Matthiesen 1913. II: 142

Stjerneæble.

Hjem: Denne Frugt har rimeligvis hjemme på Samsø, hvor den ofte træffes i Haverne, og hvorfra den udføres om Efteråret. Udenfor Øen har jeg ikke truffet den.

Beskrivelse af Frugten: —Størrelse: næsten stor, i almindelig god Udvikling 75—76 mm bred, 65—66 mm høj. — Form: noget plat kugleformet, Bug hen mod Stilken den, bredt afstumpet ved begge Ender, begge Halvdele éns udviklede. — Bæger: stort, åbent, Bladene brede, korte, butte, uldede, adskilte ved Grunden, står omtrent lige op; Hulen dyb, snæver eller næppe middelvid, Ribber fremtrædende, dog blødt rundede, når lige til Stilkhulen, Tværsnit femkantet. — Stilk: kort, kraftig, undertiden kødfuld og tyk, glat eller svagt håret; Hulen dyb, vid med Spor af Rust i Bunden. — Hud: grønlig gul eller gulgrøn, Solfrugter med leverrød dækket Solside; Punkter store, brune uden Hov, spredte. Svag Lugt. Svagt fedtet. — Kærnehus: stort, hjærteformet, Aksen godt middelvid. Rum brede, svagt udrandede mod begge Ender, næsten lukkede, Vægge svagt sprængte; Kærner store, lange, skarpt tilspidsede, 3 i hvert Rum,.— Bægerrør: en Iragtagtig Kegle, Tråde midtstillede, Griffel tynd, halvkløvet, glat. — Kød: hvidt med grønne Årer, fornødent saftigt, marvet, skørt, sødt vinsyrligt uden Aroma. — Modningstid:. November—Januar. — Værd: god Køkken- og Torvefrugt.

StaubyM2.jpg Fig. 239. Stjerneæble.