Warners King.

Synonymer. Ingen.

Historie. Den engelske Pomolog Hogg skriver i 1884, at Æblets Navn til at begynde med var King, og at Sorten var kendt i Slutningen af det 18. årh. Planteskolefirmaet Th. Rivers modtog den fra en Planteskoleejer Warner og forandrede Navnet til Warners King. Bunyard anfører, at Sorten, der i hvert Fald var kendt fra Begyndelsen af det 19. årh., menes at stamme fra Kent, men det er usikkert. Der synes dog at være Enighed om, at det her drejer sig om en gammel engelsk Sort. Bredsted skriver i 1893, at han i sin Planteskole har haft Sorten i 20—30 år. I 1875 var der kun l Prøve af Sorten på Frugtudstillingen i København. Warners King synes således sent at være kommet her til Landet; den har aldrig vundet stor Udbredelse, men Sorten har dog kunnet holde sig, og hvert år kommer der Frugtpartier af den i Handelen. I 1920 var den Nr. 61 i Planteskolerne efter Antal Træer under Tiltrækning. I 1939 var den Nr. 55 med 12 Træer. I 1899 er Sorten opført på Det jydske Haveselskabs Liste over Frugtsorter, af hvilke der uddeles Træer til Medlemmerne.

Træet.

I Planteskolen er Sorten meget let at arbejde med, den danner smukke, meget kraftige Træer.

Grundstamme. Sorten trives godt både på Vildstamme og Dværg.

Beskrivelse af Træet. Warners King danner en flad, bred og åben Krone. årsskuddene er ikke talrige, men meget kraftige, lange og tykke; de er udadrettede og kun stærkt filtede i Spidsen. Barken er chokoladebrun og forsynet med mange, store og iøjnefaldende Barkporer. Bladene er meget store, mørkegrønne og glinsende; de er temmelig spredtsiddende, langovale med påsat Spids; de er rendeformede, hvorved den lysere Underside bliver synlig, endvidere er de elegant buede. Bladranden er grovt rundtakket. Bladstilken middellang og meget kraftig, såvel denne som Bladundersiden er dækket af en grålig Filt, bestående af lange, tætsiddende Hår. Ved Basis er Stilken rødlig og forsynet med middelstore Akselblade. Frugtknopperne er store, afrundede og gråfiltede. Frugtsporerne tilbøjelige til at blive kødede. Sorten blomstrer midt i Sæsonen. Blomsterne er store, smukke, næsten hvide, og Knopperne er smukt rosa. Sorten er triploid, hvorfor den leverer dårligt Blomsterstøv; den må befrugtes af en diploid Sort.

Dyrkningsforhold. De brede, efterhånden store Træer kræver megen Plads. For Vildstammetræer må der sikkert under gode Forhold regnes med en Slutafstand op til 16 m; for Dværgtræer mindre, men dog en betydelig Afstand. Sorten hører ikke til de mest hårdføre og bør derfor plantes på god, varm Jord og under gode Læforhold, også fordi de store Frugter let blæser ned. Flere Medarbejdere fremhæver, at Sorten trives godt på Lerjord. Når Træet kommer i Bæring, må der gødes godt for at få store, flotte Frugter. I de første år bygges Kronen op ved passende Tilbageskæring af Ledekvistene; senere er Beskæring ikke meget påkrævet. Standser Træerne i Væksten, kan en hård Tilbageskæring sammen med øget Gødskning m. m. bringe nyt Liv i dem. Er man utilfreds med Sorten, kan den ompodes; den skal hertil være velegnet, men dog slem til at skyde under Podestederne. Til Indpodning bruges den vel sjældent, men må kunne egne sig for Sorter af moderat Vækst. Frugtbarheden er tidligt indtrædende og jævnt god samt regelmæssig. Frugtudtynding sjældent påkrævet.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Er noget modtagelig for Kræft, »som næsten ikke er til at få Bugt med hos denne blødveddede Sort«. Endvidere angribes den af Grå Frugtskimmel, og begge Dele i Forening giver let Toptørhed. Skurv og Gul Frugtskimmel optræder også. I det store og hele er Sorten dog sund og let at holde i Orden ved alm. Sprøjtning. Den skades hverken af Sprøjtevædske eller Pudder. På Lageret får Frugten let Priksyge.

Frugten.

Størrelsen. Stor til meget stor; en Medarbejder kalder den »for stor«. 6,5—7 cm høj og 9—10 cm bred.

Formen. Fladrund med Bugen nær Stilkenden; mod Bægeret lidt tilspidset. Skæv og noget uregelmæssigt kantet.

10-årigt Dværgtræ, 4 m højt og 3 m bredt.

Farven. Den græsgrønne Grundfarve går efterhånden over til gulliggrøn og senere mere varmt gul. Frugten er uden Dækfarve. Huden, der har den for et Madæble ønskede Farve, er glinsende og fedtet. Hudpunkterne er kun lidt synlige; de kan på Solsiden være omgivet af lidt rødt.

Bægeret er middelstort og halvåbent. Bægerbladene lange og spidse, lidt snoede. Bægerhulen er lille og ofte skæv, den er omgivet af ulige store Folder, der fortsætter ned over Frugten. Støvtrådene er midtstillede i det korte og brede Bægerrør. Griflerne er halvvejs adskilte, noget filtede.

Stilken er middellang og tynd; den sidder i en dyb og bred Grube, der kan være beklædt med en grålig, uregelmæssigt udstrålende Rust.

Kødet er hvidt, skørt og saftigt og af en forfriskende syrlig Smag. Svag Lugt.

Kærnehuset er bredt løgformet, Kamrene er rummelige og med opridsede Vægge. De fåtallige, ofte golde Kærner er lange og brune.

Modningstid. Plukkes omkring l. Oktober og har Sæson i Månederne Oktober—Januar. For dette som for mange andre Madæbler gælder det, at Avlerne ofte sælger det før Tiden. Man plukker Warners King allerede i September og bringer det hurtigt på Markedet. Det gøres ud fra den Erfaring, at der intet vindes ved at lagre Frugten, da denne derved taber i Vægt og bliver meget løskødet.

Anvendelse. Warners King er et Madæble af ikke allerfineste Kvalitet. Nogle Medarbejdere roser det, medens andre rykker det ned i 2. Klasse.

Handelsværdien er »god, hvor man ikke kender Æblets ringe Kvalitet«. På Grund af Størrelsen og Farven samt den tidlige Sæson er det ret let at sælge.

Dyrkningsværdi.

Warners King hører til de Sorter, som ved streng Bedømmelse må udgå af Sortimentet. Når Sorten dyrkes en Del, skyldes det, at den er let at arbejde med og giver en jævn Høst af store Frugter af den Type, som her i Landet er efterspurgt til Køkkenbrug. Æblets ringe Brugsværdi har hidtil ikke nedsat dets Handelsværdi under det rentable. Da Sorten let kan erstattes af andre, og da man selvfølgelig må indstille sig på en god Betjening af Kunderne, er der ingen Grund til at anbefale den til Erhvervsdyrkning. Til Privathaver synes den tvivlsom; den store Plads, den kræver, kan udnyttes mere fordelagtigt ved Plantning af andre Sorter.

Warners King. 30-årigt Dværgtræ i Frugthaven ved Bregentved, 4 m højt og 3,5 m bredt.