Matthiesen 1913. II: 145

Store-Fuglede Æble.

Hjem: Dette store, meget smukke Æble har jeg fundet i Tømrer Nielsens Have i Byen Store-Fuglede ved Tissø, hvor Træet er kommen frem efter Kærneudsæd. Modertræet kan nu være omtrent 30 År gammelt.

Beskrivelse af Frugten:— Størrelse: stor til meget stor, 93 mm bred, 75 mm høj, ofte vel lidt mindre. — Form: fladrund. Bug lidt under Midten, begge Sider omtrent éns udviklede. — Bæger: lille, lukket, Blade brede med lang fin Spids, lysegrønne, tæt hvidfiltede, bøjer indad, slår Spidserne lidt udad; Hulen flad, snæver, Ribber små, temmelig skarpe, ofte med næsten lige så store Biårer, bliver mere fremtrædende, dog ret flade, ned over Frugten, Tværsnit kantet. — Stilk: middellang, meget kraftig, ikke sjælden med en lille Kødsvulst ved Grunden, mørkebrun, glat eller fint dunet; Hulen dyb, næsten vid med grå Strålerust. —Hud: citron? gul, oftest stænket og på Solsiden helt dækket af et livligt mørkt rødt, fuldt af brede, tætsiddende, mørkere Striber; Punkter grå, få, fine, ses næsten ikke. Stærkt fedtet. — Kærnehus: stort, rundt løgformet, Aksen vid, Rum store, åbne, udrandet tilspidsede opad, but tilspidsede nedad, Vægge sprængte, 2 små korte, lysebrune Kærner i hvert. — Bægerrør: en lille grydeagtig Kegle, Tråde højtstillede, Griffel halvkløvet, håret i Delingsstedet. — Kød: noget groft, hvidt, saftigt, af mild, lidt rosenagtig krydret Vinsmag. — Modningstid: November—Januar. — Værd: brugelig Bordfrugt, udmærket Salgsvare.

StaubyM4.jpg Fig. 241. Store-Fuglede Æble.

Træet danner en bred Krone, er sundt og frugtbart. — Årsskud: lange, kraftige, knæede, mørkt rødbrune, glatte, meget fine Barkporer. — Bladknopper: mørkebrune, svagt dunede, tilliggende. — Blade: rundt ægformede, groft og skarpt savtakkede ; Stilke lange, kraftige, rødlige, glatte. — Frugtknopper: store, ægformede, mørkebrune, omtrent glatte.