Annas aner

Anna Møller var gift med Peter Wraa

Hun havde også sin andel i forretningens fremdrift, også ifølge brev til hende fra Skandinavisk Motor Co's direktør Axel Semler. .

Annas  far Niels Rasmussen Møller 1880 Højbjerg, Viborg Amt-1950 Højbjerg 

Annas mor  Johanne Due Tomsen (Thomsen)

Niels Rasmussen Møllers aner:

Fødselsårene er omtrentlige, da der kan være afvigelser i angivelserne.

Niels Rasmussen Møllers FARS slægt var gårdejere, gårdmænd, gårdfæstere, møller og boede i Højbjerg, Vinderslev og Moselund (Funder). Se kort over sogne i Viborg Amt. -- Annas tipoldemoder Thora Christensen (Højris) kom fra Kiærs Mølle, Laven, Linaa sogn, Skanderborg Amt (se kort). Oversigtskort -- Annas 3 x tip oldemor, Kirstine Jensdatter og hendes familie kom fra Vrads sogn i Skanderborg Amt.

Niels' MOR Karen Marie Andersens slægt kom fra Ringkøbing Amt, bl.a. Tvis og Hoven, se kort over sogne i Ringkøbing amt. Karen Maries forældre Anders Jensen Bech og Kirsten Bertelsen flyttede en del omkring og boede senest i Tange (Højbjerg sogn), Viborg Amt.
Mændene var oftest gaardmænd (landmand, bonde, jordbruger). Langt tilbage i Anders Jensen Bechs slægt ser der ud til at være aner, der har tilhørt lavadelen (på gårde som Movstgaarde, Abildtrupgaard, Kviesgaard i Ringkøbing Amt).
Tipoldemoderen Ane Kirstine Nielsdatters familie kom fra Brande/Give området i Vejle Amt, de var velstående folk på større gårde.

Se oversigt over Elsborg-Højbjerg familier.

 Annas mor  Johanne Due Tomsen (Thomsen) 1880 Hvirring, Skanderborg Amt-1959 Højbjerg

Johanne Due Jensens familie var født og boede i Hvirring, Tamdrup og Underup sogne i Skanderborg Amt, lidt vest for Horsens, og i nabosognet Korning, samt Jelling og Vester sogne i Vejle Amt,
se kort.
De boede i huse eller på jordlodder eller gårde og ernærede sig bl.a. som tækkemand, væver, træskomager, smed, skovfoged, husmænd, jordbruger, gårdmænd, gårdbeboer, bonde.

Annas fars, Niels Rasmussen Møllers, aner

Det følgende er korte uddrag af slægtsbogen "Slægten Moselund" udarbejdet af Dansk Slægtshistorie, Kjellerup 1961-62. Inge havde et eksemplar, som er i Pouls besiddelse. Der er i det følgende kun medtaget det, som kan være af særlig interesse for Inges børn og efterkommere.

Navnene til venstre i det følgende angiver den lige slægtslinie, begyndende med Inges mor, ægtefæller er anført efter x. Nedenunder er deres fødsels-og dødsdatoer samt i midten deres giftedato, hvis disse datoer kendes. Der er links til ægtefællers slægt, hvor muligt.

Først er der en kort oversigt, nedenfor er den uddybet med tilgængelige oplysninger. Til slut er der en omtale af Moselundgaard

 Se kort over sogne i Viborg Amt

1. Anna Møller x J. Peter J. Wraa

2. Niels Rasmussen Møller x Johanne Due Thomsen    Se Johanne Due Tomsen (Thomsen) og aner

3. Peder Jensen Møller x Karen Marie Andersen         Se Annas farmor Karen Marie Andersen og hendes aner  

4. Christine Jørgensdatter Moeslund x Jens Pedersen Møller    Se Jens Pedersen Møller og aner   

5. Jørgen Pedersen Moeslund x Anne Kirstine Christensdatter        Se Anne Kirstine Christensdatters aner  

6. Peder Jørgensen x Maren Jensdatter

7. Jørgen Pedersen x Kirstine (Christine) Jensdatter         Se Kirstine Jensdatters aner    

8. Peder Jørgensen x Anne Christensdatter

9. Jørgen Pedersen x Johanne Nielsdatter

NB  Anelinien slutter her for Jørgen Pedersen og går herfra videre gennem Johanne Nielsdatter:

10-------------------------------Niels Christensen

11.------------------------------Søren Christensen Funder    Annas 7 x tip 1500-tallet

1. Anna Møller x J. Peter J. Wraa

19.12.1904-17.6.1974;----19.9.1927;¨----6.11.1902-15.2.1986      Anna Møller og Peter Wraa

2. Niels Rasmussen Møller x Johanne Due Thomsen      Annas forældre

8.8.1880-22.4.1950;----9.2.1904;----23.3.1880-21.6.1959      

Johanne  var datter af husmand Jens Christian Thomsen og Anne Sørensen, Trebjerre Mark, Hvirring.

De blev gift i Højbjerg den 9.2. 1904. De stod da begge med bopæl i Højbjerg By, Johanne kom fra Hvirring sogn nær Horsens. Den ene af forloverne Anders Jensen Møller af Tindbæk var brudgommens bror, brudgommens far Peder Jensen Møller var død i 1899 (se punkt 3). Den anden forlover var Søren Sørensen Handskemager, han var Niels' svoger, gift med søsteren Petrine Marie.

Niels boede ved FT 1890 som 9-årig på gården hos forældrene, se nedenfor. Niels blev uddannet i mejerifaget. Han ses ikke i Højbjerg sogn ved FT 1901.

Han forpagtede Højbjerg Præstegård 1902-1914, familien kan ses ved folketællingen i Højbjerg i 1906 og 1911 (Højbjerg matrikel 1, nuværende Højbjerg Møllevej 24).

Anna blev født den 19.12.1904, faderen stod som bestyrer. Fadderne var de samme som forloverne nævnt ovenfor, samt en anden af Niels' svogre.
Karen Marie blev født den 23.2.1907, faderen stod som forpagter. Det gjorde han også ved Peter Jensen Møller, han blev født 31.1.1910.  Forældrenes søskende eller disses ægtefæller var faddere.

Niels ejede derpå Tange Skovgaard, Skøde til matrikel 11 i 1913. Se selve skødet. - Lokalkort 2, her boede de var folketællingen i Højbjerg i 1916, matrikel 11, sammen med børnene Anna, Karen, Peder og Elna. Elna blev født den 12.12.1913 med faderen som gårdmand i Tange, fadder var bl. a. hendes morfar. Ved Annas konfirmation den 13.4.1919 stod forældrene som Gmd. Niels Møller og hustru Johanne Due Thomsen af Tange. Men noget af jorden blev oversvømmet i 1919 ved Tangeværkets anlæg. I 1920 var der en ny ejer på gården. Niels Møller, købesum i 1913 33400 kr, kontant 10000 kr., salgssum i 1920 60768 kr., kontant 21522 kr., så han tjente tilsyneladende på handelen.

De boede så på Højbjerg Skole, som havde været ejet af kommunen, Skøde (1862,,.13) til Niels Møller til Højbjerg matr. 2a , 3, i 1919, indtll 1922. Ved FT 1921 var familien på matrikel 3, landbrug, i Højbjerg .

I 1921 købte Niels Møller Højbjerg Mølle, skøde den 10.11.1921, med 100 tdr. land for 129.000 kr.. Se Skødet. Udstykkede senere 40 tdt. land heraf til Ny Møllegård.  Se Elsborg matrikel 1a med familien ved folketællinger i Elsborg i 1925 og 1930. Inger Elise Due, kaldet Lis, blev først født i 3.1.1926, faddere var bl. a. hendes søskende. Anna var gift (1927) ved FT 1930, og Elna var flyttet hjemmefra. Lokalkort 7,
Møllen virkede dengang som vandmølle, hvor folk kom og fik malet deres korn (det skete stadig under den 2. verdenskrig, kværnen blev trukket af vandkraft fra Lilleåen (Tange Å), og der var en fast møllersvend, Laust).
Niels Møllers farmors, Christine Jørgensdatters, bror Christen Jørgensen (Moeslund), havde været møller i Højbjerg Mølle, skøde 1845, døde 1854. Se også Elsborg-Højbjerg-familier.
Højbjerg Mølle, se også

Niels Møller havde forskellige tillidshverv, var bl.a. bestyrer af Kjellerup banks Rødkærsbro-afdeling. Se også om Niels Møller i Slægtsbogen Anders Jensen Bech 

Niels og Johanne byggede i 1936 huset ved Viborgvejen og Kroen, og boede her i aftægtsbolig. Det er Elsborg matrikel 31f, Århusvej 34, 8840. Niels Rasmussen Møller døde 22.4.1950 som rentier og fhv. gårdeler.  Huset blev i 1956 overtaget af datteren Lis, Johanne døde i 1959. Efter Lis' død blev huset i 1987 overtager af hendes nevø (Johannes barnebarn) Niels Poul Møller.

Sønnen Peter Møller overtog Højbjerg Mølle, der siden overtoges af hans børn Karen og Niels Poul Møller, Karen bor i stuehuset (2016).
Stuehuset er opført 1880 og ombygget i 1924. Højbjerg Mølle er Elsborgvej 90, 8840, matrikel Elsborg 1a  m.fl..

Niels og Johanne havde 5 børn, Anna var den ældste. Hendes søskende var:

Karen Marie, født 1906, der blev gift med mejeribestyrer Eilif Krogh, de fik 3 drenge, Niels, Lars og Mogens, som moderen døde fra efter en operation for Basedow, da den ældste kun var 6 år gammel. Faderen rejste senere til Chile med en ny kone og det yngste barn, mens Niels en overgang boede hos bedsteforældrene og Lars hos morbroderen Peter. Senere kom de alle til Chile, men Niels kom tilbage til Danmark som stor dreng og boede hos sin moster Elna i København og blev senere læge, vi havde ham som læge, da vi boede på Hoffmeyersvej. Lars og Mogens bor stadig i Sydamerika, Mogens var en overgang gift og boede i Aalborg.

Peter, født 1910, overtog fødegården, han blev gift med Sigrid Christensen fra Faarup, og de fik børnene Karen, der er læge, og Niels Poul, der er uddannet civilingeniør. Ingen af dem har børn.

Elna, født 1913, blev uddannet som arkitekt, hun arbejdede senere med Kirkeværket på Nationalmuseet, hvor hun traf Erik Moltke, de blev gift i 1949 og købte senere villaen på Fuglebakkevej 49. De fik i 1958 datteren Hanne Vibeke Moltke, der nu bor i huset sammen med sin mand Torsten og 3 børn.

Inger Elise Due (kaldet Lis), født 1926, var syerske, dels syede hun kjoler og lignende for private, det var almindeligt dengang. Senere arbejdede hun i Ans. Hun boede hos moderen indtil dennes død og overtog så huset. Hun blev ikke gift og døde i 1987. 

Johanne og Niels Møller

Johanne og hendes søn Peder, som overtog gården Højbjerg Mølle og blev gift med Sigrid, de fik børnene Karen og Niels Poul.

Johanne mellem sine børn Elna og Peder.

Elna og Erik Moltke

 Sigrid og Peter Møller

 Lis              Erik og Lis

Niels Møller døde i 1950, 70 år gl.. - Johanne døde 21.6.1959, 79 år gl., hun døde i huset ved Århusvej, hvor hun boede sammen med datteren Lis.

3. Peder Jensen Møller x Karen Marie Andersen        Annas farfar og farmor

19.1.1837-6.8.1899;----7.11.1862;----23.9.1838.-23.6.1919

Se Annas farmor Karen Marie Andersen og hendes aner
Se uddrag fra Slægtsbog: Karen Marie var født i Svostrup, forældre gårdmand Anders Jensen Bech og Kirsten Bertelsdatter.

Peder Jensen Møller var født i Højbjerg i 1837. Han overtog fødegården i Højbjerg i 1862  Ifølge Lysgård-Hids Herredsfoged, Realregister ( 1813 -1955 ), fik han skøde på Højbjerg matr. 15 i 1862, nuværende Højbjerg Møllevej 21,  Kort.  (Lokalkort 6).
Faderen Jens Pedersen Møller, se 4, led af brystsvaghed. Faderen døde 12.5.1862, Peder og Karen blev gift 7.11. 1862 (da deres fædre var døde, var brudens bror Bertel Andersen fra Tange en af forloverne) Se skjøde og aftægtscontract i slægtsbogen. I den sidste er nøje anført, hvad der skulle udredes til forældrene (aftægtsfolkene) og til søskende.
Der er også en omtale af livet på gården i Peder og Karen Maries tid. Bl.a. var Peder indkaldt og med til tilbagetoget fra Dannevirke, mens konen måtte passe gården. De fik bygget til og gården kom i en god stand og de blev respekterede folk. Peder var med i sogneråd og flere bestyrelser. Han kunne også godt lide at handle, og kunne tage turen til fods til frem og tilbage sammen dag til enten Viborg (2x15 km) eller Silkeborg (2x25 km). Han havde også humor og kunne spøge med børn, men han kunne også være som en tordensky, hvortil konen sagde: Det går snart over. Se familien ved FT 1880 og 1890, i 1890 var Kirsten Bertelsdatter på aftægt hos datteren og svigersønnen, hun døde i 1893.

Peder Jensen Møller fik også i 1872 auktionsskøde på Højbjerg By matr. 1b, 1c (ved præstegården), videreførtes også af sønnen Søren. Fra 1895 også skøde til matr. 1g.

Peder døde af kræft i 1899, godt 60 år gammel. Karen Marie Møller drev gården, hun fik adkomst i 1903, ved FT 1901 var Karen Marie der sammen med sønnen Søren Peder og datteren Petrine Marie på matrikel 15a  (hun fik også adkomst i 1903 til matr. 15d, 1882.., 6, en lille parcel, se midterste kort i linket, det var måske der den oprindelige gård havde ligget. Karen) Marie døde 1919). Ved FT 1906 var kun Karen Marie og sønnen Søren Peter på gården sammen med 4 tjenestefolk. I 1909 overdroges gården til sønnen Søren Peter, se nedenfor. Se mere om gården under følgende punkt 4.
Det nævnes, at der i familien var arvelige anlæg til tvillingefødsler (senere fødtes deres oldebørn Inge og Jørgen som tvillinger) og til sygdommen basedow (deres barnebarn, Inges moster Karen, døde senere af denne sygdom), til ordblindhed, ligesom familien var umusikalsk.

Peder og Karen Marie fik 9 børn + en dødfødt datter:

Niels Rasmussen Møller (se punkt 2 ovenfor) var den yngste. --Hans søskende var:

I, Andersine Kathrine Møller 1860 Højbjerg-1941 Rødkærsbro, født inden forældrene Peder og Karen Marie blev gift i 1862. Andersine blev selv gift i 1882, med Jens Peter Jensen Kirkegård, 1853 Brandstrup-1932 Rødkærsbro, der først var husmand i Højbjerg, i 1886* havde han overtaget sit fødehjem i Rødkærsbro, Vindum sogn, ved FT 1901 var Jens Peter Jensen Kirkegaard på Brandstrup matr. 12b (nuværende Østervang 8, 8840 Rødkærsbro, Kort 1. Han stod også som ejer af matr. 11l, der lå i det nordlige Brandstrup ejerlav, og hvor der boede en anden familie). 12b blev senere overtaget af deres søn Peter, se følgende, hvorefter Jens og Andersine ved FT 1916 og FT 1925 og 1930 ses i Rødkærsbro, Vindum sogn, på matrikel  Brandstrup 12au (nuværende Havevej 2, 8840 Rødkærsbro, Kort 2). Andersine og Jens boede der ved deres død i henh. 1941 og 1932.
De fik 9 børn, der altså er fætre og kusiner til Anna:
1. Jens Jensen Kirkegaard f. 1882 blev lærer og fik 7 børn.-
2. Peter Jensen Kirkegaard, f. 1884 i Højbjerg, overtog hjemmet i Rødkærsbro i 1915*, ved FT 1916 var han med søster og husbestyrerinde Karen Kirkegaard, f.1891, på ovennævnte Brandstrup matrikel 12b i Rødkærsbro, Vindum sogn (nuværende Østervang 8, 8840, Kort, 1). Han udstykkede det senere og overtog derpå en ejendom i Elsborg sogn, ved FT 1921-40 i Elsborg var Peter Kirkegaard med kone Karen Kirkegaard, f. Hansen i 1885 i Lejrskov, Ribe amt, og børn Viggo og Thyra i Rødkærsbro, på Elsborg matr. 9b (nuværende Århusvej 9, 8840 Rødkærsbro, Kort, 3).-  De ses ved FT 1940 Elsborg
*(Ifølge Realregister Vindum, Brandstrup, 1860.. fik Jens Jensen skøde til Brandstrup matr. 12b i 1852, i 1886 skøde til sønnen Jens Peder Jensen, og i 1915 skøde til dennes søn Peter Jensen Kirkegaard)
3. Anton, f. 1886 i Højbjerg sogn, blev snedker, var en overgang i USA, men vendte tilbage og overtog en gård, som senere blev oversvømmet af Tange sø. Han virkede som tømrer og landmand. -
4. Jensine Birgitte, f. 1888 i Vindum sogn, blev gift 2 gange, den sidste mand boede i Skernområdet. -
5. Rasmus døde kun 1 år gammel af kighoste og lungebetændelse. -  
6. Karen Marie Kirkegaard 1891-1966 virkede som husassistent og husbestyrerinde i Rødkærsbro, bl.a.for broderen Peter, se ovenfor.
7. Anna 1894-1976 startede trikotageforretning i Struer. - Karen Marie og Anna forblev ugifte, de døde henh. 1966 og 1976, deres gravsten ses på Brandstrup Kirkegaard.
Thora døde på sin fødedag. -
8. Rasmus f. 1897 købte en ejendom i Vindum. -
9. Oskar Kirkegaard, 1900-1977 (gravsten på Vindum Kirkegaard), blev tømrer og fik tømrerforretning i Vindum by, det var Karl Johans far. Oskar var altså fætter til Inges mor Anna, idet Oskars mor og Annas far var søskende. Inge og Karl Johan er altså næstsøskendebørn. Se slægtslinie.

II. Jensine Birgitte blev født i 1863 og døde i Højbjerg den 29.5 1879 (27), altså kun 16 år gammel. Dødsårsag ikke nævnt, Hun havde haft en dødfødt tvillingesøster.

III. Jens Pedersen Møller blev politibetjent og flyttede til Nørresundby. Han fik 7 børn: Niels Ejner døde som 15-årig, Peter døde kun 7 år gammel. Karen blev kontoruddannet og blev senere husbestyrerinde for faderen, da han blev alene. Thorvald fik egen revisorvirksomhed i Aalborg. Frode blev kontorchef i en bank Nørresundby. Ellen Marie blev lærerinde og boede i Aalborg, manden var også lærer. Peder døde kun 2 år gammel.

IV, Anders Jensen Møller hjalp med at passe gården derhjemme, senere overtog han sin hustrus fødegård i Tindbæk. Han fik 4 børn: Karen blev gift og de flyttede blandt flere ejendomme i Hjorthede, Ans og Højbjerg. Magdalene blev gift med en gårdejer i Danstrup. Thora, tvillingesøste til Magdalene, døde kun 1 år gammel. Thora, født 4 år senere, blev gift, hendes mand overtog svigerfaderens gård og var desuden grisehandler.

V. Kristine Møller havde plads i herskabshuse og blev gift med ølhandler Jens Søren Andersen, der sidst boede i Viborg. De havde 2 døtre, Anna, der blev gift og boede i Esbjerg, og tvillingesøsteren Karen født i 1901, der var uddannet i købmandsfaget og senere gik over i hotelfaget, hun ejede Niels Bugges Kro i Dollerup Bakker fra 1940 - 1944, derpå Egekrogen 1946-1959. I 1960 blev hun gift med kgl. bygningsinspektør Thomas Laub Havning, de boede først i hans hus i Valby, men flyttede så til Viborg, hvor de restaurerede en gammel ejendom Ingen af de to døtre havde børn. Karen var altså kusine til Anna. Se billede af Karen og Thomas.

VI. Kirsten Bertelsen Møller var mejerske og traf her sin mand, der var det samme, og som senere blev mejeribestyrer i Odder. De fik 4 børn: Maren blev gift med en gårdmand ved Gjern. Karen blev syerske og fik egen systue. Thora blev gift med en elektriker, efter at have været i Frankrig blev han elværksbestyrer i Hårby på Fyn. Anna Kirstine blev gift og flyttede til Aalborg, hvor manden havde forskellige hverv.

VII. Søren Peter Andersen Møller født 1876, død 1959, overtog moderens gård, se ovenfor, han fik skøde 1909 (Se skøde Lysgaard-Hids 1908,,2, opslag 123, folio 502, nr. 789, 16.6.1909. Købesum 26500 kr. herunder gældsbevis til moderen på 1500 kr. og aftægtskontrakt kapitaliseret til 2600 kr. Ejendommens værdi i handel og vandel anslået til 35000 kr.). Søren blev gift i 1910 og fik hun 1 barn, en søn Peter Kristian f. 1913, der altså var Annas fætter. Se matrikel 15a, FT 1916 og FT 1930.  I 1953 bortforpagtede han gården til sønnen Peter Christian Norup Møller f. 1913, der havde været landbrugsmedhjælper hjemme hos faderen. Peter overtog  gården i 1954. Han var blevet gift med Karen Gudrun Pedersen i Grønbæk i 1944 og havde 2 børn, herunder Jens Peter Møller f. 1947. Peter Christian Norup Møller døde 9.3.1957 kun 44 år gammel (dødsattest  konfirmeret af politimesteren i Viborg, der var vist tale om selvmord); han var 4. generation på gården. Familien forlod nok gården derefter. Gården var på 70 tdr. land.  - Matrikel 15a nuværende adresse ser ud til at være Højbjerg Møllevej 21. Kort. Lokalkort 6.
. 

VIII. Petrine Marie Møller blev gift med en gårdmand i Højbjerg, Søren Sørensen Handskemager. De fik børnene Mary, der blev gift med en grosserer i København, hun døde kun 30 år gammel og fik en datter, og Niels Peter Sørensen/Handskemager. Han handlede bl.a. med juletræer, han havde en ejendom i Elsborg og overtog senere faderens gård i Højbjerg. Han var gift med Alma Nichlassen, som var en søster til min tante Mathilde (kaldet faster Tilde, gift med Søren) i Sparkjær. Niels Peter fik to døtre, den ene, Marie Sørensen, gik i Elsborg skole i klasse med Inge, Jørgen og Niels. Hun og Inge var altså næstsøskemdebørn. . Hun døde relativt ung (Marie Nielsen døde 1981, 49 år gl., gravsten på Elsborg Kirkegård).

 Til Hovedoversigt 

4. Christine Jørgensdatter Moeslund  x Jens Pedersen Møller           Annas oldeforældre

13.10.1804-9.2.1866----27.3.1830----11.12.1799-12.5.1862    Boede i Højbjerg

Se videre om Jens Pedersen Møller  og hans aner, han var født i Mausing Mølle, Vinderslev, forældre gårdmand Peder Jensen og Thora Christensdatter Højriis.

Christine var også født i Vinderslev, se pk. 5

Ved deres giftermål den 27.3.1830 i Vinderslev stod der Jens Pedersen Møller af Mausing Mølle og Christine Jørgensdatter af Vinderslev. Forlovere var brudens far, Jørgen Moeslund, og gommens stedfar, Christen Larsen.  Ifølge Lysgård-Hids Herredsfoged, Realregister ( 1813 -1955 ), Højbjerg 1828.., opslag 79, fik Jens Pedersen, Mausing Mølle skøde på Højbjerg matr. 15 den 3.3.1830,  tinglyst 19.4.  Ifølge skødet havde gården været på tvangsauktion 27.11.1829 på begæring af gmd. Jens Lauridsen af Højbjerg, og Jens Pedersens svigerfar Jørgen Pedersen/Moeslund i Vinderslev bidrog ved købet. På matrikelkort Højbjerg By, Højbjerg, 1815-1866, ses på matrikel 15 navnet Jens Pedersen, samt Jacob Pallesen. Ved FT 1801 Højbjerg var der da også en 48-årig Jacob Pallesen, strømpehandler og halvgårdsbeboer, han var vist barnløs, han døde som gårdmand i 1819, 63 år. En Jacob Andersen, hvis navn også står på matriklen, ses som død som 32-årig gårdmand i 1823. -
Jens' efterkommere ses også på matrikel 15, nu Højbjerg Møllevej 21.  Kort.

Jens Pedersen Møller som gårdmand og Christine afgik 1.5.1830 fra Vinderslev til Højbjerg, hvor de ses ved deres første barns Peters fødsel den 20.1.1831.

Blandt fadderne var Strømpehandler Peder Jørgensens kone i Højbjerg. Peder Jørgensen eller hans kone var også faddere til Jens og Christines øvrige børn.
Peder Jørgensen af Vinderslev, 32 år, blev gift med den kun 17-årige Maren Jacobsdatter af Højbjerg, i oktober 1827 i Højbjerg, forlovere var hans far Jørgen Moeslund, Vinderslev, der også var Christines far, og brudens far Jacob Nielsen/Moesgaard af Højbjerg, han døde som aftægtsmand i 1833. . Peder Jørgensen fik ifølge ovennævnte realregister, opslag 45, skøde på matr. 5a, sin svigerfars gård, i 1828, efter tidligere skøde for Christen Pedersen Moesgaard af 1807. På ovennævnte matrikelskort ses navnene Peder Jørgensen og Jacob Moesgaard på matrikel Højbjerg By nr. 5. Matr. 5a er nuværende Palstrupvej 3.
Peder Jørgensen stod ligesom sin far som strømpehandler, men var også som gaardmand i Højbjerg, ved FT 1834-1845 stod der Højbjerg By, ved FT 1850 stod der gård under Palstrup Hovedgaard, han havde her en ny kone, Marie Kirstine. Peder Jørgensen døde 1.7.1860 som gårdmand i Højbjerg, 64 år. Marie Kirstines nye mand Søren Søgaard fik i 1861 adkomst til Højbjerg By matr. 5a via vielsesattest, ifølge ovenævnte realregister. Auktionsskøde i 1876 til Niels Sørensen Amstrup. Så gården gik ud af slægten.
Peder Jørgensen fik en del børn, det første, Christen, i okt. 1828. Nogle døde som børn. Sønnen *Jørgen Pedersen Moeslund blev født i 1836, han boede som gift i Lemmng og senere i Grønbæk sogn, hvor han ses som gårdejer ved FT 1880.
PederJørgensen i Højbjerg var altså Christines bror, som allerede var etableret i Højbjerg, og det var sikkert igennem ham, at Jens og Christine havde fået kendskab til Højbjerg og købt en gård der. Lokalkort 6.

En anden bror Christen Jørgensen (Moeslund) flyttede også til egnen fra 1839 og blev gift med møllerdatteren og blev møller i Højbjerg Mølle (Elsborg sogn). Lokalkort 7.

Jens Pedersen Møller var gårdejer i Højbjerg.
Viborg, Lysgaard, Høbjerg, Høbjerg sogn, Høiberg Bye - en Gaard, 3, FT-1834, B4474

*To fætre Jørgen, f. 1833 og 1836 i Højbjerg, opkaldt efter deres bedstefar Jørgen Pedersen Moeslund, se næste sektion.

Peter, født 1831, ses også i tabellen ovenfor sammen med broderen Jørgen, men de døde i 1834 med 16 dages mellemrum. Jens og Christine fik senere 4 børn: Jørgine Petrine Jensen Møller i 1834, Peder Jensen Møller født 19.1.1837 (faddere var Christines far og brødre, Else Marie Lausdatter fra Højbjerg Mølle, som bar barnet, blev gift med Christines bror Christen). han overtog gården. Deuden Jørgen Jensen Moeslund Møller i 1839 og Thora Jensdatter Møller i 1842, de ses alle herunder:
Viborg, Lysgaard, Høbjerg, Høbjerg Sogn, Høiberg By - en Gaard, 2, FT-1850, B4513

Jens Pedersen Møller døde 12.5.1862 og Kristine Jørgensdatter Moeslund i 1866.

Sønnen Peter Jensen Møller havde overtaget gården i 1862, se punkt 3 ovenfor. Peder Jensen fik skøde til Højbjerg matr. 15 i 1862.  Se kort.

Hans søskende:
Jørgine Petrine Jensen Møller, 45, var ved FT 1880 gift med den 3 år ældre gårdmand Klaus Gregersen i Søby, Kobberup sogn, de havde da 3 børn med efternavn Gregersen.

Jørgen Jensen Moselund Møller, deltog i krigen 1864, han var  bl.a. på lazaret i Augustenborg, han ansøgte senere om erindringsmedalje. Han var 40 år ved FT 1880 og gårdmand i Brandstrup, Vindum sogn, gift med Maren Johnsen, og med 4 børn f. 1869-1878, med efternavn Møller. Jørgen Møller f. 1839 var ved FT 1901 på Brandstrup matr.12a, med hustru og 3 børn, bl.a. søn Jens Pedersen Møller f. 1868.

Thora Jensen Møller, 37, var ved FT 1880 gift med den 3 år ældre Andreas Rasmussen Houlberg i hus i Højbjerg Huse, de havde da 4 børn med efternavn Houlberg.

 Til Hovedoversigt.

5. Jørgen Pedersen Moeslund x Anne Kirstine Christensdatter     Annas tipoldeforældre

1765-5.10.1847----1794----1775-24.2 1845     Boede i Vinderslev, hvor de døde.  Vinderslev matrikel 8a,    Kort 6

Anne Kirstine var født i Vinderslev, datter af gårdejer Christen Hansen og Karen Pedersdatter. Se aner i linket.

Jørgen var født på Moselundgaard i Funder sogn. Han overtog ved giftermålet svigerfaderens gård i Vinderslev. Se skødet i slægtsbogen. Svigerfaderen var da død. Han foretog flere ejendomshandler. Hans testamente bestemte, at sønnen Niels Jørgensen skulle overtage gården.

Se nærmere om Jørgen. Han blev betegnet som "sognekonge".

 Til Hovedoversigt

6. Peder Jørgensen x Maren Jensdatter     Annas tiptip-oldeforældre

1732-20.9.1808----1761----1728-29.1.1807.   Boede på Moselund.       Kort 3

Se folketællingerne i Moeslund 1787-1850, Peder og Maren ses ved FT 1787 og 1801.

Maren Jensdatter var født i Bording, forældre gårdfæster i Ravnholt, Bording,
Jens Jensen, f. ca. 1695, og Maren Nielsdatter, død 1764. De  var Annas 3 x tipoldeforældre.
Jens Jensen overtog 1741 fæstet efter faderen Jens Pedersen, født ca. 1660, beboede 1705 en gård i Ravnholt, i 1688 boede dennes far Peder Nielsen på gården. De var Annas 4 x og 5 x tipoldefædre.

Peder Jørgensen var født og døde på Moeslundgaard.
Den yngste søn Jens Pedersen overtog fæstet ved faderens død i 1808. Han købte i 1816 Moselund fri og drev den videre. I Slægtsbogen er en udmærket beskrivelse af livet på gården på dette tidspunkt. I 1853 overgik gården til Jens Pedersens søn Peder Jensen, som da var over 40 år gammel. Se FT 1834 m. fl.. Traditionerne var forældede, og han magtede ikke opgaven, så i 1855 solgte han den gamle slægtsgård, hvis bygninger var faldefærdige, og hvis avl var næsten ude af drift. Se nærmere om Moselundgaard

Det gik farbroderen, Jørgen, f. 1765, Peder Jørgensens ældste søn, og hans slægt, bedre, se nr. 5 ovenfor. 

 Til Hovedoversigt 

7. Jørgen Pedersen x Kirstine (Christine) Jensdatter       Annas  3 x tip oldeforældre

ca. 1685-20.10.1755----1732----1713-25.1.1762       Boede på Moselund.       

Kirstine Jensdatter var født i Vrads, forældre gårdfæster Jens Andersen og Lisbet Ditlevdatter, se aner. gårdmand/fæster, møller

Jørgen var gårdfæster på Moselundgaard, hvor han blev født og døde Der er i slægtsbogen udførlige skifteprotokoller for hvert af ægtefællerne ved deres respektive død, med inventarlister m.v..

 Til Hovedoversigt 

8. Peder Jørgensen x Anne Christensdatter        Annas 4 x tip oldeforældre

Ca. 1655-ca.1731----            

Gårdfæster på Moselund, hvor han nok både blev født og døde.   

9. Jørgen Pedersen x Johanne Nielsdatter        Annas 5 x tip oldeforældre

Jørgen døde 1663

Gårdfæster i Moselund fra 1650.   

NB  Anelinien slutter her for Jørgen Pedersen og går herfra videre gennem Johanne Nielsdatter:

10-------------------------------Niels Christensen       Annas 6 x tip oldefar

Gårdmand i Moselundgaard, ifølge jordebogen af 1622. Afstod i 1650 gården til svigersønnen Jørgen Pedersen (de følgende ejere hed skiftevis Peder Jørgensen og Jørgen Pedersen, se ovenfor).

11.------------------------------Søren Christensen Funder     Annas 7 x tip oldefar

Gårdmand i Vinderslev.

Moselundgaard (Moeslund), læs uddrag af dens historie, og om folketællinger, matrikler mv.

Karen Marie Andersens forældre var Anders Jensen Bech og Kirsten Bertelsdatter, Annas oldeforældre.

Slægtslinier.

Tilnavnet Bech, som hendes far Anders og nogle af hans efterkommere brugte, kommer formentlig fra gården Giertrudbech, hvor han var født. Det var almindeligt, at folk fik tilnavn efter den lokalitet, de kom fra.

Karen Marie Andersens far Anders Jensen Bech blev først gift med Kirstine Andersdatter i Randers den 2. maj 1825, hvor han står som 33 årig og hun som 18 år gammel. (Da Anders var døbt den 11.9.1789, må han have været 35 år gammel ved brylluppet). Anders var i starten forpagter på gården Giertrudbek, hans far var død i 1804, da Anders kun var 15 år gammel. Anders var der ved sin mors død i 1824, og ved den ældste datter Karens dåb i 1826. Ved dåben deltog Kirstine Pedersdatter og Anders Nielsen, værthusmand i Randers, der var barnets mormor og morfar, samt Frands Bek, der var hendes farbror. Han var også fadder ved de 3 følgende børns dåb indtil 1832. Ved Jens' dåb i 1828 var forældrene Anders Jensen gaardmand i Giertrudbek og Kirstine Andersdatter, det samme var tilfældet ved Kirstine Andersdatters dåb 9.2.1830.
Men ved Anders Jensen Beks dåb 11.3.1832 var forældrene gaardmand Anders Jensen Bek og Kirstine Andersdatter i Fjederholt, Rind sogn. Så de forlod Giertrudbek omkring 1831, ved FT 1834 boede der da også andre på gården. Se også uddrag fra slægtsbog.

På gamle kort ses en gård Fjederholt ved Rind Å (Fjederholt Å). På matrikelkort 1817... ses på matrikel Fjederholt 1a navnene Christen Hansen, overstreget, og J. Rahbek. Christen  Hansen var søn af Hans Christensen Lund, der ved FT 1801 var gårdbeboer på Fiederholt. Måske har Christen overtaget faderens gård, men er så flyttet, da han ved FT 1834 ses som 49-årig gårdmand i Westerhøgild, Rind sogn. Anders Jensen Beck var så på Fjederholt ved FT 1834, ved FT 1840 ses på gården den kun 28-årige Jacob Peder Rabek. Både ved FT 1834 og 1840 ses en relativt stor gård med 5-6 tjenestefolk (ifølge Slægtsbog hartkorn på 8 tdr. l skp. 2 fjdkr. 1/4 alb.,  inden frasalg). Matr. 1a er i dag på adressen Fjederholtvej 11, Herning.  Ifølge BBR er stuehuset opført 1824.
Det kan altså være der, at Anders Jensen Beck boede i en kort periode.
Der findes også en gård Ll. Fjderholt, på ældste kort benævnt Aldershvile. Nuværense matr. Fjerderholt 2f, Skomagerbakken 23, Herning. ----  De to gårde ses ved FT 1901, Rind, Fjerderholt (opslag 570-574) som matr. 1a m.fl. og matr. 2f. Den f'ørste stadig en stor gård med mere end 7 tjenestefolk.

Ved folketællingen i 1834 ses familien i Fjederholt, Rind sogn:
ringkoebing, Hammerum, Rind, Fjedderholt [Fjederholt], en Gaard, 45, FT-,1834 C4247

En søn Anders f. 1832 døde som spæd.

 Skøders

De er altså flyttet de mindst 35 km fra Tvis til Fjederholt i sognet Rind i Ringkøbing Amt. Se kort over sogne i Ringkøbing amt.   Se uddrag fra slægtsbog. Anders' hustru Kirstine døde den 23. maj 1834 ifølge Kirkebogen for Rind Ringkøbing Amt. Hun døde i Fjederholt efter i 2½ år at have været angrebet af tæring (tuberkulose). --

Så Anders fik i 1836 som Gårdbeboer i Ørbek, Hoven sogn ny, ung kone, Kirstine Bertelsdatter, hun var 24 år yngre end ham. De blev gift den 17. april 1836 i Hoven Kirke. Anders boede da i Fjederholt.  Kirstine Andersdatter Bech blev født i Fjederholt i april 1837.

Billede af Anders Bech Jensen og Kirsten Bertelsdatter, kilde

De var ifølge tilgangslister for Svostrup  i 1838 flyttet fra Rind sogn over 50 km mod ØNØ til Svostrup sogn i Viborg Amt.

Ved folketællingen i 1840 stod Anders som gaardmand i Borup, Svostrup sogn. Karen Marie Andersen står her som 2-årig. 2 børn blev født her, i 1838 Karen Marie og 1840 Andreas, Anders stod som gaardmand i Borup.
viborg, Hids, Svostrup, Svostrup Sogn, Borup Bye, en Gaard, 3, FT-1840, C4944

De boede kortvarigt i Levring sogn, ifølge tilgangs- og afgangslister i Kirkebog for Levring flyttede de de fra Svostrup til Levring 29.4 1842, de fik en søn Bertel der døbt 13.11.1842, og de flyttede fra Levring igen 14.8.1843, Anders Bech stod som gaardmand i Skovsborg.

I 1843 flyttede Anders Jensen Bech til Tange Skovgaard. Skøde på Tange Matr. 11 i 1843,se mere i linket.. Lokalkort 2. I 1844 blev sønnen Peder født i Tange, Højbjerg sogn, hvor de boede ved FT 1845.

viborg, Lysgaard, Høbjerg, Høbjerg Sogn, Tange Bye - Gaard, 62.8, FT-1845, B4500

Anders Jensen, 61 år, optræder også ved folketællingen i 1850 i Tange sammen med sin familie incl. 2 nye børn .
Viborg, Lysgaard, Høbjerg, Høbjerg Sogn, Tange Bye - et Huus, 4, FT-1850, B4513   Fejl i fødestedsangivelser

* Ifølge kirkebøger

Anders Jensen Bech var ved FT 1855 på gård i Tange som gårdmand og teglbrænder og med hustruen og flere af børnene. Et barn, Søren Peter Andersen, var kommet til i 1851.

Anders Jensen Bech fik ialt 12 børn fra han var knap 37 år gammel til han var ca. 62 år gammel. 4 børn, Karen 1826, Jens 1828, Kirstine 1830, Anders 1832 døde som spæd, med Kirstine Andersdatter, og 8 børn, Kirstine 1837, Karen Marie 1838, Andreas 1840, Bertel 1842, Peter 1844, Niels Peter 1847, Mariane, Søren Peter 1851 med den anden kone Kirstine Bertelsdatter.  Fadderne ved børnenes dåb var mest lokale folk.- Se nærmere om Anders og hans børn (Karen Marie Andersens søskende) i uddrag fra slægtsbog.

Anders Jensen Bech døde i Tange den 14. maj 1859, 69½ år gammel, som det fremgår af Kirkebogen for Højbjerg. Han står som gaardmand og teglbrænder.

Karen Marie Andersen blev gift med gårdmand i Højbjerg Peter Jensen Møller i 1862. De hørte begg til anerne.

Ved FT 1860 stod Kjersten Berthelsen som 46-årig enke og gaardmand med en del af børnene boende hjemme. Adkomst i 1870.
Ved FT 1870 stod Kirsten Bertelsdatter som gaardmandsenke med flere af de voksne børn på gården.

Gården blev senere overtaget af sønnen Bertel Andersen Beck, han fik Skøde i 1874. Kirsten Bertelsdatter boede der som aftægtskone.
Viborg, Lysgaard, Høbjerg, Tange By, Høibjerg, 10. En Gaard, 99, FT-1880, C6684

Men Bertel gik fallit, og gården overgik til andre, se Tange Skovgaard.

Jens Andersen Bech, Anders Bechs ældste søn, flyttede også en del omkring.

Kirsten Bertelsdatter døde den 6. marts 1893 (160) i Højbjerg sogn, hun stod med sidste bopæl i Tange. Hun var ved FT 1890 på aftægt hos datteren Karen Marie og svigersønnen Peder Møller., der begge hørte til anerne, Peder Møller var gårdmand i Højbjerg.

Se nærmere om Anders Jensen Bechs levnedsforløb og om hans børn i uddrag af Slægtsbogen: Slægten Bech fra Tvis Sogn (Hammerum Herred) (om Anders Bech og hustruer og deres forfædre og efterkommere). Nordisk Slægsforskning ApS, 8832 Skals, 1986 (kan lånes via Folkebiblioteket).

Karen Marie Andersens far var herudfra Anders Jensen Bech (Beck), født 1789 i Tvis (Giertrudbech under Tviis Closter), og bosat i Tvis, Rind (Ringkøbing Amt) og i Svostrup, måske Levring, og i Tange, Viborg Amt. Han stod som gaardmand, senere også som teglbrænder.  Moderen var Kirsten (Kjerstine) Bertelsdatter, født 1813, fra Ørbek, Hoven sogn i Ringkøbing Amt.  
De var Annas oldeforældre. 
Anders Jensen Bech er også omtlat under Peder Madsen. Se tilføjede opysninger her.

 Til Hovedoversigt

Karen Marie Andersens aner på faderens Anders Jensen Bechs, Annas oldefars, side var hestehandler Jens Andersen, Giertrudbech under Tviis Closter, født ca. 1743, og Karen Pederdatter, født ca. 1754:

Anders Jensen blev døbt 11.9.1789 som det fremgår af Kirkebogen for Tvis i 1789, søn Anders står her sammen med forældrene Jens Andersen, Giertrudbech og Karen Pedersdatter:

Anders Jensen blev døbt 11.9.1789 som det fremgår af Kirkebogen for Tvis i 1789, søn Anders står her sammen med forældrene Jens Andersen, Giertrudbech og Karen Pedersdatter:

Jens Andersen med familie ses ved FT 1787 og 1801:

Ringkøbing, Hammerum, Tvis, Giertrudbech, , 1, FT-1787, C1676

Jens' mor, Maren Jensdatter, 75 år, jordemoder, boede hos dem. 2 børn, Anders og Mette Kirstine, døde, nye børn blev opkaldt efter dem. De fik ialt 10 børn.

ringkoebing, Hammerum, Tvis, Giertrudbech under Tviis Closter, , 4, FT-1801, B9005

En søn Anders, opkaldt efter farfar, født 1775, han døde 1786, Jens Andersen af Giertrudsbech hans ældste søn Anders begravet 23.7.1786, 11 år gl., døbt oktober 1775. Han var formentlign opkaldt efter farfaderen. Den nye Anders f. 1789 opkaldt efter broderen. - Søn Peder, opkaldt efter morfar, døbt. 15.2.1777. - Mette Kirstine f. 1787, død 1794, en ny Mette Kirstine født 1795. .

Anders ses altså i 1801 ved folketælling i Tvis, Giertrudbech under Tviis Closter som 11-årig, hvilket passer med at hans aldre i folketællingerne ovenfor såvel som at han skulle være født i 1789, ligesom lokaliteten passer med andre opgivelser.

 
Giertrudbech gled ud af famlien, se ovenfor.
Der var ingen af Jens Andersens børn i Tvis sogn ved FT 1834.
Peder Jensen, 68, var ved FT 1845 Fæster, lever af sin Jordlod, i Rødding, Vildbjerg sogn, med kone og børn. Ved FT 1834 var han fæstehusmand i Røddinglund, to af hans børn stod som almisselem. En søn Jens Beck blev døbt i Vildbjerg 17.11.1812, Peders søskende Mette Kirstine fra Giertrudsbech, Poul Bech og Frans Bech bar eller var faddere. Jens Christian blev født 19.3.1814. Vildbjerg er i nærheden af Tvis sogn.
Mariane blev måske gift i 1810.  - 
Poul Jensen, 60, var gårdmand i Vind sogn, Rørkjær By, ved FT 1845, med kone og børn. Gaardmand Poul Jensen fik bl.a. en søn Anders Beck i Vinding i 1815, der blev han også gift i 1806. Tvis, Vinding og Vind er nabosogne
Mette Kirstine Jensdatter, Giertrudbek, 24 år, blev i 1819 gift med enkemanden Peder Dÿnesen, Nausing, 50 år.
Frands Jensen Bech var fadder ved den 2 år ældre bror Anders Bechs 4 ældste børn.

Jens Andersen, Giertrudbech, blev ifølge Kirkebogen for Tvis begravet den 24.6.1804, 61 år gammel (født .1743)
Karen Pedersdatter Weivad døde 31.12.1824, på Giertrudbek hos sønnen Anders Jensen. hun blev 71 år gl. (f. 1753).

Karen Marie Andersens farfar og farmor må derfor være gaardmand og hestehandler Jens Andersen, Giertrudbech under Tviis Closter, født ca. 1743, og Karen Pederdatter, født ca. 1754.  De var Annas tipoldeforældre.

 Til Hovedoversigt

Ifølge slægten http://www.slaegt.ostergaard-andersen.dk/fam004xx/fam00462.htm  
samt Slægtsbogen: Slægten Bech fra Tvis Sogn (Hammerum Herred) (om Anders Bech og hustruer og deres forfædre og efterkommere). Nordisk Slægsforskning ApS, 8832 Skals, 1986 (kan lånes via Folkebiblioteket) (Numrene i tabellen nedenfor er anenumre i slægtsbogen)
er Jens Andersen og Karen Pedersdattes aner:  

De understregede årstal er tjekket i kirkebøger.
Nogle aner kan føres endnu indtil 9 generationer tilbage, bl.a. på Gimsinggaard og Abildtrupgaard (229-230). Se slægtsbogen.
 * I andre søgninger er Inger Jensdatters mand opført som Jørgen Nielsen, de er ikke andre steder anført med børn.

Inger Jensdatters og Anders Nielsens aner var som vist i følgende tabel, Disse aner går helt tilbage til 1400-1500 tallet:   

Ifølge bogen "J. Abildtrup. Abildtrupggaard og dens beboere. 1498-1925. Samt nogle oplysninger om slægterne Qwie i Kviesgaard, Hvid i Trabjerg, Nyegaard i Borris og Købke i Vorgod. En Slægtshistorie gennem 550 Aar. 1925, 143 sider" var Anders Nielsens aner som vist i tabellen ovenover. Flere tilhørte lavadelen (knapadelen), men der var ikke stor forskel mellem denne og store selvejerbønder.

Til Hovedoversigt

GÅRDENE:    Se Kort over gårdene

Gertrudbech (Gertrudbæk)

Merrildgaarde, Mourits Knudsens søn Knud Mouritsen overtog fæstet, Knuds søn Chresten Knudsen var ejer af Vester Merrildgaard. Hans datter Ane Margrethe blev gift med Mads Nielsen, som videreførte gården. Deres efterkommere var på Merrildgården indtil 1912.
Christens anden datter Maren blev gift med Iver Nielsen og de købte den anden Merrildgaard, Øster Merrild.
Nuværende adresse på Merrildgårde er Merrildvej 2 og 11, 7480 Vildbjerg.

Vejvad Søndergaaard, nuværende Horslundvej 2, 7550 Sørvad.

Hvirgel. Mads Andersen Hvirgel fik børnene: Laurids Madsen 1687 - Karen Madsdatter 1689 - Anders Madsen Hvirgel 1691 - Anne Madsdatter 1693 - (dødfødt) Madsen 1697 - (dødfødt) Madsen 1698 - (dødfødt) Madsen 1699 - Kirsten Madsdatter 1700 - Ingeborg Madsdatter 1703 - Else Madsdatter 1706. -
Anders Madsen Hvirgel f. 1891 overtog gården, han blev i 1718 gift med Ane Sørensdatter Horslund, datter af den rige Søren Horslund; de fik 13 børn. Anders døde i Hvirgel i 1765, 74 år. Ved FT 1787 var der tilsyneladende en ny familie på Hvirgel, Niels Christensen 65 år.
Matriklen 1688: Hvirgel, der angives ikkun at skulle være et boel. Der er 36,5 Td. land, ½ skarp, ½ ond. 4 høveders græsning og 6 læs godt hø. Marknavne: Brøndhøj Agre, som er skarp rugjord, der dyrkes 4 år og hviler 4; Schouffhussted Agre, ialt 21, som dyrkes 2 år og hviler 4; Skaff Agre Fald -Mandtal vedrørende kop, heste, stude og rentepengeskat i Lundenæs -Bøvlinge amter af 31.12.1699 / 5.2.1700. Mads Hvirgel og hans hustru, 1 pige 1-0-0 
Hvirgel, Hvergel, nu Hvirvel, er Aulumvej 4, 7550 Sørvad,, mindre end 2 km vest for Vejvad-gårdene. Det må være matrikel 3, matrikelkort Vejvad Gde. Vinding, 1817-1868. Her er på matrikel 3 påført navnene Poul Jensen og Christian Knudsen. Povel Jensen fik børn på Hvingel i 1816, 1819 og 1823. Jens Christian Knudsen var gårdmand på Hvirgel FT 1834-1850. Det er også matrikel 3 i dag.

Gimsinggard, Gimsing sogn, blev senere kaldt Movstgaarde, der har været 3 gårde, der har ligget på det nuværende Hjermvej 55, Struer. Der er i dag en gård her, der nu hedder Øster Movstgård. En nyere gård et par hundrede meter derfra på Hjermvej 66 hedder i dag Vester Movstgård. Se http://www.kms.dk/ Historiske kort, Søg Hjermvej, vælg Struer og nr. 55.  Nuværende matrikelnummer er Gimsing vestlige del, 4a.  På matrikelskort Den vestlige del, Gimsing, 1817-1858, ses Mausgaarde da også på matrikel 4.
Niels Thorsen Kalf, født ca. 1380 tilhørte lavadelen og boede på Gimsinggaard. Sønnesønnen Peder Thomsen benævnes også som adelig.

Abildtrup Nedergaard, Vorgod sogn, nuværende Herningvej nr. 49, 6920 Videbæk. Oprindeligt var der kun 1 Abildtrupgaard, den nuværende Abildtrup Nedergård. Abildtrup Nedergård er nuværende matrikel Abildtrup By, Vorgod, nr. 1a. Nr. 2a er nuværende Lyngkildegård, Overgårsvej 1. og matrikel 3a er Abildtrup Overgård, Overgårdsvej 3.
Matriklerne ses også på matrikelkort Abildtrup By, Vorgod, 1817-1865.
Læs uddrag fra bogen om Abildtrupgaard.

Trabjergaard er nu Vester Trabjergvej 5, Holstebro, men der var flere gårde, på nuværende Trabjergvej, i Trabjerg.. Det er ca. 30 km fra Abildtrupgaard. Den lavadelige slægt Hvid boede gennem 1400- og 1500 tallet på Trabjerg i Borbjerg sogn ved Holstebro.

Kvi(e)sgaard, i ældre folketællinger står Qvi(i)sgaard, i Fabjerg sogn, ligger i dag Kviesgårdvej 7, Lemvig, der er også en Øster Kviesgaard. Gården har måske fået navn efter familien Qwie/Qvie, der står som adelig.

Se kort over gårdene.

Se kort over sogne i Ringkøbing amt.  Både Tvis, Nørre Felding, Vinding, Vorgod, Vildbjerg, Videbæk, Gimsing og Borbjerg sogne ligger alle i Ringkøbing Amt i Holstebro-Herning området..

 Til Hovedoversigt

Kirsten Bertelsdatter blev født i foråret 1813 i Ørbæk, Hoven sogn, som datter af selvejergårdmand Bertel Johansen og hustru Anna Kierstine Nielsdatter. Kirsten blev døbt den 2. maj 1813, og farmoderen Kirsten Pedersdatter fra Ørbæk bar hende til dåben, men herudover nævnes i kirkebogen ingen faddere.
Se Hoven sogn på kort over Ringkøbing amt.

Kirsten Bertelsens forældre var ifølge Kirkebogen for Give blevet gift i 1798, Ane Kirstine Nielsdatter kom fra Give.
De ses i Hoven sogn ved folketællingen i 1801:
 Ringkøbing, Nørre Horne, Hoven, Ørbek, , 36, FT-1801, b4667

Faderen Bertel Johannesens forældre Johannes Bertelsen og Kirsten Pedersdatter boede som aftægtsfolk på gården.

Ifølge Kirkebogen for Hoven blev Bertel og Ane Kirstines børn Mariane født i 1800, måske opkaldt efter fasteren, ved dåben båret af mosteren  Maren Nielsdatter,  Johannes i 1801, Ane Kirstine i 1803, frembåret af morbroderens hustru fra Give, Niels 1806, Kirsten 1813, se ovenfor, Ane 1814, frembåren af konens søster Maren Nielsdatter fra Give, Maren Kirstine 1819.

Ifølge Kirkebogen for Hoven døde Bertel Johansen den 27.10. 1826, 55 år gammel, gårdmand i Ørbek,
så i 1834 var Ane Kirstine Nielsdatter gårdmandsenke, Kirsten boede hjemme, det var 2 år før hendes bryllup med Anders Bech.
 Ringkøbing, Nørre Horne, Hoven, Ørbek Bye, En Gaard, 13, FT-1834, C6112

Ifølge realregister Bølling-Nørre Horne Herredsfoged, 1845 Hoven, serie 3, opslag 90: Ørbek matr. 6a m. fl.. Skøde til Niels Bertelsen 1836, skøde via vielsesattest til enke Ane Jensdatters nye mand Jens Chr. Madsen 1868. Skøde til 6a fra hans enke til Jens Peder Madsen 1889.   HK 6a 3.6.0. 3/4.  Smlg. det følgende:
 
Ane Kirstine Nielsdatter boede som enke og aftægtskone hos sønnen Niels Berthelsen, der nu var gårdejer i Ørbek, ved FT i Hoven 1840, 1845, 1850 og 1855.
Ringkøbing, Nørre Horne, Hoven, Ørbech, En gaard, 1, FT-1855, D3881

Niels Berthelsen var først gift ved FT 1850, hvor han var 45 år, han fik 3 børn, men han døde i 1858 52 år gammel. og  ved FT 1860 var hans nu 36-årige kone gift igen med den 10 år yngre Jens Christian Madsen. Ane Jemsen var ved FT 1880 57-årig enke på en gård i Ørbæk, sammen med en søn Jens Peder Madsen, 15. - Jens Peder Madsen f. 1864, gift og med flere børn, ses ved
FT 1901 i Ørbæk på matrikel 6a, Nedergaard, hans mor Ane Jensen, f. 1822 i Grindsted, var der på aftægt.   --
Nuværende adresse: Nedergårdsvej 2, 6880 Tarm, nuværende matr. 6a. Det er en ret sor gård.   Det var Kirsten Bertelsdatters barndomshjem.

Svarer til følgende:
På matrikelkort Ørbæk By, Hoven, 1817-1868, ses på matrikel 6 navnet Bertel Johansens Enke, overstreget, samt Niels Bertelsen, det var sønnen, som overtog gården, det var vest for Ørbæk By.
Navnet Bertel Johansens Enke ses også overstreget på matrikel 7, sammen med Bertel Christensen, han var 70-årig gårdmand i Ørbæk ved FT 1834. -- Navnet Niels Bertelsen ses også på matr. 2b.   Der var ved FT 1840 i Ørbæk også en 67-årig aftægtsmand Niels Bertelsen, hans navn ses på matrikel 2a sammen med Niels Jørgen Nielsen, 30, der kunne være hans søn.   
 
Datteren Mariane f. 1800 blev gift i 1820 med Christen Mathiasen  fra Brande. de ses var ved FT 1834 Ørbek og senere. De fik mange børn, men hun var ved FT 1845 enke som 45-årig, og hun døde i 1847 47 år gammel, i 1850 var hendes søn Mathias Christensen gårdmand. De overtog nok matrikel 8a, nuværende Nedergårdvej 3, Christen Mathiasens navn ses på ovennævnte matrikelkort. Gården var nabo til hendes far/brors gård matr. 6a, se ovenfor.  Realregister opslag 113, HK 8a   0.6.3.2.. så det var en lille matrikel

Sønnen Johannes var ved FT 1845 gift husmand i Ørbech, men han døde samme år 44 år gammel.

Datteren Ane Kirstine Bertelsdatter blev i 1832 som 29-årig gift med Niels Hansen Hage, 25, gårdmand i Hedegaard, Give sogn. Hun fik deres 3. barn i Give i maj 1842, men hun døde i  maj 1844 40 år gammel, efter at de var flyttet til en gård i Thyregod sogn. Ved FT 1845 havde manden en ny kone.

Datteren Ane var ved FT 1850 og 1860 gift med gaardmand Jens Peder Marcusen, gårdmand i Nørregrene, Hoven, og havde flere børn. I 1870 var hun 56-årig enke og på aftægt. Hun døde i 1873 59 år gammel.

Anes datter Maren Kirstine var tjenestepige hos broderen Niels Berthelsen i 1840, 1845 og 1850, her som 31-årig. Ved FT 1855 var hun gift med gårdmand Svend Eriksen i Fruerlund, Sønder Felding sogn. De fik ingen børn. De var der stadig ved FT 1880, hvor Maren Kirstiine var 60 år.

Flere af Kirsten Bertelsdatters søskende blev ikke særligt gamle, ligsom hendes far heller ikke gjorde.  Døtrene blev gift til gårde.

Ane Kirstine Nielsdatter døde ifølge Kirkebogen for Hoven den 13.10. 1857, 79 år gammel, som aftægtskone i Ørbek og enke efter gårdmand Berthel Johannesen, død 1826.

Kirsten (Kjerstine) Bertelsdatters forældre var Bertel Johansen, født 1771, og Ane Kirstine Nielsdatter, født 1777 . De boede i Ørbek, Hoven sogn. De var Annas tipoldeforældre.

Til Hovedoversigt

Kirsten (Kjerstine) Bertelsdatters farfar og farmor var Johannes Bertelsen, født 1744, og Kirsten Pedersdatter, født 1744. Gårdbeboere i Ørbek, Hoven sogn.  De var Annas tiptipoldeforældre.

Ifølge Kirkebogen for Hoven blev Johannes Bertelsens af Ørbeks søn Bertel født i 1771, frembåret af sin moster Mette Marie.
Den 22.10. 1766 var Johannes Bertelsen blevet viet til Kirsten Pedersdatter af Ørbek.
De havde haft en datter Mariana født og død i 1770. Niels Bertelsens hustru bar , han var nok Johannes' bror, se næste sektion.  En ny Mariana blev født i 1775. Det er måske hende, der står som Mary i tabellen nedenfor.  Måske er det samme Mariane Johansdatter, der ved FT 1801 som 25-årig, ugift indsidder og væverske ses i nabosognet Sønder Borris.

I 1787 var de gårdbeboere, mens den 15-årige søn Bertel boede hjemme.
Ringkøbing, Nørre Horne, Hoven, Ørbek, -, 10, FT-1787, B3356

Bertel Johannesen, Ørbek, havde ved FT 1801 sine forældre boende som aftægtsfolk, se ovenfor. Så han overtog nok forældrenes gård, der nok var matrikel Ørbæk By, Hoven, nr. 6.

Johannes Berthelsen døde ifølge Kirkebogen for Hoven i 1828 som aftægtsmand i Ørbek, 86 år gammel. dvs. født 1742. - Kirsten Pedersdatter var nok død i 1821.

Kirsten (Kjerstine) Bertelsdatters farfar og farmor var Johannes Bertelsen, født 1744, og Kirsten Pedersdatter, født 1744. Gårdbeboere i Ørbek, Hoven sogn.  De var Annas tiptipoldeforældre.

Til Hovedoversigt

Johannes Bertelsens aner:
Ifølge Kirkebogen for Hoven: I 1744 blev Bertel Jacobens barn af Ørbek døbt Johannes (Bertelsen). Bertel Jacobsen fik også børnene Niels Bertelsen 1725, Anne 1727, Karen, Jacob 1735, Ove 1738, og Kirsten Marie 1740. De ville altså være Johannes Bertelsens søskende. Kun Johannes og Niels ses ved FT Hoven 1787:

Sønnen  Johannes Bertelsen f. ca. 1744 var som netop vist gårdbeboer i Ørbek ved FT 1787. En anden søn, Niels Bertelsen f. 1725, var nok også gårdbeboer i Ørbæk, han var ved FT 1787 63-årig aftægsmand boende hos gårdbeboer Jens Nielsen, 30, som var hans søn:
Ringkøbing, Nørre Horne, Hoven, Ørbek, -, 7, FT-1787, B3356

De var der også som gårdbesiddere med flere børn ved FT 1801 Ørbek, Niels Bertelsen, 70, stod her som mandens far:
Ringkøbing, Nørre Horne, Hoven, Ørbek, , 37, FT-1801, b4667

Jens Njelsen af Ørbek døde i 1804, 47 år gl. - Niels Bertelsen døde i 1815, 92 år gl  (f. 1723), som bondemand af Ørbek. - Ingen af Jens Nielsens børn ses i sognet ved FT 1834.
Gården blev nok solgt, måske var det matrikel Ørbæk, Hoven 8a, som senere blev overtaget af Jens Nielsens kusine Mariane Bertelsdatter, som blev gift i 1820.

Jens Nielsen ca. 1757-1804 og Bertel Johansen 1771-1826, begge gårdbesiddere i Ørbek, var altså fætre. Fædre Niels Bertelsen 1725-1815 og Johannes Bertelsen 1744-1828. Sønnerne døde altså før deres fædre.
 

Bertel Jacobsen i Ørbech døde i 1777 79 år, dvs. født 1698, i 1785 døde hans enke, 77 år, dvs. født ca. 1708, hendes navn er ikke anført.

Bertel Jacobsen, født 1698, hans kone var født ca. 1708, kan være Kirsten (Kjerstine) Bertelsdatters oldeforældre på farfars side, Annas 3 x tip oldeforældre.

Ifølge http://www.k-h-andresen.dk/slaegt/slaegt_niveau2/hoven.html :1698 11 Fabruarii blef Jacob Bertelsøns Barn af Ørbech døbt, kaldet Bertel. Moderen var Anna Hansdatter. De var altså Bertel Jacobsens forældre. De fik bl.a. også børnene Anne (Anna), Hans, Maria, Niels Jacobsen, den sidste i 1705.
Jacob Bertelsen født ca. 1669, han døde i Ørbek, Hoven 1734 65 år,

hans far var Bertel Pedersen, ca. 1630 - før 1691, gårdfæster i Hoven. Bertel Pedersen fik flere børn ca. 1660 - 1669, foruden Jacob ca. 1669 bl.a. Peder ca. 1660, Christen ca. 1667, Kirsten Bertelsdatter ca. 1665-1706, gift med Jacob Knudsen (ca. 1660-). Hun var altså Kirsten Bertelsdatters (den yngre, 1813-1893) tipoldefars søster. Søskende var faddere for hinandens børn, bl.a. Peder ved Jacobs søns dåb i 1698

Jacob Bertelsen, født ca. 1669 og Anna Hansdatter, kan være Kirsten Bertelsdatters tipoldeforældre, Annas 4 x tip  
og Bertel Pedersen, født ca. 1630, tiptipoldefar, Annas 5 x tip.

De boede i Ørbek, Hoven sogn.

Til Hovedoversigt

Kirsten havde en søster Mette Marie, som bar hendes søn Bertel ved dåben, se ovenfor. I 1749 blev "Peder Christensens barn af Ørbek døbt kaldet...", men der er ikke anført noget navn. Det kunne være Mette Marie, ved FT 1787 i nabosognet Sønder Borris var der en Mette Marie Pedersdatter født ca. 1749, gift med Niels Jørgensen. -
Peder Christensen fik i 1752 en datter, der døde som 19-årig, i 1755 et dødfødt barn, samt i 1757 datteren Maren Kirstine.
Peder Christensen af Ørbek døde i 1773, 62 år gammel. dvs. født i 1711

Kirsten (Kjerstine) Bertelsdatters oldefar på farmors side var Peder Christensen, født ca. 1711, Annas 3 x tip oldefar, Han boede i Ørbek, Hoven sogn.

Ved Kirstine Bertelsdatters mor, Ane Kirstine Nielsdatters død som 79-årig i 1857 står anført, at hun var født i Brande og at hendes forældre var Niels Andersen og Ane Kirstine N. Hun står også som født i Brande ved FT 1845, 1850 og 1855 i Hoven. Hun blev født i 1777  Broderen Christen født 1775, se tabellen nedenfor, står også ved senere folketællinger som født i Brande. Derimod står Anders 1783 og Bodil 1787 ved FT 1845 som født i Give. Så familien er flyttet fra Brande til Give mellem 1777 og 1780, de boede i 1777 i Arvad Mølle i Brande sogn, kort 1, og i 1780 i Ulkjær Mølle i Give sogn. kort 4. Familien findes ved FT 1787 og 1801 på Breinhoed (Bregnhoved, kort 9) i Give sogn, se følgende tabeller.- Datteren Bodil ser ud til at være født på Hedegaard i 1787, kort 5
Ved FT 1787 var der på Arvad Mølle i Brande sogn en 33-årig møller Jesper Nielsen med kone og 2 tjenestefolk. - På Ulkiær Mølle i Give sogn var der en 40-årig møller Johan Hansen med kone og 5 tjenestefolk.

Ifølge kirkebog Give og Brande og Wong Dynasti 
blev i 1770 d. 5 Dec. Niels Andersen Vonge fra Brande sogn copuleret i Giuve kirke til Jomfru An Kirstine Pedersen paa Donrupgaard.  Hun ses ellers som Christensdatter (d: 5 December 1770 blev Mons. Niels Andersen Vonge {Wong} fra {Arvad Mølle} Brande sogn copuleret i Giuve kirke til Jomfru An Kirstine Christensdatter paa Donrupgaard).

Niels Andersen Vong blev født c 1745 Give, †1815, se nedenfor. Han nævntes i Arvad mølle 1769 i Thyregod kirkebog, senere i Ulkjær mølle, så Hedegaard, , Breinhoved,  (1801 "husmand med midler"). Han var gift med Ane Kirstine Christensdatter, født 1753 på Skovgård i Kollerup sogn, død 1829, se nedenfor.

Niels Andersen/Vonge og Ane Kirstine Christensdatter fik børnene : 1775 Birthe Marie Nielsdatter gift 1794 med Jørgen Christensen, - 1775 i Arvad Christen Nielsen, gift 1800 i Øster Nykirke til Karen Pedersdatter i Nr. Kollemorten, - 1777 i Arvad Anne Kristine Nielsdatter, gift 1798 i Give med Bertel Johannesen, - 1780 i Ulkjær Mølle Maren Nielsdatter, gift 1814 med Jens Madsen i Risbjerg, - 1783 i Ulkjær Mølle Anders Nielsen, gift med Mette Andersdatter, - 1787 i Hedegaard, Give sogn Bodil Nielsdatter, 1) gift 1815 med Niels Knudsen, 2) gift 1818 med Iver Truelsen, - 1790 Anders Nielsen (ikke indført som født i Give kirkebog). Disse børn ses også i tabellerne nedenfor undtagen Birthe Marie.

Vejle, Nørvang, Give, Breinhoed, , 1, FT-1787, B4001

Kirkebog

Ved FT 1801 var datteren Ane Kirstine Nielsdatter gift med Bertel Johannesen, de var ifølge Kirkebogen for Give blevet gift i 1798, ved Ane Kirstine Nielsdatter står der i Brejnhoedgaard eller lignende som ved FT ovenfor (lokaliteten hedder i dag Bregnhoved, kort 9).
Ane Kirstine og Bertels døtre Mariane og Ane blev ved dåben båret af Maren Nielsdatter, deres moster, se tabellen ovenfor, og ved datteren Ane Kirstines dåb i 1803 er blandt faddere nævnt Morbroderen fra Give. Det kan være Christen eller Anders Nielsen.

Ved FT 1801 i Give står Niels Andersen som "husmand med jord og har midler", mens han i 1787 var gårdejer. Så måske har han afhændet gården, det kunne være til sønnen, Ane Kirstine Nielsdatters bror, Christian Nielsen, der i 1801 var 25 år, født 1776, gift gaardbeboer i Breinhoed. Ved FT 1834 var han som Christen Nielsen, 59 år, født 1775, gårdmand i Bechsgaard By (nuværende Bæksgård, kort 6), mens broderen Anders Nielsen, 51 år, født 1783, var gårdmand med familie i Breinhoed Bye.

Se videre om gårdene Bregnhoved og Bæksgaard og Bøllund.

Ifølge Kirkebogen for Give døde Niels Andersen Vonge, 70 år, aftægtsmand af Bøllund, kort 3, i 1815. Samme år blev Bodil Nielsdatter af Bøllund, 28 år, gift, det kunne være datteren vist i tabellen ovenfor. Niels Andersen fra Bøllund og Christen Nielsen fra Breinhoed var også forlovere ved Niels Andersens datter Maren Nielsdatter fra Bøllunds forlovelse i 1814. Så de boede da i Bøllund, der er en lokalitet få km fra Bæksgård, kort 6, og Bregnhoved.
Ane Kirstine Christensdatter, aftægtskone af Bechsgaard, døde i 1829, 88 år, måske boede hun da hos sønnen Christen.
Fødselsåret ville ud fra hendes alder her være 1741, det passer ikke med fødselsår ud fra FT, der også varierer, 1749 og 1754. En Ane Kierstien Christensdatter blev født 1753 i Kollerup sogn.

Kirsten (Kjerstine) Bertelsdatters morfar og mormor var Niels Andersen Vonge, født ca. 1746, og Ane Kirstine Christensdatter, født ca. 1753. De boede flere steder i Brande og Give sogne.    De var Annas tiptipoldeforældre.              

Til Hovedoversigt

Deres aner ses i følgende tabel:
 

Til Hovedoversigt

a. Niels Andersen Vonges far var Anders Nielsen Wong f. 1714 Vonge  † 1777 Thyregod, i 1740 i Østerhoved, levede på Donneruplund 1740-61, kort 7, som hans far havde købt 1719, og som han fik skøde på i 1755, et år før faderens død. Meget af det løse gods på Donneruplund blev senere solgt fra i en mægtig auktion. Det gamle Donneruplund blev som det var og blev i dynastiet overtaget af Christen Pedersen, gift med Anders' søster Birgitte Wong.  Anders Nielsen Wong købte Hastrup herregård, kort 2, med 83 tønder hartkorn og 236 tønder hartkorn i gods i 1761 for 17.500 rigsdaler. Fire år senere overlod han den til svigersønnen Anders Bagger for 19.500 rigsdaler. Anders Nielsen Wong var 1765-73 på Østergaard i Brande by, 1773-77 på Vesterdam ved Hastrup, kort 10, Thyregod sogn, hvor han døde.

b. Anders Nielsen Wong blev gift i 1739 med Birthe Marie Albertsdatter f. c 1712 †1793, i Hvejsel 29. Okt. 1739 copuleret [Brejl]: "Anders Nielsen i Vonge og Birgitte Marie Albertsdatter". De fik flere børn, bl.a. som omtalt c. 1745 Niels Andersen Vong, der er et hul i kirkebogen for Give 1745-54, på den tid hvor Niels blev født.

c. Ane Kirstine Christensdatters forældre var Christen Pedersen Donnerup og hans anden kone Anne Olesdatter på Donneruplund. Anne Kirstine Christensdatter er nok født her ca. 1753, men der mangler som nævnt sider i kirkebogen for Give heromkring. Hun er ikke født i Kollerup, hvor de nok boede fra ca. 1753.

Christens første kone var som lige nævnt Niels Andersen Vonges faster Birgitte Wong, hun døde 1748 (børn Niels Christensen Donrup, Peder Christensen Donrup  og Boel Marie Christensdatter).
Christen Pedersen forpagtede fra c1743 til 1753 det halve af Donneruplund. Den anden halvdel havde svogeren Anders Nielsen Wong som nævnt ovenfor.
Efter Birgitte Wongs død i 1748, giftede Christen Pedersen sig c. 1749 ind i en rig familie med Anne Olufsdatter, hvis mor Kirsten Frandsdatter havde giftet sig anden gang med den hovedrige Peder Sørensen Poder. Peder Poder købte 1750 herregården Skovgaard med godt 100 tønder hartkorn i Kollerup sogn  få km NØ for Jelling. Den skødede han videre til stedsvigersønnen Christen Pedersen i 1753, der overtog den og boede der til 1757, da han solgte den igen.
I 1759 var Christen Pedersen paa Hvejsel Lundgaard (Hvejsel sogn) med 8 tønder hartkorn, ca. 7 km nord for Jelling, 1759 Hveisel, Sr. Christen Pedersens datter Maren døbt.-- Peder Poder købte Hundsbæk (i Læborg sogn mellem Vejen og Vorbasse, halv så stor som Skovgaard). Tre af hans børn var i 1787 i Bække, fem km nordøst for Hundsbæk. Sønnen Jonas Poder fortsatte senere som proprietær med at have herregårde. 

Senere ses Christen Pedersen igen på Donneruplund;  1762-1763 levede Anne Katrine Christensdatter, forældre Christen Pedersen Donnerup og Anne Olesdatter, Donneruplund - 1764, Sr. Christen Pedersen Donneruplund, Give nævnes som fadder. - 1769-1771 Anders Christensen, forældre Christen Pedersen Donnerup og Anne Olesdatter, Donneruplund - 1772, Mons. {Christen} Pedersen paa Donrupgaard en søn til daaben Anders kaldet. - 1776: Jomfru Maren Christensdatter på Donrupgaard (Christen Pedersens datter f. 1759, se ovenfor) bar et barn til dåben i Give sogn.

De boede senere på Store Hestlund, Give, hvor Anne Olufsdatter døde 1784, f. 1731, mand Christen Pedersen.
Ved FT 1787 Give ses Chrirsten Pedersen, f. ca. 1717, på Store Hestlund, med 4 børn af sidste ægteskab, f. 1763-1772, det yngste ovennævnte Anders Christensen.
Christen Pedersen døde i 1797 på Store Hestlund, 80 år gl.. Store Hestlund ses på matrikelkort Bøllund, Give.

d. Anders Nielsen Wongs far var den navnkundige Niels Andersen Wonge, født c. 1673 i Vonge, Øster Nykirke sogn, hvor han også døde i 1756. Han og hans kone blev boende i Vonge selv efter han købte Donneruplund i 1719. Han var en velstående mand. Traditionen siger han tjente sine penge ved studehandel. Han tjente mange penge, som han anbragte i en stor sparekasse, der hed jord. I 1719 købte han den lille hovedgård Donneruplund i Give, den havde 12 tønder hartkorn til gården og 18 tønder hartkorn gods. Godset ville svare til ca. 4 helgårde. I løbet af de næste 36 år købte han til og til, indtil der var 211 tønder hartkorn gods og 15 tønder hartkorn i tiender. Tallene mellem 1719 og 1749 er interpolerede, dvs det er antaget at Niels Andersen Wong i gennemsnit har købt 5,5 tdr. hartkorn til om året.
Niels Andersen Wong vidste om sin gode skæbne og rigdom. Bare to måneder før han død i 1756, indrettede han et legat til de fattige i Nykirke og Give sogne for at "giøre godt, mens vi endnu har Tiid, mod vores trængende Næste". Niels og Bodil havde "mærcket Gud den Allerhøjestes Velsignelse i det legemlige, at han det lidet har formeeret til det overflødige".
Niels Andersen Wong havde foruden Anders bl.a. også datteren Birgitte Wong, se ovenfor, i Give Kirke er en mindeplade om Niels Andersen Wonges højt elskede datter Birgitte.

Niels Andersen Wonges sønnesøn Niels Andersen Wong den yngre, f. ca. 1746, se ovenfor, var også formuende. Han handlede også med stude, men holdt sig pænt i anden rang.  

e. Niels Andersen Vonges far var Anders Laursen. 1640-1690 Vonge, Øster Nykirke sogn

f. Niels Andersen Wonge, var gift før 1701 med Bodil (Boel) Andersdatter, f. c.1675 Vonge  † 1757 Vonge, Øster Nykirke sogn.

g. Hendes forældre var Anders Jakobsen Breinbjerg, død før 1710, og Birgitte Sørensdatter, død efter 1711.
Ifølge http://home20.inet.tele.dk/poulvarme/1308.htm:  Bregnbjerg, kort 8, nævnes allerede i 1664, hvor Anders Jakobsen var fæster på gården. Anders Jacobsen var fæster under Hammergård i 1688. Han var gift med Berrithe Sørensdatter og de fik 10 dygtige børn, der alle kom godt i vej og med dygtighed satte sig dybe spor på egnen og man kan spørge sig selv, hvordan gik det til, at en fæstebondes søn kunne købe landsbyen Ørnsholt i en tid, hvor der er meget få selvejende bønder i Danmark, eller en anden af hans sønner kan købe en gård i Ebehoft - det er ret usædvanligt. Anders Jacobsen blev stamfar til de fleste, der her på egnen i dag hedder Bregnbjerg eller Myllerup. 3-400 år er gået siden Anders Jakobsen boede her på Bregnbjerg, men en del af hans efterkommere og slægt er stadigvæk i området og sætter nu, som dengang, deres præg på egnen. 
En Niels Hansen giftede sig ind i slægten. Det kan være hans søn, Hans Nielsen f. ca. 1745, der ses ved FT 1787 som gårdbeboer på Breinbierg, Hammer sogn, Skanderborg amt, med søn Jens Hansen f. ca. 1781. De ses også ved FT 1801. Navnet Jens Hansen ses på matrikelkort Bregnbjerg, Hammer, 1818-1863, på matrikel 1. Jens Hansen var 54-årig gårdmand på Breinbierg ved FT 1834 Hammer. Hans søn Jens Jensen f. ca 1818 fortsatte på gården, han var der stadig ved FT 1880. Ved FT 1901 Hammer (nu under Århus amt) var Jens Jensens søn, Niels Jensen f. 1861, på Brejnbjerg mat. 1a, med hustru og 5 tjenestefolk.
Bregnbjerg er i dag matr. 1a, se adresse herunder.

Gårdene:   Se lokalkort.  
I dag er Bregnhovedgård på Bregnhovedvej 1, Vester Bæksgård på Bakkelyvej 10 (ved Bæksgårdvej), Bøllund er Hestlundvej 19 (ved Bøllundvej), Hedegård er Møllebjergvej 1 (ved Hedegårdsvej), alle Give, vest for Give.  Ulkjær Mølle er Ulkjærmøllevej 1, Give. Arvad Mølle er Arvad Møllevej 3, Brande. -  Donneruplund er Donneruplundvej 7, SØ for Give (er formentlig det samme som Donrup(gaard)).. - Hastrup er på Hastrupvej 41, Give. - Vesterdam er på Ågårdvej 31, Give. - Bregnbjerg ligger mellem Hammer og Linnerup nord for Vonge og Tørring, Firhøjvej 3, Tørring  (ca. 1 km derfra er Hammergaard på Hammervej 2, Tørring),  Hammer sogn, Skanderborg, senere Århus, Amt. -

Se evt. stederne på Historiske kort på www.kms.dk

Annas mor:

Johanne Due T(h)omsen, 1880-1959:

Fødselsår er omtrentlige. -- De var født og boede i Hvirring, Tamdrup og Underup sogne i Skanderborg Amt, lidt vest for Horsens, og i nabosognet Korning, samt Jelling og Vester sogne, i Vejle Amt, se kort
De boede i huse eller på jordlodder eller gårde og ernærede sig bl.a. som tækkemand, væver, træskomager, smed, skovfoged, husmænd, jordbruger, gårdmand, gårdbeboere, bonde.

Johanne Due Thomsen var gift med Niels Møller. 

Johanne blev født i Hvirring sogn, Skanderborg Amt, 25.3. 1880, som det fremgår af Kirkebogen for Hvirring:

Johanne Dues forældre var husmand og tækkemand Jens Kristian Tomsen (Thomsen) født 1847 og Anne Sørensen født 1843, boende på Trebjerre Mark, Hvirring sogn.  Trebjerre hedder i dag Trebjerg.

Jens Kristian Thomsen var gift 3 gange:

1. Han havde først været gift med Hanne Nielsen (født i Tørring 1849?). Med hende havde han børnene Niels Peter, Ane Marie og Tomas Marinus vist ved FT 1880 nedenfor. Som ca. 22- og 20-årige fik de Niels Peter, født 12.5.1869, de boede da i Boring, Hvirring sogn, hvor faderen stod som Indsidder.  Ane Marie og Tomas Martinus blev ikke født i Hvirring som vist i tabellen, men i nabosognet Hornborg, ifølge dennes kirkebog henholdsvis den 24.10.1871 og 24.8.1873, faderen stod som husmand og tækkemand i Flemming, der kun ligger få km fra Trebjerre i Hvirring sogn.
De boede i Trebjerre, Hvirring sogn, da Hanne Nielsen døde den 16.4.1876, kun 27 år gammel. 7 måneder senere, den 29.11.1876, blev Jens Kristian så gift med Anne Sørensen.

2. Jens Kristian Thomsen og Anne Sørensen blev gift i Hvirring den 29.11.1876 som 29- og 33-årige, hvor han stod som enkemand. Hun var også fra Trebjerre.
Ifølge Realregister Skanderborg amt, Voer-Nim herredsfoged, Hvirring sogn 1850..(3, 192)
Adkomst og skøde på Trebjerre matr. 10a til Søren Jørgensen 1842, 1877 adkomst og skøde til Jens Christian Thomsen fra Søren Jørgensens arvinger. Søren Jørgensen var den nye hustru Anne Sørensens far, død 1876. De overtog altså hans svigerfars sted.  

Ifølge Kirkebogen for Hvirring fik de sønnen Søren Due Tomsen den 19.12 1877, Johanne Due som vist ovenfor i 1880, og i okt. 1885 Karl Frederik Due Thomsen. Faderen stod som husmand og tækkemand  på Trebjerre Mark.

Ved folketællingen i 1880 ses Jens Kristian og Ane sammen med deres søn Søren Due:
skanderborg, Nim, Hvirring, Trebjerre, Hvirring Sogn, et hus, 142, FT-1880, C5113

Familien var også i Hvirring sogn ved folketællingen 1.2.1890, hvor den nu 9-årige Johanne Due Tomsen også var opført, samt den 5 år yngre bror Karl Frederik Due Tomsen.

Den 1.2. 1890 døde Johannes mor Ane Sørensen, 46 år gammel, på Trebjerre Mark.

3. Jens Kristian Thomsen, nu 43 år gammel, blev så gift for tredie gang, med den 34-årige Maren Hansen (født på Flemmning Mark, Hornborg Sogn, i 1856); ifølge Kirkebogen for Hornborg blev de gift den 18.6.1890, mindre end 4 måneder efter Annes død. Året efter fik de, den 8.4.1891, sønnen Hans. Den 28.12.1894 fik de Ane, og den 23.5. 1898 fik de Ejner Thomsen  (disse børns navne havde tilføjelsen Them, med bemærkningen at der var givet tilladelse til navnforandring den 31.12.1905, Them er et navn tilbage i faderens slægt, se oversigten). De boede stadig på Trebjerre Mark, hvor Jens var husmand og tækkemand.

Som allerede nævnt i 1877 adkomst og skøde til Jens Christian Thomsen på Trebjerre matr. 10a. - 1890 skifteudlæg efter Ane Sørensens død som arv til børnene.
Ved FT 1901 i Hvirring boede Johanne og hendes helbror Søren Due hos faderen og stedmoderen, sammen med de 3 små halvsøskende, på matrikel 10, Tanghus, Trebjerre. Jens Kristian Thomsen stod som boelsmand med arbejde for en pumpemager. Johanne var her ca. 21 år gammel.

4. Jens ses som enkemand, nu for 3. gang, med de tre nye børn, ved FT Hvirring 1906, som boelsmand i Trebjerre; hans kone Maren Hansen var død den 17.12.1903, 47 år gammel.

Se links for følgende:
Ifølge Realregister Skanderborg amt, Voer-Nim herredsfoged, Hvirring sogn 1850..(3, 192)::
1908 fik Jens Christian skøde til 9b, nabomatrikel til 10a.
15.6.1910 skøde på 10a og 9b fra Jens Christian Thomsen til Niels Adolf Schmidt.  
Trebjerre Matr. 10 havde da været i Ane Sørensens slægt siden hendes farfar, Jørgen Sørensen Due, og var som vist Johanne Dues fødehjem.
Matrikel Trebjerg (Trebjerre) 10a er nuværende Flemmingvej 11, 8762 Flemming. Der ses også en ejendom der på gamle kort. Ses som nævnt også med navnet Tanghus. På matrilkelkort er matriklen benævnt Tangen. Matriklen er i dag på under 2 ha.

Ifølge Realregister Skanderborg amt, Voer-Nim herredsfoged, Hvirring sogn 1850..(3, 194): Rasmus Davidsen  fik i 1855-1856 skøde på et hus Trebjerre matr. 11b, og til pardel 2c og 5d og 19 , fra forskellige ejere. Søren David Rasmussen fik skøder i 1884, og Hans Frederiksen i 1901).
28.6.1912 skøde fra Hans Frederiksen til Jens Kristian Thomsen Them på Trebjerg (Trebjerre) By matr. 11b, 2c, 5d og 19. Kun godt 1 km fra 10a (luftlinie)
1918 gik skødet på 11b mfl. videre til sønnen Hans Them .Ved folketællingen i Hvirring i 1916 boede Jens Kristian Thomsen (Them) som ca. 69-årig Bedstefar hos sønnen Hans Thomsen Them, der var blevet gift med Ane Catrine Nielsen i 1912, på Trebjerre Mark. matrikel 11b. hvor der stod landbrug.. - Han boede også hos sønnen Hans og dennes familie som aftægts- og pumpemand ved FT 1921, og som aftægtsmand ved FT 1925, nu 78 år gammel. Han var også hos sønnen i Trebjerre ved FT 1930, stadig på Trebjerg matrikel 11b. - Jens Kristian Thomsen Them døde i Trebjerre i nov. 1930, 83 år gammel.  
Hans Thomsen Them var stadig på Trebjerg 11b ved FT Hvirring 1940, som enke- og boelsmand, med søn Kristian f. 1916.
Hans Thems søn Kristian Them f. 1916, der ses ved FT 1925 og senere, er begravet på Hvirring Kirkegård, død 1985, sammen med hustru Ellen 1921-1990, så han har måske fortsat faderens landbrug.
(De ovennævne 4 parceller Trebjerg 11b, 2c, 5d, 19, var nabomatrikler, i dag ses kun 5d, de andre ser ud til at være slettet, dele er blevet til 5i og 5k.. Trebjerg matr. 5d er nu Trebjergvej 12).

Jens Kristian Thomsens øvrige børn var ikke i Hvirring sogn ved FT 1930. Bortset fra Hans ser de heller ikke ud til at være blevet gift i Hvirring sogn. Ejner Them boede i 1926 i Hvirring, som ungkarl.

Johannes helbror Søren Due Tomsen, f. 1877, var i 1906 tjenestekarl hos en gårdmandsfamilie i Hvirring. Han boede senere i Højbjerg-Rødkærsbro i nærheden af søsteren Johanne. Ved FT 1940 Vindum sogn boede han på Bjergvej (Bjerrevej?) i Rødkærsbro sammen med flere andre pensionister og fik invaliderente. Han døde 31.3.1960 som ugift på Hvilehjemmet i Rødkærsbro, Vindum Sogn, som alumne og forhenværende arbejsmand, 83 år gl.. Han blev begravet på Hvirring Kirkegård.

Johanne Dues søskende var således: Helsøskende Søren Due 1877, og Karl Frederik Due 1885. De bar alle mellemnavnet Due, der stammer fra moderen Anne og morfaderens slægt, se oversigten. Desuden havde hun 2 hold halvsøskende:  Niels Peter født 1869,  Ane Marie 1871, Tomas Marinus 1873, samt fra det 3. kuld Hans 1891, Ane 1894 og Ejner 1898, de fik efternavnet Them.
Hans Them videreførte som vist faderens ejendom. Johannes fødehjem blev solgt i 1910.

Johanne blev gift  i Højbjerg den 9.2.1904 som knap 24-årig med Niels Rasmussen Møller, hun stod da med adresse i Højbjerg By ligesom hendes tilkommende. Hun må altså være flyttet fra Hvirring til Højbjerg mellem 1901 og 1904.
Ved Johannes datter Karens dåb i Højbjerg i 1907 var Johannes bror, Karl Due Thomsen, fadder, han boede da i Tange. Han var også fadder ved Johannes søn Peters dåb i 1910, Karl boede da som ungkarl i Sdr. Vinge.
Johannas halvsøster, Pige Anna Thomsen Them, var også fadder i 1910, hun boede da i Højbjerg.
Ved Johannes datter Elnas dåbe i 1913 var Johannes far, Jens Kristian Them, Hvirring, fadder. Det var han også ved dåb af Johannes datter Inger Elise Due (Lis) i 1926, sammen med Johannes halvbror ungkarl Ejner Them, Hvirring.

Johanne Dues forældre var husmand/boelsmand og tækkemand Jens Kristian Tomsen (Thomsen) født 1847 og Anne Sørensen født 1844, boende i et hus i Trebjerre. Anne blev kun 46 år gammel

Til Hovedoversigt

Johanne Dues farfar og farmor var væver Thomas Christensen, født 1820, og Ane Marie Marcusdatter, født 1817. De boede i Tamdrup, Korning og længst i Honum Skov, Hvirring sogn.

Johanne Dues far Jens Kristian Tomsen (Thomsen) og hans forældre:

Ifølge Kirkebogen for Tamdrup var Jens Kristians forældre Thomas Christensen og Ane Marie Marcusdatter blevet gift den 8.12. 1846 som ungkarl og pige af Vrøndum (Tamdrup sogn), 26 og 29 år gamle. Thomas Christensen boede som 25-årig samme sted som lejer og væver ved folketællingen i Tamdrup i 1845, året før brylluppet.

skanderborg, Nim, Tamdrup, Vrønding, Et hus, 34, FT-1845, b7656

Thomas' far Christen Themsen var da gårdmand i Vrønding.

De må være flyttet til Korning, Vejle Amt, idet sønnen Jens Christian Thomsen blev født der den 17. juni 1847, som det fremgår af Kirkebogen i Korning, hans forældre var husmand og væver Thomas Christensen og hustru Ane Marie Marcusdatter på Korning Mark:

De boede stadig i Korning ved folketællingen i 1850, hvor der foruden den 3-årige Jens Christian var den 1-årige Kirstine (hun døde, en ny Kirstine blev født i 1854) og en tjenestepige, Thomas Christensen stod stadig som væver. Thomas var 30 og Ane Marie 33 år gamle.

De flyttede til Honumskov:
Hvirring, Honumskov matr. 4b, 4d: Thomas Christensen fik skøde, 1852 til matr. 4b med bygninger, fra Jens Møllers enke, Kirsten Jørgensdatter, i 1860 til 4d til forening med 4b, fra Mads Andersen (Realregister Skanderborg amt, Voer-Nim herredsfoged, Hvirring sogn 1865-1940)
4b er nuværende Honum Skovvej 16, 8763 (4d ses ikke i dag).

Ved FT 1855 boede de da også i Honum Skov i Hvirring sogn med Jens Christian, Christen og en ny Kirstine. Thomas' far Christen Thomsen var der også, som fraskilt. Thomas stod som husmand og væver.

I 1860 boede Jens Christian som 13-årig hjemme hos forældrene det samme sted, datteren Ane Marie var kommet til:
Skanderborg, Nim, Hvirring, Honum skov, Et huus, 75, FT-1860, C0751

*andre steder er hun benævnt Marcusdatter   **Christen Thomsen var Thomas' far.   
De står i tabellen med 4 børn, Jens Christian, Christen, Kirstine og Ane Marie.

Jens Christian, søn af Thomas Christensen, Honum Skov, blev konfirmeret i 1861, dom mg både i kundskaber og opførsel.

Anne Marie Marcusdatter døde ifølge Kirkebogen for Hvirrring i 1861 44 år gammel, som Thomas Christensens kone af Honum.
Thomas Kristensen blev gift med Maren Jensen fra Ølholm i Vejle amt i 1864.

Ved FT 1870 var den 49-årige jordbruger Thomas Kristensen og Maren Jensen i hus i Honum Skov, de havde sammen en 8-årig søn Marius, Thomas' datter Ane Marie boede der også.

Ifølge Kirkebogen for Hvirring døde Tomas Kristensen, den 7.3.1878, husm. og enkemand i Honum Skov, 57 år gammel. Hans hustru Maren Jensen var død 3 dage tidligere, og de blev begge begravet den 12.3.. Stedet blev afhændet:
Auktion 1.4.1878, skøde 1879 til Jørgen Pedersen på 4b, 4d. Jørgen Petersen, 40, ses jordbruger i hus i Honum Skov ved FT 1880.

Datteren Kirstine Tomasen, 25, var ved FT 1880 Hvirring, Honum gift med den jævnaldrende jordbruger i hus Hans Jørgen Christensen, og med en nyfødt søn Tomas (Kirstines søskende Ane Marie og Jens Christian var faddere ved dåben). - Jens Kristian var også i Hvirring sogn (Trebjerre) som vist ovenfor. - De øvrige børn ses ikke i Hvirring sogn ved FT 1880, heller ikke den ca. 18-årige Marius. - Anne Marie Thomsen var ved FT 1880 stuepige på Uldum Folkehøjskole, Vejle amt. .

Johanne Dues farfar og farmor var altså væver Thomas Christensen, født 1820, og Ane Marie Marcusdatter, født 1817. De boede i Tamdrup og Korning sogne og længst i Honum Skov, Hvirring sogn.

Til Hovedoversigt

Johanne Dues oldeforældre var Christen Themsen (Themmesen, Tommesen, Thomsen), født 1788, og Kirsten Nielsdatter, født ca. 1781. Gårdmand i Vrønding, Tamdrup sogn. Gården blev solgt efter skilsmisse fra kone nr. 2

Farfaderen Thomas Christensen var ifølge det ovennævnte født i Tamdrup ca. 1820. Det ses også i Kirkebogen for Tamdrup den 22. maj 1820, i Vrønding,Tamdrup sogn, Skanderborg Amt. Forældrene var Christen Themsen og Kirsten Nielsdatter, Bøndergaardfolk fra Vrønding, Tamdrup sogn. Blandt faddere var Ane Catrine Themesdatter, drengens faster.

1. Peder Nielsen Sommer. Peder Nielsen var ved FT 1801 41- årig gaardmand i Wrønding Bye gift med Johanne Pedersdatter, de havde 2 døtre, 5 og 1 år gamle.
2.  I 1810 var enkemand Peder Nielsen Somer fra Wrønding, Tamdrup, og Pigen Kjersten Nielsdatter fra Torp, Underup sogn, blevet gift. Der er ca. 10 km mellem Vrønding og Torp.( Forbindelsen er måske etableret via hendes bror Peder Nielsens ægteskab i 1809 med Ane Nielsdatter fra Tamdrup, Kirstens søster). De fik sønnen Niels i 1811 og Johan i 1812 (mest lokale faddere). (Johan Pedersen boede hos moderen ved FT 1834).
Peder Nielsen Sommer døde ifølge Kirkebogen for Tamdrup den 18.11.1814.

3. Christen Themsen og Kirsten Nielsdatter var ifølge kirkebogen  for Tamdrup blevet gift i juli 1815, Christen Temsen var da 27 år (født 1788) og fra Skovbølling i Jelling, Kjersten Niels Datter var som nævnt enke, hun var 34 år (født 1781) og boede i Vrønding, Tamdrup sogn. Der er godt 30 km mellem Skovbølling og Vrønding.

Christen Themsen, der var født i Skovbølling, Jelling, se næste sektion, overtog således ved sit giftermål i 1815 den gård, de oprindelig havde tilhørt Peder Nielsen i Vrønding, Tamdrup sogn.

Foruden Thomas i 1820 fik Christen og Kirsten sønnen Peter i 1817 og datteren Ane Marie i 1828. Ved Peters dåb var en fadderne Maren Laursdatter fra Torp. Hun var datter af hans moster Ane Marie Nielsdatter, der var gift i Torp Bye.

Ved folketællingen i 1834 stod Christen med efternavnet Themmesen i stedet for Themsen, sammen med sin kone Kjesten Nielsdatter og deres 3 børn og hendes særbarn.
Skanderborg, Nim, Tamdrup, Vrønding Bye, en Gaard, 23, FT-1834, C4980

Kirsten Nielsdatter døde ifølge Kirkebogen for Tamdrup den 25. juli 1839, og blev begravet den 31. juli. Ca. 57 år gl.
3.  23.11. samme år blev Christen Themsen gift med den ca. 22 år yngre Maren Pedersdatter, begge af Vrønding.

I 1840 ses Christen, her som Themmesen, gift med Mette Pedersdatter Buch, hans datter Ane Marie boede hos dem.
 Skanderborg, Nim, Tamdrup, Vrønding, en Gaard, 23, FT-1840, C6532

De var der også ved folketællingen i 1845, Christen stod her som Tommesen.
Skanderborg, Nim, Tamdrup, Vrønding, En gård, 23, FT-1845, b7656

I 1850 stod han som Christen Thomsen, nu 62, han og Maren havde de fået en søn født 1847. Zacarias Christensen blev født 30.11.1847, forældre gårdmand Christen Themsen og Mette Pedersdatter, Wrønding (der var ved FT 1847 i Flemming, Hornborg sogn, en 70-årig Zacharias Thomsen, han kom fra Vejle amt ligesom Mette Pedersdatter. Hornborg er nabosogn til Tamdrup).
Skanderborg, Nim, Tamdrup, Wrønding By, en Gaard, 38, FT-1850, C9105

Peder Christian Christensen blev født 4.6.1850 ifølge Kirkebog for Tandrup, forældrene stod som gårdmand Christen Themsen og Metter Pedersdatter i Wrønding. Opkaldt efter morfar.
* En Peder Mortensen, 20, f. i Feuling, var ved FT 1845 betjent ved oliemøllen, Lundum sogn.  Ikke set i tilgangslister for Tamdrup. Måske var tjenestekarl Peder Mortensen i virkeligheden faderen tl Peder Christian , se nedenfor). Peder Mortensen, 25, afrejste i 1850 fra Tamdrup sogn, til nabosognet Hatting. ,
Christen og Mette blev gift i 1839, de ses ikke med børn før i 1847 og 1850.

Gården i Vrønding. som Christen Thomsen havde giftet sig til i 1815,  var
på matrikelkort Vrønding By, Tamdrup, 1818-1860, som matrikel 13a med navnet Christen Themsen.
Matrikel 13a er i dag på Hornborg Møllevej 2, 8700 Horsens, der ligger under 1 km SV for nuværende Neder Vrønding. Står i dag med navnet Vestergård.
På målebordsblade 1842.. ses aftegning af gård på denne adresse.     Hartkorn 3.0.1. 1/4, dvs. en stor gård.  

Gården i Vrønding blev solgt imellem 1850 og 1855 i forbindelse med skilsmisse, gården blev muligvis overtaget af Søren Andersen, f. 1817, der ved FT 1855 og 1860 ses på gård i Wrønding by, og som i 1863 overgav skøde på Vrønding matr. 13a til Jesper Hansen, han var der indtil 1894 (Realregister, Skanderborg amt, Voer-Nim herredsfoged, Tamdrup 1850-1940,3, 66. ). Hans Hanen fik skøde på 13a 1894. Hans (og Jesper) Hansen ses ved FT 1901, Hans som gårdejer på Vrønding matr. 13a.
Christen Thomsen var ved FT 1855 og 1860 aftægtsmand hos sønnen Thomas Christensen i Honum skov, Hvirring sogn, Christen stod da som fraskilt.
Christen Thæmsen døde den 10.2.1865 som aftægtsmand i Honumskov, Hvirring, 76 år gammel, hos sønnen.

Hans fraskilte kone Mette Pedersdatter, 50, f. i Kollerup, stod ved FT 1860 som gift med husm. Peder Mortensen Kjær, 35, i Honum by, Hvirring sogn, med de 2 børn navn Christensen. Peder Mortensen var tjenestekarl hos dem ved FT 1850, se tabellen ovenover.          Mette Pedersen Buk og og Peder Mortensen Kjær ses som partikulier ved FT 1880 hos hendes søn Sakarias Christensen og dennes kone på Honum Mark, Hvirring sogn.
kort over sogne.
..................................................

Christen havde af første ægteskab børnene Peder, Thomas og Anne Marie.
Christens søn Thomas Christensen, f. 1820, var blevet gift i Vrønding i 1846, han boede bl.a. i Honum, Hvirring sogn, se forrige sektion, han var ane. Hans far var som vist aftægtsmand hos ham.
Hans søskende Peter og Ane Marie var ikke i Tamdrup sogn ved FT 1850. Ved FT 1845 var Peder Christensen, 28, f. i Tamdrup, husmand med kone og barn i Korning, Vejle amt.
NB. Der var også en Christen Thom(a)sen, f. ca. 1776 i Daugaard, med sønThomas Christensen, f. ca. 1818 i Tamdrup, som husmand/gårdmand i Vrønding By.
 *
...................................................................

Johanne Dues oldeforældre var Christen Themsen (Themmesen, Tommesen, Thomsen), født 1788, og Kirsten Nielsdatter, født ca. 1781. Gårdmand i Vrønding, Tamdrup sogn. Gården blev solgt efter skilsmisse fra kone nr. 2.

Til Hovedoversigt

Johanne Dues tipoldeforældre var Them Sørensen, født 1764, og Anna Chrestensdatter, født ca. 1756. Gårdbeboer i Skovbølling, Jelling sogn.

Christen Thomsen var som vist lige ovenfor født i Jelling ca 1788, det ses også i kirkebogen 1788. Christens far var Them Sørensen. Christen ville være 13 år i 1801, det passer FT 1801 nedenfor.

Der var følgende successive ægteskaber:

1). Chresten Pedersen havde af sit første ægteskab en søn Peder Christensen

2). Chresten Pedersen blev så gift med Anna Chrestensdatter, de havde sønnerne Peder f. 1785 og Rasmus Christensen f. 1787, Christen Thomsens halvbrødre.
Chresten Pedersen døde i 1787. Ved FT 1787 var Anne Christensdatter enke. Se FT 1787 mv.

3). Them Sørensen blev ifølge Kirkebogen for Jelling gift den 30.10. 1787 med den 8 år ældre Anna Chrestensdatter i Skovbølling. Så han overtog ved sit giftermål Chresten Pedersens gård i Skovbølling.
Deres søn Christen Themsen blev ifølge kirkebog født 1788. Han blev formentlig opkaldt efter moderens første mand.
Them Sørensens hustru døde den 25.3. 1792, 36 år gammel, født ca. 1756.

4). Them Sørensen giftede sig den 6.7. samme år med Anna Maria Marchusdatter, som også ses som hans hustru ved folketællingen i 1801, med hende havde han børnene Marchus Themsen f. 1795 og Ane Kathrine Themsdatter f. 1798, der altså er Christens halvsøskende.

Vejle, Tørrild, Jelling, Schoubølling, , 6, FT 1801, A1002

 
I 1801 døde Them Sørensens hustru 36 år.

5). I 1802 var Them Sørensen gift igen, han og Maren Bertelsdatter  fik datteren Anna Maria i Skovbølling i 1802. I 1805 fik de Johanne, i 1808 Else Marie og i 1811 Bertel. Her havde Christen Thomsen altså 4 halvsøskende.

Them Sørensen havde altså 1 (Christen)+2+4=7 børn, 3 drenge og 4 piger.. --  Anne Chrestensdatter, Christens mor, havde 2 børn af første ægteskab

Christen Themsen fra Skovbølling blev som 27-årig gift i Tamdrup i 1815, se ovenfor. Han giftede sig til en gård, ligesom faderen gjorde. Der er godt 30 km mellem Skovbølling og Vrønding. Se kort

Ifølge Kirkebogen for Jelling døde Them Sørensen, gaardmand og bonde i Skovbølling, i 1823, 59 år gammel, født 1764.

4 af Them Sørensens øvrige børn var i Jelling sogn ved FT 1834,  en søn flyttede udensogns.                   Se oversigt over Skovbølling-familier.

a. Sønnen Christen Themssen, f. 1788, se forrige sektion.

b. Johanne Themsdatter f. 1805 var (1826?) blevet gift med Stephan Sørensen, f. i Hornstrup 1800. Han ses som gårdmand i Skovbølling, hendes helbroder, d. Bertel Themsen var tjenestekarl hos dem, og deres mor Maren Bertelsdatter boede der som aftægtskone ved FT 1834 og senere. -- Steffen Sørensen boede ved FT 1880 Jelling hos datter Maren Steffensen f. ca. 1836, gift med Jens Sørensen f. 1845, på gård i Skovbølling. Deres søn Steffen Sørensen f. 1872 var ved FT 1901 på Skovbølling matr. 1a.
Ifølge Nørvang-Tørrild Herredsfoged Realregister (1825 – 1970) (Vejle Herredsret), Jelling 1853-1931,1: Skovbølling By matr. 1a, 10c, 10.5.1826 skøde fra Them Sørensens enke (Them var død 1823) til Stephen Sørensen, hendes svigersøn. - 1866 skøde fra ham til Jens Sørensen, i 1896 skøde til Steffen Sørensen. Han ses ved FT 1901 på Skovbølling matr. 1a.
På matrikelkort Skovbølling By, Jelling, 1820-1862, matrikel 1/1a, ses med navnet Steffen Sørensen, det er en stor matrikel også med en gård liggende i Skovbølling By..

Matrikel Skovbølling 1a var altså den gård, kaldet Themgaard, som Them Sørensen giftede sig til, og som nok var nabo til hans fars gård, mstr. 2a, og som Thems datter Johanne Themsdatter og svigersønnen Steffen Sørensen og deres slægt videreførte indtil efter 1901.

c.  Thems søn Marchus Themsen f. 1795 var gårdmand med familie i Skovbølling. Matrikel 8 havde navnet Markus Thomsen påskrevet, se kortet. Ifølge realregister, matr. 8a skøde fra Chr. Jørgensen til Marcus Themsen i 1825,. Ses som gårdmand i Skovbølling fra FT 1834. 1862 skøde til 8 a fra Marcus Themsen til søn Jens Marcussen,. HK 1.5.3.2½

d. Søn Bertel Themsen, f. 1811, ses som tjenestekarl ovenfor, han var ved FT 1845 ugift avlsbestyrer på gård i Skovbølling.Ved FT 1850 står han som  gårdmand i nabosognet Bredsten, Ollerup, med kone og 3-årig søn Søren Bertelsen.Ved FT 1860 var han smed i Smidstrup (kort).

Ifølge Kirkebogen for Jelling døde Them Sørensen, gaardmand og bonde i Skovbølling, i 1823, 59 år gammel, født 1764.  Maren Bertelsdatter døde efter 1850, hvor hun var 76 år.

Johanne Dues tipoldeforældre var Them Sørensen, født 1764, og Anna Chrestensdatter, født ca. 1756. Gårdbeboer i Skovbølling, Jelling sogn.

Til Hovedoversigt

Johanne Dues 2 x tip oldeforældre var Søren Themsen (Thomsen), født ca. 1726, og Else Sørensdatter, født ca. 1724. Gaardbeboer i Skovbølling, Jelling sogn.    De var Annas 3 x tip oldeforældre.

Ved folketællingen i Jelling i 1787 ses en Tiim Sørensen med ca. samme fødselsår som Them Sørensen i 1801 vist lige ovenfor..
Kirkebogen for Jelling i 1764 viser da også en Them født med fader Søren Themsen i Skovbølling.
Tiim ved FT 1787 skal derfor nok være Them, han stod sammen med sine forældre Søren Thomsen og Else Sørensdatter og en søster, Them blev gift senere samme år, han giftede sg til en gård, ogaå i Skovbølling. se sektionen ovenfor.
Vejle, Tørrild, Jelling, Skovbølling Bye, , 1, FT 1787, A1001

* ifølge Kirkebog, desuden blev Søren Sørensen født i  1767. Han ses ikke i sognet ved FT 1787 og 1801.

Søren og Else boede også i Skovbølling i 1801, som Søren Themsen og Else Sørensdatter. De boede hos deres 31-årige datter Sidselmarie Sørensdatter, Thems søster, og hendes mand. De havde nok overtaget gården:
Vejle, Tørrild, Jelling, Schoubølling, , 1, FT 1801, A1002