103. American Mother   (Amerikansk Moderæble).

Literatur og Synonymer:

1. Mother (Thomas Rivers & Son, A descriptive catalogue of fruit-trees, 1881, p. 12).
2. American Mother (Downing, The fruits and fruit-trees of America, 1886, p. 281).   - id. (J.J.Thomas, The american fruit culturist, 1885, p. 236).   - id. med Synonymerne: Mother Apple; Queen Anne; Gardener's Apple (Hogg, The fruit manual, 1884, p. 7).
3. Mutterapfel (Lauche, Erster Ergänzungsband zu Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, p. 133, Nr. 756).

Historie.— Dette amerikanske Æble stammer fra Bolton i Massachusetts, men noget nærmere om dets Fremkomst er ikke bekjendt. Den engelske Pomolog Hogg skriver: »Dette er et amerikansk Æble og et af de få, der modnes godt i dette Land. Jeg må gjøre opmærksom på, at den hensynsløse Indførsel og Anbefaling af amerikanske Frugtsorter har ledet til sørgelige Skuffelser, og Dyrkere kunne ikke være forsigtige nok ved at modtage Råd i denne Sag.« Denne Udtalelse af den berømte engelske Pomolog Robert Hogg har jeg trot at burde optage her, eftersom det ikke alene er i England og her i Norden, men også i Frankrig og Tyskland, at man har erfaret, at det kun er få af de amerikanske Frugtsorter, der overførte her til Evropa beholde de gode Egenskaber, hvorfor de ere så højt skattede i deres Hjem. — Da der gives flere Æbler, som have Navnet Moderæble, vil det være rigtigst at betegne dette som »Amerikansk« Moderæble.

Beskrivelse af Træet. — Træet synes hårdført, gror i Ungdommen kraftig og tegner til at ville opnå god Størrelse. — Årsskud: talrige, temmelig opretvoxende, tykke forneden og temmelig lange, lidt knæede, i Spidsen lidt uldede, grønne, på Solsiden rødligbrunlige; Lenticeller meget talrige, hvidgrå, runde, store og iøjefaldende. — Bladknopper: flade, brede, spidse, ikke fast tilliggende, med mørkerøde og hårede Knopskjæl. — Blade: på Sommerskuddene temmelig store, ægformede eller ovale, med udløbende middellang Spids, skarpt savtakket Rand, middellange eller korte Bladstilke og små linjeformede Axelblade; om Frugtknopperne ere Bladene elliptiske eller ovale med kort Spids og temmelig lang Bladstilk. — Frugtknopper: små, ægrunde eller ægformede, med stump Spids og mørkerøde, uldede Knopskjæl. — Blomster: temmelig store, sildige, med brede, udvendig kjødfarvede, indvendig hvide Kronblade.

Frugtbarhed: stor.

Kultur. — I Planteskolen lader Træet sig optrække til smukke Halvstammer og Pyramider; førstnævnte Form er det sikrest kun at anvende i godt beskyttede Haver. På Doucin gror det godt, opnår en god Kraft og Størrelse og begynder at bære Frugt i det 4de—5te År. Det kan på dette Underlag opelskes til smukke middelstore Pyramidetræer, til Espaliertræer og til andre Formtræer, samt bærer ret godt som vandret Snortræ. Det synes at elske god, ikke for tør Jord.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: stor, i bedste Udvikling 75 mm. bred og lige så høj, almindelig 60 mm. bred og 58 mm. høj. — Form: afstumpet kegleformet, lidt mere bred end høj eller af lige Brede og Højde; Bugen sidder under Midten, den aftager og afrundes stærkere imod Bægeret end imod Stilken; Stilkenden er temmelig bred; den er ofte lidt mere udviklet i den ene Side end i den anden. Tværsnit ikke rundt. — Frugtstilk: c. 18 mm. lang, tynd eller middeltyk, brun, svagt håret, oftest træagtig, undertiden kjødet og skjævttrykket af en Kjødsvulst; indleddet i en middeldyb, temmelig snæver, oftest jævn, rustfri eller svagt rustklædt Stilkgrube. — Bæger: lille, lukket, grønt, kortuldet; Bladene middellange og middelbrede, sluttende i Bunden, indadbøjede, oprette; anbragt i en næsten flad og snæver Nedsænkning imellem Folder, der ofte som affladede Ribber gå over Bægerhvælvingen og ned over Frugten. Bægerhulen kegleformet eller kegle - tragtformet. Støvdragerne højtstillede. — Hud: glat, lidt glinsende, grønliggul, senere guldgul eller stærkere gul, ofte med grønlige Steder, på Solsiden overdækket eller besprængt med mat brunlig karminrødt; hvidlige og brunlige Hudpunkter ere talrige, men lidet iøjefaldende. — Kjød: gullighvidt, ofte grønligt og med grønlige Årer, temmelig fint, skjørt, saftrigt, behagelig vinagtigt og sødt og med en ejendommelig balsamisk Aroma. — Kjærnehus: rundagtig løgformet; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret lidt afrundede eller stumpt spidse, rummelige, meget opridsede, mere eller mindre åbne, hvert indeholdende 1 —3 middelstore, ægformede, skarpt tilspidsede, kastanjebrune, velnærede Kjærner. Axehulen middelbred.

Modenhed. — Plukkes i Slutningen af September og er tjenlig til at nydes i Oktober og November; senere taber den i Velsmag.

Kvalitet: meget god Bordfrugt, ofte af første Rang.