100. Warner's King.

WarnerK.B1.jpgWarnerK.B2.jpg

Literatur og Synonymer:

1. Warner's King, med Synonymerne: King Apple; David T. Fish,; Killick's Apple; Nelsons Glory; Weavering Apple; Poor Man's Friend (Hogg, The fruit manual, 1884, p. 235).   - id. (Downing, The fruits and fruit-trees of America, 1886, p. 396).
2. Warner's Königsapfel (Lauche's Erster Ergänzungsband zu Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, Nr. 747, p. 115).

Historie. — Dette Æble er af engelsk Oprindelse; Hogg meddeler om det: »Dets originale Navn var forhen simpelthen »King Apple«, og under det var det kjendt af Forsyth og andre i forrige Århundrede. Navnet Warner's King blev i sin Tid givet det af en Mr. Rivers, forhen til Sawbridgeworth, der nogle År tidligere havde modtaget det fra en mindre Planteskoleejer ved Navn Warner i Gosforth i England i Nærheden af Leeds under Navnet King Apple, og for nærmere at betegne det kaldte Rivers det Warner's King. Det er et smukt Æble, og det er derfor ikke forunderligt, at der er bleven tillagt det flere Synonymer. Det blev således fundet i Weavering i Kent under Navnet Weavering; ligeledes blev det opnævnt efter en Frugthavedyrker i Langley, en Mr. Killick, medens det af en Planteskoleejer i Chester blev kaldt David T. Fish.«*)

Det har her i Planteskolen været dyrket i 20—30 år; det findes i enkelte Exemplarer spredt overalt her i Landet, og er afholdt formedelst sin Størrelse og Træets Villighed til i en temmelig tidlig Alder at give Frugt.

Beskrivelse af Træet. — Det er meget hårdført, gror i Planteskolen meget stærkt og giver hurtig kraftige Stammer; det opnår i Frugthaven en betydelig Størrelse og får en stor, noget spredt Krone. — Årsskud: middeltalrige, lange, tykke, knæede, rødbrune, forneden sølvgråhudede, foroven lidt uldede, på Skyggesiden ofte grønlig rødbrune, punkterede med temmelig store, næsten talrige, hvidgule Lenticeller. —Bladknopper: brede, korte, meget hviduldede, tilliggende. —Blade: stærkt grønne; på Sommerskuddene store, langt ovale eller ægformede, med kort Spids og stumpt savtakket Rand, båme af tykke, temmelig lange, uldede, på Undersiden rødlige Bladstilke med korte, smalle Axelblade; Bladene om Frugtknoppeme ere ofte meget lange, bredest imellem Midten og Stilken, og have fint savtakket Rand. — Frugtknopper: store, kegleformede, stumpt spidse, med røde, brunkantede, meget uldede Knopskjæl. — Blomster: store, middeltidlige, med bredt ovale, udvendig purpur-rosenrøde, indvendig hvide Kronblade.

Frugtbarhed: årlig, men ikke meget rig.

Kultur. — Træet egner sig fortræffelig til at opelske til Højstammer og Halvstammer på Vildling, men det er kun i for Vinden særlig godt beskyttede Haver, at man i vort stormfulde Klima kan dyrke dette Æbletræ i disse Former. Det tager godt fat på Doucin, gror herpå temmelig hurtig og opnår en god Størrelse; det passer godt både for Kurve- og for Buskformen og egner sig også for horizontale Snortræer.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: meget stor, i bedste Udvikling 103 mm, bred, 78 mm høj; Lauche's Afbildning 122 mm. bred og 100 mm. høj. — Form: fladrund; Bugen sidder lidt under Midten, derfra afrundes den jævnt imod den meget brede Stilkende, og over den aftager den imod den meget smallere Bægerende. Den ene Halvdel er ofte lidt større end den anden. Tværsnit lidt kantet. — Frugtstilk: ca. 15 mm. lang, middeltyk, brunlig, håret, indleddet i en dyb og bred, lidt foldet, ofte grøn og med ru brunlig Rust beklædt Stilkgrube. — Bæger: lille, lukket eller næsten lukket, grønt, uldet; Bladene temmelig lange, middelbrede, i Bunden ofte lidt adskilte, indadbøjede, oprette og udadbøjede; anbragt i en middeldyb eller temmelig dyb, middelbred Nedsænkning imellem fine Folder og brede, uregelmæssig over Frugten løbende Ribber. Bægerhulen kegleformet. Støvdragerne midtstillede. — Hud: glat, lidt glinsende, smattet, græsgrøn, senere grønliggul eller lysegul, Solsiden ofte stærkere gul eller med et let brunrødligt Anstrøg; fine brune Hudpunkter, der på Solsiden undertiden ere omkransede med rødt, findes temmelig sparsomt; ligeledes ere Rustfigurer sjældne. — Kjød: hvidt, i svagt grønligt, grovt, mørt, næsten blødt, saftrigt, pikant snærpende, kraftig syrligt, uden Sødme. — Kjærnehus: fladrundt-løgformet; Kamrene imod Stilken stumpt spidse, imod Bægeret ofte langt tilspidsede, opridsede, rummelige, åbne, hvert indeholdende 1, sjældnere 2 små, langt ægformede, kort tilspidsede, meget ofte golde Kjæmer. Axehulen middelbred eller bred.

Modenhed. — Plukkes i Begyndelsen af Oktober og er tjenlig til Forbrug fra Slutningen af denne Måned til i December; i enkelte kan den opbevares til i Februar.

Kvalitet og Brug: god Husholdningsfrugt, der også turde anvendelig til Most.

•) Til dette Synonym må dog bemærkes, at det her i Planteskolen under dette Navn dyrkede Æble ikke er det samme.