Tidlig Grand Richard.

Frugten er modtaget fra Fru Østerlund, Spidshøjgård, Lunderskov. Hun oplyste, at det er et fynsk Æble, men ikke nærmere om Hjemstedet på Fyn. Frugten ligner meget det gamle Grand Richard, men da foreliggende er modent på samme Tid som Klaræblet (Transparente blanche), er Synonymitet udelukket; jeg har derfor givet Frugten her benytfede Navn; den kan meget godt være Barn af Gr. Richard.

Beskrivelse af Frugten. —Størrelse og Form: middelstort, ægvalseformet eller rundt ægformet, varierer, snart er Bugen lidt over, snart lidt under Midten, den ene Side undertiden lidt stærkere udviklet. - Bæger: lukket eller halvåbent, Bladene brede, tæt dunede, bøjer indad, slår Spidserne udad; Hulen flad, vid, Ribber små, dog er Tværsnittet noget kantet. — Stilk: middellang til lang, kraftig, lidt krum, tæt håret; Hulen snæver, middeldyb, kun med Spor af Rust. — Hud; grønliggul, omtrent helt dækket af eller kun stribet og flammet af et smukt Kirsebærrødt; Punkter ret talrige, brune med smal Hov. Svag fedtet og kraftig Lugt. -Kærnehus: stort, ovalt, Aksen næppe middelvid, åbner sig lidt spatelformigt, Rum store, tilspidsede opad, rundt tilspidsede nedad, Vægge sprængte, 2-5 lange Kærner i hvert. —Bægerrør: en Tragt, Tråde højtstillede, Griffel dybtkløvet, filtet over det hele. — Kød: hvidt, saftigt, af kraftig, bæragtig krydret Vinsmag.— Modningstid: August. — Værd: meget fin Bordfrugt, en af de fineste for Årstiden .

Fig. 390. Tidlig Grand Richard.