Hjørlundeæble.
Træet står i Hjørlunde Skoles Have ved Slangerup. Det er lagt af Kærne af afdøde Lærer Kofoeds Hustru engang i Tredserne i forrige Århundrede. Træet er ikke stort men hvert År rigtbærende.
Beskrivelse af Frugten. —Størrelse og Form: middelstort, ægformet, Bugen lidt under Midten, begge Halvdele éns udviklede. — Bæger: lille, lukket, Bladene grønne, svagt dunede, bøjer indad med Spidserne lidt udad, støder sammen ved Grunden; Hulen middeldyb, middelvid, Ribber små, spores blødt ned over Frugten, Tværsnit næppe fuldt rundt. — Stilk: lang, tynd til kraftig, glat, lige, mørkebrun; Hulen dyb, snæver, har Tilløb til en lille Svulst i Bunden og kun ringe Spor af Rust. —Hud: lyst gulgrøn, senere varmt lysegul, mere eller mindre stænket og tætstribet af et smukt karmoisinrødt; Punkter ret talrige, fine, brune med smal, klar Hov. Kraftig Lugt og stærkt fedtet. — Kærnehus: åbent, højt løgformet, Aksen vid, Rum vidtåbne, rundt tilspidsede eller afrundede mod begge Ender, Vægge sprængte, 2 store, butte, lysebrune Kærner i hvert. — Bægerrør: en lille skarp Kegle, Tråde højtstillede. Griffel lang, dybtkløvet, glat. — Kød: snehvidt, marvet, saftigt, af god, lidt kanelagtig krydret, sød Vinsmag. — Modningstid: September—Oktober eller lidt længere. — Værd: god Bordfrugt og meget smuk Salgsfrugt. Er et Rosenæble.
Fig. 403. Hjørlundeæble.