Sävstaholm.

Synonymer. Säfstaholm rosenäpple. Den ældre Stavemäde Säfstaholm er i nyere svensk Litteratur afløst af den her benyttede.

Historie. Carl G. Dahl oplyser, at Gartner C. F. Rydström på Sävstaholms Gods i Södermanland i 1851 blev opmærksom på Modertræet, der var fremkommet af Frø og stod mellem en Del andre Træer og Buske. Sorten blev formeret op og snart meget udbredt i Sverige, hvor den regnes for en af de vigtigste Æblesorter. Modertræet blev fredet i 1921. Til Norge menes Sorten at være indført 1860; den dyrkes nu meget dér. Til Danmark synes den at være kommet meget senere. Et Træ i Landbohøjskolens Have blev plantet i 1890. På Udstillingens i København i 1875 var der to Prøver af Sorten fra Fyn. I Kataloget fra Mathiesens Planteskole i Korsør er Sorten først optaget i 1894. I 1920 var den efter Antal Æbletræer under Tiltrækning Nr. 12 i Planteskolerne med 9725 Træer. De fleste af det store Antal tiltrukne Træer er dog sikkert gået til Udlandet, idet Sorten ikke er blevet meget udbredt her i Danmark, således som det også fremgår af Materialet fra Frugtsortsundersøgelserne. I 1937, efter Mindskelsen af Frugttræeksporten, blev der kun tiltrukket 440 Træer af den. I 1925 blev S. anbefalet til Plantning på Viborg- og Horsensegnen.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let at formere, men den danner noget spinkle og fågrenede Træer; må helst tiltrækkes med lav Stamme

Grundstamme. Sävstaholm trives både på Vild- og Dværgstamme; en kraftigtvoksende Grundstamme må foretrækkes til denne noget svagtvoksende Sort.

Beskrivelse af Træet. Sävstaholm udvikler lange, tynde og lige års-skud, hvis Bark er rødbrun med sølvgråt Skær; på ældre Partier er Barken grågrøn. Barkporerne er ret store, men træder ikke stærkt frem. Bladene, der sidder med stor Afstand, er tynde, ægformede eller ovale og forsynet med kort Spids. Bladpladen er buet nedad, dens Overside er lysegrøn og Undersiden gråf iltet. Bladranden tilbagebøjet og fint savtakket. Bladstilken, der danner en ret stor Vinkel med Skuddet, er lang, kraftig og furet; om Efteråret bliver den rødlig. Akselbladene er lange og smalle. Frugtknopperne er små, afrundede og rødbrune under Hårbeklædningen. Blomstringen falder tidligt på Sæsonen. Blomsterknopperne er lysrosa, Blomsterne middelstore, hvide. Sorten har normalt Antal Kromosomer og udvikler godt Blomsterstøv. Befrugtningen volder ingen Vanskelighed, og selv kan Sorten befrugte en Række andre Sorter.

Dyrkningsforhold. Grenbygningen hos Sävstaholm er ret spinkel, og den til at begynde med høje, oprette Krone tynges efterhånden ud og nedad, hvorfor Træet kræver forholdsvis meget Plads; for Vildstammetræer kan en Slutafstand af 10 m være påkrævet, beskårne Træer og Dværgtræer kan ofte nøjes med det halve.. Sorten er meget hårdfør og egner sig til Plantning. mod Nord og Vest i Landet. Frugten, der hænger udsat på de lange, svajende Grene,. blæser let ned, hvorfor Sorten kræver Læ; ofte vil Afplukningen dog være sket, før Høststormene sætter ind. Sorten trives på forskelligartet Jordbund, også på let og mager Jord. Rigelig Fugtighed og Næring er nødvendige Forudsætninger for Frugtens gode; Udvikling. Ønskes stive, oprette Træer, er kraftig Beskæring nødvendig. Ældre, brede og overhængende Træer kan forynges ved stærk Tilbageskæring. Har man for mange Træer af Sorten, kan de naturligvis ompodes; en Medarbejder anbefaler hertil Guldborg; til Indpodning kommer S. sjældnere i Betragtning. Frugtbarheden er ret tidlig og. indtrædende og kan karakteriseres som værende regelmæssig og jævn god til god. Frugtens Vægfylde er lille, hvorfor den »skuffer på Vægten«. Egentlig Frugtudtynding bliver der sjældnere Anledning til.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Sävstaholm er en sund og letdyrkelig Sort. Skurv kan dog være generende, ligesom Angreb af Meldug og Frugtskimmel forekommer. Spindemider kan også skade den noget. Er let at sprøjte og pudre, men tåler dog Svovlpræparater mindre godt.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor; kun på unge Træer stor, på ældre Træer ofte lille og uens i Størrelse, 7 cm høj og 6,5 cm bred.

Formen. Kegle- eller Ægform. Bugen sidder under Midten; Stilkenden er flad og Bægerenden tilspidset. Ligner Guldborg en Del, men er mere spidst og mindre kantet. Tværsnittet næsten rundt.

7-årigt Dværgtræ, 3,5 m højt og 2 m bredt.

Farven. Grundfarven bliver efterhånden hvidgrøn til hvidgul. Skyggefrugter har lidt Dækfarve i Striber og Pletter, som giver dem et rosa Skær. Solbeskinnede Frugter har en kraftig karminrosa Dækfarve, hvori der findes mørkere, uregelmæssige Striber og Stænk. Køn og tiltalende, men variabel i Farven. Huden stærk, glinsende og ved Modenhed fedtet. Hudpunkterne er kun lidt synlige.

Bægeret er lille og lukket. Det sidder i en lille Nedsænkning, hvis 5 Ribber hurtigt fortaber sig nedover Frugten. Støvtrådene midtstillede.

Stilken er middellang og kraftig; den sidder i en dyb og bred Grube, der som Regel er noget uregelmæssig og kantet.

Kødet er hvidt og løst, det bliver let noget tørt. Det har en behagelig, sødlig Smag, men ikke megen Aroma. Lugten er svag.

Kærnehuset er bredt løgformet. Kamrene har ujævne, opridsede Vægge og indeholder talrige veludviklede og brede Kærner.

Modningstid. Kan høstes fra Midten af August og næsten en Måned frem i Tiden; må helst plukkes ad flere Gange, efterhånden som Frugten bliver tjenlig. Bruges med det samme eller efter kort Tids Lagring, men kan godt gemmes til i Oktober Måned og holder sig ofte forbavsende godt; Frugten bliver dog ved Lagringen noget tør og melet samt har Tilbøjelighed til at revne.

Anvendelse. Sävstaholm er et kønt, løskødet og meget behageligt Spiseæble, når det ikke er overgemt. Det skal være udmærket til Frugtsalat.

Handelsværdien er ikke meget stor.; Sæsonen er for kort. Kommer dog hvert år frem i ret store Partier og pynter i Butikkerne ved sin tiltalende Form og smukke Farve. Har en lille Plads at udfylde, indtil Guldborg kommer frem i moden Tilstand. Er let at sortere og pakke, men tåler ikke meget Tryk.

Dyrkningsværdi.

Sävstaholm kan anbefales til almindelig Plantning i ikke helt små Privathaver, især i Jylland, hvor Lys- og Læforholdene er gode. Sorten udvikler sig ofte særdeles godt og giver meget fint farvede Frugter i Halvøens mindre gode Frugtegne, og det er her, den har den største Dyrkningsværdi. Oftest vil et enkelt Træ kunne dække Forbruget. Til Erhvervsplantning kan Sorten ikke anbefales og da slet ikke på Øerne. Til Lokalhandel har Æblet Værdi, og Sorten bør hertil dyrkes i Bierhvervsplantninger i Jylland i så stor Udstrækning, som Afsætning tillader. I Sverige er fremkommet en rød Variant af Sorten, der er ført i Handelen under Navnet P. J. Bergius. Ikke meget kendt hos os.

Sävstaholm. 48-årigt Dværgtræ i Landbohøjskolens Have, 4 m højt og 5 m bredt. I sin Tid forynget ved stærk Nedskæring.