53. Sykehouse. (Æblet fra Sykehouse.)

Litteratur og Synonymer.

1. Sykehouse Russet (Lindley, A guide to the orchard and kitchen garden, 1831, p. 101.
2. Syke house Russet (Hogg, The apple and its varieties, 1859, p. 193).
3. Englische Spitalsreinette, Sik-house Apple (Diel, Kernobstsorten, zehntes Heft, Aepfel, 1809, p. 139).
4. Syckhouse Russet, Engelsk Hospitals-Reinette (Bentzien, Håndbog for Frugttrædyrkere, 1861, p. 202).
5. Syke-House (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr. 506).
6. Syke-House Russet (Downing, The fruits and fruit-trees of America, 1866, p. 379).
7. Russet aus Syke-house (Engelbrecht, Deutschlands Apfelsorten, 1889, p. 614).
8. Englische Spital-Reinette (id. ibid., p. 613).

Historie. — Dette Æble må antages i forrige Århundrede at være fremkommen af Frø i sit Hjem, Landsbyen Sykehouse i Yorkshire i England, hvorefter det har Navn. Diel, som var den første, der beskrev det, tog fejl ved Oversættelsen af Navnet, idet han antog, at Navnet Syke-house måtte oversættes ved Sygehus, hvorved Navnet Hospitals-reinette fremkom. Uden Tvivl er det den samme Frugt, Engelbrecht beskriver både som Russet aus Syke-house og som Englische Spital-Reinette. Der forekommer nemlig på et og samme Træ Frugter af forskjellig Højde, og navnlig mere eller mindre flade af Form. Hos nogle af de bredeste Frugter ere Kamrene foroven afrundede, hvorimod største Delen foroven have spidse Kamre. Her til Planteskolen kom Sorten fra vort Haveselskab, der for henimod 50 År siden har indført den fra England.

Beskrivelse af Træet. — Træet er hårdført, gror i Ungdommen kraftig og standser ikke tidlig i Væxt. Det former sig til en lidt højtbygget rund Krone. — Årsskud: talrige, ofte meget lange, tykke, lidt knæede, imod Spidsen hårede, brune og skiferrøde, ofte sølvgråhudet-marmorerede, sparsomt og lidet iøjefaldende punkterede. — Bladknopper: store, afrundede, uldede, næsten ganske tilliggende.— Blade: på Sommerskuddene temmelig store, rundagtige, med bred tilføjet Spids, uregelmæssig og skarpt savtakket Rand og middellange, meget uldede Bladstilke; Bladene om Frugtknopperne ere ofte æg-lancetformede og temmelig lange. — Blomsterknopper: stumpt kegleformede. — Blomster: temmelig store, udvendig rosenrøde, indvendig hvide med svagt lyserødt Skjær; fremkomme næsten sildig og synes temmelig hårdføre.

Frugtbarhed: meget stor.

Kultur. — I nogenledes godt beskyttede Frugthaver plantes dette Træ som Halvstamme, og i mindre heldig beliggende som Lavstamme. Det lader sig på Vildling give en smuk bred Pyramideform, og når det optrækkes således, at altfor stærk Beskjæring undgås, giver det et rigt Udbytte. Træer på Vildstamme gjøre ikke særlige Fordringer med Hensyn til Jordbunden. På Paradisstamme lykkes Træet godt, og det egner sig på dette Underlag for Espaliertræer, Busktræer og Pyramidetræer, hvorimod det til Snortræer næppe er heldigt. Udtynding af Frugterne er ofte nødvendig.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: middelstor eller lidt derunder (i bedste Udvikling indtil 73 mm. bred og 53 mm. høj, almindelig 55 mm. bred og 43 mm. høj). — Form: fladrund eller fladtrykt; Bugen sidder på Midten eller meget lidt derunder; derfra aftager den omtrent ligelig imod Stilk og imod Bæger. Tværsnit rundt. — Frugtstilk: indtil 12—20 mm. lang, middeltyk, grøn og brun, håret, indleddet i en middeldyb og middelbred, jævn og med Rust beklædt Stilkgrube. — Bæger: åbent eller halvt åbent, grønt og brunligt, dunet; Bladene temmelig lange, spidse, middelbrede, i Bunden lidt adskilte, svagt indadbøjede, oprette og udadbøjede, ofte næsten fra Bunden af udadbøjede (navnlig fra Lageret), anbragte i en middeldyb, ofte temmelig bred Nedsænkning imellem svage Folder, der ikke ofte kunne forfølges ud over Bægerhvælvingen. Bægerhulen kort kegleformet. Støvdragerne midtstillede. — Hud: ru, Undertiden med enkelte glatte Steder, ved Afplukningen grøn eller gulliggrøn, senere grønliggul, sjældnere helt lysegul, på Lageret snarere okkergul; på en lille Del af Solsiden har den ofte en let brunligrød eller blot ¦ broncefarvet Flamme; overalt på Huden mere eller mindre tæt overfløjet med brunlig Rust, der efter Sommerens Vejrlig er mere eller l mindre tæt, og som omkring Bægeret ganske bedækker den; fine brunlige Punkter og store kantede, ofte meget fremtrædende, ere meget talrige og regelmæssig fordelte over Frugten. Lugt næsten svag. — Kjød: gullighvidt, fint, reinetagtigt, lidt knasende, skjørt, senere mere mørt; saftigt, fint vinagtigt og med en sød og delikat Aroma. — Kjærnehus: løgformet, sjældnere fladrundt-løgformet; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret også oftest spidse, men undertiden, især hos de mindre og de fladrunde Frugter, afrundede, lidt opridsede, ikke meget rummelige, lidet åbne eller lukkede, indeholdende hver 2 middelstore, langagtig-ægformede, ofte stumpt spidse, godt udviklede, brune Kjærner. Axehule oftest smal.

Modenhed. — Plukkes i 2den eller 3dje Uge af Oktober. Fra Slutningen af Januar er den tjenlig til at nydes, og den beholder, godt opbevaret, sin Velsmag til i Marts eller i April.

Kvalitet og Brug: Bordfrugt af første Rang, der tillige har stor Værdi til Frugtvine og til Brug i Kjøkkenet.

Denne lille fine grå eller broncefarvede Reinette har oftest et meget beskedent Udseende; alligevel overgås den som Bordfrugt i gode År ikke af noget andet Æble på den Tid, den har Saison, Februar—April. At den ofte skrumper lidt, har ingen Indflydelse på dens behagelige Smag. Også de tyske Pomologer give den deres højeste Kvalitetsmærke som Taffelæble.