Jens Pedersen Møller, Annas oldefar, og hans aner.

Han boede i Højbjerg.  Hans forældre var

Møller og bonde Peder Jensen, født ca. 1757, og Thora Christensdatter, født 1764. De boede på Mausing Mølle, Vinderslev sogn. - De var Annas tipoldeforældre. Kort 5

De var formentlig blevet gift i Linaa, Skanderborg Amt, i 1792. De fik børnene Hans i 1793 og Mariane i 1795 i Linaa. De fik sønnen Christen i Mausing Mølle i 1797, se følgende tabel. Dvs de må være flyttet fra Linaa til Mausing Mølle i 1796.

Se mere om Thora Christensdatter Højriis nedenfor  og om  Peder Jensens herkomst.

Ved folketællingen i 1801 nedenfor ses Jens Pedersen som 2-årig på  Mausing Mølle sammen med sine forældre, Jens blev født 1799:
Viborg, Lysgaard, Vinderslev, Mausing Mølle, , 4, FT-1801, b4468

Tilnavnet Møller, som bl.a. sønnen Jens og hans efterkommere bar, stammer nok fra Møller-titlen.

Deres Børn: Foruden sønnerne Hans, (født i Linaa 1793, konfirmeret som Hans Nicolai Pedersen i Vinderslev 1808, død 1814), Christen f. 1797 og Jens f. 1799 vist i tabellen ovenfor, fik Peder Jensen og Thora også døtrene Sørine Elisabeth i 1803, døde 8 dage gl., igen Sørine Elisabeth i 1804, døde 1814, og Birgitte Christine i 1808, konfir. 1822, død 1828. Datter Mariane, født Linaa 1795, boede ved FT 1801 hos sin moster i Laven, Linaa, se nedenfor (Mariane næppe gift i Vinderslev eller Linaa sogne)
Christen og følgende børn blev alle født i Mausing Mølle.

Ifølge Kirkebogen for Vinderslev døde Peder Jensen Møller i Mausing Mølle den 26.5. 1811, 55 år gammel, dvs. født 1756.

Den 22.2. 1812 blev enken Thora Christensdatter Møller, Mausing Mølle, ca. 48 år gammel, gift igen med ungkarl og hestehandler Christen Larsen af Them sogn. Them er nabosogn til Linaa-Silkeborg, hvor Thora kom fra.

Maren Laustdatter Berd døde i Mausing Mølle 1819 i Vinderslev sogn, 87 år gammel, dvs. født 1732, hun var Thoras mor.

Thora døde i 1828 som mølleren Christen Larsens hustru i Mausing Mølle, 64 år gammel.  Christen Larsen døde 1840, 71 år gl., som aftægtsmand i Mausing Mølle.

Ved FT 1834 var sønnen Jens Pedersen Møller, født 1799, gift og havde en gård i Højbjerg

Jens Pedersen Møllers 2 år ældre bror, Peder og Thoras søn, Christen Pedersen Møller, født i 1797, videreførte Mausing Mølle.  - Christen Pedersen kan også findes omtalt som Christen Pedersen Højriis (Højris, Høyriis), ligesom nogle af hans børn og deres efterkommere bar dette navn. Navnet Højris kom fra Jens og Christens mor, Thora Christensdatter.

De øvrige børn døde som børn eller unge, se ovenfor. Hans Nicolaj Pedersen Møller og søsteren Sørine Elisabeth døde med 13 dages mellemrum i  i 1814.  3 mdr. senere blev Hans Nikolajs datter Hansine Mariane døbt, formentlig opkaldt efter ham selv og hans søster Mariane.

Jens Pedersen Møllers forældre var møller og bonde Peder Jensen, født ca. 1757, og Thora Christensdatter, født 1764. De boede på Mausing Mølle, Vinderslev sogn og var Annas tipoldeforældre.

Mausing Mølles nuværende adresse er Mausingvej 55, 8620 Kjellerup.  Matr. Mausing Mølle, Vinderslev 1a.  Matriklen ses på matrikelkort Mausing Mølle, Vinderslev, 1815-1866.   Se kort 5
Se videre om Mausing Mølle   

 Til Hovedoversigt

Thora/Thoue Christensdatters forældre var
Maren Laursdatter, født ca. 1732, og Christen Christensen Høyriis, født ca. 1709. Gårdejer, kromand. De boede flere steder i Gødvad, Kragelund sogne, og Maren ses også i Linaa sogn, og til sidst i Vinderslev.  Se følgende.
De var Annas tiptipoldeforældre.

Thora Christensdatter (Højris), Annas tipoldemor, og aner, hun kom fra Linaa ved Silkeborg, Skanderborg amt:

Thoras søn Christen blev ved sin dåb i Vinderslev i 1797 båret af Madame Mønster, og fadder var Mønster af Løgager (i Them, ikke Funder sogn). Christian Nielsen Mønster havde været  Forvalter bl.a. på Silkeborg Hovedgaaard, hvor Peder Jensen også havde været. Ved FT 1801 boede han på en gård i Vinderslev, hvor han døde i 1812, 60 år gl. (enken Hedvig Eleonora Copmann havde senere en slags sygehus på gården, hun døde på Mausing Mølle 1829, kilde Erik Broch, se senere).

Ved Thoras søn Jens'es dåb i 1799 i Vinderslev var en af fadderne Laurs Høyriis fra Kiærsmølle, der ligger ved Laven i Linaa sogn, Skanderborg Amt. Se kort.

Han ses også ved FT 1801 i Linaa:
Skanderborg, Gjern, Linaa, Kiµrs M°lle*, , 1, FT-1801, B4109     * =Kiærs Mølle

De fik også børnene Søren i 1803 og Mette Kierstine i 1805.
Laurs Christensen var identisk med Laurs Højriis, i Kirkebogen for Linaa 1805 står Laurs med efternavnet Højriis ved sin hustru Berte Knuds Datters død, 40 år gammel.  Se skifte ved Bertes død.

Navnet Høiris brugtes også af sønnen Christen Laursen og efterkommere i Mausing Mølle ved senere folketællinger, som allerede nævnt.

Ved Thoras datters Sørine Elisabeths dåb i 1804 i Vinderslev blev Sørine båren af sin moster Madame Sørensen, Laven, og en af fadderne var Landinspektør Søren Sørensen, Laven.
Ifølge folketællingen i Linaa 1801 hed landinspektørens kone, Madame Sørensen, Ane Christensdatter, 39 år, hun må altså være Thora Christensdatter 3 år ældre søster, Thora var 36 år i 1801.

Skanderborg, Gjern, Linaa, Lauen Bye, , 8, FT-1801, B4109

* Mariane var i 1795 døbt som datter af Peder Rasmussen og Thoue Christensdatter i Lysbroe, de var blevet gift i 1792 i Silkeborg. Se nedenfor. Thoue/Thora og Ane var altså søstre.

Søren og Ane var blevet gift i Silkeborg, Linaa sogn, i 1793, som Landinspektør Sørensen og Pigen Jomfrue Anne Else Høyris. -
Ved deres datter Mathildes dåb i 1800 stod moderen som Ane Elsebeth Højriis. Ane/Anne ses altså også med efternavnet Højriis.

Dette kunne tyde på, at Thora Christensdatters familie kom fra Kiærs Mølle og Laven, Linaa sogn.

Folketællingen i Linaa i 1787 viser da også for Kiærsmølle:
 
Den nogen og tyveårige, ugifte møller står her i 1787 som Lauritz Christensen, som kunne svare til Laurs Christensen ved FT 1801 ovenfor. Der står også en 22-årig Thoue (Tove) Christensdatter, hvis alder passer med Thoras 36 år i 1801  Det ville give fødselsåret 1765. Hun står som datter af enken Maren Laursdatters, 55 år gl., født ca. 1732. Hun står som Opholder sig og Nyder Aftægt. Hun kunne også være mølleren Lauritz Christensens mor, så han var Thoues bror.


If'ølge Kirkebogen for Linaa blev pigen Thoue Christensdatter gift i juli 1792 i Silkeborg (der dengang hørte til Linaa sogn), ungkarlens navn er skrevet til og står som Peder Rasmussen
 

I august 1793 fik Peder Rasmussen og Thoue Christensdatter i Lysbro sønnen Hans Nicolay, faddere var landinspektør Sørensen af Laven, som var Thoues søsters mand, se ovenfor, og Laurs Christensen, Kiærsmølle, Thoues bror. De samme var som nævnt faddere ved to af Thoras børn født i Vinderslev som vist lige ovenfor.- I 1794 var Peder Rasmussen fra Lysbro fadder ved svogeren Laurids Christensens søn Knuds dåb - I 1795 fik Peder Rasmussen fra Lysbro og Thoue datteren Mariane. Faddere var bl.a. Signr. Wodschou og Jomfrue Wodschou fra Silkeborg. Ved FT 1787 var Wodschou herre til hovedgården Stougaard.
Hans Nicolay kan passe med Thoras 8-årige søn Hans nævnt ved FT 1801 i Vinderslev (han blev konfirmeret der i 1808 som Hans Nicolai Pedersen, søn af Peder Jensen), og Mariane boede ved FT 1801 hos Thoras søster Ane som vist lige ovenfor.

Peder Rasmussen og Thoue Christensdatter fik altså en datter i Linaa i juli 1795, mens Peder Jensen og Thora Christensdatter fik sønnen Christen i Mausing Mølle den 4.6.1797. Thoue/Thora synes altså at være flyttet fra Linaa sogn til Mausing Mølle i den mellemliggenden periode, nemlig i 1796.

Thoe/Thoue fra Linaa og Thora i Vinderslev synes således at være samme person:

• Den samme bror, søster og svoger deltog som fadder for hendes børn født såvel i Linaa som i Vinderslev; søsteren fra Linaa bar, benævnt som moster, Thoras datter i Vinderslev.
• Thoues søn Hans Nicolay, født i Linaa, boede senere hos Thora i Vinderslev.
• Thoues mor Maren Laustdatter, Linaa 1787, døde hos Thora i Mausing Mølle i Vinderslev 1819, se nedenfor.
• Der kan ikke findes nogen anden relevant Thoue eller lignende ved søgning i flere amter ved FT 1801.

Det tyder således på, at Thoe/Thoue/Thora Christensdatter i Vinderslev kom fra Kiærs Mølle ved Laven i Linaa sogn, Skanderborg Amt.
Familien brugte også efternavnet Højris (Højriis, Høiriis, Høyriis), brugtes også af Thora søn Christen og hans efterkommere.

 Til Hovedoversigt

Nuværende Matrikel Kærsmølle, Linå 1a, er Himmelbjergvej 166, 8600 Silkeborg. Kort  2.
I dag er Kærsmølle 1a en ret lille matrikel, og der er mange udstykninger af små matrikler, bl.a. med numre Kærsmølle 1a#, hvor # er et bogstav.

I Kirkebogen for Gødvad, Viborg Amt, som er nabosogn til Linaa, er Christen Høyriis i Gødvad nævnt som far til følgende børn: I 1757 Christen , i 1760 Lauritz Jørgen, i 1762 Anne Elisabeth, og i 1764 Thoe. Lauritz og Thoe kan passe med navnene i tabellen ved FT 1787 i Linaa, Anne/Ane optrådte som Thoras søster som gudmor til Thoras barn i 1804, se ovenfor.
Bortset fra Christen f. 1757, er der redegjort for de andre børn ovenfor.

I løbet af 1760erne ses Christen Christensen Højris f. 1707 at have boet i Blæsbjerg kro (Gødvad sogn), hvor han er nævnt, når han foretog indkøb på forskellige auktioner I 1770 købte Christen Christensen en gård i Kragelund, hvoraf han i 1775 solgte halvdelen.  

Efter Christen Høyriis død i 1777, 70 år gl., i Kragelund sogn, solgte hans enke Maren Lauritsdatter sin gård i Kragelund på auktion, hvorefter hun blev gift 2. gang, i 1779, med Jens Hansen Behr, Kiærs Mølle i Linaa. Han døde i Kiærs Mølle i 1785, 68 år gammel, så det passer med, at hun var enke der ved FT 1787 i Linaa vist ovenfor. Måske var Maren Laurirsdatter en ret velstående dame, der kan have understøttet sine børn ved køb af ejendom.
Christen Christensen Højriis flyttede altså en del omkring.  

Maren Laursdatter boede ikke hos nogle af de 3 børn ved FT 1801.
Maren Laustdatter Berd døde i Mausing Mølle 1819 i Vinderslev sogn, 87 år gammel, dvs. født 1732, så hun må da have boet hos datteren Thora.

Thora/Thoue Christensdatters forældre var altså
Maren Laursdatter, født ca. 1732, og Christen Christensen Høyriis, født ca. 1709. Gårdejer, kromand. De boede flere steder i Gødvad, Kragelund sogne, og hun også i Linaa sogn, og til sidst i Vinderslev.  
De var Annas tiptipoldeforældre.

 Til Hovedoversigt

Ifølge Kirstin Nørgaard Pedersen:HERREDSFOGEDSLÆGTEN Peder Pedersen i Borum og hans efterslægt indtil omkring midten af 1700tallet var Christen Christensen Højris eneste barn af
Christen Madsen og Anne Andersdatter. De var så Annas 3 x tip.

Anne var enke efter Niels Jørgensen Møller, der blev myrdet i Klode mølle i 1705. Niels og Anne havde flere børn. Anne Andersdatter havde, kort før hendes mand blev dræbt, arvet en part i herregården Højris i Ikast sogn, og Niels Jørgensen havde derefter købt hendes medarvinger ud.
Anna Anderdatter blev gift med Christen Madsen, der også havde været med til at lede efter hendes første mands morder. De fik så ca. 1709 sønnen Christen. Indtil omkring 1720 boede Christen Madsen og Anne Andersdatter og hendes børn af begge ægteskaber i Klode mølle (Engesvang, tidligere Kragelund sogn, nuværende Klode Mølle Vej (5), 7442 Engesvang, Kort 4), indtil hendes søn Jørgen Nielsen blev gammel nok til at overtage møllen.

Efter den tid boede Christen Madsen og Anne Andersdatter og deres søn Christen Christensen på Højris, Kort 1, og her døde Anne Andersdatter i 1736, se næste sektion.

Christen Christensen Højriis var altså søn af Christen Madsen/Højriis/Remme og Anne Andersdatter, hun døde 1736. De var Annas 3 x tip oldeforældre.

Ifølge Broch, se nedenfor, var
Christen Madsen søn af Mads Andersen, fæster på gård i Remme, og Elle Ifversdatter, 1632-1711.  Annas 4 x tip.
Elle var datter af Iver Nielsen, Remme. Annas 5 x tip.

Højris ligger på Remmevej 18 (25) i Ikast. På Remmevej 31, 34, eller sidevejen Remmebakken 35, 37, ligger en lokalietet Remme, tidligere Rimmegaarde.
(Der er også en lokalitet Remme med en Remmevej i Sinding sogn ca. 10 km NV for Herning. Ca. 20 km fra Højris).

Nuværende er Remmevej 31 på matrikel Remme Gde., Ikast, 1a,  Remmevej 34 er 1b.  De ses også på matrikelkort Remme Gde., Ikast, 1817-1864.

 Til Hovedoversigt

Efternavnet Højriis/Høyriis/Høiris/Højris, som familien brugte, må skyldes Anne Andersdatter, Thoue/Thora Christensdatters farmor, Jens Pedersen Møllers oldemor, Annas 3 x tipoldemor, gennem hendes arv til gården Højriis ved Ikast, hvor hun også boede ved sin død i 1736. Hendes søn Christen Christensen Højriis, hans børn og nogle af deres efterkommere brugte, som vist ovenfor, navnet.

Højriis ejedes 1688 af Jens Sehested, købt i 1692 af Christen Møller Andersen, derpå ejedes gården af Anna Andersdatter succussive ægtemand, Niels Jørgensen Møller og Christen Madsen , se ovenfor.

I skiftet efter Anne Andersdatter efter hendes død i 1736 omtales adskillige retssager med både hendes søn Christen Christensen Højris og hans far enkemanden Christen Madsen som deltagere. Højris var behæftet med stor gæld, så godset blev sat til auktion. Den berygtede Hans Rosborg til Frisholt havde på arvingernes vegne budt og fået tilsagn om gården, hvad Christen Christensens halvbrødre, mod at få deres del af auktionsbeløbet udbetalt, straks bifaldt.  I første omgang blev Christen Madsen og Christen Christensen boende på Højris. Det førte til en masse tvistigheder og endog overfald, slagsmål og flere retssager, skiftesagen varede 5 år, sagen blev først endelig pådømt ved Højesteret i 1743.  Ingen blev vindere, Christen Madsen og Christen Christensen måtte flytte, men gården var da blevet tømt for alt inventar, besætning og indbo, ja endog dørhængsler og andet, og markerne var ikke blevet dyrket og engene var ødelagte.- Christen Christensen Hoyriis blev gift ca. 1756, som nævnt ovenfor, hvorefter han  boede i Gødvad og Kragelund sogne.

Ved FT Ikast 1787 og 1801 var Caspar Møller, f. ca. 1751, som herredsfoged, skriver og landvæsenskommissair, på Højris, med hustru Kierstine Møller, f. Nørschou, børn og mange tjenestefolk. De blev gift 1780 i Ikast sogn, forlover Peder Nørschou, Nyegaard, Ikast.
FT 1834 Ikast var Lorents Lund, 58 og enkemand, ejer af Høyriis. - FT 1840-1860 var Jørgen Christian Godt, f. 1806, på Høiriis, med familie og mange tjenestefolk.
(NB der er også et Højriis slot ved Salingsund på Mors).

Herregården Højris ved Ikast, er nuværende Højris Have, Remmevej 18 (25), 7430 Ikast, kort 1. Det er  matrikel Højris Gde., Ikast, 1a.
1a ses også på matrikelkort Højris Gde., Ikast, 1817-1864, med navnet Kommissair Møller påført, han ses på Højris ved FT Ikast 1801, se lige ovenfor. .

Se kort Skanderborg amt. Gødvad var nabosogn til Linaa, men hørte til Viborg amt, ligesom Kragelund ca. 10 km længere mod vest.   Højris (Ikast), Ringkøbing amt, var ca. 20 km VSV for Kragelund.

Peder Jensen, Jens Pedersens far, var født 1756-57 ifølge ovenstående. Hans oprindelse er uklar.

Det er uklart, hvorfor der i Kirkebogen for Linaa stod Thoue og Peder Rasmussen, mens der i Vinderslev stod Thora og Peder Jensen. Der er ikke fundet nogen Peder Rasmussen død 1795-97 i Linaa eller Vinderslev. Faddere ved Thoue/Thoras børn i Linaa og Vinderslev var begge steder hendes bror, søster og svoger som vist ovenfor, ellers mest folk fra større gårde i Linaa eller Vinderslev-områderne, eller med særlig position som attestatus, forligskommissærer, skoleholder, præstedatter. Der var ikke faddere, der umiddelbart pegede hen mod faderen eller hans familie.

Måske har Peder og Thoue haft tilknytning til Silkeborg Hovedgård, hvor der ved FT 1787 i Linaa boede "Welbaarne Hr Ritmester Hans Nicholay Hoff ", 75 år, der var også en 27-årig ugift tjenestefolk (tjener) Peder Jensen på stedet, der var ialt 20 personer på gården. Silkeborg Hovedgård blev opført i årene mellem 1767 og 1770, efter at ritmester Hans Nicolai Hoff i 1767 havde erhvervet Silkeborg Slot, der på dette tidspunkt ikke havde ordentlige bygninger. Den rummer i dag Silkeborg Museum (kilde Wikipedia). Peder og Thoues ældste søn Hans Nicolay født 1793 kunne være opkaldt efter ritmesteren, eftersom det vist dengang brugtes at opkalde efter prominente personer, som man havde tilknytning til  (en Fæstehuusmand med Jord under Silkeborg Howedgaard, Peder Jensen, 63 år ved FT 1801, havde da en 17-årig søn Hans Nikolaj Pedersen). Ved FT 1801 boede landsdommer Henrik Malthe Hoff, 37, på Silkeborg Hovedgård, med en 2-årig søn Hans Nicolaj Hoff)

Skanderborg, Gjern, Linaa, Silkeborg, , 1, FT-1787, B4098    Silkeborg Hovedgaard.

Derudover 17 tjenestefolk. - Søren Sørensen og Peder Jensen/Rasmussen blev gift med søstrene Anne og Thoue/Thora Christensdatter/Højris.

Ifølge "Erik Broch. Mausing mølle og Højriis-slægten. Fra Viborg Amt 1961, 29. årgang. s. 138-163"   giftede Thora Højriis sig i 1792 med Peder Jensen, født 1759, der var tjener hos ritmester Hans Nicolaj Hoff på Silkeborg; de bosatte sig i Lysbro hus, hvor de fik børnene Hans Nicolay og Mariane, se ovenfor. I så fald må præsten/degnen have skrevet forkert, når der i kirkebogen for Linaa står Peder Rasmussen ved brylluppet og de to børns fødsel. Ved brylluppet ser det også ud til, at Peder Rasmussens navn er tilføjet, så måske har præsten været i tvivl.
Om årsagen til at Peder Jensen kunne fik råd til at købe Mausing Mølle berettes der i artiklen: Ritmester Hoff var en skørtejæger, og en gang blev han overrasket af en tjener i en elskovshandel, hvorpå han i hidsighed slog pågældende tjener ihjel. Tjeneren Peder Jensen skulle have hjulpet ham med at bortskaffe liget, og han har så måske fået sin belønning. Peder Jensen fik senere en gevækst i nakken, som efter overtroen kom der, hvor han skulle have båret sækken med det parterede lig af den myrdede.

(Der var ikke andre relevante Peder Jensen, eller Peder Rasmussen, i Vinderslev ved FT 1801, eller Linaa FT 1801, Peder Rasmussen døde ikke i Linaa 1795-1797. Der var ingen Peder Rasmussen i Linaa FT 1787, men den omtalte 27-årige tjener Peder Jensen hos ritmester Hoff.
Ved FT 1787 var der i Vinderslev en Peder Jensen, 27 år, som ugift bonde og gårdmand i Mausing, hans forældre boede der på aftægt. I 1790 blev ungkarl Peder Jensen  fra Mausing gift med pigen Maren Sørensdatter fra Pederstrup. De fik børnene Anna Kirstine 1791, hun døde 9 uger gl., Kirsten 1792 og Maren 1794. I 1797, 23.1., begravedes gaardmand Peder Jensen, Mausing (ikke Møllen), 35 år gammel.  24.10 1797 blev enken Maren Sørensdatter trol. til ungkarl Jørgen Jensen, begge Mausing. De var på gården i Mausing ved FT 1801 sammen med hendes børn og fællesbarnet Peder f. 1798, samt 2 tjenestefolk.
Der var ved FT 1801 i Vinderslev 24 familier i Mausing, heraf mindst 8 gaardbebeboere, og 1 familie i Mausing Mølle. Ovennævte Peder Jensens/Jørgen Jensens gård har nok været en af de største i Mausing efter Mausing Mølle. - På matrikelskort Mausing By, Vinderslev, 1815-1866, ses navnet Jørgen Jensen på matrikel 2a. Der ses også navnet Niels Christensen Steenholt. Niels Steenholt ses som 49-årig gårdmand i Mausing By ved FT Vinderslev 1834.)