Stenlilleæble.

Frugten har jeg modtaget fra Handelsgartner E. Th. Pedersen i Stenlille (Tølløsebanen). Træet er lagt af Kærne af en gammel Kone ved Navn Kirsten, hun bor nu i Alderdomshjemmet. Det er 10 År gammelt og omkring ved 6 Alen højt, har båret en 5—6 år.

Beskrivelse af Frugten. —Størrelse og Form: godt, middelstort, afstumpet kegleformet, Bugen under Midten, den ene Side lidt stærkere udviklet. — Bæger: meget lille, halvåbent, Bladene bøjer indad, er fint dunede, kan ikke dække Røret og er adskilte ved Grunden; Hulen middeldyb, vid, Ribber små indenfor Randen, ofte ikke kendelige, ses mere ned over Frugten og ind i Stilkhulen, Tværsnit svagt kantet. — Stilk: kort, næsten tyk, glat; Hulen dyb, vid, fuld af gråbrun, fin, stærkt strålet Rust. — Hud: smukt lysegul, solbeskinnede Frugter med Spor af tynd, rød Dækfarve; Punkter ret talrige, fine med smal Hov, Svag Lugt og fedtet. — Kærnehus: nærmest lille, rundt løgformet, Aksen vid, Rum smalle, svagt afrundede opad, rundt eller but tilspidsede nedad, Vægge sprængte, to korte, rundt ægformede, violetbrune Kærner i hvert. — Bægerrør: en Tragt, Tråde højtstillede, Griffel kløvet lige til Grunden, glat. — Kød: snehvidt, meget saftigt, sødt vinagtigt med god Aroma. — Modningstid: December-Februar eller længere. —Værd: god Bordfrugt, meget god Salgs- og Køkkenfrugt.

Fig. 493. Stenlilleæble.