Engellundæble.

Sorten er en Kærnefrugt, kommen frem i Gården Engellunds Have i Fabjerg sydvest for Lemvig. Kærnen er lagt af en gammel Bedstemoder. Gården ejes nu af N. P. Sørensen.

Beskrivelse af Frugten. —Størrelse og Form: stort, afstumpet kegleformet, Bugen hen mod Stilken, den ene Halv del oftest lidt stærkere udviklet, ligner en stor Cellini. — Bæger: åbent eller halvåbent, Blade brede, svagt dunede, bøjer lidt indad, står lige op, støder neppe sammen ved Grunden; Hulen dyb, snæver, Ribber i Hulen fine og ubetydelige, brede ned over Frugten og lige ind i Stilkhulen; Tværsnit blødt kantet. - Stilk: kort, tyk eller kraftig, grøn med brunt, glat; Hulen snæver, dyb, glat eller kun med ringe Spor af Rust. -Hud: hvidlig grønlig gul, Solsiden stænket og stribet af et lidt mat mørkt rødt; Punkter talrige, tildels store, brune med bred Hov. Kraftig Lugt og fedtet. Kærnehus: lille, rundt løgformet, Aksen middelvid, kort, Rum små, tilspidsede opad, rundt eller but tilspidset nedad, lukkede, Vægge lidt årede eller svagt sprængte, én eller enkelte rundt ægformede, trinde Kærner i hele Frugten. — Bægerrør: en lille Kegle, Tråde midtstillede, Griffel dybtkløvet, håret over det hele. — Kød: snehvidt med svagt betegnede Årer, marvet, saftigt, af sød vinagtig Smag med god Aroma. —Modningstid: Oktober—November, var på det højeste først i December. — Værd: smuk og god Bord- og Handelsfrugt.

Fig. 372. Engellundæble