Matthiesen 1913. II: 197
Vinsur fra Pletten.
Hjem:
Er, såvidt vides, et af Magister Schmidts Frøæbler. Jeg har
for mange År siden fået Sorten fra Moseby Præstegårdshave.
Hvorvidt der er et Sted på Østfalster, som hedder Pletten, vides
ikke. Sorten træffes på Østfalster.
Fig. 275. Vinsur fra Pletten.
Beskrivelse af Frugten: — Størrelse og Form: lille, 54—55 mm bred, 41 mm høj, men skal kunne blive lidt større; fladrund, Bug under Midten, lidt stærkere aftagende mod Bægeret, begge Halvdele oftest éns udviklede. — Bæger: lukket, Blade fine, lidt uldede, bøjer indad, slår Spidserne lidt udad; Hulen middelvid, middeldyb, Ribber ubetydelige, Tværsnit omtrent rundt. — Stilk: kort, kraftig; Hulen middeldyb til dyb, vid med lidt brun Strålerust. — Hud: lysegul, Solsiden med lidt rødt; Punkter spredte, brune med smal Hov. — Kærnehus: lille, Aksen snæver eller middelvid. Rum lukkede eller svagt åbne, afrundede opad, rundt eller but tilspidsede nedad, Kærner store, korte, brede, én i hvert Rum. — Bæger rør: en lille afrundet Kegle, Tråde højtstillede. Griffel meget dybtkløvet, meget stærkt uldet i Delingsstedet. — Kød: hvidt, saftigt, meget skørt, af kraftig krydret Vinsmag. — Modningstid: Vinter, dog forbi med Februar. — Værd: fortrinlig lille fin Bordfrugt.
Træet bliver middelstort. — Årsskud: tynde, lige, kortleddede, violetbrune med mange fine Barkporer, dunede mod Spidsen. — Bladknopper: små, butte, tilliggende, glatte, rødlige. — Blade: små, eliptiske med jævnt udløbende Spids, rundtakkede, fint dunede eller filtede på Undersiden; Stilke lange, kraftige, rødlige ved Grunden, glatte. — Frugtknopper: små, rundt ægformede, glatte; Bladene omkring disse rundt ovale.