Sognefogdens Jensens Æble.

Sorten er modtaget fra Hr. N. Gram i Sorø. Den har hjemme i Sorø Landsogn. Ligner i Farve en Ananas Reinet men ikke i Form.

Beskrivelse af Frugten. —Størrelse og Form: middelstort, fladrundt, Bugen lidt under Midten, den ene Halvdel er kraftigere udviklet.-- Bæger: lukket, Bladene brede, korte, næsten trekantede, grønne, under Glasset fint uldede. bøjer indad, støder næppe sammen ved Grunden ; Hulen flad eller middeldyb, kun med svage Spor af fine rynkeagtige Ribber; Tværsnit rundt. -- Stilk: middellang til lang, begge Former forekommer lige hyppigt, kraftig, krum, glat; Hulen middeldyb, vid med lys gråbrun Strålerust. -Hud: citrongul, undertiden med grønlige Flammer, Solsiden varmere, rødt vil vist her kunde træffes, da svage Spor af sådant fandtes; Punkter talrige, fine med smal Hov; små Rustfigurer træffes, og fin Rust ses omkring Bægeret. Svag Lugt og stærkt fedtet. — Kærnehus: rundt løghjerteformet, Aksen vid, Rum store, afrundede opad, but tilspidsede nedad, Vægge årede, én lysebrun, lille Kærne i hvert, ofte er de golde. — Bægerrør: en lille tragtagtig Kegle, Tråde midtstillede, Griffel halvkløvet, håret over det hele. — Kød: hvidt, safligt, ikke marvet, af kraftig fin og god reinetagtig Vinsmag. — Modningstid: November til noget hen på Vinteren. — Værd: smuk og meget god Bord- og Handelsfrugt. Er meget anbefalelig.

Fig 489. Sognefogdens Jensens Æble.