Transparente blanche.

Synonymer. Vitt klaräpple jævnsides med T. b, i Sverige, Weisser Klarapfel i Tyskland, White Transparent i England, Yellow Transparent i Amerika og Transparente jaune i Frankrig.

Historie. H. C. Bredsted, der beskriver Sorten i 1893, anfører, at den er indført til Danmark fra Transon Fréres Planteskoler i Orléans og refererer til den franske Pomolog André Leroy, som skriver, at Sorten er meget gammel i de baltiske Lande, og at den i 1852 blev sendt til Frankrig af Planteskoleejer Wagner i Riga. Her i Landet har Navnet Klaræble af og til været benyttet, men ovenstående Navn, der også anvendes i Norge, er det første her kendte Navn på Sorten og bør bibeholdes, selv om det ikke mere bruges i Frankrig. Hvornår Sorten er kommet til Danmark, fremgår ikke af Bredsteds Angivelse. Den var i 1875 udstillet i København i een Prøve fra Sydsverige (Alnarp?). I 1895 fandtes T. b. i Det jydske Haveselskabs Forsøgshave i århus. Senere blev Sorten gentagne Gange anbefalet til Plantning. Ved den første Frugtsortsundersøgelse i 1918—22 kom T. b. mellem Hovedsorterne. Den var da Nr. 7 efter Antal Træer i Frugthaverne og Nr. 3 i Planteskolerne. Ved den nye Undersøgelse i 1934—37 var den Nr. 8 efter Træ-antallet; der er ialt noteret om over 5000 Træer af Sorten. I Planteskolerne var den i 1937 Nr. 9 med 23,730 Træer.

Træet.

I Planteskolen er Sorten meget let at formere, den giver kraftige Træer af opret Vækst og med få Kronkviste. Kræftangreb forekommer .allerede på Planteskoletræer.

Grundstamme. Passer godt til Vildstamme og bliver på denne Grundstamme ikke større end Dværgtræer af kraftigtvoksende Sorter. Den kan dog også vokse på Dværgrod, men Træerne går let i Stå i Væksten og bliver for små og for lidt produktive. På unge Dværgtræer kan avles store og smukke Frugter af Sorten.

Beskrivelse af Træet. Til at begynde med har Træerne en meget karakteristisk høj og smal, næsten søjleformet Krone. Beskæres Træerne stærkt, eller går de i Stå i Væksten, beholder de den stive Form og bliver ofte knudrede; vokser de derimod i Vejret, tynges Grenene udad, og vi kan få en bred eller endog noget hængende Krone. Årsskuddene er meget lange, tykke og knæbøjede. Barken er rødbrun, men delvis dækket af en tæt Filt. Barkporerne er lange og smalle. Bladene er store, ægformede og tilspidsede, på Dværggrenene er de langovale. De er på Oversiden matgrønne og kun lidt glinsende. Undersiden stærkt gråfiltet. Bladranden er rundtakket. Bladstilken middellang og tyk, tydeligt furet, rødlig ved Basis. Akselbladene er små og smalle. Frugtknopperne er store, rundagtige og filtede. Knopskællene er lysebrune. Blomstrer først på Sæsonen. Blomsterne er langstilkede og store, men kun halvåbne, de er kønne, rosafarvede udvendig og hvide indvendig. Sorten er diploid, den danner fortrinligt Blomsterstøv, hvorfor den er en god Befrugtningssort, ligesom den selv let befrugtes af andre Sorter.

Dyrkningsforhold. Det i Ungdommen slanke Træ egner sig fortrinligt til Tætplantning og vil i en sådan kunne plantes med en Afstand af 2 x 2 m og indtil det 20. år nøjes med 4 x 4 m. Udvoksede Træer på Vildstamme kan måske fylde en Plads af 8 x 8 m. Bør i Almindelighed kun dyrkes som ungt Træ. Træerne kan iøvrigt godt blive temmelig gamle, »Træer her på 50 år er endnu ikke på Retur«. Sorten er meget hårdfør overfor Vinterkulde, den slutter da også Væksten tidligt og modner godt af. Her i Landet kan T. b. plantes allevegne. Lykkes bedst på en mild og varm Jord. På svær og fugtig, men også på tør og sandet Jord angribes den slemt af Kræft. Det højtvoksende Træ trykkes ofte skævt af Vinden, stærkere Læ er dog ikke absolut påkrævet, da Frugten plukkes, før der er større Fare for Stormskade. Frugten falder iøvrigt let af, nogen Tid før den er helt tjenlig til Plukning. Sunde og frugtbærende Træer bør gødes godt, da Frugten ellers let bliver for lille og uensartet. Beskæring ikke strengt påkrævet, men kan være nyttig for at holde Træet i Vækst og skaffe det rette Forhold frem mellem Væksten og Frugtbæringen. I de første år bør de lange Kronkviste skæres noget tilbage. Anbefales ikke til Ompodning, da der let kommer Kræftsår ved Podestederne. At bruge denne tidligtbærende Sort til Indpodning er mindre påkrævet. Frugtbarheden er meget tidligt indtrædende, allerede i Planteskolerne bærer Træerne Frugt, og senere bærer de rigt og årligt, når Træerne holdes i god Vækst og Sundhedstilstand. Frugtudtynding ofte nødvendig; kan spares, når der ved Beskæringen fjernes en Del af Frugtknopperne, og kan eventuelt senere praktiseres som en gradvis Afplukning af Frugten fra det Tidspunkt, da de største Æbler er anvendelige i Husholdningen.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Transparente blanche er meget modtagelig for Kræft og overgås i så Henseende ikke af mange andre Sorter. Angrebet kan helt dræbe Træerne, i andre Tilfælde lever de videre med store Knuder og Sår på Stammer og Grene. Skurv kan forekomme ret slemt på Frugterne, men er dog ikke alm. Mange Sprøjtninger er ikke påkrævet; Svovlkalk kan svide Bladene, og Bordeauxvædske de unge Frugter, men iøvrigt tåler Sorten godt Behandling med Kemikalier.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor. 6—7 cm høj og 6,5—7,5 cm bred.

Transparente blanche. 6-årigt Dværgtras i Vipperød Planteskole, 3 m højt, 2 m bredt.

Formen er meget varierende, idet der findes næsten valseformede, spidst kegleformede og rundagtigt afstumpet kegleformede Frugter. Bugen sidder under Midten. Stilkenden er bred, afrundet, og Bægerenden er også bred, afrundet, skæv og uregelmæssig. Tværsnittet lidt kantet. Frugtens Form synes at variere efter Træernes Alder, den anvendte Grundstamme, Vejrforhold m. m. samt måske også efter dens Antal af Kærner. Der er to Hovedtyper: valseformede og lave, rundagtige Frugter, hvilket har givet Anledning til den Formodning, at der skulde findes to Stammer eller Kloner af Sorten, noget, der dog hverken er bevist eller har Sandsynligheden for sig.

Farven. Den grønne Grundfarve bliver på lyststillede Frugter hurtigt gulgrøn; senere bliver Frugten undertiden varmt gul, men hyppigere hvidgul eller næsten hvid. Dækfarve findes ikke, men Solsiden kan være stærkere gul end Skyggesiden. Huden er tynd og tager let Skade af Vindslid af Blade og Kviste; den er tør og lidt glinsende og hviddugget. De talrige Hudpunkter ses som små, brungrå, grønrandede. Prikker.

Bægeret er stort og halvåbent eller lukket. Bægerbladene er brede ved Grunden, ret lange og spidse. Bægerhulen er uregelmæssig, bred-og oftest ret flad, den er omgivet af små Folder og grove Ribber, der afrundede fortsætter ned over Frugten, undertiden forsynet med en. skarp Kant, en Søm. Støvtrådene er højtstillede i det korte Bægerrør. Griflerne, der som Regel er afbrækkede, er sammenvoksede på et langt Stykke.

Stilken er kort til middellang, den er kraftig og med bred Basis. Stilkgruben er temmelig dyb og bred, den kan være forsynet med svage Rustfigurer, ligesom der på den øvrige Del af Frugten kan forekomme Rust — eller rettere Korkdannelser. Stilkgruben kan være næsten helt udfyldt, ligesom den kan være forsynet med en Kødsvulst.

Kødet er næsten hvidt og med lidt gult og grønt efter Modenhedsgraden. Det er saftigt og løst, hvorfor Frugten meget let får Trykpletter. Modne Frugter har en behagelig syrlig Smag, uden megen Aroma. Bliver hurtigt overmodent, melet og gråligrosa i Kødet samt med Tilbøjelighed til at revne. Fremtrædende og god Lugt.

Kærnehuset markeres ved grove, uregelmæssigt forløbende grønne Linier. Kamrene er meget store og åbne mod Midten, deres Vægge er opridsede. Kærnerne fåtallige, de kan være rudimentære eller helt mangle; de er rundagtige, lysebrune, delvis hvide.

Modningstid. Plukningen kan begynde sidst i Juli. Ofte plukkes Frugten af i grøn og umoden Tilstand, hvorefter den kun er anvendelig i Køkkenet. Plukket efterhånden i August til først i September, når Frugten er næsten eller helt moden, får den en helt anden Kvalitet. Bør i alle Tilfælde plukkes ad flere Gange. Om nogen egentlig Lagring kan der ikke blive Tale.

Anvendelse. Den alm. Handelsvare er kun Køkkenfrugt, til Spisebrug er den for sur og for lidt aromatisk. Som Madæble må T. b. konkurrere med Lord Suffield og mange andre.

Handelsværdien plejer at være god for veludviklet Frugt. T. b. indleder den hjemlige Æblesæson og hilses som en gammel Bekendt. Ofte falbydes en lille og dårlig Vare, hvorfor Køberne efterhånden er blevet mere tilbageholdne overfor Sorten. Velegnet til Standardpakning, men tager dog let Skade af Sammenpresningen. Pakkes bedst i små Kasser eller sælges upakket.

Dyrkningsværdi.

Transparente blanche har i en årrække været en meget rentabel Sort, hvorfor der er blevet plantet mange Træer af den. Nu er der Overproduktion af denne lidet holdbare Sort. I det rige Frugtår 1939 gik Priserne langt under det rentable. Som Spiseæble må Sorten erstattes af bedre farvede og mere velsmagende Æbler, og T. b. bliver da et Madæble, som har en kort Sæson. God til Mellemplantning. Til Plantning i Privathaver er Sorten fortrinlig egnet, den er som skabt til små Haver og kan udmærket dyrkes som fritstående Espalier i en Slags Hæk til Adskillelse mellem Havedele og lignende Steder. På Træer espalieret ved Væg kan høstes mange, tidlige og store Frugter.