Ved Marta Madsen og Sigvald Hansens Bryllup paa Bjerringgaard den 20. Oktober 1928.
Mel: Jens Vejmand
Her samles Slægt og Venner i Dag paa Bjerringgaard.
Thi Sitte holder Bryllup, han sig en Kone faar.
Og derfor vil vi synge for dem en lille Sang;
og ønske rigtig for dem og Lykke god og lang.
Ja, det vi alle husker, da han i Vuggen laa,
var Tiden ej moderne, og Børn man maatte faa.
Ja, Niels han skrev det til os, og det var stort og godt,
om Knægten og om Provsten med Føllet stort og flot.
Men de fløj ud i Verden den store Børneflok.
Ja, Mitte blev i Sjørslev, og der har hun det godt.
Og Volle er i Viborg, han tæller altid Peng',
i Canada er bette Hans, vi har ej set ham læng'.
Men Sitte blev derhjemme, det fulgte af sig selv.
Han slider og han slæber fra Morgen og til Kvæld.
Men Tiden er ej gunstig, det siger vor Avis.
Og Smør og Flæsket er i en grumme bette Pris.
Ja, Sitte er besindig, og han er ej Rebel.
Han kører ej med Biler; med Heste gaar det vel.
Naar mange nu kun regner Benzin og Støv og Røg,
saa holder Sitte fast paa det gamle Pæremøg —.
Men Tiden gaar saa hurtig, hvor bliver den vel af.
Og Sitte han er Ungkarl og skal vel Hjemmet ha'e.
Naar han sig føler ene, og Tiden bliver lang,
han stiler op til Chrestens, der har han tit sin Gang.
Nu ved jeg, hvad I tænker, men I er tosse vendt.
Ja, man kan se paa Lisberg, hvad ogsaa han har tænkt.
I mener nok om Sitte, at han saa lige ut —.
Nej, han saa mest til Siden, og Øjnene slog Smut. —
Hvordan mon Sitte har det, nu er han bteven øm.
Ja, det er sølle med ham, han gaar som i en Drøm.
Han er saa sær og ene og sveder Angstens Sved,
og ofte har sin Gang han mod Gaardens østre Led. —
I dag vi Flaget hejser paa hele Bjerringgaard.
Naar Kærligheden tændes, vi ved, hvordan det gaar.
I Hjertet Sitte glædes, thi han sin Lykke fandt,
da han af jyske Piger den allerbedste vandt. —
Og alle vil vi ønske jer rigtig gode Kaar.
Gid Lykken vil jer følge i alt paa Bjerringgaard.
I hjælpe smukt hinanden og gaar i Fædres Spor;
saa hentes Sølv og Guld af den gode jyske Jord. —
Vor Tanke gør saa ofte Besøg paa Bjerringgaard.
Vi har saa gode Minder herfra i mange Aar.
Og som det her har været, vi ønsker det for jer,
saa faar i Lov at leve i Glæde og i Fred.
»Vendsyssel Tidendes Bogtrykkeri.
Lexa er nok Axel bagfra, Axel var lærer Axel Pedersen, gift med Sigvalds far Niels Hansens plejesøster, Johanne Kjerstine Andersen, de boede i Øster Brønderslev, de blev kaldt Tante og Onkel fra Brønderslev
Lidt Alvor og Skæmt
til
Martha og Sigvald Hansens
Bryllup,
den 20. Oktober 1928.
Mel.: Nu Tak for alt i fra vi var smaa.
Vi er nu samlet til Bryllupsfest,
i godt Humør vi jo nok maa være;
der sidder jo baade Degn og Præst,
alt er til Brudeparrets Ære.
Martha, du kan jo vaske fin,
du kan jo sylte og kokkerere;
Sigvald kan passe Køer og Svin,
saa det kan ej være bedre.
Vi kender alle Farbror Sidde godt,
vi smaa vi ved nu, at han vil drille,
nu tænker vi jo ganske smaat;
mon Martha ej det af ham piller.
Sorgen gæstede begges Hjem, *
det er jo engang med i Livets Skole;
vi lever alle i Minder frem,
og saa vil vi paa Gud stole.
Naar vi nu samlet er her til Fest,
saa vil vi og lade Tanker dvæle,
og sende dem til den vilde Vest,
der har vi jo ogsaa en Kære.
En Tak til Mor helt fra vi var smaa.
En Tak fra os, der kom til som store;
vi vil nu alle Kreds om dig slaa,
du maner alt til det gode.
Vi ønsker Lykke og blide Kaar
for l to nu, som maa sammen bygge;
at vi fremdeles paa Bjerringgaard
maa mødes der til fælles Hygge.
Nu vil alle os rejse op,
et Leve vil vi de Unge give
og tømme et Glas eller maaske Kop:
Hurra, Hurra, højt vi sige.
*Sigvalds far var død i 1925, Marthas mor var død samme forår og faderen efteråret 1927