54. Credes Pigeon.

Literatur og Synonymer.

1. Crede's blutrother Wintertäubling (Diel, Kernobstsorten, VI, 1832, p. 30).
2. Pigeonnet Credé (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr. 338).
3. Crede's Taubenapfel (Lucas, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, I, Nr. 37).  - id. (Engelbrecht, Apfelsorten, 1889, p. 273).

Historie. — Diel, som er den første, der beskriver dette Æble, meddeler blot at have modtaget det som Podekvist i 1804 af en Professor Crede. Dr. Lucas, der senere har beskrevet det, antager, at det er af hollandsk Udspring, men han meddeler intet nærmere om det.

Beskrivelse af Træet. — Træet er hårdført, gror i Planteskolen godt og danner i Frugthaven en lille fladrund Krone. Det er meget ejendommeligt, og især dets Løvværk er let kjendeligt. — Sommerskud: næsten talrige, ofte buede, lidt udadgående, lange, temmelig tynde, hvid-gråuldede, rødbrune, punkterede med meget spredtsiddende Lenticeller. — Bladknopper: middelstore, uldede og meget tilliggende. — Blade: på Sommerskuddene små, ovale eller ægformede, langt tilspidsede, Oversiden matgrøn, Undersiden hviduldet, Randen rundtakket og med middellang, kraftig, hviduldet Bladstilk. Om Frugtknoppeme ere Bladene længere, langt elliptiske og med kortere Spids. — Blomster: middelstore eller derover, sildige, udvendig mørk-rosenrøde, indvendig hvide.

Frugtbarhed: meget stor.

Kultur. — Når Træet bliver podet på Vildstamme, passer det for Halvstamme og Lavstamme og bedre end de fleste andre Æblesorter for Pyramide. Træet tåler at plantes på mindre godt beskyttede Pladser, da Frugterne sidde godt fast og ofte kunne blive siddende på Træet til hen i November. Det tager villig fat på Doucin og giver herpå temmelig tidlig og meget frugtbare, middelstore Dværgtræer; det er især at anbefale at dyrke Træet på dette Underlag, hvor Jorden er god.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: middelstor eller under Middelstørrelse (i bedste Udvikling 64 mm. bred og høj; almindelig Størrelse 55 mm. bred og høj). — Form: afstumpet kegleformet eller cylinderkegleformet; Bugen sidder under Midten; fra Bugen aftager den i Reglen mere imod Bæger end imod Stilk, og den er omkring denne ofte kun meget lidt flad. Tværsnit temmelig rundt.— Frugtstilk: 12—15 mm., tynd, træagtig, grøn eller brun, uldet, indleddet i en middeldyb, temmelig snæver, mer eller mindre rustbeklædt, temmelig jævn Stilkgrube.— Bæger: lukket eller lidt åbent, grønligt, uldet; Bægerbladene middellange, middelbrede, lidt adskilte i Bunden, ofte lidt indadbøjede, oprette, anbragte i en middeldyb, oftest jævn Nedsænkning, omgiven af fine Folder og meget flade, ned over Frugten løbende Ribber. Bægerhulen tragtformet. Støvdragerne meget højtstillede. — Hud: glat, lidt fedtet, meget glinsende, lysegrøn, senere grønlig-lysegul eller lysegul; på Solsiden rødviolet; gullige eller gråhvide Punkter ere temmelig talrige. Lugt mangler. — Kjød: hvidt, fint, fast, senere skjørt, saftigt, mildt vinagtigt, næsten ligeså sødt, og med en behagelig svag Bittermandel-Aroma, der minder om den almindelige røde Pigeon. — Kjærnehus: oftest løgformet; Kamrene imod Stilken kortere eller længere tilspidsede, imod Bægeret afrundede, meget rummelige, oftest helt lakkede, indeholdende 1 eller 2 store, stumpt spidse, ægformede, mørkebrune, ret vel udviklede Kjærner. Axehule smal eller middelbred, sjældent så bred, som Tegningen viser.

Modenhed. — Plukkes i 2den eller 3dje Uge af Oktober; tjenlig til at nydes fra Januar, og beholder i et godt Frugtkammer ofte sin behagelige Friskhed til i Maj—Juni.

Kvalitet og Brug: Meget god Bordfrugt.