Worcester Pearmain.

Synonymer. Ingen.

Historie. Denne engelske Sort formodes at være fremkommet hos en Hr. Hale, Swan Pool nær ved Worcester, som en Frøplante af Devonshire Quarrenden. Blev bragt i Handelen i 1873 af Firmaet Richard Smith & Co. i Worcester. Tilkendtes et l. Klasses Certifikat i 1874. Er nu en meget dyrket Sort i England. Taylor siger, at det måske er det højst værdsatte Handels-Dessertæble i Storbritannien. Sorten blev udbudt fra Mathiesens Planteskole i Korsør 1901, men har aldrig fået nogen stor Udbredelse her i Landet. Ved Frugtsortsundersøgelserne omkring 1920 tildrog Sorten sig ikke særlig Opmærksomhed. I Sorø Distrikt blev der kun noteret om et Træ af den. Hidtil er W. P. ikke blevet så populær her som i England. — I en Frugtplantage på Sjælland findes der flere Hundrede Træer af Sorten, plantet omkring 1916,

Træet.

I Planteskolen er Sorten let at arbejde med.

Grundstamme. Egner sig måske bedst til Dværgstammer og Tætplantning.

Beskrivelse af Træet. Worcester Pearmain danner et middelstort rundkronet Træ af passende Stivhed. Bladene tætsiddende, opadrettede, de er ægrunde og grovt takkede. Bladknopperne er små og rødlige. Frugtknopperne er store, rødbrune og spidse. Blomstrer sidst på Midtsæsonen. Blomsterknopperne gulligrosa med lidt brunt. Blomsterne små, næsten hvide og med smalle Kronblade. Kromosomantallet er normalt. Sorten sætter villigt Frugt; fra England angives den at være delvis selvfertil. Skal være en god Befrugter til Cox's Orange.

Dyrkningsforhold. Træet bliver middelstort, og det kan formentlig nøjes med en Slutafstand af 8 m. Sorten er hårdfør, men passer dog sikkert bedst til Landets gode Frugtegne. Den trives godt på en middelsvær Lerjord. Frugterne er tilbøjelige til at falde af, lige før de er plukkemodne, hvorfor der kræves godt Læ. Da Sorten kan være noget sentbærende bør de unge Træer ikke beskæres stærkt. Frugtbarheden er for lidt ældre Træer god og årlig. Frugtudtynding kan ofte være nødvendig.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Er en sund og trivelig Sort. Af Sygdomme optræder Skurv generende.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor med Tilbøjelighed til at blive lille, 6x6 cm.

Formen. Rundagtig Kegleform eller Ægform med snart mere tilspidset og snart mere fladrund Bægerende. Skævt og lidt kantet.

Worcester Pearmain. 6-årigt Dværgtræ i Vipperød Planteskole, 2 x 2 m.

Farven. Grundfarven går efterhånden over til hvidlig og gullig. Dækfarven er på Skyggesiden rosenrød, fordelt i Striber og Pletter, på Solsiden danner den et sammenhængende brunrødt Overtræk, der er lidt mørkt og dystert, men også kan være klart og skinnende. De lyse Hudpunkter ses tydeligt på Solsiden. Huden tyk og sej g, lidt fedtet og undertiden forsynet med Rustfigurer.

Bægeret er stort og lukket. Bægerbladene er lange og veludviklede.

Stilken, der er middellang og kraftig, sidder i en regelmæssig, rustklædt Grube.

Kødet er hvidt og fast, sødt og noget tørt; ikke meget aromatisk..

Kærnehuset er højtbygget. Kamrene, små, indeholder mørkebrune, lange og spidse Kærner.

Modningstid. Frugten plukkes i Midten af September og har Sæson i Oktober—November til lidt ind i December Måned. Er i denne Periode let at opbevare. Regnes for at være god til Kølelagring.

Anvendelse. Worcester Pearmain er et Spiseæble, »der kan sættes i l. Klasse, hvis man kan lide et hårdt, sødt Æble med en egenartet Smag«. Plukkes Frugten for tidligt, bliver Kvaliteten utilfredsstillende.

Handelsværdien nogenlunde. Frugten er let at pakke og forsende.

Dyrkningsværdi.

Worcester Pearmain har Sæson i den frugtrige Efterårstid, og da det ikke er noget helt l. Klasses Spiseæble, stiller det sig noget tvivlsomt med Dyrkningsværdien. På den anden Side er Frugten meget smuk, og da den er efterspurgt i England, kunde der måske blive Tale om Eksport til dette Land. Erhvervsplantning af Sorten må ske med Forsigtighed, idet det overvejes, om ikke andre, allerede indarbejdede Sorter er mere fordelagtige. I Privathaver vil man have mere Glæde af at dyrke Sorter, hvis Frugter også kan bruges i Køkkenet.