Matthiesen 1913. II: 301
Kommensæble.
Hjem: Sorten har jeg modtaget fra Gartner Madsen i Håstrup, lidt nord for Fåborg. Den har hjemme i denne Egn og har her været dyrket i mindst 200 År Rimeligvis har det første Træ stået i eller ved et Kommenstykke og fået Navn derefter.
Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: næsten stor, i almindelig Udvikling
fra et ældgammelt Træ 78 mm bred, 70 mm høj, vil altså
rimeligvis blive større på yngere Træer. — Form: omtrent
rund, tilsyneladende højere end bred, i Virkeligheden det modsatte, Bugen
på eller lidt under Midten, den ene Side stærkere udviklet. — Bæger:
lukket, Bladene grønne, filtede, adskilte ved Grunden, bøjer indad;
Hulen middeldyb, middelvid eller næsten snæver,
Ribber Hade, en enkelt er ofte større, ned over Frugten brede, Tværsnit
kantet. — Stilk: kort, kraftig til tyk, dunet; Hulen flad eller næppe
middeldyb, vid med lidt fin grå Strålerust, har altid
en stor bred Svulst, som trykker Stilken til Siden. — Hud: gul med grønt
Skær og ofte med grønne Flammer, senere mere rent gul, Solsiden
stænket og stribet af et matrødt, Grundfarven skinner altid igennem;
Punkter få, meget fine med bred mat Hov, ses ikke meget; lidt brun Rust
træffes omkring Bægerhulen. Kraftig Lugt. Fedtet.— Kærnehus:
stort, rundt løgformet, Aksen middelvid, lang, når lige op til
Røret, Rum store, næsten but tilspidsede opad, rundt tilspidsede
nedad, Vægge sprængte, åbner sig svagt spatelformigt, 2 store,
lange, kaffebrune Kærner i hvert, — Bægerrør: en skarp Kegle,
Tråde midtstillede, Griffel dybtkløvet, filtet i og lidt over Delingsstedet.
— Kød: hvidt med gult Skær og grønne Årer, saftigt,
marvet, sødt vinagtigt med svag Aroma.— Modningstid: November—Februar
ud eller længere. — Værd: brugelig Bordfrugt, meget god Handels-og
Køkkenfrugt.
Fig. 340. Kommensæble.