Matthiesen 1913. II: 175

Tystofteæble.

Hjem: Frugten har jeg fået fra Hr. Inspektør Ammitzbøll, Vridsløse. Han meddelte mig, at derværende Entreprenør H. Jespersen havde modtaget Træet fra Proprietær og Planteskoleejer C. Jespersen, Tranderupgård ved Skælskør 1898 under her benyttede Navn, som peger ad Tystofte Forsøgsstation til, hvor Sorten så muligvis har hjemme.

TuborgM5.jpg Fig. 261. Tystofteæble.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse og Form: lille til næppe middelstor, 61 mm bred, 48 mm høj, fladrund, Bug omtrent på Midten, den ene Side stærkere udviklet. — Bæger: lukket eller halvåbent, Bladene brede, butte, uldede; Hulen middeldyb, middelvid, Ribber små, ret skarpe indenfor Randen, lidt mere fremtrædende ned over Frugten, taber sig på Bugen, Tværsnit rundt. — Stilk: kort, kraftig, glat; Hulen dyb, vid, fuld af langt udflydende mørkebrun, lidt strålet Rust. — Hud: mat mørkegul. Solsiden omtrent dækket af et mørkt rødt, fuldt af Stænk og mørke Striber; Punkter lysebrune, ret talrige, fine med bred klar Hov. Ingen Lygt Tør. — Kærnehus: bredt løghjerteformet. Aksen kort, middelvid, Rum små, svagt afrundede opad, but tilspidsede nedad, Vægge glatte, to store lysebrune Kærner i hvert. — Bægerrør: en lille afrundet Kegle, Tråde midtstillede, Griffel meget kortkløvet, omtrent glat. — Kød: lidt gult, Årer gulgrønne, marvet, meget saftfuldt, af kraftig sukkeret Reinetsmag. — Modningstid: Oktober—December.—Værd: lille god Reinet til Bordet.