Pompehuleæble.

Om dette Æble skriver P. Henriksen: »Inde midt i Jylland i Thyregod Sogn har jeg fundet et af Jyllands største Æbletræer, Træet er lagt af en Kærne. Stedet, hvor Sorten har sit Hjem, hedder Pompehule, jeg har døbt Æblet Pompehuleæble. Sorten er ikke endnu sat i Formering, men på Grund af Træets ualmindelige Trivsel, Hårdførhed og Rigthærenhed fortjener det måske at prøves.«

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse og Form; middelstort, højt afstumpet kegleformet, den nederste Halvdel bred, løber så ud i et stærkt indsnævret Parti mod Bægeret og er der fladt afstumpet, undertiden trynet, Bug langt hen mod Stilken, begge Halvdele éns udviklet. -- Bæger: stort, åbent, Bladene brede, glatte, bøjer lidt indad og udad; Hulen flad, snæver, omgivet af en Krans af små runde Ribber og Biribber, Hovedribberne fortsættes ned over Frugten og kanter Tværsnittet. — Stilk: kort, kraftig, glat med gule Barkporer (en Sjældenhed); Hulen dyb, snæver, fuld af brun, stærkt strålet Rust. —Hud: varmt strågul. Solsiden fuld af kraftige mørkerøde Striber og Stænk; Punkter ret talrige, store, med bred mat Hov; vorteagrige Rustpletter træffes. Kraftig Lugt og stærk fedtet. —Kærnehus: højt løgformet, Aksen lang, middelvid, Rum tilspidsede opad, rundt tilspidsede nedad, Vægge fint sprængte, en brun Kærne i hvert. — Bægerrør: en lidt tragtagtig Kegle, Tråde over midtstillede. Griffel halvkløvet, tæt hvidfiltet på nederste Halvdel. — Kød: hvidt, saftigt, lidt syrlig vinagtigt med svag Aroma, dog ret velsmagende. — Modningstid: Efterår til hen mod Jul. — Værd: brugelig Bordfrugt, god Husholdningsfrugt. Frugten ligner noget den bornholmske Lejleplug.

Fig. 463. Pompehuleæble.