Matthiesen 1913. II: 123

Slotøæble.

Hjem: Sorten er en Frøfrugt fra den lille Ø Slotø (ikke Slotsø) i Nakskov Fjord. Det ca. 20årige buskede Træ er meget hårdført og meget rigtbærende hvert År Gartner Eriksen på Marienborg på Møen har gjort mig bekendt med Frugten.

Beskrivelse af Frugten:—Størrelse: stor, 79 mm bred, 66 mm høj, men skal kunne blive en Del større. — Form: smuk fladrund, Bug på eller lidt under, Midten med flad Runding mod begge Ender, den ene Side lidt stærkere udviklet. — Bæger: lille, lukket, Blade korte, brede, bøjer indad, tæt uldede; Hulen flad, middelvid eller vid, Ribber meget lidt kendelige, Tværsnit rundt. — Stilk: kort, tyk, fint uldet; Hulen dyb, snæver, ofte med en lille Svulst og da næsten udfyldt, lidt fin brun Rust i Bunden. — Hud: mørkegul, blank, Solsiden med lidt smukt rødt i Stænk og Striber; Punkter talrige, lysebrune med bred Hov. Svag Lugt. Fedtet. — Kærnehus: stort i Omkreds, fladrundt, Aksen vid, Rum små, afrundede opad, tilspidsede nedad, Vægge lidt sprængte, snart lukkede, snart lidt åbne. Kærner tykke, ægformede, kaffebrune. — Bægerrør: en smal, dyb Kegle, Tråde lidt over midtstillede, Griffel dybtkløvet, filtet i og under Delingsstedet. —Kød: grønlig hvidt med grønne Årer, saftigt, marvet, af kraftig forfriskende, krydret Vinsmag.— Modningstid: Marts til langt hen på Sommeren, oftest til der kommer Æbler igen. — Værd: meget velsmagende og god Bordfrugt, som kan stå Mål med de bedste amerikanske.

SilleM14.jpg Fig. 227. Slotøæble.

Træet står uden Læ og danner en kraftigvoksende Busk. —Årsskud: mørkebrune, knæede, mange fine Barkporer.— Knopper: små, tilliggende, mørkebrune, glatte. — Blade: middelstore, ægformede, skarpt dobbelt savtakkede, Stilken kort, grøn, glat; Akselblade meget store, bredt lancetformede. — Frugtknopper: store, ægformede, Knopskæl lysebrune, hårede i Randen, sluttende.