Lindevadæble.

Sorten er modtaget fra Hr. Proprietær Lange, Lindevad Mølle i Vester Skærninge Sogn, Sydfyn, i hvis Have Træet er kommen frem af Kærne. Det har en åben opadstræbende Vækst og lod til. da jeg så det 1915, at være om ved 30 År gammelt. Det bærer godt hvert År

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse og Form: stort, i jævn god Udvikling ca. 84 mm bredt, 78 mm højt, ofte større, men også ofte lidt mindre, rundt afstumpet kegleformet eller næsten rundt, Bugen på eller lidt under Midten, bredt afstumpet ved Bægeret, den ene Halvdel altid stærkere udviklet. — Bæger: meget stort, åbent, Bladene lange, står lige op, bøjer Spidserne udad, dunede, er lidt adskilte ved Grunden; Hulen dyb, vid eller middelvid, Ribber flade, taber sig ved Bugen; Tværsnit omtrent rundt. — Stilk: middellang til lang, næsten tynd, glat, krum; Hulen dyb, middelvid til vid med gråbrun Strålerust. — Hud: citrongul, Solsiden med mere eller mindre rødt isprængt Striber og Flammer; Punkter talrige, store, brune med bred, klar Hov. Kraftig Lugt og fedtet. -- Kærnehus: lille, højt løgformet, Aksen snæver, Rum små, tilspidsede opad, rundt tilspidsede nedad, åbner sig spatelformigt, Vægge sprængte, Kærner store, rundt ægformede, kaffebrune.—Bægerrør: en skarp Kegle, Tråde lidt under midtstillede, Griffel kortkløvet, glat. -Kød: hvidt med gulgrønne Årer, marvet, meget saftfuldt, sødt vinagtigt med god Aroma. — Modningstid: December-Marts eller lidt længere. —Værd: meget god Bordfrugt og meget smuk Salgsfrugt. — Megen Opmærksomhed værd.

Fig. 439. Lindevadæble.