Matthiesen 1913. II: 106
Silles Æble.
Hjem:
Modertræet står lige op til Vejen nord for Fæstemand Andreas
Nielsens Hus i Vollerup By på Als. Det udmærker sig ved en enestående
Frugtbarhed, lige så stor eller større end Hawthorndens. Jeg har
benævnt Sorten efter Ejerens Moder, min gamle Barnepige Sille, som rimeligvis
har lagt Kærnen.
Fig. 216. Silles Æble.
Beskrivelse af Frugten:— Størrelse og Form: middelstor, 68—69 mm bred, 55 mm høj, fladrund, Bug under Midten, den ene Side kraftigere udviklet. — Bæger: lille, lukket, Bladene brede, butte, fint gråuldede; Hulen middeldyb, snæver, Ribber skarpe, næsten kalvilagtige, Tværsnit stærkt kantet. — Stilk: kort, tyk, krum; Hulen dyb, snæver med grå Strålerust. — Hud: lysegrøn, ved fuld Modenhed mere gul, Solsiden varmere eller med lidt tynd brunligrød Dækfarve, som senere bliver smuk rød; Punkter med bred, klar Hov. Kraftig Lugt. Stærkt fedtet. — Kærnehus: lille, rudeformet. Aksen snæver, Rum små, åbner sig svagt og spatelformigt, tilspidsede mod begge Ender, én trind lille Kærne i hvert. — Bægerrør: en lille Kegle med midtstillede: Tråde.*) — Kød: hvidt med grønlig Tone, saftigt, vinsyrligt. — Modningstid: November til langt hen på Vinteren.— Værd: meget god Køkken- og Torvefrugt. Af Værd som Boiken. Kan godt spises efter Januar.
Fortjener Opmærksomhed på Grund af Sortens overordentlige Frugtbarhed.
*) Om Griffelen er intet noteret.