Matthiesen 1913. II: 185

Vejringeæble.

Hjem: Modertræet var lagt af Kærne omtrent 1820 af Præsten Magister Schmidt i Moseby på Falster og hen? plantet på Vejringe Skoles Legeplads. Det er nu ryddet, men Efterkommere træffes rundtom i Egnens Haver. Frugten minder noget om Langelandsæblet, men er stærkere farvet og sidder bedre fast.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: stor, i almindelig Udvikling 85 mm bred, 81 mm høj, men Frugter med 90 mm Bredde haves ofte. — Form: varierer stærkt, fladrund, næsten kort valseformet eller også omtrent helt rund, Bug under Midten, den ene Side altid stærkere udviklet. — Bæger: lukket eller halvåbent, stort, Bladene brede, korte, løbende ud i en fin Spids, lysegrønne, uldede, bøjer indad, slår Spidserne udad, adskilte ved Grunden; Hulen flad, vid, Ribber uregelmæssige, dog flade fortsættes ned over Frugten, så Tværsnittet er næppe rundt. — Stilk: middellang, kraftig, krum, gulgrøn med brunt, glat; Hulen dyb, middelvid, ikke sjældent næsten udfyldt af en flad Svulst, mere eller mindre grå Strålerust, som ofte er grov og næsten skællet.— Hud: grønlig gul eller helt mat mørkegul, hele Frugten er overstænket og overmarmoreret med et mørkt, kraftigt karmoisinrødt, hvori en Del mørkere Striber, dog skinner Grundfarven altid igennem; Punkter fine med smal Hov, ses næsten ikke; Huden er grov at føle på, og enkelte Frugter har Spor af Rustfigurer. Svag eller ingen Lugt. Tør. — Kæm e hus: forholdsvis lille, rundt løgformet. Aksen vid, Rum rundt tilspidsede mod begge Ender, Vægge stærkt sprængte, Kærner små, lysebrune, ofte golde. — Bægerrør: en bred, afrundet Kegle, Tråde midt- eller under midtstillede, Griffel 2/3 kløvet, svagt håret i hele sin Længde. — Kød: hvidt, groft, middelsaftigt, minder stærkt om Nonnetittens, som Sorten sikkert er Barn af, men er grovere og mere syrligt.— Modningstid: November—Februar ud eller længere. — Værd: meget god Køkken- og Salgsfrugt.

VejringeM2.jpg Fig. 268. Vejringeæble.

Modertræet var stort og mindede i Bygning meget om Nonnetittetræet. Min store, meget kraftige Prøvegren blev hurtigt frugtbar og svigtede aldrig. — Årsskud: lange, tykke, svagt knæede, mørkt rødbrune, dunede; spredte Barks porer. — Bladknopper: brede, korte, spidse, dunede, tilliggende.— Blade: store, rundt ægformede, med kort påsat Spids, groft savtakkede, svagt dunede på Undersiden; Stilke korte, meget tykke, røde, fint dunede. — Frugtknopper: store, kegleformede, mørkebrune, svagt dunede; Bladene om disse længere med længere, rødlige, kraftige, glatte Stilke.