Skovbyæble.

Dette Æble er sendt af Planteskoleejer Sass-NieIsen i Rødby. Træet står i Landsbyen Skovby og er ca. 50 År gammelt, »det er overvældende frugtbart.«

Beskrivelse af Frugten :—Størrelse og Form: middelstort, ca. 60 mm bredt, 70 mm højt, valseformet. Bugen på Midten, den ene Halvdel lidt stærkere udviklet. — Bæger; lille, lukket, Bladene grønne, dunede, bøjer indad; Hulen dyb, vid, Ribber ret markerede, Biribber ligeså, men finere, alle mere fremtrædende ned over Frugten, Tværsnit stærkt kantet — Stilk: middellang, tynd, dunet, lidt krum; Hulen middeldyb eller flad, vid, har altid en flad Svulst, svage Spor af Rust i Bunden, ofte. kun grøn på Rustens Plads. — Hud: gul, omtrent helt dækket af et tyndt brunlig rødt, Solsiden kan på solbeskinnede Frugter være mørkerød, overalt findes korte Striber, Rustvorter træffes; Punkter spredte, fine, ses ikke meget. Svag Lugt og fedtet. — Kærnehus: åbent, Rum afrundede- opad, tilspidsede nedad, Vægge sprængte, Kærner små, trinde, mørkebrune. — Bægerrør: en skarp Kegle, Tråde lidt over midtstillede, Griffel dybtkløvet, håret i Delingsstedet. — Kød: saftigt, forfriskende vinagtigt med nogen Aroma, godt. -- Modningstid: sidst i September til henad Jul. — Værd: god Bordfrugt, smuk Salgsfrugt.

Sorten ligner i Udseende det svenske Åkeröapple, men når ikke dette i Godhed, overgår det derimod i Frugtbarhed.