1. Transparente blanche.

a           b

Literatur og Synonymer:

1. Transparente blanche (Transon Fréres, Prix-courant, 1889 og tidligere År).
2. Transparente jaune (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr. 514).

Historie. — Dette Æble er fra Transon Fréres Planteskoler i Orléans indført her i Landet. Endskjønt der her til Planteskolen for en Årrække siden under Navn af Transparente jaune fra André Leroy i Angers kom et andet Æble, et gult Sommeræble, der dog modnes 3—4 Uger senere end Transparente blanche og er meget forskjelligt fra det her omhandlede, må det efter Leroy's Beskrivelse i hans Dictionnaire de pomologie dog antages, at Transp. blanche og Transp. jaune ere Synonymer, og at ved en Fejltagelse et andet gult Sommeræble er bleven sendt hertil under det sidste Navn. Transon Fréres i Orléans meddeler, på min Forespørgsel, i Skrivelse af 20de Juli 1889, at de have modtaget Transparente blanche fra André Leroy i 1854, og at de anse det for at være synonymt med Transp. jaune. André Leroy skriver: »Denne Sort er gammel og meget almindelig under Navnene Transparente jaune, Transparente blanche og Pomme de Rével i de russiske Østersøprovinser, hvorfra  man tror, at den stammer. Det var en meget berømt Planteskolegartner, •Hr. Wagner i Riga, som i Året 1852 tilbød mig den tilligemed flere andre tidlige Sorter, der den Gang ligeledes vare ukjendte hos os.«

Beskrivelse af Træet. — Det er sundt og af moderat kraftig Væxt. I Planteskolen gror det i Ungdommen godt og giver i passende Tid smukke halvstammede Træer. I Frugthaven synes det formedelst tidlig og rig Frugtbarhed ikke at ville opnå nogen betydelig Størrelse. — Årsskud: middeltalrige, temmelig oprette, lange, middeltykke, meget hviduldede, lidt knæede, lys-rødbrune og sølvgråhudede, på Skyggesiden grønne eller brunlig-grønne, punkterede med næsten talrige, lange og afrundede Lenticeller. — Bladknopper: middelstore, afrundede, uldede, næsten tilliggende. — Blade: på Årsskuddene store; Overfladen grøn, ofte med svagt gulligt Skjær, Underfladen meget uldet; rundovale, langsomt tilspidsede, med rund- eller stumpt savtakket Rand, og med middellang eller lang, temmelig tyk, på Undersiden rødlig, på Oversiden riflet, meget uldet Bladstilk. På Frugtknopperne ere Bladene aflang-ægformede eller elliptiske. — Blomster: store eller temmelig store, tidlige, Kronbladene aflang-ovale, udvendig kjødfarvet-rosenrøde, indvendig hvide.

Frugtbarhed: tidlig og meget stor.

Kultur. — Når Træet forædles på Æblevildstammer, kan det dyrkes som halvstammet eller lavstammet Krontræ; også giver det ret gode Pyramider. Det egner sig fortræffelig til at pode på Doucin og til at forme til Dværg- og til Snortræer, og endogså i sidstnævnte Form bærer det meget rigt og sætter ofte flere Frugter an, end det kan bringe til god Udvikling. Det er at anbefale at plante Træet på god og kraftig og, især for Dværgtræer, ikke for tør Jord, samt forsyne det rigelig med Næringsmidler, for at dets store Frugtbarhed kan vedligeholdes.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: middelstor eller lidt derover (67 mm. bred og høj). — Form: afstumpet Kegleform; Bugen sidder lidt under Midten; under Bugen er den afrundet og omkring Stilken mere eller mindre flad; over Bugen aftager den i Brede imod Bægeret. Den ene Side af Frugten er ofte lidt lavere eller mindre udviklet end den anden; Tværsnit kantet. — Frugtstilk: 20—30 mm. lang, middeltyk, imod Basis tyk, træagtig, sædvanlig lidt buet, grøn, ofte lidt rød på Solsiden, uldet, .indloddet i en ikke meget dyb eller bred, rustfri, oftest glat Stilkgrube. — Bæger: stort, lukket, grønt; Bægerbladene lange, brede, i Bunden sluttende, indadbøjede, oprette og med tilbagebøjede Spidser, anbragte i en middeldyb, ofte lidt snæver Nedsænkning, omgivne af talrige Folder og 5 kraftige Ribber, der gå ned til eller over Bugen og ofte kunne forfølges til Stilkgruben; Bægerrør kegleformet, Søtvtrådene højtstillede. — Hud: glat, fra Træet med én fin Dug, tynd, hvidliggrøn, senere hvidliggul, tæt punkteret med fine gråhvide Hudpunkter; Solsiden, der ofte er lidt mere gul, har undertiden på en lille Del et svagt olivenfarvet Skjær, hvori ses fine lysebrune Prikker, men ganske uden Spor af rødt. Vellugt: kraftig og meget behagelig. — Kjød: gullighvidt, fint, skjørt, saftrigt, behagelig vinsyrligt, tilstrækkelig sødt og aromatisk. — Kjærnehus: løgformet; Kamrene imod Stilken spidse, imod. Bægeret afrundede eller svagt tilspidsede, oftest helt åbne, rummelige, rige på Kjæmer, der ere middelstore, ægformede, Spidse og i Regelen godt udviklede. Axehulen bred.

Modenhed: I varme År i sidste Trediedel af Juli, sædvanlig i Slutningen af Juli og i Begyndelsen af Avgust. Det bliver smukkest og mest velsmagende, når det modnes på Træet, men det kan på Lageret opbevares i 3—4 Uger.

Kvalitet og Brug: meget god Bordfrugt, og ligeså anvendelig  til Kompot.

Dette smukke Æble er det tidligst modne og åbner således Taffelæblemes lange Saison. •Når Sommeræblerne som i 1889 opnå deres fulde Udvikling og Skjønhed, vil en Kurv med forskjelligfarvede Sommeræbler være en meget smuk Borddekoration, der tillige fylder Værelserne med Vellugt