Matthiesen 1913. II: 194

Villads's Æble.

Hjem: Modertræet står i J. P. Nielsens Have i Vejle pr. Allested, Fyn (Nørre Brobyegnen), og er ca. 100 År gammelt, Stammen måler ca. 2,20 Mtr. (7 Fod) i Omkreds. Navnet er gammelt på Stedet, og Sorten er udbredt på Egnen.

VilladsM1.jpg Fig. 273. Villads's Æble.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: mere end middelstor, fra det gamle Træ 67—73 mm bred, 74—78 mm høj, kan derfor rimeligvis blive større på unge Træer. — Form: afstumpet kegleformet, højbygt, Bug hen mod Stilken, den ene Side stærkere udviklet. — Bæger: lukket, Blade brede, korte, grønne, fint dunede, butte, adskilte ved Grunden, bøjer indad, men formår ikke at dække Røret; Hulen dyb, snæver til middelvid. Ribberne træder først frem ned over Frugten, stærkest i Nærheden af Bugen, spores helt ind i Stilkhulen, Tværsnit stærkt kantet. — Stilk: snart en Knort, oftest kort, kraftig til tyk; Hulen dyb, middelvid, fuld af langt udflydende læderbrun Strålerust. — Hud: varmt gul, Solsiden med tynd karmoisinrød Dækfarve, fuld af Striber og Stænk, Grundfarven skinner altid igennem; Punkter ret talrige, brune med mat Hov; Rustfigurer træffes. Kraftig Lugt. Fedtet. — Kærnehus: lille, Aksen snæver, Rum tilspidsede opad, rundt eller but tilspidsede nedad, Vægge sprængte, Kærner store, kastaniebrune, 1—2 i hvert Rum. — Bægerrør: en stor tragtagtig Kegle, Tråde dybtstillede. Griffel halvkløvet, filtet i Delingsstedet. —Kød: hvidt, saftigt, marvet, af kraftig sød vinagtig Smag. — Modningstid: September.— Værd: brugelig Bordfrugt, meget smuk Handelsfrugt.

Træet skal være sundt og meget frugtbart.