101. Danziger Kantæble

Literatur og Synonymer:

1. Roode Kant (Herman Knoop, Pomologi, 1760, I, p. 9 og 58).
2. Der Danziger Kantapfel (C. C. L. Hirschfeld, Handbuch der Fruchtbaumzucht, 1788, I, p. 192).
3. Danziger Kantapfel (Diel, Kernobstsorten, 1807, IX, p. 3).   - id. (v. Flotow, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, Nr. 25).  - id. (Lauche, Deutsche Pomologie, I, Nr. 17).
4. Calleville de Dantzick (André Leroy, Dictionnaire de pomologie,. Nr. 85).
5. Danzigs-äple (Eneroth, Handbok i svensk pomologi, 1866, p. 68).

Historie. — Hvor dette i Tyskland, Holland og her i Norden så almindelig bekjendte Æble først er fremkommen, kan ikke påvises, men det tør antages, at det stammer fra det frugtbare Vestpreussen, hvis Hovedstads Navn det bærer. I Tydskland er det udbredt under mange Navne. Diel, beskrev det til forskjellige Tider, foruden under Navnet Danziger Kantæble tillige under andre Navne, som Bentlebener Rosenapfel, Calvillartiger Winter Rosenapfel, Florentiner, Rother Liebesapfel, Lorenzapfel m. fl. Her i Landet har det, dog temmelig spredt, været dyrket siden de sidste Decennier af forrige Århundrede, som de meget gamle Træer beviste, der endnu før Midten af dette Århundrede fandtes her på Fyen. En enkelt Gang. har jeg hørt det blive kaldt rød Kardinal, men jeg kjender ellers ikke det Navn, som det den Gang har været dyrket under. Også i Sverig fandtes efter Eneroth dette Æble hist og her i det sydlige og mellemste Sverig op til Mælaren.

Beskrivelse af Træet. — Træet er hårdført og sundt, gror som yngre i Frugthaven meget kraftig og opnår en god Størrelse. Det danner en flad og udbredt Krone. — Årsskud: næsten talrige, ofte temmelig fladtliggende, lange, middeltykke, buede, knæede, mørk rødbrune, sølvgråhudede, på Skyggesiden olivenbrune, punkterede med afrundede, temmelig talrige Lenticeller — Bladknopper: middelstore, stumpt spidse, meget hvidgrå-uldede, tilliggende. — Blade: på Sommerskuddene meget store, Overfladen glinsende mørkegrøn, Undersiden gråuldet, ovale eller oval-elliptiske, med rundtakket eller stumpt savtakket Rand og med en middellang, temmelig kraftig, meget uldet, på Oversiden dybt riflet Bladstilk. Om Frugtknoppeme ere Bladene mindre, elliptisk-lancetformede. — Frugtknopper: temmelig små, kegleformede, med stump Spids, meget gråuldede. — Blomster: temmelig store, middelsildige; Kronbladene ovale med lidt krusede Kanter, indvendig hvide.

Frugtbarhed: årlig, meget god og begynder temmelig tidlig.

Kultur. — I de første År gror dette Træ i Planteskolen ikke meget stærkt, men Væxten bliver nogle år efter meget kraftig. Det bør her i Landet især dyrkes som Halvstamme og på udsatte Steder som Lavstamme på Vildling. I Ungdommen giver det smukke Pyramider, hvis Form dog i Træets senere Udvikling er vanskelig at vedligeholde. På Paradisæble tager det fat og bliver snart frugtbart, men det opnår ikke på dette Underlag stor Udvikling.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: stor, i god Udvikling 70 mm. høj og bred, bredere Frugter 70 mm. brede, 60 mm. høje, ofte betydelig større. — Form: uregelmæssig valseformet, ofte mere fladrund eller afstumpet rund; Bugen sidder oftest på Midten, og derfra aftager den ofte ligelig til begge Ender, undertiden dog lidt stærkere imod Bægeret. Tværsnit kantet. Den ene Halvdel ofte mere udviklet end den anden. — Frugtstilk: 12—18 mm. lang, tynd, træagtig, grøn og brunhåret, indleddet i en temmelig dyb, middelbred, jævn eller lidt foldet, kun lidet rustklædt Stilkgrube. — Bæger: helt eller tildels lukket, grønt, uldet; Bladene middellange og middelbrede, spidse, sluttende i Bunden, indadbøjede og oprette, anbragte i en dyb, ofte temmelig snæver Nedsænkning imellem Folder og høje Rygge, hvoraf i Almindelighed få gå over Bægerhvælvingen og som mere afrundede Ribber ned over Frugten til Stilkgruben. Bægerhulen kegleformet. Støvtrådene under midtstillede. — Hud: glat, smattet, lidt glinsende, grønliggul, på Solsiden og ofte næsten helt omkring overtrukken, flammet eller marmoreret med stærkere eller svagere mørkt karminrødt, på Skyggesiden med lyst karminrødt; brune Hudpunkter sparsomme. Lugt ikke stærk. — Kjød: grønlighvidt, undertiden gullighvidt, temmelig fint, mørt, saftigt, mildt vinsyrligt, næsten tilstrækkelig sødt og lidt aromatisk. — Kjærnehus: løgformet; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret afrundede eller stumpt spidse, middelrummelige, opridsede, mere eller mindre åbne, hvert indeholdende 1—2 middelstore, ægformede, stumpt eller kort tilspidsede, mørkebrune, velnærede Kjærner.

Modenhed. — Plukkes i Slutningen af September eller i Begyndelsen af Oktober; den er tjenlig til at nydes i November og December, men kan opbevares betydelig længere.

Kvalitet og Brug: anvendelig til Bordfrugt, en god Kjøkkenfrugt, Mostfrugt og meget velset Handelsfrugt.

Træets Hårdførhed, Frugtbarhed og Frugtens store økonomiske Anvendelighed anbefaler denne Sort til flittig Plantning af Landmænd.