Sursænkegaards Æble.
Bornholmsk Sort, hjemmehørende på LiIIe-Sursænkegård i Knudsker Sogn.
Beskrivelse af Frugten. — Størrelse og Form: lille til næppe middelstort, fladrundt eller rundt afstumpet keglen formet, Bugen næst Stilken, den ene Side stærkere udviklet. —Bæger: åbent, Bladene korte, brede, bøjer indad, krøller Spidserne tilbage, fint dunede, lidt adskilte ved Grunden; Hulen flad, middelvid, Hovedribberne ret skarpe, dog små, spores ned over Frugten, så Tværsnittet kantes. — Stilk: lang, kraftig, lidt krum, glat; Hulen dyb, vid med ofte langt udflydende Strålerust. —Hud: grønlig gul, senere varmt gul stænket og stribet over det hele af et skinnende mørkt rødt, som dækker tæt på Solsiden og her ofte er meget mørkt; Punkter spredte, fine med bred mat Hov, som kun ses på Skyggesiden. Svag Lugt, fedtet. — Kærnehus: fladt løghjerteformet, Aksen middelvid, Rum svagt rundede opad, rundt tilspidsede nedad, lukkede, Vægge glatte, 2 lange, mørkebrune Kærner i hvert. — Bægerrør: en Kegle, Tråde midtstillede, Griffel tyk, halvkløvet, hvidfiltet over det hele. — Kød: hvidt, rødligt udenfor Årerne, som er rødlige, saftigt, vinsyrligt uden Aroma. —Modningstid; Oktober til lidt ind i det nye år. — Værd: god Husholdningsfrugt og meget smuk Pynten og Salgsfrugt.
Fig. 498. Sursænkegaards Æble.