105. Annie Elizabeth.

Literatur og Synonymer:

1. Annie Elizabeth (Hogg, The fruit manual, 1884, p. 8).   - id. (Lauche, Erster Ergänzungsband zu Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, p. 5, Nr. 692).   - id. (Engelbrecht, Apfelsorten, 1889, p. 577).

Historie. — Det blev opelsket af Frø af Harrison & Son i Leicester og blev 1868 belønnet med et første Klasses Certificat af Royal Horticultural Society i London.

Beskrivelse af Træet. — Træet har i Planteskolen en meget kraftig Væxt, er sundt og synes at ville blive stort i sin senere Udvikling. — Årsskud: middeltalrige, temmelig oprette, middellange, tykke, kortleddede, knæede, i Spidsen uldede, mørkebrune, meget sølvgråhudede; Lenticellerne talrige, små, meget langagtige. — Bladknopper: middelstore, brede, tilliggende, med brune uldne Knopskjæl. — Blade: på Sommerskuddene store, ægformede eller ovale, tilspidsede, med grovt og dybt savtakket Rand, lange, kraftige, hviduldede, dybt riflede Bladstilke og små udspærrede Axelblade; om Frugtknopperne ere Bladene langt elliptiske med skarpt savtakket Rand. — Frugtknopper: over middelstore, kegleformede, med stump Spids, lyse- og mørkebrune, svagt hårede Knopskjæl. — Blomster: temmelig store, sildige, med langt ovale, udvendig violette, indvendig rødlighvide Kronblade. Frugtbarhed: god.

Kultur. — Træet giver i Planteskolen hurtig kraftige og smukke Halvstammer, som uden Tvivl med Held ville kunne dyrkes i Haver, der ikke ere for meget udsatte for Vinden. Det trives særdeles godt på Doucin, opnår en god Størrelse og bærer temmelig tidlig. Det kan tildannes i Pyramide-, Kurve- og Buskform, og det giver kraftige og frugtbare vandrette Snortræer.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: stor, i bedste Udvikling 88 mm. bred, 70 mm. høj, almindelig 65 mm. bred og 60 mm. høj. — Form: fladrund, ofte kegleformet og da næsten så høj som bred; Bugen sidder på Midten eller lidt derunder, derfra aftage mange Frugter ligelig imod Bæger og imod Stilk, hvorimod de højt formede Frugter aftage stærkere imod Bægeret og have en næsten spids Stilkende. Tværsnit næsten rundt. Den ene Side er undertiden lidt mere udviklet end den anden. — Frugtstilk: 12—15 mm. lang, middeltyk, træagtig, ofte lidt kjødet, oftest brun, håret, indleddet i en middeldyb, ofte temmelig flad, middelbred, næsten jævn, rustfri eller med fin Rust beklædt Stilkgrube. — Bæger: lukket eller tildels lukket, grønt, håret; Bægerbladene lange, middelbrede, i Bunden lidt adskilte, indadbøjede, oprette og ofte med udadbøjede Spidser; anbragt i en dyb, middelbred eller bred Nedsænkning, omgiven af Folder, der; efter at være gåede over Bægerhvælvingen, i Reglen tabe sig ned over Frugten. Bægerhulen kegleformet. Støvdragerne under midtstillede. — Hud: glat, meget glinsende, smattet, grønliggul, på Lageret ofte guldgul, Solsiden brunligrød, senere smukt karminrød, ved Grænserne af den røde Farve og på Skyggesiden ofte lidt flammet eller spættet med lysere rødt; fine brune Punkter findes overalt, men sparsomt; ligeledes findes undertiden, især omkring Bægeret, små fine Rustfigurer. Lugt næsten svag. — Kjød: grønligt og gulligt, næsten fint, fast, senere marvagtigt, saftigt, behagelig vinsyriigt, mindre sødt, uden megen Aroma. — Kjærnehus: fladrundt; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret oftest afrundede, snart store, snart små, temmelig rummelige, åbne, indeholdende i Almindelighed hvert 2 ægformede, kort tilspidsede, lysebrune, godt udviklede Kjærner. Axehulen bred, dog undertiden smal.

Modenhed. — Plukkes i anden Uge af Oktober, bliver i December eller i Januar tjenlig til Forbrug og kan opbevares til hen på Foråret.

Kvalitet og Brug: brugelig som Bordfrugt og meget god som Kjøkkenfrugt.