser, anbragte i en dyb, moderat bred, ofte skålformet Nedsænkning imellem mindre Folder og 5 kraftige, ulige brede, ned over Frugten løbende Ribber. Bægerhule kegleformet. Støvtrådene under midtstillede. — Hud: mere eller mindre ru, sjældent med glatte Steder, ved Afplukningen lysegrøn, på Lageret lys grønliggul, undertiden også lysegul; stærkt solbeskinnede Frugter have ofte på en lille Del af Solsiden en let vinrød Flamme; karakteristiske, stjærneformede, brune Punkter, undertiden omkransede med grønt, ere meget talrige og regelmæssig fordelte; brunlig Rust er i større eller mindre Grad altid tilstede, enten som et delvis let netagtigt Overtræk eller som mindre eller større sammenhængende eller adskilte Figurer. Lugt svag. — Kjød: grønlig eller gullig hvidt, næsten fint, fast, ved fuld Modenhed skjørt, saftigt, behagelig vinsyrligt, tiktrækkelig sødt og med en velsmagende Reinetaroma. — Kjærnehus: højt løgformet; Kamrene små, ofte lidet rummelige, imod Stilken spidse, imod Bægeret afrundede, lukkede eller lidt åbne, indeholdende hvert 1—2 temmelig store, langagtig ovale, langt tilspidsede, brune Kjæmer, hvoraf ofte største Delen ere svange.

Modenhed. — Den plukkes af fritstående Træer så sent som mulig efter Midten af Oktober, og må behandles omhyggelig. Den er tjenlig til at nydes fra December, beholder sin Velsmag 2—3 Måneder og kan opbevares til i Maj.

Kvalitet og Brug: meget god Bordfrugt, navnlig fra Espaliertræer og Dværgtræer. Til al Brug i Husholdningen, endogså til Cider og Most, er den fortræffelig.

Det er meget langt fra, at dette Æble kan anbefales til almindelig Plantning her i Landet; derimod bør det, formedelst sine fortræffelige store Frugter, der ere meget afholdte som Dessertfrugter i Marts og April Måneder, ikke savnes i de større Haver, hvor der haves Lejlighed til at give det en omhyggelig Dyrkning.