Sortegaardsæble.
Bornholmsk Sort. Træet står på et Gærde ved Sortegården i Ibsker Sogn, som ejes af Gårdejer Jakobsen.
Beskrivelse af Frugten. — Størrelse og Form: lille til middelstort, næsten rundt eller lidt rundt afstumpet kegleformet, Bugen på eller lidt under Midten, den ene Halvdel noget stærkere udviklet. — Bæger: lukket, Bladene grønne, dunede, bøjer indad og opad; Hulen middeldyb, middelvid, Ribber runde i Hulen og på Randen, Biribber næsten lige så store, Tværsnit blødt kantet. — Stilk: kraftig, normalt kort, enkeltvis længere eller også en Knort, lige, grøn, svagt dunet; Hulen middeldyb til dyb, middelvid, kun med ringe Spor af Rust. —Hud: lysegul, Solsiden med lidt purpurrødt i Striber og Stænk, Punkter få, meget fine med smal Hov, næsten ikke synlige. God men ikke kraftig Lugt, svagt fedtet. — Kærnehus: lille, smalt løgformet, Aksen middelvid, Rum tilspidsede opad, but tilspidsede nedad, én stor, mørkebrun Kærne i hvert. — Bægerrør: en bred Kegle, Tråde midtstillede, Griffel meget kortkløvet, glat. - Kød: hvidt, saftigt, af kraftig, sød vinagtig, lidt bæragtig krydret Smag. -Modningstid: Oktober-November. - Værd : lille, smuk og meget god Bord- og Handelsfrugt.
Fig. 492. Sortegaardsæble.