51. Stor Casseler Reinet.
Literatur og Synonymer:
1. Die grosse oder doppelte Casseler Reinette
(Diel, Kemobstsorten, IV, 1801, p. 140).
2. Grosse-Reinette de Cassel (André Leroy,
Dictionnaire de pornologie Nr. 206).
3. Grosse Casseler Reinette (Ed. Lucas, Illustrirtes
Handbuch der Obstkunde, Nr. 66).
- id. (Lauche, Deutsche Pomologie, I, Nr. 33).
- id. (Th. Engelbrecht, Apfelsorten, 1889, p. 579).
4. Reinette de Caux (Catalogue descriptif des fruits
adoptés par le congrés pomologique de France, 1887, p. 322).
Historie. — Diel, som først har beskrevet dette Æble, skriver om det i 1801: »Denne smukke Frugt, der sikkert endnu er meget sjælden, skylder jeg Hr. Hagen i Haag. Den stammer fra denne Stads Borgmesters Have, der er omtalt i Knoops Værk (fra 1766). Sit Navn skylder den uden Tvivl den Kjendsgjeming, at en Hersker i Kurfyrstendømmet Hessen-Cassel, som beskæftigede sig meget med Plantninger, lod dette Træ plante i sin Have i Cassel. — Et andet Æble, som også er bekendt her i Landet, og som står Stor Casseler Reinet nær, bliver ofte anført som identisk med den og forvexlet med den, nemlig Dutch Mignonne, som det kaldes i England, eller Reinette de Caux, som er dets franske Navn. Som førstnævnte Navn antyder, er det af hollandsk Udspring.«
Om der også til sine Tider kan synes at være lidt Forskjel imellem Dutch Mignonne eller Reinette de Caux på den ene Side og Stor Casseler Reinet på den anden, så er denne Forskjel så lille, at det er vanskeligt at definere den ved konstante Kjendetegn. Begge Sorter synes at være lige hårdføre, lige frugtbare og tjene til samme Brug, så at de for Dyrkeren ganske erstatte hinanden.
Beskrivelse af Træet. — Træet voxer meget kraftig og danner en temmelig høj, rund Krone med ikke meget udadgående Grene. — Sommerskud: næsten talrige, ikke tykke, lidt knæede, uldede, rødbrune, ofte nuancerede med grønt, tæt punkterede med iøjefaldende, lange, gullige Lenticeller. — Bladknopper: middelstore, næsten spidse, lidt dunede, tilliggende. — Blade: på Sommerskuddene temmelig store, rundlig ovale med tilføjet kort Spids, skarpt savtakket Rand, middeltyk og middellang, rød, temmelig uldet Bladstilk. Om Frugtknopperne ere Bladene lange, af oval eller elliptisk Form og med temmelig tykke Bladstilke. — Frugtknopper: stumpt spidse, kegleformede, lidt uldede. — Blomster: næsten små, sildige; Kronbladene lang-ovale, udvendig mørkrosenrøde, indvendig hvide med lyserødt Skjær.
Frugtbarhed: meget stor og indtræder temmelig tidlig.
Kultur. — Dette Træ kan give smukke Højstammer, som dog her i Landet sjældent finde Anvendelse, hvorimod vi under sædvanlige Forhold kunne dyrke det som Halvstamme. Det giver på Vildling temmelig gode Pyramider, hvis Form dog kun i en mindre Årrække kan vedligeholdes. På Doucin tager Træet godt fat og opnår en passende Størrelse; det kan herpå dyrkes i alle lave Former, dog må man ikke lade det få for tætsiddende Grene. Træet har den mindre heldige Egenskab, at det, navnlig i enkelte År, ansætter mange Frugter, ofte 3—4, på en enkelt Frugtknop; en Følge deraf er, at Frugterne blive små og at Træet bliver afkræftet for flere år. For at undgå denne Ulæmpe må de ansatte Frugter tidlig udtyndes på Træer, der ere forædlede på Vildstamme eller på Dværgunderlag.
Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: stor eller næsten stor, i bedste Udvikling 75 mm. bred og 66 mm. høj, almindelig 62 mm. bred, 54 mm. høj. — Form: næsten rund eller afstumpet rund; Bugen sidder på Midten; den er temmelig ligelig afrundet og omtrent lige meget flad omkring Bæger og Stilk. Tværsnit rundt. — Frugtstilk: lang (20—35 mm.), middeltyk eller tynd, brun, håret, indleddet i en dyb, middelbred, jævn, med lidt Rust beklædt Stilkgrube. — Bæger: ofte lille, lukket, grønt, uldet; Bladene middellange og middelbrede, i Bunden lidet eller ikke adskilte, lidt indadbøjede med udadbøjede Spidser, anbragte i en middelbred, ofte lidt snæver Nedsænkning imellem Folder, der meget affladede kunne forfølges ned over Bugen. Bægerhule kegleformet. Støvtrådene højtstillede. — Hud: i Almindelighed glat, dog ofte lidt ru, mat glinsende; grønliggul eller lysegul, senere ofte næsten guldgul; Solsiden punkteret, spættet og stribet med brunrødt, der i solrige år på Lageret kan gå over til smukt karmoisinrødt; fine brune Punkter ere ikke talrige; tynd spredt Rust forekommer derimod ikke sjældent. Lugt meget svag. — Kjød: gullighvidt, næsten fint, før fuld Modenhed meget fast, senere temmelig skjørt, saftigt, behagelig vinsyrligt, næsten ligeså sødt, ejendommelig, måske lidt urteagtig krydret. - Kjærnehus: fladrund-løgformet, Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret runde, ofte temmelig små og lidet rummelige, oftest lukkede, indeholdende 2—3 store, langagtig-ægformede, kort og stumpt tilspidsede, brune, oftest ufuldkomment udviklede Kjærner. Axehule meget snæver.
Modenhed. — Plukkes i sidste Halvdel af Oktober, men bør først tages i Brug, når den i Løbet af Vinteren begynder at blive mør. Den kan opbevares til i Juli.
Kvalitet og Brug: God Bordfrugt i de første Forårsmåneder, men det er dog især dens Anvendelse til al Brug i Kjøkkenet, til Cider og til Most, der gjør denne Frugt så værdifuld.
Dette Æbletræs Hårdførhed og store Frugtbarhed, Frugtens store Holdbarhed og dens Anvendelse til al økonomisk Brug anbefaler denne Sort til Dyrkning overalt, hvor passende Dyrkningsforhold ere for Hånden, og hvor man har Anvendelse for sildigmodne Æbler til Husholdningen eller til Cider og Vin.