Store Bukkegaards Æble.

Bornholmsk Sort, hjemmehørende på Store Bukkegård i Åker Sogn.

 

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse og Form: meget stort, i god Udvikling ca. 85 mm bredt og højt, normalt vel lidt mindre, afstumpet højt kegleformet, Bugen hen imod Stilkenden, den ene Halvdel altid stærkere udviklet. -- Bæger: halvåbent. Bladene dunede, bøjer lidt indad, støder næppe sammen ved Grunden; Ribber store, oftest tilligemed Biribberne meget markerede; Tværsnit stærkt kantet. —Stilk: kort, tyk dunet; Hulen dyb eller middeldyb, snæver eller middelvid kantet af Ribberne, lidt brun Strålerust i Bunden. —Hud: lyst varmt gul, ofte med svagt grønt Skær, Solsiden stænket og stribet af et smukt rødt; Punkter spredte, fine med bred Hov, ses næsten ikke. Svag Lugt og stærkt fedtet. — Kærnehus: lille, rudeformet, Aksen vid, Rum but tilspidsede opad, rundt tilspidsede nedad, Vægge sprængte, Kærner små, næsten altid golde. — Bægerrør: en smal, afrundet Kegle, Tråde midt- eller lidt over midtstillede, Griffel dybtkløvet, stærkt filtet i Delingsstedet. — Kød: hvidt, bliver hurtig brunt efter Snittet, svagt vinagtigt uden Aroma, kunde ønskes kraftigere. —Modningstid: Oktober-November. — Værd: meget smuk Torvefrugt, god Køkkenfrugt.

Ligner meget Borgherreæble men er ikke så godt.

Fig. 496. Store Bukkegaards Æble.