Peter Wraa (Vraa) aner  

Døbenavnet var Vraa, (Vraae, Wraa, Wraae), som det står i kirkebøgerne. Peter skrev sig som Wraa og fik i 1960'erne officielt ændret navnet til Wraa.
Jens Peter Jensen Wraa var gift med Anna Møller

Fødselsårene er omtrentlige, da angivelserne kan variere.-
Mændene tilbage i Niels Christian Jensen Vraas slægt var gaardmænd (gårdfæster, bonde, gaardbeboer) og boede i Kvols, Feldingbjerg, Taarup m.fl. sogne.
Længere tilbage var der også møller og skræddere.

Else Marie Simonsens slægt på hendes faders side kom fra Salling (Junget, Selde, Grinderslev, Torum, Durup, Rybjerg, Roslev, Grønning  sogne) og var arbejdsmand, tjenestekarle, indsidder, daglejere;
 på hendes moders side boede de i Dollerup og Almind sogne og var skovfoged, husmand, gårdbeboer, halvgårdsfæster.    

Se kort  over sogne i Viborg Amt   

Niels Christian Jensen Vraa (kaldet Wraa), født 1847 i Kvols, død 1928
Else Marie Vraa, født Simonsen i 1860 i Viborg, død 1927.  

Ifølge Realregister  blev der lyst adkomst til matr. 14 den 14.3.1873 til enke Ane Marie Nielsen, hendes mand var død samme år, og 8.12.1876 fik Niels Christian Jensen skøde på matr. 14.

De ses på gård ved folketællingen for Kvols i 1880:

Viborg, Fjends, Kvols, Kvols By, En Gaard, 30, FT-1880, D3793

Her står den 32-årige Niels Kristian Jensen Vraa på en gård i Kvols by som gaardejer, og med Ane Marie Kristine, født Nielsen, som enke og som gårdejerens moder og husbestyrerinde, og med den 19-årige tjenestepige Else Marie Kristine Simonsen, født i Viborg. Hende blev han gift med den 6.7 samme år i Viborg, hvor Else Maries forældre boede og hvor lokale folk var forlovere. Godt to måneder efter brylluppet, den 19.9.1880, blev datteren Jensine født. De fik ifølge Kirkebogen for Kvols 6 børn i perioden 1880-1890, nemlig
1. Jensine 1880,
2. Jens Peter 1882,
3. Alfred 1884,
4. Eleonore 1885,
5. Christen Berg 1888 (død 1913, se senere) og
6. Marie 15.3.1890, Kvols.
Niels Kristian og Else Marie og 5 børn, ses også ved folketællingen i Kvols 1. februar 1890, her uden navnet Vraa. Marie blev først født i 1890 efter folketællingsdatoen. De boede stadig på en gård i Kvols By og sogn, hvor Niels Kristian stod som gårdmand.  

Ifølge Realregister blev skøde på matr. 14, dateret den 20.7., lyst den 29.7. 1890 fra Niels Chr. Jensen til Mads Peter Olesen., Se skøde, købesum 15700 kr. Oprindeligt 14a  Hartkorn 1.7.2.1. (nu 7,2 ha). Det var altså en mindre gård.
(Ved FT Kvols 1901 var Mads Peter Olsen, f. 1867 i Kvols, på matr. 14. De kom i 1890 til Kvols fra Drammelstrup, Astrup, Aarhus Amt, hvor de fik deres første barn den 27.6.1890, så de må være kommet til Kvols efter denne dato. Det næste barn blev født i Kvols i 1892). I 1914 skøde på 14a fra Mads Peter Olesen til Jens Anton Klausen).

På matrikelkort Kvols By 1815-1863 er på matrikel 14 påført navnet Christen Jensen Wraae, Niels Kristians farfar (numrene No. 2 og No. 9 er overstreget. Der medhørte tilsyneladende også en parcel 14 beliggende nær Nybro Kro). - Matrikel Kvols By 14a er i dag Kvolsvej 21, 8831 Løgstør, som ligger i Kvols By.  Nuværende stuehus bygget 1920  (BBR).
Ejendommen ses også på kort 1842.. og senere.

Gården i Kvols By, som Niels Kristian Vraa flyttede fra i 1890, havde været i slægten i mere end 100 år, tilbage til Jens Christensen Vraa, født 1732, eller tidligere. Se kort.

..............................

Familien må være flyttet fra Kvols sogn til Elsborg Sogn formentlig i slutningen af 1890.
(Det var i den samme periode (1891) at Niels Hansen fra Nybro Kro, Kvols sogn, flyttede til naboejendommen Bjerringgaard, Elsborg sogn, han fik skøde 19.6.1891. Så Niels Chr. Vraa kom nok først til Elsborg sogn, De var ikke faddere for hinandens børn, så de har nok ikke haft nære relationer).

I Kirkebogen for Elsborg står husmand Niels Kristian Jensen (Vraa) og Else Marie Kirstine Simonsen, Elsborg Mark, med en søn
7. Andre Johannes født den 27.5.1892, men han døde den 17.1.1893.  Se faddere.
8. Jenny Petra blev født på Elsborg Mark den 15.10.1893, faderen husmand. Gift i Elsborg i 1917 med landmand Peder Jensen af Rødkærsbro.
9. Meta Margrete blev født den 15.3.1895, hun døde ½ år gammel.
10. Arnold Johannes den 25.1.1897, faderen står som husmand, Elsborg Mark. .
11. Uffe blev født i 1899 den 9. juli , men han døde 4 uger gammel. En ny
12. Uffe blev født den 14.4 1901, døbt 28.4, død 3.5..
13. Jens Peter Jensen (Peter Wraa) født den 6.11.1902 som det sidste barn, moderen var da 49 år gammel. Der står stadig Husmand, Elsborg Mark.
Nogle af Niels Christiand og Else Maries søskende var flere gange faddere ved nogle af børnenes dåb. - De ældste af Peters søskende var fadder for de yngste søskende, bl.a. Alfred og Eleonora Kristine Jensen i Elsborg for Peter i 1902, for Uffe i 1901 Jensine og Eleonora Jensen, Elsborg, og Alfred Jensen, Højbjerg.

Ifølge Lysgård-Hids Herredsfoged, Realregister (1813 -1955 ), Elsborg 1827.., 14,  og 1842 A B47-SP142-1946), 37, ses adkomster fra 1847, Niels Chr. Vraa er anført med adkomst den 17. dec. 1890 med skøde til matrikel 10b, 10æ, og senere 10aa. Disse matrikler grænsede op til hinanden. Se skødet 1890 (Kjøbekontrakt sælger Søren Jensen Bjerregaard, Elsborg, til køber Niels Chr. Vraa Hald, Ejendom matr. 10b, med bygninger, besætning mv., for 7000 kr., underskrevet af sælger og køber 26.7.1890. Efterfulgt af skøde 17.12.1890, lyst 19.12.1890). De 7000 kr. var altså noget mindre, end hvad han fået for gården i Kvols (15700 kr.).

Matrikel 10b, var oprindeligt en matrikel i sognets nordlige del omfattende dele af landevejen  mod Viborg. 10b oprindeligt Hartkorn 6 skæpper, 1 1/4 album. Handlet mange gange, se linket, herved blev en del af jorden skilt fra den oprindelige parcel 10b. 1890 adkomst til Niels Chr. Vraa som netop omtalt, her var matriklen 10b på Hartkorn  4 skæpper, 3 fjerdingkar, 2½ album. . Henimod år 1900 og senere blev matriklens nordlige dele udparceleret i forbindelse med udviklingen af stationsbyen Rødkærsbro, hvoraf dele lå i Elsborg sogn (resten i Vindum sogn). Disse nye, små matrikler fik et andre bogstaver knyttet til tallet 10. På matrikelkort Elsborg 1863-1894 ses kun udparcelering i Rødkærsbros sydlige del nord for Kjellerupvej, bl.a. matrikel 10o, 10h, 10i, 10k, senere kom der også matrikler 10xx syd for Kjellerupvej, den resterende og større del af 10b var så ejendommen Margrethelund. Nogle matrikler eller matrikeldele har således i tidens løb skiftet navn. Der var også en del byggeaktivitet i området først i 1900-tallet, ifølge BBR er nuværende bygninger ved Kjellerupvej 2, matr. 10k, fra 1917, - ved nr. 3, matr. 10æ, fra 1905, -ved nr. 8, matr. 10x fra 1915. -ved nr. 10, matr. 10o, fra 1902, - ved nr. 11, matr. 10ad fra 1910, - nr. 17, matr. 3f, er fra 1880 - og Margrethelund, Løvhegnet 4, matr. 10b, fra 1910.. Niels Chr. Vraa handlede med flere af matriklerne, se nedenfor. . Ved FT 1901 var Niels Chr. Vraa på 10b, her kaldt Landlyst. Ved FT 1916 ses Vraa også på 10b, se nedenfor. Peter Laursen , og nogle Vraa-børn, var måske stadig på matr. 10b ved FT 1906, se nedenfor.

På matrikelkort Elsborg By 1815-1863 ses navnet Jens Christensen påført matrikel 10b. Jens Christensen Bruun ses som gårdmand/husmand i Elsborg omkring 1840. Han døde 1843. Se realregister, hans enke Else Andersdatter fortsatte som husmand med to nye ægtemænd Anders Andersen 1845 og Niels Christen Rasmussen 1854.Ved FT 1860 var hun igen enke.  Hendes søn Jens Jensen Brun .f. 1828, var senere gift husmand i Elsborg, skøde på 10b den 10.7.1860.. Der var flere handler med matriklen. Adkomst/Skjøde for Niels Chr. Vraa. matr. 10b m.fl..i 1890  som allerede nævnt.

(Ved alle FT 1901-30 boede der i Elsborg en gårdejer Jens Daniel Thorsen, f. 1867, med familie, tilsyneladende på samme lokalitet, og han var i flere andre tilfælde opført på matrikel 10a, bl.a. i 1901, 1916, og 1930, i 1906 1911 var han anført uden matrikelnummer. I 1939 fik Christian Elkjær en datter på gården. Matrikel 10a er efter nuværende matrikelkort Elsborgvej 73, der ligger ØNØ i selve Elsborg by, passer også med tidligere matrikelkort. Der ses dog også matrikler 10a med et tillægsbogstav ved Rødkærsbro by).


Ud af de 13 børn var der således 4, der døde i Elsborg inden for deres første leveår, Christen Berg døde som 25-årig.

Se Vraa ved FT Elsborg 1901, 1906, 1911 og 1916

Som nævnt ovenfor fik Niels Chr. Vraa skøde til 10b, 10æ og 10aa i 1890  (7000 kr. Hartkorn 4 Skp., 3 Fjk., 2½ Alb., maske 5-7 ha. Der var omkring  1860 over 6 Skp. til matr. 10b).

Ved folketællingen i Elsborg i 1901 var Niels Chr.Vraa landmand på Skovlyst, matrikel Elsborg 10b, med hustru og børnene Nora, Berg, Marie, Petra og Arnold. - Alfred Vraa f. 1884 var tjenestekarl på Højbjerggaard. Skovlyst svarer nok til nedenfor nævnte Margrethelund, der ligger i skoven. og som ses ved FT 1916. Se aftegning i skoven på gamle kort , det kunne være ejendommen.

1903-1907 havde Niels Chr. Vraa skøde til matr. 10h sammen med 4 andre. Bygning uden hartkorn, lejet ud, ved FT 1906 til malermester. Nybygget 1931 (BBR).

Ved FT Elsborg 1906 var Niels Chr.Vraa og Else Vraa sammen med sønnen Berg, født 1888, mens børnene Petra, Arnold og Jens Peter stod opført som slægtninge hos Peter Laursen* født 1874 og Ane Margrete Laursen, født 1875 i Vinderslev, han står ved landbrug. Ved Niels Chr.Vraa stod der landbrug, matrikel 10 æ? Elsborg.
Niels Christian byggede på 10æ ejendommen 'Rødkærsborg' i 1905 (BBR), hvor de vist selv i en periode boede i en af lejlighederne (nuværende Kjellerupvej 3, matr. 10æ).
Peter Laursen , og de nævnte Vraa-børn, var måske stadig på matr. 10b ved FT 1906. Ud fra tællingsrækkefølgen ved FT 1906 ses de mellem matriklerne 3f og 3a, hvilket ville passe med matrikel 10b. (1906 ses saddelmager Karl Anton Kristensen f. 1849 ganske vist på 10b, men det kan være en fejl, ved FT 1911 ses han under Rødkjærsbro).

(*Peder Laursen var født i Vindum Stenhuse, forældre Jens Laursen fra Stenhuse og Edel (Ellen) Pedersen født i Resen.  Jens døde i 1877 og Edel giftede sig i 1878 med ungkarl, landmand Laust (Laurs) Jensen, Stenhuse, han kom fra Romlund, hvor han var født i 1850. Romlund er nabosogn til Kvols, hvor Niels Chr. Jensen Vraa var født i 1847. Så måske har Laust og Niels kendt hinanden. Edel og Laust ses ved FT1901 i Vindum Stenhuse 5a med 2 tyende.
Peder Laursen af Vindum blev i 1897 gift i Vinderslev med Ane Margrethe Hansen. De ses ikke i Elsborg og Vindum sogne ved FT 1901). 

Ved FT 1911 ses Niels som landmand og svinehandler, børnene Jenny Petra, Arnold og Peter boede hos dem. De står som familie under matrikelnummer 10o, sammen med Drejer Viggo Huus (10o nuværende bygninger er fra 1902 (BBR), er nuværende Kjellerupvej 10, 8840).
Matr. 10o: Skøder ses fra 1871  30.12.1905 skøde til Niels Chr. Vraa (opslag Realregister Elsborg 1842, 134.  Købmand S. P. Sørensen, Gulev. sælger til Niels Chr. Vraa i Elsborg, matr. 10o med bygninger og genstande. 2500 kr. Tiltrædes af sælgerens hustru Nielsine Bodiline Pedersen, f. Broberg, som medbragte ejendommen i ægteskabet. 30.12.1905.  Se skødet 1905,  Hartkorn  1 Fdk, 1½ album, dvs. lille parcel.. -
Skøde til Niels' søn Christen Berg Jens Wraa 1911, efter dennes død tilbage til Niels Chr. Vraa 1913. Ifølge Kirkebogen for Elsborg døde sønnen Kristen Berg Jensen Vraa, født 1888, på Viborg Sygehus i 1913, 25 år gammel, han blev begravet på Elsborg Kirkegård, ved forældrene stod Rødkærsbro, Elsborg sogn.
Samme år adkomst til matr. 10o til Niels Chr. Vraa, og samme år, 1913, skøde til 10o til Jacob Lenius Jacobsen (købesum 6000 kr). (Ved FT 1916 var Jacob Linius Jacobsen f. 1887 på matr. 10o).
(To foregående ejere, skøde 1888 og 1894, købesum 2000 kr., boede i Hjernind og i Gulev, så stedet har nok været lejet ud. Ved FT 1901 ses et sted ejet af Line Broberg, Bjerringbro, beboet af bl.a. syerske  Petrine Nielsen og 7 børn. Matrikelnummeret ses ikke ved FT 1906. Ved FT 1911 var Hmd. Jens Østergaard f. 1843 på 10o med hustru og barnebarn).
På historiske kort 1842-1899 ses en ejendom på lokalitet svarende til nuværende Kjellerupvej 10, tidligere matrikel 10b, nuværende matrikel 10o.
Matr. 10b ses ikke ved FT 1911.

Ved folketællingen i 1916 ses Niels som handelsmand sammen med hustru og deres yngste barn Peter (fødselsåret er forkert, han var født 6.11.1902), samt datteren Petra. Alvilda Jensen Vraa  var datterdatter, ifølge Kirkebog Viborg Sortebrødre Sogn blev hun født den 20. Nov. 1915, mor ugift Marie Jensen Vraa.. Niels var her ansat til en årsindtægt på 500 kr., hvoraf han betalte 7,50 kr. kommuneskat (1,5 %). De var på matrikel 10b, der nu er ejendommen Margrethelund, som ligger i skoven lidt SV for Rødkærsbro. Nuværende adresse Løvhegnet 4, 8840 Rødkærsbro, matrikel 10b. Nuværende ejendom er formentlig opført 1910 (BBR). (Der ses som nævnt ovenfor aftegning af ejendom på lokaliteten på kort 1832-1899).
Landmand Peter Laursen og hustru, nu med et 11-årigt barn (plejebarn) Aage Haugaard, f. 1905 i Købenbavn, ses også på matrikel 10b i 1916. Det samme gjorde Rasmus o(g Oline Døssing, tidligere ejere af Elsborggaard, samt agent Martin Badstrup f. 1861. Men der var nok flere dele af 10b, som måske senere fik andre matrikelnumre, da familierne ikke ses i rækkefølge, men havde forskellige familienumre (8, 15, 5. 11). Rasmus Døssing havde skøde til matr. 10l 1906, 10af 1913-1918, til 10i i 1919).

I 1917 blev datteren Jenny Petra Jensen Vraa af Rødkærsbro (Elsborg sogn), født 1893, gift i Elsborg kirke med landmand Peder Jensen af Rødkærsbro. Hendes far var forlover.  

Niels Chr. var bl.a. grisehandler og solgte smågrise gennem Rødkærsbro Avis under følgende annonce (han stod ved FT 1911 som svinehandler og landmand, ved 1916 som handelsmand):

"Niels Christian Jensen Wraa
sælger grise små
ud i Rødkærsbro
hver onsdag klokken to.
Kom og køb kontant
så er du galant" 

I 1918 solgte Niels Chr. Vraa som vist ovenfor matriklerne 10æ, 10d, 10aa til K. Hylleberg (opslag 379, nr. 1819/18, skøde på Elsborg matr. 10æ, 10d, 10aa fra Niels Chr. Vraa til K. Hylleberg, med bygninger, tilbehør, inventar, 2 grise mv.. 14700 kr., 7.9.1918)

Niels Chr. Vraa var således impliceret i flere ejendomshandler, som han tilsyneladende også har tjent på.

Niels Chr. Vraa  flyttede på et tidspunkt, formentlig efter 1918, fra matr. 10b Margrethelund (FT 1925 boede andre der, se lige nedenfor). Ved folketællingen i Vindum sogn i 1921 og 1925 ses Niels Kristian Jensen Vraa, som henholdsvis handelsmand og forhenværende landmand, sammen med hustru Else Marie Kristine og barnebarnet Alvilda, bosat i Brandstrup, Vindum sogn.  Matrikel Brandstrup By 13ba, som de boede på, er nuværende Brandstrupvej 71, der ligger lige over for Brandstrup Kirkegaard. Bygget 1905 (BBR).  
Peder og Ane Magrete Laursen boede også i Brandstrup i 1925, mens de i 1921 stadig boede i Elsborg sogn (matrikelnr. ikke angivet, men der er en del 10 uden bogstav).
På ejendommen matrikel 10b Elsborg, Margrethelund, boede ved FT 1925 (og senere) Jens og Johanne Cecilie Laursen, der var født i Vindum i henholdsvis 1899 og 1896. Jens Laursen var brodersøn til nævnte Peder Laursen. De var nogle meget venlige mennesker, hvor kagedåsen altid kom frem, hvis man kiggede ind. De var barnløse.

Ved FT 1925 var Jens Peter Jensen Wraa som ugift mekaniker på matrikelnummer Elsborg 10ar, nuværende Søndergade 49, Rødkærsbro. Han byggede senere værksted og beboelse på den modsatte side af vejen, Søndergade 42, matrikel 10i. Ifølge BBR bygget 1930, værksteder i 1934 og 1968. Se mere i linket.

Else Marie Christine Vraa døde den 5.6. 1927, der står 59 år gammel, men da hun var født den 3.7.1860, må hun i 1927 have været knap 67 år gammel. Hun boede da i Brandstrup, ligesom ved FT 1925. -
Niels Christian Jensen Vraa døde godt et år senere, den 23.9.1928, 81 år, han stod da som aldersrentenyder i Viborg Domsogn, hvor han nok som enkemand har boet hos en af sine døtre, men han blev begravet på Elsborg Kirkegård ligesom sin hustru.

I 1960'erne havde Peter Wraa to brødre, Alfred, gift med Dagmar, og Arnold, gift med Esther, de begge boede i Århus, Arnold ejede udlejningsejendomme (ved FT i Viborg 1916 stod Arnold som tømrersvend). Der var tre søstre, Marie, Petra og Nora (Eleonora), hvoraf i al fald de to første damer var slagfærdige damer, der ikke gik af vejen for en diskussion med deres lillebror Peter. Petra boede i Århus sammen med datteren Tove, de to andre boede i Viborg. Marie havde dattteren Vilda (Alvilda) uden for ægteskab. Nora (Eleonora) var gift med Kristian, de boede i Viborg. De havde en datter Erna, gift med Henry, de boede i Viborg, han havde en forretning med bildæk. Anna og Peter havde i en periode en del selskabelig omgang med Erna og Henry. Erna havde en bror Berg, nok opkaldt efter sin afdøde morbror.  
Petra, hendes mand og datter Tove er begravet på Viborg kirkegård, søg Wraa.

Hovedoversigt

Ifølge Realregister fik Jens Christensen lyst skøde til Kvols matr. 14 den 4.4.1837. Han overtog gården efter sin far, som blev aftægtsmand, se tabellen nedenfor.

Ungkarl Jens Christensen, 28 år og gårdmand i Kvols, og Pigen Ane Marie Nielsdatter, 21 år og tjenestepige i Skalmstrup Mølle, blev gift i Feldingbjerg Kirke den 13.10. 1837  Ane Maries far var død, forloveren Laurs Nielsen var nok hendes svoger, som havde overtaget hendes fødegård. Den anden forlover, gårdmand Mads Nielsen, Kvols var født i Skalmstrup, Feldingbjerg sogn, i 1807.  De fik det første barn i 1840.

Ifølge Kirkebogen for Kvols blev Niels Christian Jensen født den 4.7 1847. Det ses også anført i Kirkebogen, at han den 13.5.1905 fik bevilling på navnet Niels Christian Jensen Vraa. Hans far Jens Christensen, og hans forfædre, har nogle steder i Kirkebogen tilføjet navnet Wraae eller Vraa, Vraae. Niels Christian blev konfirmeret i 1862, karakterer kundskab: mg x, flid og opførsel: mg..
Niels Christeians søn Peder f. 1902 fik i 1960'erne officielt ændret efternavnet til Wraa, efter at han havde brugt dette navn en årrække.

Jens Kristensen og Ane Marie boede i Kvols ved FT i 1840, 1845 og 1850, Jens' far Christen Jensen var der som aftægtsmand:

viborg, Fjends, Kvols, Qvols Bye, en Gaard, 14, FT-1840, C4671

viborg, Fjends, Kvols, Qvols bye, En gaard, 21, FT-1845, B7944

NB. Der var i Kvols sogn fra 1845 også en Jens Cristensen, husmand, men han var født 1814 i Taarup sogn.

Viborg, Fjends, Kvols, Kvols Bye, En Gaard, 16, FT-1850, D2592

Christen Jensen døde 1851.
Ved folketællingen i Kvols i 1860 boede Niels Christian som 13-årig på en gård hos sine forældre Jens Christensen og Ane Marie Nielsdatter, samt 5 søskende:

Familien var der også ved FT Kvols 1870 , men da boede Niels Christian ikke hjemme, han var heller ikke i sognet.

Niels Christian Jensen Vraa og søskende (ifølge Kirkebog for Kvols) var: Birthe Cathrine født 1840, Elsine Kirstine 1842, Niels Christian 1847, Johanne 1849, Jens Peter 1853, Jens Anton 1859.  Faddere var bl.a. moderens svogre, hun havde ingen brødre, faderens bror Christian og svoger Niels Iversen samt hans søsterdatter, desuden gårdmænd fra Kvols, herunder Mads Nielsen nævnt som forlover ovenfor.
Ingen af Niels Christians søskende var i Kvols ved FT 1880 og 1890, hvor han selv havde overtaget forældrenes gård.

Birthe Cathrine Jensen blev i 1865 gift med enke- og husmand Peder Christensen af Hald, Ørslevkloster sogn. Ved FT 1880 Ørslevkloster  var hun gift med den  jævnaldrende møllersvend Anders Kristian Jensen, de var blevet gift i 1868 efter at hendes første mand var død i 1867. Hun fik vist ingen børn. Ved FT 1890 Ørslevkloster var hun enke og husejer. -

Elsine Kirstine Jensen blev i 1866 gift med ungkarl Niels Peder Pedersen af Kobberup, de fik det første barn i Søby, Kobberup, i 1867.  Niels Peder, 42 år, døde i 1884 i Iglsø, fra 8 børn, de boede da på en gård i Iglsø, Fly sogn, hvor. Elsine Kirstine også var i 1890 og 1895 som enke. -
Nogle af Niels Christians søskende optrådte som faddere ved nogle af hans børns dåb i perioden 1880-1901. Det gælder søstrene Birthe og Elsine, benævnt ved deres mænds navne, samt broderen

Jens Anton Jensen f. 1859 blev ølhandler i Viborg .Ved FT 1906, 1916 og 1925 boede ølhandler Jens Anton Jensen i Sct. Matthias Gade 61, som han ejede og måske selv byggede, ifølge BBR matrikel 321a, bygget 1893. Nummeret 61 fandtes kke i 1890, hvor han var ølhandler i Rosenstræde. Han stod med kone og i 1906 2 døtre.  I 1916 var hans indkomst 3377 kr., hans formue 12000, og han betalte 288 kr. i skat. -

Jens Peter Jensen var i 1901 ungkarl i Hobro (?).

Jens Christensen Vraae døde ifølge Kirkebogen for Kvols den 13.4 1873 , 63 år gammel.--
Ane Marie, her med mandens efternavn Kristensen, boede i 1880 som 63-årig hos sønnen Niels Kristian, som omtalt ovenfor. Så Niels Christian overtog forældrenes gård.  Ane Marie var ikke på gården ved FT 1890. Ane Marie Nielsen døde 25.1.1894 i Kvols by, 77 år, enke efter gmd. Jens Christensen Vraa.

Vraa-tilnavnet, som var i Kvols sogn tilbage til 1600-tallet, ser hermed ud til at være forsvundet fra Kvols sogn. I 2012 var der ifølge Krak i postdistrikt 8831 Løgstrup, som Kvols og Taarup hører under, ingen med navn Vraa.

 På matrikelkort Kvols By 1815-1863 er på matrikel 14 påført navnet Christen Jensen Wraae, Jens Christensen Vraaes far (numrene No. 2 og No. 9 er overstreget. Der medhørte tilsyneladende også en parcel 14 beliggende nær Nybro Kro). - Matrikel Kvols By 14a er i dag Kvolsvej 21, 8831 Løgstør, ligger i Kvols By.

Niels Christian Jensen Vraas forældre var gårdmand Jens Christensen (Vraae), født 1809, og Ane Marie Nielsdatter, født 1816. De boede i Kvols.

Hovedoversigt

Christen Jensen Vraae blev født i Kvols i 1770, og Birthe Christensdatter i Borup, Taarup sogn, i 1777.

Ifølge Kirkebogen for Taarup var Christen Jensen af Kvols og Birthe Christiansdatter af Borup blevet trolovet og gift i 1798, forlovere Niels Sørensen (ses FT 1801 som tømmermand i Knud, 40 år gl.) og Hans Vraae. Hans Vraae var Christens farbror, Christens far var død året før. De overtog Christens fars gård, Christens mor boede hos dem, se tabellen.

Ifølge Kirkebogen for Kvols blev Karen Christensdatter født i 1799, konfirmeret 1815. - Jens i 1801, men han døde 3 år gl., - Mette Magrethe blev født i 1806.
Jens Christensen og tvillingebroderen Christian blev født i 1809, som sønner af Christen Vraae. Christian og Jens Christensen blev konfirmeret i 1824.

De boede i Kvols ved FT 1801, hvor de nok havde overtaget hans forældres gård:
viborg, Fjends, Kvols, Kvols sogn og by, , 10, FT-1801, B8072

De boede også på gården i 1834 i Kvols:
viborg, Fjends, Kvols, Kvols By, En Gaard, 21, FT-1834, C4549

Jens Christensen boede hjemme som 25-årig, men havde ved FT 1840 overtaget gården, han fik skøde på gården i 1837, se forrige sektion, og faderen Christen blev boende på gården som aftægsmand.

Jens Christensens søskende var ikke i Kvols sogn ved FT 1840.
Ved FT 1845 boede Jens' tvillingebror Christian Christensen f. 1809 som ugift skipper på gården. Ved FT 1850 var Christian Christensen skipper og husmand i Borup, Taarup sogn, gift med den 18 år yngre Kirsten Marie Pedersdatter, de fik flere børn, bl.a. en søn Jens Christian i 1850, han rejste som 15-årig til Viborg. . De ses ikke med navnet Vraa. Jens og Christian var faddere for hinandens børn.
Mette Magrethe Christensdatter f. 1806 blev gift i 1833 med skipper, styr- og husmand Niels Iversen, Hjarbæk, Vorde sogn, de var barnløse. Niels var fadder til nogle af Mettes brødres, Jens og Christian Christensens, børn.
Karen Christensdatter f. 1799 afrejste ifølge afgangslister fra Kvols den 1.11.1822 som 23-årig tjenestepige fra Taarupgaard .  1.11.1823 kom hun til Kvols fra Viborg.  1.8.1824 afrejste hun igen fra Kvols som gårdmand Christen Vraaes datter, 25 år gl., hun var blevet gift i Kvols 30.7.1824 med gårdmand Christen Jensen Strøm fra Borup, Taarup sogn, hvor de boede, hun var hans 2. kone. Hendes far Christen Vraae var en af forloverne.  26.5.1825 fik de sønnen Jens Christian, han døde 1 år gl.. 22.6.1828 fik de datteren Anne Marie, hvorefter moderen Karen Christensdatter døde den 5.7.1828, kun 29 år gl..  Ane Marie Christensdatter ses som Christen Vraaes plejedatter ved FT 1834 og 1840 ovenfor, hun var altså  hans barnebarn. Hun boede ved FT 1845 og 1850 i Borup, Taarup sogn hos sin far, gårdmand Christen Jensen Strøm, sammen med hans 3. kone Karen Jensdatter, de var blevet gift i Nørre Borris i okt. 1828. De havde tidligere haft 3 stedbørn boende,  - Ane Marie var i 1849, og i 1853 som tjenestepige i Viborg, gudmor eller fadder ved dåb af hendes morbror Jens Christensens børn.

Ifølge Kirkebogen for Kvols døde Birthe Christiansdatter den 6.4.1837, 60 år gammel og som kone til gårdmand Christen Jensen Vraae i Kvols. --
Christen Jensen Wraae var som nævnt fra FT 1840 aftægtsmand hos sønnen Jens Christensen, han døde den 11.10 1851, 81 år gammel og aftægtsmand i Kvols.

Da Christen Jensen i 1801 havde sin moder Else Christensdatter boende som enke, hun døde også hos dem, se nedenfor, havde Christen Jensen Vraa nok overtaget forældrenes gård, se næste sektion.

På matrikelkort Kvols By 1815-1863 er på matrikel 14 påført navnet Christen Jensen Wraae (numrene No. 2 og No. 9 er overstreget. Der medhørte tilsyneladende også en parcel 14 beliggende nær Nybro Kro). - Matrikel Kvols By 14a er i dag Kvolsvej 21, 8831 Løgstør, som ligger i Kvols By.

Niels Christian Jensen Vraas farfar og farmor var gårdmand Christen Jensen Vraae, født 1770, og Birthe Christensdatter, født 1777. De boede i Kvols.

Hovedoversigt

Christen Jensens forældre, Niels Christian Jensen Vraas oldeforældre på farfars side var Jens Christensen Vraae, født 1732, og Else Christensdatter, født 1739. Gaardbeboere i Kvols.

I 1787 boede Chresten Jensen som 17-årig hjemme hos sine forældre:
viborg, Fjends, Kvols, Kvols by, , 9, FT-1787, A3281

Ifølge Kirkebogen for Gammelstrup blev Jens Christensen Wraae af Kvols trolovet og gift med Else Christensdatter af Gammelstrup i 1763. Jens' svoger
Niels Skræder var en af forloverne. De overtog nok faderen Christen Sørensen Vraas fæste, han døde 1765, se næste sektion.

Ifølge Kirkebogen for Kvols blev Chresten født i 1770 som søn af Jens Vraae. Fasteren Else Wraae bar barnet, og fasteren Marens mand Niels Skræder var fadder.  
Christen havde søsteren Ane født 1773, samme faddere som hos Chresten, men Jens og Else havde haft flere børn, der var døde som små (Birgitte 1765*, Chresten 1767, mormor Ane bar barnet, Niels 1775, båret af  fasteren Maren, Laurs 1778, fadder Niels Skræder, se næste sektion).  
*Birgitte 1765 skulle ved dåben være båret af Konens søster Inger, men Inger var næppe Else Christensdatters søster, måske var hun svigerinde. Inger Nørgaard blev i 1860 gift med Laust Christensen, han kunne være Elses halvbror.

Ane Jensdatter af Kvols blev i 1802 gift i Kvols med Christen Andersen, 33 år, tjenestekarl på Ørredgaard, Fiskbæk sogn, forlover var Hans Christensen Vraae, gaardmand i Borup, f. ca. 1741, det var brudens farbror, hendes far var død. De boede i Kvols, hvor de fik datteren Ane Kirstine i 1803. En af fadderne var barnets morbror Chresten Vraa, Hans Vraas datter Birthe bar barnet. I 1804 fik de Else Marie, opkaldt efter mormor.

Jens Vraae døde ifølge Kirkebogen for Kvols i 1797, 65 år gammel.-- Else Christensdatter boede ved FT 1801, se ovenfor, hos sin søn Christen Jensen Vraae, hun døde i 1807, hun står kun anført som Chresten Vraaes moder, 65 år gammel. Christen overtog altså forældrenes gård.

Gården i Kvols By, som Niels Kristian Vraa derpå flyttede fra omkrng 1891, havde været i slægten i mere end 100 år, tilbage til Jens Christensen Vraa, født 1732 eller tidligere. På matrikelkort Kvols By 1815-1863 er på matrikel 14 påført navnet Christen Jensen Wraae, Niels Kristians farfar (numrene No. 2 og No. 9 er overstreget. Der medhørte tilsyneladende også en parcel 14 beliggende nær Nybro Kro). - Matrikel Kvols By 14a er i dag Kvolsvej 21, 8831 Løgstør, som ligger i Kvols By.

Christen Jensens forældre, Niels Christian Jensen Vraas oldeforældre på farfars side var Jens Christensen Vraae, født 1732, og Else Christensdatter, født 1739. Gaardbeboere i Kvols.

Hovedoversigt

Niels Christian Jensen Vraas tipoldeforældre ser ud til at være Christen Sørensen Vraa, født ca. 1697, og Beret Jensdatter.  Gårdfæster, Kvols

Ifølge Kirkebogen for Kvols blev der i 1732 født en Jens Christensen med far Christen Sørensen Vraa. Christen Sørensen Vraa var i 1728 blevet gift i Kvols med Beret Jensdatter.
Christen Sørensen/Vraa fik flere børn, foruden Jens 1732, opkaldt efter sin morfar, bl.a. Kierstine 1729, Maren 1735, Søren i 1738, opkaldt efter sin farfar, Hans 1742, Else i 1748.  

Sønnen Jens Christensen overtog nok som lige nævnt forældrenes fæstegård, han blev gift i 1763.

Maren Christensdatter Vraae født 1735 blev i 1764 gift med husmand Niels Sørensen f. 1736, han ses også som Niels Skræder. De var i Kvols by ved FT 1787. De havde børn, bl.a. Søren Nielsen f. 1766, . Blandt fadderne ved Sørens dåb var Niels Smed af Nyebro (Kro), hans kone bar barnet. Søren Nielsen blev senere gift med Niels Smeds datter Ane Kirstine Nielsdatter, de ses ved FT 1801 i Nybro, de overtog kroen. Søren Nielsen døde som kromand i Nybro i 1823, 57 år gl..
Niels Skræders kone af Kvols døde i 1800, 65 år gl., Niels Sørensen af Kvols døde i 1802, 65 år gl..

Hans Christensen Vraae f. 1742 blev i 1773 gift i Taarup sogn med Inger Jensdatter af Borup, hans bror, Jens Vraae af Kvols, var en af forloverne. Hans Vraae i Borup fik bl.a. søn Anders Hansen i 1774. Hans Christensen var ved FT 1787 og 1801 gaardmand i Borup.  Hans Wraae i Borup blev jordet i 1812, 71 år gl.. Hans søn Anders Hansen var barnløs, 60-årig gårdmand i Borup ved FT 1834.

Else Chrestensdatter f. 1748 blev gift 10.12 1780 i Kvols med Anders Sørensen. Anders Sørensen Fiskers kone Else, 34 år, døde 15.11.1781 i Kvols, 9.12. blev deres datter Karen døbt. - 15.1. 1784 blev Anders Sørensen gift med den ca. 20-årige Birthe Christensdatter fra Lundsgaard i Vorde sogn, de fik søn Chresten i Kvols i 1785. - 2.6.1786 blev Anders Sørensen, 26 år, jordet i Kvols, hans 4-årige datter Karen døde også. 15.8. samme år blev hans datter Else Kirstine døbt i Vorde, hvor moderen Birthe Christensdatter nu boede hos sine forældre på Lundsgaard som enke med sine 2 børn, de ses også der ved FT 1787. Else Christensdatter havde altså ingen arvinger. - Else Vraae bar sin nevø Christen Jensen Vraae ved hans dåb i 1770, se forrige sektion..

De øvrige børn ses ikke i Kvols sogn ved FT 1787.

Christen Sørensen Wraae var fæster af gård nr. 11 under Taarupgaard ifølge Jordebog 1758.

Chresten Vraae døde i Kvols i 1765, 68 år gammel, dvs. han var født ca. 1697. Sønnen Jens overtog nok fæstet, han blev gift i 1763.
Christen var måske ikke født i Kvols.

Niels Christian Jensen Vraas tipoldeforældre ser ud til at være Christen Sørensen Vraa, født ca. 1697, og Beret Jensdatter.  Gårdfæster, Kvols.

Vraa-tilnavnet i Kvols ser altså ud til at gå tilbage til 1700-tallet eller længere tilbage. Nogle slægtninge flyttede som vist til Taarup sogn. men her synes Vraa-navnet ikke ud til at være bevaret.
Der var i Fusager, Gammelstrup sogn, en Oluf (Olluf) Sørensen Wraae, født ca. 1700 (næppe født i Gammelstrup), død 1771, han var gift 2 gange og fik børnene Søren som døde 5 år gl., Niels, Maren, Ellin, dødfødt barn, Birgitte Marie i perioden 1744-1758.  De ses ikke med navn Wraae ved FT 1787 i Gammelstrup.

Hovedoversigt

Ved Jens Christensens dåb i  1732 blev han båret af Jens Christensens kone i Kvols. Det kunne være hans mormor. I så fald ville morfar, som han så vil være opkaldt efter, være
Jens Christensen, Niels Christian Jensen Vraas tiptipoldefar.

En Jens Christensen af Hospitalet blev jordet i 1750, 81 år gl., dvs. født ca. 1669.

Niels Christian Jensen Vraas tipoldeforældre ser ud til at være Christen Jensen, født 1695,  og Anne Laustdatter (Schonning), f. ca. 1706.  Gammelstrup.

Else Christensdatter f. 1739, gift med Jens Christensen Vraae f. 1732, Kvols, var ifølge ovennævnte født ca. 1740, og hun kom ved sit bryllup fra Gammelstrup. Ifølge Kirkebogen for Gammelstrup blev der i 1739 født en Else med far Christen Jensen af Gammelstrup.

Måske førte  Christen Jensen indtil sit giftermål tilnavnet Tastum, lige som hans far og nogle af hans søskende gjorde, se næste sektion

1. Christen Jensen og Maren Larsdatter var blevet trolovet og gift i 1727, hun var måske hans stedsøster. De fik dødfødt dreng 7.3.1728. Laust blev døbt 24.4.1729, opkaldt efter sin morfar, hvorefter Maren Larsdatter blev jordet 27.4.1729, 27 år gl..

2. Christen Jensen blev gift igen, Christen Jensen, Gammelstrup og Ane Laustdatter Schaaning blev ifølge Kirkebogen for Vroue sogn trolovet i nov. 1731, forlovere var deres fædre, Jens Pedersen og  Lauritz Schaaning.. De blev viet der 13.1.1732..

Ved introduktion i Kirkebogen for Gammelstrup efter følgende børns fødsler stod moderen som Anne Laustdatter, de fik  10.8.1732 2 dødfødte børn, - Maren blev født i 1734, hun døde 1744, - Jens i 1736, opkaldt efter farfar, han døde 1738, - Else Christensdatter blev som nævnt født i 1739, opkaldt efter mormor?- Jens 1741, - Laust 1743, opkaldt efter den nye morfar - Christen Christensen 1748.  Ane bar som konens mor Else Christendatters søn Christen i 1767.   Faderen stod ved børnenes dåb som Christen Jensen.
Faddere for ovennævnte: Peder Jensens hustru bar Else ved dåben, og under navnet Mette Pedersdatter bar hun Laust 1743, Peder Jensen kunne være Christen Jensens bror, Peder Jensen var også fadder for Jens 1741 sammen med Jens Schonning fra Mønsted, hvis hustru Else Pedersdatter bar Christen 1748. - Maren f. 1734 blev båret af Anne Mogensdatter, Jens Schonnings hustru fra Mønsted, Laust Schonning fra Wrøe (Vroue) var fadder, - Jens f. 1736 blev båret af Christens hustrus søster, Maren Laustdatter af Wrøe (nu Vroue), Laust Skonning fra Wrøe var fadder, se nedenfor. - Christen Jensen var ofte fadder ved andre børns dåb i Gammelstrup i 1730-40'erne, dog ikke for Christen Christensen Nørgaards børn.

Christen Jensen i Gammelstrup blev jordet 23.6.1754, 61 år gl. (97), dvs. født ca. 1693 (1695, se nedenfor).
Hans enke, Anne Schonning, ca. 48 år, blev blev 8.8.1754 trolovet med den ca. 26-årige Mogens Jensen i Gammelstrup. Hendes bror Jens Schonning af Mønsted var en af forloverne. Den anden forlover var Jens Thomesen i Sparkiær, han kunne være gommens far. De fik ikke børn. - Anne Schonning var i 1757 og 1772 fadder for børn i Gammelstrup .
Anne Schonning i Gammelstrup blev jordet 29.11.1775 (98), 69 år gl., dvs. født i 1706.   Enkemanden Mogens Jensen og den 20 år yngre Maren Mogensdatter, begge Gammelstrup, blev trolovet 10.1.1776, de ses med 4 børn ved FT 1787 i Gammelstrup By , hvor han var 59-årig husmand og daglejer. De ses ikke ved FT 1801.   
Så de fortsatte ikke Christen Jensens gård.  Måske gjorde sønnen  Christen Christensen/Nørgaard, 1748-1796, som blev gift samme år (1775), se nedenfor.

Se mere i link.

Christen Jensen og Annes børn:

Laust Christensen Nørgaard f. 1729, søn af første kone. Han var ved FT 1787  gårdbeboer i Gammelstrup, 60 år gammel. Han var gift 2 gange, men fik vist ingen børn, Ses ikke ved FT 1801. Se link

Else Christensdatter f. 1739, gift med Jens Christensen Vraae f. 1732, Kvols, som allerede nævnt ovenfor. De hørte til anerene.

Søn Christen Christensen/Nørgaard f. 1748 var blevet trolovet 10.11.1775 og var gårdbeboer i Gammelstrup ved FT 1787. Se videre i links: Christen Christensen/Nørgaard, 1748-1796, søn af Christen Jensen 1695-1754 (uden tilnavn Nørgaard) kan via efterkommere følges på matr. 4 og gården Nørgaard til efter 1901, så er det sandsynligt, at han selv har boet der. Se mere i linket.
Gammelstrup matr. 4e er nuværende Birkesøvej 11, 7850 Stoholm J.  4a er Birkesøvej 19. Gården hedder Nørgaard, se mere i linket.

Jens Christensen f. 1741 ses ikke ved FT 1787 og 1801 og fik næppe børn i sognet.
Laust Christensen, f. 1743. Der var ved FT 1787 også en yngre Laust Christensen, 40,  f. ca. 1743, i Fusager, Gammelstrup sogn, gaardbeboer, gift med Mette Jensdatter , 54.  Ses ikke ved FT 1801.

Det kunne tyde på, at flere af Christen Jensens sønner førte navnet Nørgaard.

Niels Christian Jensen Vraas tipoldeforældre ser ud til at være Christen Jensen, 1695-1754,  og Anne Laustdatter (Schonning), f. ca. 1706.  Gammelstrup.  
Måske førte Christen Jensen  tilnavnet Tastum., indtil han blev gift i 1727, derpå ses han kun med navnet Christen Jensen.  Nogle af hans sønner brugte navnet Nørgaard.

Se videre om  Nørgaard i Gammelstrup By.

Hovedoversigt

Niels Christian Jensen Vraas tiptipoldeforældre kunne være Jens Pedersøn Tastum og Anna Nielsdatter, født 1663. Gammelstrup.

Ifølge Kirkebogen for Gammelstrup blev der i januar 1695 døbt en Christen (Jensen), med far Jens Pedersøn.

Jens Pedersøn og 1. hustru Anna Nielsdatter i Gammelstrup blev trolovet og gift i 1689. Ingen af deres fædre var forlovere.   Anne Nielsdatter født ca. 1663. Jens Pedersens fødsels- og dødsdato kendes ikke.
Jens Pedersøn fik også børnene: Peder 1690, død samme år - Peder Jensen* 1691, opkaldt efter farfar - Christen Jensen som nævnt 1695, han var ane, se ovenfor,  Mette Pedersdatter i Tastum bar barnet, hun kunne være en faster, - Peiter 1698, jordet 18.3.1705, - Niels 1702, far Jens Pedersen Tastum af Gammelstrup, samme fik Peiter Jensen døbt 15.11.1705.- Jens Pedersøn fik Niels Jensen i 1707.  - Peder Pedersøn og Jens Pedersøn var flere gange faddere ved dåb i Gammelstrup i perioden. De kunne være brødre.
Jens Pedersøn Tastums hustru, Anna Nielsdatter af Gammeltoft døde i 1715 (92), 52 år gl., dvs. født ca. 1663.
Samme år, 1715 (78), blev Jens Pedersen Tastum, , gift med 2. hustru, Anne Jensdatter (ca. 45 år gl.) af Gammelstrup, som også havde været gift før, i 1726 blev hendes datter, Jens' steddatter, Maren Lassdatter omtalt, se lige ovenfor***. Det kunne være hende, der i 1727 blev gift med Jens Pedersens søn, stedbroderen Christen Jensen, se ovenfor.
Anne Jensdatter blev jordet i Gammelstrup i 1754, 84 år gl., dvs. født ca. 1670.

***(Maren Lassdatters far, altså Anne Jensdatters første mand, kunne være Las Nielsøn af Gammelstrup, død 1713, 48 år gl., f. ca. 1665. ).

*Sønnen Peder Jensen Tastum   f. 1691 og Else Jacobsdatter af Gammelstrup blev gift i 1718 (78, deres fædre var ikke forloveree), de fik søn Jens i 1720 (19), opkaldt efter farfar.  Else blev jordet 3.6.1722, 23 år gammel. - 
Peder Jensen skulle derpå ifølge diverse opgivelser være blevet gift med Mette Pedersdatter, mor til Anne
Peder Jensen af Gammelstrup fik Else 9.5.1723  (23) , opkaldt efter første kone,  Anne i 1726 Anne  opkaldt efter farmor, Peders stedsøser,  Jens Tastums steddatter Maren Lassdatter*** af Gammelstrup bar barnet Peders stedmor og bror Christen Jensen Tastum** deltog også ved dåbene.  Anne døde 1758 i Stoholm,  gift med Jens Wolfsen, der også var ane.
Peder Jensen fik søn Peder i 1727, ), blev båret af Maren Larsdatter***, der var broderen Christen Jensens første kone, død 1729, Christen Jensen var fadder.  En Peder Pedersen (f. 1727) fik søn Peder Pedersen døbt 7. 9.1757 (38), en fadder var Anne Schonning, hans farbrors kone. Jørgen døbt 7.10. 1759, Mette døbt  16.5.1762  (39). Peder Pedersen begravet 17.7.1763. 36 år (98).   En enke Maren Pedersdatter blev 11.3.1764 trolovet i Gammelstrup  med Jacob Andersen Nonbo, en forlover var Peder Jensen. Det kunne være Peder Pedersen enke, der blev gift igen, Jacob Andersen Nonbo fik søn Peder i 1765 (opkaldt efte konens første mand). Han fik Anne i 1766.
Kun Jørgen ses ved FT 1787, 26, svagelig tjenestekarl. Øvrige efterkommere ses ikke ved FT 1787 Gammelstrup
1732  Peder Jensens Thomas født (28) , død 1733.  
Peder Jensen var forlover i 1741 (80),  og i 1760 (81) for sin nevø, han var da ca. 69 år gl..  Peder Jensen og hustrus dødsdatoer kendes ikke.

Peder Jensen var også fadder for nogle af Christen Jensens børn.  

** Måske boede Christen Jensen Tastum i 1726 endnu hjemme hos faderen, der førte navnet Tastum. Christen blev som vist ovenfor gift i 1727, derpå ses han kun med navnet Christen Jensen, uden Tastum. .

Måske har Peder Jensen Tastum overtaget fadererens sted (kan ikke følges til FT 1787 eller senere), så broderen Christen Jensen, se forrige sektion, har overtaget en anden gård.
Tastum er en lokalitet i Kobberup sogn, ca. 8 km VNV for Gammelstrup, hvor en ane nok oprindeligt var kommet fra. Tilnavnet forsvandt nok fra Gammelstrup i løbet af 1700-tallet.

Niels Christian Jensen Vraas tiptipoldeforældre kunne være Jens Pedersøn Tastum,  og Anna Nielsdatter, født 1663. Gammelstrup.

Niels Christian Jensen Vraas tiptipoldefar kunne være Laurits/Laust Schonning/Skonning/Schaaning/Skaaning. Vroue.
Han kunne være identisk med Lars Christensen Schonning død i Vroue i 1741, 66 år gl., dvs. født ca. 1675.

Anne Laustdatters (f. ca. 1706) forlover ved hendes trolovelse i Vroue i 1731 var Laurits Schaaning (Skonning), han kunne være hendes far.

Anne Laustdatter/Skonnings (f.ca. 1706) slægtsforhold:
Annes søster Maren Laustdatter, f. ca. 1713, fra Vroue, bar Annes søn Jens i 1736, deres far Laust Skonning fra Vroue var fadder.
Maren Larsdatter Schoning blev trolovet i Vroue i 1740 (14) med Christen Pedersen fra Feldingbjeg, forlover var Jens Lauritsen Schoning af Mønsted (hendes bror) og Laurits Madsen af Fellingberg.  Mettes far døde Vroue i 1741, så de kan have overtaget hans sted. . 1744 (45) Christen Pedersen Schonning i Wroue fik datter Ane, blandt faddere var Christen Jensen fra Gammelstrup, moderens svoger . Christen  Schonning fik datte Anne Marie i 1747.  Ane Skonning fra Gammelstrup bar Christen Pedersens søn Laurits ved hans dåb i Vroue i 1751 (50), en fadder var Jens Skonning fra Mønsted.
Christen Pedersens kone Maren Lausdatter døde i Vroue 1765 (12) , 52 år gl., dvs. født ca. 1713. I 1768 (20) blev Christen Pedersens 6 uger gamle søn begravet og hans (nye) kone introduceret. De fik datter Marie Cathrine Christensdatter 1770.  Anna 1772 (28). hun blev båret ved dåben af sin søster Anna, se lige ovenfor. I 1778 døde Christen Pedersens Thomas 3 uger gl.. Christen Pedersen, gaardmand i Vroue, døde 1782 (66), 70 år gl,. f. 1712.  1783 (91) blev Christen Pedersens enke Mette Thomasdatter gift med Jens Jensen, Jens Espersens søn i Vroue. Samme år fik Jens Jensen et dødfødt  barn.  De to døtre Marie Cathrine og Anna Christensdatter ses sammen  med moderen, og stedfaderen, ved FT 1787 i Vroue:
Viborg, Fjends, Vroue, Vroue by, 8, 8, FT-1787, C4126

*Det var nok Jens' bror Esper Jensen, der ved FT 1787 var 30-årig gaardbeboer i Vroue, med moderen på aftægt som enke. Esper havde efterkommere, hans navn ses på matrikelkort Vroue By 1815-1864.

De ses alle 4 ved FT 1801, han som gaardbeboer og sognefoged, 39, døtrene var da omkring 30 år gl. og ugifte. Den videre skæbne kendes ikke. Deres navne ses tilsyneladende ikke i Kirkebogen forVroue efter 1801.  Hvis den gård, de boede på, havde været Mettes far Laurtits Skonnings, var den altså gledet ud af slægten.
NB der var ved Vroue FT 1787 og 1801 en jævnalderende Jens Jensen, fra Vittrupgaard, Vroue. Han havde efterkommere i sognet. Hans navn ses på matrikelkort Vittrup, Vroue, 1815-1864.

Jens (Lauridsen, Laursen) Schonning, f. ca. 1701, fra Mønsted og hans hustruer Anne Mogensdatter/Else Pedersdatter var fadder/bar ved dåb af Anne Laustdatters børn. se ovenfor.
Jens Laurssen Skonning i Mønsted blev gift i 1733 (Mønsted 114. 122) med Johanne Mogensdatter, i 1748 var han gift med Else Pedersdatter, og i 1750 blev Jens Laursen Schanning og Maren Sørensdatter af Borup gift i Mønsted. Han fik flere børn, bl.a.Niels i 1735 (dupl 162), i 1738, Jacob 1741. Else 1742, Laurs 1743, Johanne 1848 (opkaldt efter første kone), Else 1751 (opkaldt efter kone nr. 2), han fik altså børn med alle 3 koner. Især lokale folk var faddere. Jens Schaanings hustru i Mønsted døde 1766, 56 år gl.. Jens Skonning i Mønsted døde i 1774 73 år gl., dvs. født ca. 1701 (dupl. 250). 1775 døde ogdå sønnen Niels Skonning i Mønsted, 40 år, samme år blev Niels Schaanings enke i Mønsted trolovet med Jens Pedersen fra Flye. De ses ved FT 1787 Mønsted, gaardbeboere, kone var Mette Marie Pedersdatter, 45, med to børn Else og Niels, Nielsdatter/Nielsen, 13 og 11 år gl., fra hendes ægtesksb med Niels Skonning. Jens Pedersen, f. 1752, og Mette Marie ses også ved FT Mønsted 1801, med to fællesbørn, herunder Peder Jensen, f. 1784. Denne Peder Jensen Skonning/Skaanning ses som gårdmand med familie ved FT 1834 Mønsted, ved FT 1840 var han enke- og aftægtsmand og gården var afhændet.  På matrikelkort Mønsted 1815.. ses Peder og Jens Skaanings navne på matr. 13a, med gård beliggende i Mønsted By. . Det er nuværende Sportsvej 17. Det kan have været her, at Jens Laursen Skonning boede. Hans efterfølgere annekterede altså navnet Skonning.

Så Anne Laustdatter (Skonning)i Gammelstrup, Maren Laustdatter i Vroue og Jens Lauritsen/Larsen i Mønsted, med tilnavn Schonning/Skonning, var nok søskende, og deres far var Laurits Schaaning/Schonning/Skonning i Vroue.

Laurits Skonning i Vroue havde også en søn Christen død 1718, 18 år gl., dvs. født ca. 1700, nok opkaldt efter sin farfar.  . Jens Skonning blev født ca. 1701, se ovenfor. Laurits Skaaning fik et barn i Vroue i 1702. En Maren Lauridsdatter døde 1702?  Ane Schonning blev født ca. 1706, se ovenfor. Maren Lausdatter blev født ca. 1713.  Der mangler sider i Kirkebogen for Vroue først i 1700-tallet, bl.a. for døbte 1703-1715.

Niels Christian Jensen Vraas tiptipoldefar kunne være Laurits/Laust Schonning/Skonning/Schaaning/Skaaning. Vroue.
Han kunne være identisk med Lars Christensen Schonning død i Vroue i 1741, 66 år gl., dvs. født ca. 1675.

En Else Skonning døde i Vroue i 1747, 84 år gl., dvs. født ca. 1663.  Måske var hun Laurits' kone. Hun ville ganske vist være ca. 50 år ved datteren Marens fødsel i 1713. Elses datter Ane Laursdaters datter Else Christensdatter f. 1739 kunne i så fald være opkaldt efter sin mormor.

En Christen Pedersen Schonning fik datter Ane i Vroue i 1744, og Christen Schonning fik Ane Marie i 1747.  Christen ses ikke ved FT 1787.  

Der var ingen med navn Schonning eller lignende var FT 1787 i Vroue og Mønsted. Ses dog ved FT 1834 i Mønsted, se ovenfor.

Se kort  over sogne i Viborg Amt

Hovedoversigt

 Birthe Christiansdatters forældre, Niels Christian Jensen Vraas oldeforældre på farmors side var
Christian Jensen, født 1747, og Mette Christiansdatter, født ca. 1750. Gårdbeboer i Borup, Taarup sogn.

Niels Christian Jensen Vraas farmor Birthe Christiansdatter var ifølge FT 1801 og 1834 ovenfor født ca. 1778, hun kom ved sit bryllup fra Borup, Taarup sogn. Kirkebogen for Taarup viser Birthe som født i  1777, faderen står som Christian Jensen, Borup. Den eneste Birthe Christiansdatter i Viborg Amt i 1787 ses her:
Viborg, Fjends, Taarup, Borup by, , , FT-1787, C4124  

Sønnen Jens Christian, 13 år, og datteren Karen, 7 år, ses ikke ved FT 1787 i Taarup.

Christian Jensen var først gift med Birthe Chrestensdatter af Borup, gift i 1770, men Christian Jensens kone af Borup døde i 1772, 27 år gl..

Christian Jensen og hans nye kone Mette Christiansdatter var Birthes forældre, de boede også i Borup by ved folketællingen i 1801:

Viborg, Fjends, Taarup, Borup by, , 5, FT-1801, B8071

Ifølge Kirkebogen for Taarup fik Christian Jensen i Borup børnene: Dorthe 1771, døde 4 dage gl., med den første kone, med Mette Christiansdatter Christian 1774, opkaldt efter morfar, død samme år, Jens Christian 1775, Birthe i 1777, opkaldt efter Christians første kone,  Karen i 1780, Christian 1784.

Deres datter Birthe Christiansdatter blev gift 1798 med Christen Jensen Vraae og boede i Kvols ved FT 1801, se ovenover.
Karen Christiansdatter af Borup f. 1780 blev i 1809 gift med ungkarl Niels Nielsen Fischer fra Kvols. De fik en datter Karen i Kvols i 1810. Karen, 23, boede ved FT 1834 hos sin far , boelsmand og forhen skipper, Niels Fisker, 78 år gl.. Han havde da en ny kone.
Sønnen Jens Christian Christensen f. 1775 ses ikke i sognet.

Ifølge Kirkebogen for Taarup blev Christian Jensen i Borup begravet den 13.5. 1811, 64 år gammel, f. 1747, og hans søn Christian 18 dage senere, 26 år gl.,(f. 1785).
Navnet Christian Jensen (død 1811) ses ikke på matrikelkort Borup By, Taarup, 1815-1864.

Ifølge Kirkebogen for Kvols døde Mette Christiansdatter den 13.2. 1815, 66 år gammel; f. 1749, hun opholdt sig da hos gårdejer Christen Wraae i Kvols, så hun må være flyttet til svigersønnen og datteren Birthe Christiansdatter i Kvols (se ovenover) efter hendes mands død i Borup i 1811.
Ingen af børnene ses i Taarup sogn ved FT 1834, så familien har nok forladt gården, sønnen Christian døde som vist i 1811.

Birthe Christiansdatters forældre, Niels Christian Jensen Vraas oldeforældre på farmors side var
Christian Jensen, født 1747, og Mette Christiansdatter, født ca. 1750. Gårdbeboer i Borup, Taarup sogn.

Hovedoversigt

Ifølge Kirkebog Taarup fik Jens Povelsen  i 1747 en søn Christian (1746 Jens Povelsens Mette død 10 uger gl., 1751 søn Poul/Povel, opkaldt efter sin farfar, 1754 Jens, sønnerne døde 4 og 1 år gamle).

Jens Povelsen var gift 3 gange:

1. Jens Povelsen kone, 40 år, af Borup, døde 1756, hun må have været ovennævnte børns mor, hendes navn er ikke nævnt, de blev næppe gift i Taarup sogn.

2. Jens Povelsens kone Karen døde i 1758, 27 år og 31 mdr. gl.

3. Jens Povelsen blev gift i 1759, med Dorthe Jensdatter, de fik vist ingen børn.

Jens Povelsen i Borup blev i 1763 angivet til at skylde 1 rigsdaler i forbindelse med et boskifte
Jens Povelsen af Borup døde i 1782, 72 år gl., dvs. født ca. 1710.
Jens Povelsens enke døde i 1797, 70 år gl., hun boede ved FT 1787, som Dorthe Jensdatter, 65 år, hos stedsønnen Christian Jensen , se ovenfor.

Niels Christian Jensen Vraas tipoldefar kunne være Jens Povelsen, født 1711.   Borup, Taarup sogn.

Niels Christian Jensen Vraas tiptipoldeforældre kunne være Poul Jensen og Mette Sørensdatter. Borup, Taarup sogn.

Hovedoversigt

Niels Christian Jensen Vraas mor, Ane Marie Nielsdatter og hendes forældre.

Niels Christian Jensen Vraas morfar og mormor ser ud til at være gårdmand Niels Jensen, født ca. 1760, og Johanne Laustdatter, født 1775. De boede på Stoholmgård, i Stoholm, Feldingbjerg sogn.

Som vist ovenfor var Ane Marie Nielsdatter i 1840 blevet gift med Jens Christensen, og hun står som født i Feldingbjerg sogn i ca. 1816. De hørte til anerne, se linket.

Anne Marie Niels Datter står opført som døbt i Kirkebogen for Feldingbjerg i 1816, hvor hendes far var Niels Jensen og moderen Johanne Laurids Datter i Stoholm.  Niels Jensen blev født i 1760 i Stoholm, Feldingbjerg sogn  Johanne Lauridsdatter blev født 1775 i Sparkær, Borris sogn.

Niels Jensen fra Stoholm og Johanne Lauridsdatter fra Skalmstrup Mølle blev trolovet i juni og gift i august 1797 ifølge Kirkebogen for Feldingbjerg,

De overtog nok en del af hans fars gård, der var blevet delt i 2 Stoholmgårde.

Niels Jensen og Johanne, her Laustdatter i stedet for Lauridsdater, findes ved folketællingen i 1801 på en Staaholmgaard i Stoholm, Feldingbjerg sogn:
viborg, Fjends, Feldingbjerg, Staaholmgaarde, , 25, FT-1801, B8070  

De fik, foruden Anne Marie i 1816, nævnt ovenfor, også Johanne 1797, opkaldt efter farmor, konfirmeret 1815, - Anna Nielsdatter 1800, konfirmeret 1816, - Laust (Lauritz) 1803, opkaldt efter morfar, døde 10 uger gl.. - Karen 1805, konfirmeret 1819, - Jens Nielsen 1812, opkaldt efter farfar, Jens døde 1813.

Ane Marie var i 1834 muligvis tjenestepige på en gård :
viborg, Fjends, Feldingbjerg, Feldingbjerg Sogn, Sønder Feldingbjerg, en Gaard, 21, FT-1834, C4538

Ane Marie var tjenestepige i Skalmstrup Mølle, Feldingbjerg, ved sit bryllup den 13.10. 1837 med Jens Christensen.

Ifølge Kirkebogen for Feldingbjerg døde Niels Jensen den 13.10 1833, 74 år gammel, aftægtsmand i Stoholm.

Ved FT i Feldingbjerg i 1834 og til og med FT 1845 boede Johanne (fødeår ifølge disse folketællinger 1774, 1775, 1772) hos sin datter, Ane Nielsdatter, f. 1800, og svigersøn, Laust Nielsen, ifølge Realregister Fjends-Nørlyng Herredsfoged,  1830 Feldingbjerg - 1910 Feldingbjerg, 2. serie, Stoeholm (48) fik Laust Nielsen skøde på Staaholm 1a i 1831. Laust Nielsen fra Troelstrup og Anne Nielsdatter fra Stoholm var blevet gift i 1827, hendes far Niels Jensen var forlover.
Se mere i linket 1845, Svigersøn Laust Nielsen havde fået skøde til Niels og Johannes gård i Stoholm i 1831 (Niels Jensens sønner var som vist døde).  -

Viborg, Fjends, Feldingbjerg, Staaholm (Stoholm), En gaard, 17, FT-1845, b7940   Der var 2 Staaholmgaarde.

Deres søn Laust Laursen, fik skøde til Stoholm 1a i 1874.
Ved FT 1880 og 1890 var Laust og Anes søn Laust Laursen f. 1842 , skøde til Stoholm 1a 1874 (se realregister ovnefor), gift og med børn Anne og Laust Laursen,, på gården i Stoholm, og indtil 1895,
hvor Niels Peder Nielsen, svigersøn og gift med datteren Anne, fik skøde til gården. De ses på Stoholmgaarde, matr. 1a, ved FT 1901 Feldingbjerg-Stoholm. Laust Laursen f. 1842 var der som bedstefar og aftægtsmand,  og Annes bror Laust Laursen f. 1879 var der som tyende. De ses også på matr. 1a ved FT 1906, men samme år.
1906. fik Jens Mortensen skøde på 1a, så gården gik ud af slægten. Ældste nuværende bygnignet på 1a er ifølge BBR fra 1870.
Gården havde derved havde været i slægten noget over 100 år, se Jens Volfsen nedenfor. Gården var Anne Marie Niels Datters fødegård, og hendes far og farfar havde boet der. . -

Niels og Johannes øvrige børn (døtre) var ikke i Feldingbjerg sogn ved FT 1834 og 1845.
Johanne Nielsdatter f. 1797 ses ved FT 1845 i Mønsted sogn, gift med gårdmand Ole Sørensen, de havde børn.
Karen Nielsdatter f. 1805 var først gift med gårdmand Christen Thomesen i Søbye, Kobberup sogn, dernæst fra 1832 med gårdmand Peter Troelsen sammesteds, han var tjenestekarl ved brylluppet. Hun havde børn i begge ægteskaber.

Johanne Lausdatter døde i 1849 ifølge Kirkebogen for Feldingbjerg.

Der var fra FT 1801 2 Staaholmgaarde. Staaholmgaarde ser ud til at være nuværende Ågade 9A og 9B, 7850 Stoholm Jyll., henholdsvis Stoholm, Feldingbjerg, matr. 1a og 2a. - Niels Jensen/Laust Nielsen boede på den førstnævnte. De to gårde ligger i dag i den østlige udkant af Stoholm by, meget af deres jorder, især for 1a, er udstykket, se linket

Niels Christian Jensen Vraas morfar og mormor ser derfor ud til at være gårdmand Niels Jensen, født ca. 1760, og Johanne Laustdatter, født 1775. De boede på Stoholmgård, i Stoholm, Feldingbjerg sogn.

Hovedoversigt

Niels Christian Jensen Vraas oldeforældre på morfaderens side ser ud til at være
gårdbeboer Jens Volfsen, født 1725, og Johanne Nielsdatter, født ca. 1731. De boede i Stoholm, Feldingbjerg sogn.

Jens Wolfsens datter Else Kirstine blev født i 1755 og Mette Kirstine blev født i 1757, begge i Stoholm*. Deres mor var Ane Pedersdatter fra Gammelstrup sogn, som Jens Wolfsen var blevet gift med i 1755, hun døde i 1758. Ane var sønnedatter af anen Jens Pedersen Tastum.
Ifølge Kirkebogen for Dommerby blev Jens Volfsen af Stoholm og Johanne Nielsdatter af Dommerby gift i 1759.  

Niels Jensen blev ifølge Kirkebogen for Feldingbjerg født i 1760, fader Jens Wolfsen af Stoholm. Han fik flere børn, se tabellen.

I 1787 boede Niels Jensen som 27-årig hos sine forældre i Stoholm, Feldingbjeg.
viborg, Fjends, Feldingbjerg, ..holm, Stoholm, , FT-1787, C4115  Se original

* Ifølge Kirkebog for Feldingbjerg født i Stoholm.

Jens og Johanne kan ikke findes ved FT 1801. - Ifølge Kirkebogen for Feldingbjerg døde i 1808 Jens Wolfsens hustru, Johanne Nielsdatter af Stoholm, 78 år gammel. -- Jens Wolfsen fra Stoholm døde i 1811, 86 år gammel (født 1725). - Læs skrift om Jens Volfsen.

Sønnen Niels Jensen, gift 1797, boede ved FT 1801 som vist ovenfor på den ene Stoholmgård, han havde overtaget faderens gård.
Hans søster Anne Jensdatter f. 1761 boede på den anden gård, gift med gaardbeboer Søren Pedersen.
Se FT 1801 med 2 Staaholmgaarde. Staaholmgaarde ser ud til at være nuværende Ågade 9A og 9B, 7850 Stoholm Jyll., henholdsvis Stoholm, Feldingbjerg, matr. 1a og 2a.

Øvrige børn:
Marie Jensdatter, f. ca. 1774, blev ifølge Kirkebog for Feldingbjerg gift år 1800 med Christen Jensen/Aistrup. En forlover var Søren Pedersen, der boede på den ene Staaholmgaard, Maries bror Niels boede som vist på den anden Staaholmgaard, hvor hendes far også havde boet. Christen og Marie, 29, var ved FT 1801 bonde og gårdbeboer i Nørre Feldingbjerg by.Christen Jensen var født på Aistrupgaard, Kobberup sogn, i 1774. Det er måske gennem konens familie, at han er blevet etableret i Nørre Feldingbjerg.
Anne (Esther) Jensdatter, 32, deres tjenestepige ved FT 1801, kunne være Maries søster.
Anne Jensdatter, f. 1760, se ovenfor.
En Kirsten Jendatter, 35, var ved FT 1801 husmandskone i Skalmstrup.

Halvsøster Else Jensdatter f. 1755 boede også på en gård i Nørre Feldingbjerg. Gift i 1783, 28 år, som Jens Wolfsens datter fra Stoholm med ungkarl Niels Pedersen fra Nør Fellingbjerg (f. ca. 1756. En Niels, søn af Peder Andersen og Johanne Nielsdatter af Troelstrup, Feldingbjerg sogn, blev født i 1757).
En Mette Jensdatter f. ca. 1757 ses ved FT 1787 gift med gaardbeboer Peder Jensen i Sønder Fellingberg.

Niels Christian Jensen Vraas oldeforældre på morfaderens side ser derfor ud til at være
gårdbeboer Jens Volfsen, født 1725, og Johanne Nielsdatter, født ca. 1731. De boede i Stoholm, Feldingbjerg sogn.

Hovedoversigt

Niels Christian Jensen Vraas tipoldeforældre ser ud til at være
Vulf/Volf/Wolf Christensen, født 1688, og Kirsten/Kirstine Lauridsdatter, født ca. 1694, Gårdfæster, Feldingbjerg sogn (Faurholt og Stoholm).

Ifølge Kirkebog for Feldingbjerg blev der døbt en dreng Jens i 1725 med forældre fæster Vulf/Volf Christensen og Kirsten/Kirstine Lauridsdatter.  De fik flere børn, bl.a. en søn Christen i 1718, nok opkaldt efter sin farfar (forældre fæster Volf Christensen af Faurholt og Kirstine Lauridsdatter). Han døde 1720, en ny Christen blev født samme år (Wulf Chrisrensen ig Kirsten Lauridsdatter). Laurids blev født 1723, nok opkaldt efter morfar (fæster Vulf Christensen af Faurholt og Kirsten Lauridsdatter). Jens blev som nævnt født i 1725, han var nok opkaldt efter sin oldefar på farfars side. Christen og Laurids døde i 1726, en ny Christen blev født 1728 (her stod moderen som Ivarsdatter, eller stod hun som Kirsten Lauridsdatter). Mette Volfsen blev født i 1731, far Wolf Christensen, Nør Felllingbjerg. Der stod fæster Vulf Christensen af Faurholt* ved flere børns dåb.

Volf'es far Christen Jensen Faurholt* døde i Feldingbjerg sogn i 1725, 69 år gl..

Jens Volfsen af Stoholm blev konfirmeret i 1746, Christen Volfsen af Stoholm i 1751
(der var også konfirmerede fra Faurholt (Jens Jensen og Mette Christensdatter af Fourholt i 1746, Karen Jensd. af Fourholt 1751)).

Det kunne således tyde på, at familien er flyttet fra Faurholt (Nørre Feldingbjerg) til Stoholm før 1746. -Volf'es søn Christen Wolfsen og hans sønnedøtre Else og Marie Jensdatter ses senere på gårde i Nørre Feldingbjerg.

Jens Volfsen blev som vist ovenfor gårdbeboer i Stoholm, gift 1759, hvor han ses ved FT 1787. Måske havde han overtaget faderens gård.

Ifølge Kirkebogen for Feldingbjerg 1766 begravedes Wulf Christensen af Stoeholm 79 år (født 1687), og i 1770 Kirsten Lauridsdatter, enke efter Wolf Christensen af Stoeholm, 76 år (født 1694).

Sønnen Christen f. 1728 fik børn fra 1765 og var som Christen Wolfsen, 59, bonde og gårdbeboer med familie i Nørre Feldingbjerg By ved FT 1787, han var der også ved FT 1801 som bonde og gårdbeboer, 73 år, bl.a. sammen sønnen Knud Christensen.
Matrikelkort Nr. Feldingbjerg By, Feldingbjerg, 1815-1863, viser matrikel No. 3a med navnet Knud Christensen påskrevet. Nuværende adresse er Feldingbjergvej 3, 7850 Stoholm J, der ligger lige ved siden af kirken. 

Niels Christian Jensen Vraas tipoldeforældre ser derfor ud til at være
Vulf/Volf/Wolf Christensen, født 1688, og Kirsten/Kirstine Lauridsdatter, født ca. 1694. Feldingbjerg sogn (Faurholt og Stoholm). Gårdfæster.

------------

*Faurholt var en gård i Nørre Feldingbjerg. Ved FT 1901 Feldingbjerg er nævnt Favrholtgaard, på matrikel Nr. Feldingbjerg By, Feldingbjerg, 1a. 1a er nuværende Feldingbjergvej 6..

Som tilnavn blev Faurholt brugt gennem længere tid i sognet, Der var da også andre i sognet, som brugte navnet (se også oversigt):
Jens og Niels Faurholt fik børn i Feldingbjerg sogn i 1750-60'erne.
Jens Jensen fik søn Jens i 1730, konfirmeret 1746, og Jens Faurholt fik datter Karen i Nør Fellingbjerg i 1732, konfirmeret 1751. Jens Jensen Faurholt af Nør Fellingbjerg døde i 1760, 65 år gl., f. ca.1695. Hans søn, Jens Jensen af Faurholt, den yngre, af Nør Fellingberg, gift 1752 med Mette Christensdatter Torup*, var død, begravet 10.6.1759, 29 år gl., f. 1730. Børn 1752-1757. Enke Mette Marie Christensdatter i Fourholt blev 26.8.1759 trolovet med Niels Nielsen af Sparkier. Niels ses som Niels Nielsen/Faurholt (f. mellem 1733-1738), ved FT 1787 og 1801. Søn Christen Nielsen, f. 1771, var gårdbeboer i Nørre Feldingbjerg, med hustru Kirsten Jensdatter. Christen Nielsen Faurholt og Kirsten fik en søn Niels i 1800. Denne Niels Chnristensen, 34, var ved FT 1834 gårdbeboer i Nørre Feldingbjerg, med Christen Nielsen, 71 år, som enke- og aftægsmand. Christen Nielsen Faurholt døde 1835, 70 år gl.. På matrilelkort Nr. Feldingbjerg By, Feldingbjerg, 1815-1863, ses navnet Christen Faurholt på matrikel 4/4a. 4a er i dag Nr. Søbyvej 17, navn Topsiggård.
Jens Faurholt den yngres øn Jens Jensen Faurholt f. 1752 blev gårdbeboer i Sønder Feldingbjerg, han fik 3 døtre. Han døde i 1831 som Jens Jensen Faurholt, 79, aftægtsmand i Sønder Feldingbjerg, han boede da nok hos datteren Katrine og hendes mand Lars Vistisen, gårdmand.  Jens Faurholt den yngres datter Mette Marie blev født i 1757.
Der var også en Søren Lavesen Faurholt, 1666-1723, i Nør Feldingbjerg. Han havde døtre.
*der var også i Nør Fellingbjerg en Mette Christensdatter 1736-1766.

 

Hovedoversigt

Vulf Christensen og Kirsten Lauridsdatters aner:

Vulf blev født i Feldingbjerg sogn i 1688, far fæster Christen Jensen i Faurholt i Nørfellingberg. .
Niels Christian Jensen Vraas tiptipoldefar var derfor Christen Jensen i Faurholt i Nørre Feldingbjerg.

Ifølge http://ancestors.dk/getperson.php?personID=I304&tree=1 var

 de understregede årstal er tjekket i kirkebøger.

Hovedoversigt

Niels Christian Jensen Vraas oldeforældre på mormoderen Johanne Lauridsdatters side var Laurids Pedersen/Møller, født ca. 1743, og Anne Christensdatter, født 1746. De boede bl.a. i Skalmstrup Mølle, Feldingbjerg sogn.

Johanne står ved folketællinger vist ovenfor som Laustdatter født i 1772 i Feldingbjerg sogn, eller i 1775**, der og ved datteren Anne Maries dåb i 1816 står hun som Laurids Datter. Ved sit bryllup i 1797 står hun som Lauridsdatter fra Schalmstrup Mølle. Laust og Laurids brugtes åbenbart i flæng.

Laust Pedersen, tømmermand i Sparkær, og Anne Christensdatter på Lundgaard, var blevet trolovet og gift i Gammelstrup sogn i 1773. Bruden kom fra Lundgaard i Gammelstrup sogn, der var en hovedgaard, hun var der nok som tjenestepige. Forlovere var bl.a. Christen Jacobsen i Flye, der kunne være brudens far, og Anders Pedersen af Gammelstrup.
Johanne blev døbt i Borris sogn 5.3.1775**, far tømmermand Laurids Pedersen i Sparkær. En fadder var Christen Jacobsen, Flye, der kunne være barnets morfar. samt Anders Pedersen, Gammelstrup.
Laust og Anne flyttede nok fra Sparkær til Skalmstrup Mølle samme år.  I 1775, den 13.6., ses Lauritz Møller af Schalmstrup som fadder i Feldingbjerg Kirkebog.
Skalmstrup Mølle var et fæste under Lundgaard.

Ved FT 1787 står Johanne som Lauridsdatter sammen med sine forældre og en del søskende .
Viborg, Fjends, Feldingbjerg, Skalmstrup by, , , FT-1787, C4115

Anne Marie blev født i 1787.
** født 1775 i Borris sogn, se ovenfor.  *Peder f. 1777 (eneste søn) og følgende børn blev født i Schalmstrup ifølge Kirkebog for Feldingbjerg, desuden blev Anne Marie døbt 1.6.1787 (konfirmeret 1804, Stoholm, boede da måske hos søsteren Johanne, forældrene var døde). Der var barn død som spæd eller dødfødte børn i 1779, 1782 og 1789. Faderen stod som Laurids/Laust Møller ved børnenes dåb, ligesom han står med erhverv Møller i tabellen.  Fadder var ved Peders dåb bl.a. Ole Skræder fra Flye, der kunne være hans morbror. Faddere for børnene var desuden Peder Christensen/Westergaard gårdbeboer Fly, f. ca. 1745, faddernfor flere børn, han kunne også være morbror. Desuden Anders Pedersen vist ovenfor, og personer fra Lundgaard.  Søren Pedersen, gårdbeboer Sønder Feldingbjerg, f. ca 1741, Laurids Møller var også fadder for nogle af børnene. - Der var ved FT 1787 i Gammelstrup 2 Anders Pedersen f. ca. 1735 og 1751, den yngste med tilnavn Smed, den ælstste var fadder for den yngstes børn.

Der var ved FT Feldingbjrg 1787 i Skalmstrup 7 familier, herunder 1 møller, 4 bonde og gaardbeboere, 2 husmænd.

(En anden familie boede da også på Skalmstrup Mølle tidligere. I 1773 fik Jens Pedersen Møller f. 1738 og Mariane Hasting af Schalmstrup Mølle en søn Andreas, hvorefter de ikke mere ses i sognet . Endnu i sensommeren 1773 ved sønnen Andreases fødsel og dåb boede familien i møllen, hvis næste fæster fik fæstebrev 28.september 1775.  Jens og Mariane havde i 1772 købt Bjerre Mølle i Tøndering sogn i Salling, hvor de fik en søn Peter i 1776. De boede senere i Viborg. Det kan paae med. at Laurids Pedersen har overtaget fæstet efter dem.
En Peder Pedersen Møller af Schalmstrup Mølle var død i 1773, 72 år gammel. Det kunne være Jens Pedersens far.  Peder Pedersen Møller og Mette Jensdatter af Skalmstrup Mølle fik flere børn 1732-1740, heriblandt Jens 1738. Forinden da havde Mette Jensdatter fra ca. 1721 fået flere børn  med Jens Møller, Skalmstrup Mølle.
Dvs. der først og midt i 1700-tallet kan have været møllere Jens Møller og Peder Pedersen Møller i Skalmstrup Mølle, efterfulgt af sidstes søn Jens Pedersen Møller..

Laurids Møller af Schalmstrup døde i marts 1790, kun 47 år gammel (født ca. 1743).  

Ane Christensdatter fra Schalmstrup Mølle, ca. 44 år gl., blev gift igen i november 1790  med ungkarl fra Mogenstrup i Sevel sogn. Christen Laustsen/Lauridsen. De fik sammen en søn Laust/Laurits i 1791, men han døde 2½ år gammel i 1794. Ane var da ca. 50 år gl..-
Anes børn Peder Lauridsen, Maren og Anne Marie boede stadig hos dem ved FT i 1801. Christen Lausten står her som 60-årig, dvs. f. 1741.

På matrikelkort Skalmstrup Mølle, Feldingbjerg, 1815-1863, ses navnet Christen Laursen på matrikel No. 1A (No. 6 er overstreget). Der ses også en matrikel 1B. Se kort på linket.
Skalmstrup Mølle er i dag Skalmstrup Mølle, Feldingbjerg, matr. 1a, Skalmstrupvej 16, Stoholm.
1a Hartkorn oprindeligt  0.5.2. 11/4, dvs en ret lille matrikel.

Anes døtre (alle blev etableret på gårde)
Datter Johanne Lauridsdatter f. 1775 var som vist ovenfor blevet gift i 1797 med Niels Jensen i Stoholm. De hørte til anerne. De boede på Stoholmgaard.
Maren Laustdatter af Skalmstrup Mølle, f. 1780, blev i 1802 gift med Niels Pedersen af Smollerup sogn, gårdejer, ved FT 1834 var han 67-årig aftægsmand hos datter og svigersøn.
Chatrine Laustdatter f. 1783 stod ved FT 1834 som 50-årig gift med Anders Jensen, 50 år, gårdmand i Troelstrup, Feldingbjerg sogn.
Maren Laustdatter af Skalmstrup Mølle, f. 1785, blev i 1806 gift med Peder Christensen Aakier af Troelstrup, 58-årig gårdmand der ved FT 1834.
Anne Marie Lauridsdatter af Skalmstrup Mølle, f. 1787, blev i 1812 gift med Jens Christian Pedersen Westergaard fra Flye, 51-årig gårdmand der ved FT 1834. De var kusine-fætter.

Anes søn Peder Laursen af Skalmstrup Mølle  blev også gårdmand. Ifølge Kirkebog Fly blev han den 20.7.1806 trolovet, gift den 17.8., med Pigen Mette Katrine Bregendal, f. ca. 1783, hun ses ved FT 1801 som datter på gården Bregendal. Fly. - Peder Lauridsen og Mette Catrine Olesdatter fik datter Anne Marie i Bregendal, Fly sogn, i 1807. I 1809 fik de Anne Catrine, ved dåben båret af barnets moster Maren Olesdatter i Skalmstrup Mølle, se næste afsnit. Peder Lauritsen fra Breindahl var fadder ved slægtninges børns dåb i 1807 og 1811.
I 1826 var Peder Lauritsens datter Anemarie Pedersdatter gift med gårdmand Søren Mogensen, han fik skøde Bregendal 1 i 1825 (over 8 Tdr.Hartkorn), de ses som gårdfolk på Bregendahl ved deres første barns dåb. i 1826 (21). Ved FT 1834 Fly, Bregendahl, ses de, hun 27, han 41 år gammel, med 5 børn.og 6 tyender. Bregendal er nuværende matr. Bregendal, Fly, 1a, adresse Bregendalsvej 9, 7800.-- - Se kort
Anne Cathrine blev gift med Ole Christensen, Skalmstrup Mølle, se herunder. -
Ved FT 1834 var der altså to søstre som koner på gårdene Skalmstrup Mølle og Bregendal. De var børnebørn af anerne Laurids Pedersen/Møller, født ca. 1743, og Anne Christensdatter, født 1744.

Anne Christensdatter af Skalmstrup Mølle døde i 1803, 57 år gammel, f. 1746.- Møllen var da nok stadig et fæste, som dermed gik ud af Anes familie, hvor den kun havde været fra ca. 1775 (Anes sønnedatter Anne Catriene Pedersdatter var dog 1834-1860 kone på gården, se herunder).

Enkemanden Christen Laursen Møller blev trolovet og  gift igen, på de samme datoer som stedsønnen Peder Laursen, se ovenfor, og med den 6 år ældre søster til Peders brud, nemlig Pige Maren Olesdatter, Bregndal, Fly sogn, f.ca. 1777. I 1807 fik Kristen Laustsen og hustru Maren Olesdatter af Schalmstrup Mølle en søn Oluf. Ole Christensen af Skalmstrup blev konfirmeret i 1822, forældre Christen Laustsen og Maren Olesdatter.
Christen Laustsen, Skalmstrup Mølle døde i 1823 67 år gammel. Der er usikkerhed om Christen Laustsens fødeår.

Christen og Marens søn Ole (Oluf) Christensen f. 1807 blev i 1828 gift medfra Bregendahl, de fik flere børn på Skalmstrup Mølle, 1829 og 1831 (18) opkaldt efter deres farfar og farmor. Ole stod som Møller, sammen med Anecathrine Pedersdatter ved FT 1834 (5 tyendder) -1860 (ved FT 1770 boede sønnen Peder Olesen, 34, stadig hos forældrene, men han var ved FT 1880 ugift tjenestekarl i Kobberup sogn). Ole Kristensen, 71 år, døde som aftægtsmand i Skalmstrup Mølle, den 3.1.1879.
 Ved FT 1880 var møllen på andre hænder (gårdmand Enevold Wogaard Jacobsen, 35 år, familien kom fra Salling).
Ifølge Realregister, Fjends-Nørlyng Herrede, Feldingbjerg 1845.. 1, 217, skøde fra Enevold Jacobsen 1896 til Det danske Hedeselskab til Skalmstrup Mølle matr. 1a m.fl.. (Møllen ses ikke ved tidligere realregistre, så måske havde den længe været et fæste). Nogle nuværende bygninger ifølge BBR bygget 1890.
Ved FT 1906 Feldingbjerg ses Skalmstrup matr. 1a som Skovriddergården beboet af Morville, Skovridder under Det danske Hedesselskab, .med 3 bøtn og 4 tyender samt en lærerinde. Se kort
Skalmstrup Mølle er i dag et dambrug.

 Niels Christian Jensen Vraas oldeforældre på mormoderen Johanne Lauridsdatters side var Laurids Pedersen/Møller, født ca. 1743, og Anne Christensdatter, født ca. 1744. De boede bl.a. i Skalmstrup Mølle, Feldingbjerg sogn.

Hovedoversigt

De understregede årstal er tjekket i kirkebogen.
Der var to Christen Olesen, f. 1773-1776, på henh. Misegaarrd og Bechgaard, i 1800-talllet.

Rød skrift: Der er problemer med angivelserne:
Peder Andersen f. 1694 fik een søn, Mads, i Gammelstrup i 1743, han kan derfor ikke have været far til en søn Laurids født ca. samtidigt.

Hovedoversigt

Peters mor, Else Marie Christine Simonsen

blev født i Viborg den 3. juli 1860, som det ses i Kirkebogen for Viborg Domsogn, med forældre Christen Simonsen og Ane Johanne Christensen 31 år. En af fadderne hed H. Dyrberg  (Der var flere Dyrberg/Dyhrberg ved FT 1860 (og tidligere) i Viborg Købstad, men ingen med fornavn H., urmagersvend.  Christen Simonsen havde en faster Else Marie, gift Dyrberg). .  - Else Marie Christine Simonsen blev konfirmeret i Viborg Domsogn i 1876, 16 år gammel, kundskaber nogenlunde.  -  I 1880 var Else Marie som vist ovenfor tjenestepige på hendes senere mands gård i Kvols.

Else Maries forældre var arbejdsmand Christen Simonsen, født 1820, og Ane Johanne Christensen, født 1829. Christen Simonsen var født i Junget sogn i 1820, Ane Johanne Christensen i Dollerup i 1829.

Ved FT i Viborg 1.2. 1855 boede Ane Johanne i St. Mogensgade som ugift 25-årig tjenestepige hos justitsraad Bertel Holm Borgen.
Christen Simonsen og Ane Johanne Christensen blev ifølge Kirkebogen for Viborg Domsogn gift i Viborg den 17.8.1855, de var da henholsvis 34½ år og 26 år (forlovere var gaardeier N. Sørensen, Overlund og smaahandler A. Heide). Den 6.11. samme år fik der deres første barn, Marie Elisabeth, se følgende.

Ved folketællingen i Viborg Købstad 1860 ses Ane Johanne med efternavn Brockholm og med døtrene Marie Elisabeth, 4, og Jensine Marie, 2, i Ibsgade 82, hun står som Hans Kone, men manden er ikke nævnt (nummeret Sct. Ibsgade 82 findes ikke i dag, omfartsvej m.v. etableret, måske var det omkring nuværende Sct. Kjelds Gade 1-2).
Ved FT 1870 boede Ane Johanne med 4 børn i Mogensgade 33, heriblandt den 12-årige Jensine Elsemarie Simonsen og den 9-årige Elsemarie Christine. De "fik for tiden Understøttelse af Fattigvæsenet". Christen Simonsen havde i 1½ år været fraværende husfader og arbejdsmand og opholdt sig vist nok i Ringkøbing ... Han var 48 år og stod som født i Brokholm, som er en lokalitet i Junget sogn i Salling.

Ved folketællingen i 1880 i Viborg boede familien i Store Sct. Peder Stræde nr. 18 i Baghuset, hvor der var 4 familier, i forhuset var der 2 familer i kælderen og 2 i etagerne, Desuden var der personer udenfor familerne, ialt var der 36 personer i ejendommen , der ejedes af Murer Jæger.  Christen Simonsen stod som 55-årig arbejsdsmand, født i Salling, ca.1825, med Ane Johanne, 52 år, født i Dollerup, og med 3 sønner. 1880 var også det år, hvor Else Marie blev gift med Niels Christian Vraa. -
Ved FT 1890 og senere boede de ikke i nævnte ejendom.
I 1886 blev Simons og Ane Johannes yngste barn Christen Simonsen konfirmeret i Viborg Domkirke, 14 år gammel.
Det har ikke været muligt efter 1886 at finde oplysninger om Christen Simonsen og Ane Johanne i Viborg eller visse omliggende sogne. De ses heller ikke registreret som døde.

Else Maries søskende var ifølge kirkebogen for Viborg Domsogn:  
1. Marie Elisabeth Simonsen født 6.11.1855 (126), far arbejdsmand Christen Simonsen, en fadder var tjenestekarl Peder Christensen (barnets morbror?). -- Marie Elisabeth fik en datter Johanne Sophie Andersen født i Viborg Domsogn den 20.4.1876. Hun blev den 28.4.1877 gift i Viborg Domsogn med barnefaderen, smedesvend Rasmus Jørgen Andersen fra Aarhus. Hendes far, arbejsmand C. Simonsen, var fadder og forlover. De ses ved FT 1880 i Hammel, Skanderborg amt, i lejet hus, han var smed. 31 år, hun var 24 år, født i Viborg. De fik også en søn Anders Andersen, født i Hammel 29.4.1778, og Rasmus Jørgen f. 28.9.1779 (fadder Pige Else Simonsen, Viborg). Ejner Kristen f. 1881, døde som barn, Helene Andrea f. 1884. Lokale faddere. De var ikke i Hammel sogn ved 'FT 1890.
2. Jensine Else Marie Simonsen født 6.1.1858 (149), faderen stod her som arbejdsmand Christen Simonsen Brokholm, gift med Johanne Christensen 27 år. Lokale faddere.  - Jensine Else Marie blev konfirmeret 1872. Hun ses ikke ved FT 1880, heller ikke i andre amter (som Simonsen 21-23 år, født i Viborg). -
3. Else Marie Christine blev som nævnt født 1860,  en fadder var H. Dyrberg. Konfirmeret i 1876, gift i Viborg Sortebrødre Sogn i 1880 med  Niels Kristian Jensen (Vraa)
4. Ane Simonsen født i 2.10.1862 ((184), lokale faddere,  og
5. Peder Christian f.  16.2.1866 (72), lokale faddere..  Ved FT 1880 boede broderen Peder Christian stadig hjemme, desuden var der kommet brødrene
6. Christian Geog Villiam, født i 8.2.1869 ifølge kirkebogen Viborg Domsogn (108) , lokale faddere, og
7. Christen Simonsen i 1872 (født 15.5.1872 og hjemmedøbt. 5.8.1872 i Søndre sogn, fremst. 10.10.1873 i Domkirken, Viborg Domsogn opslag 24). --. Konfirmeret 1886 i Viborg Domsogn.

Christen Simonsen stod ved alle børns dåb som arbejdsmand.
Faddere ved børnenes dåb var lokale folk, næppe forældrenes slægtninge. - Christen Simonsen havde en faster Else Marie i Haasum, Salling, to af hans børn havde dette navn. Der ses ingen kontakt mellem Christen i Viborg og hans fra og to yngre halvsøstre, som boede i  Salling.

Børnene blev næppe gift i Viborg inden 1891, bortset fra ovennævnte Marie Elisabeth og Else Marie.
Else Maries brødre, især Kristen (Christen) Simonsen, optrådte som faddere ved flere af hendes børn dåb i perioden 1884-97. Brødrene boede da i enten Viborg, Overlund, Asmild, Løvel eller Pederstrup og var da ugifte.

Else Maries forældre var arbejdsmand Christen Simonsen, født 1820, og Ane Johanne Christensen, født 1829.

Hovedoversigt

Else Marie Simonsens far, Christen Simonsen

Christen Simonsen var født i Salling, ud fra data ved sit bryllup ca. 1821. Ved FT 1870 stod han som født i Brokholm, Junget sogn ca. 1822. Bedømt ud fra folketællinger i de 4 Salling herreder var der ikke andre relevante end følgende, der i Kirkebogen for Junget sogn i Salling i december 1820 ses som Christen Simonsen, med forældrene Simon Christensen og hustru Inger Elisabet Petersen af Brokholm. --

Christen Simonsen var ved folketællingerne i 1834, 1840 og 1845 tjenstekarl på større gårde i Salling, i 1834 kun som 13-årig:
 Viborg, Nørre, Selde, Selde Bye, Kjeldgaard Hovedgaard, 7, FT-1834, B7694

Ifølge Kirkebogen for Torum blev Christen Simonsen konfirmeret 15 år gammel den 8.dec.1835, hans far var Simon Christensen. Med samme dato står han anført i afgangslisterne som afrejst fra Ll. Thorum. (Faderen, Simon Christensen 39 Gift Tjenestefolk for Forpagteren, tjente i 1834 på Astrup Hovedgaard i Grinderslev sogn).

Viborg, Nørre, Grinderslev, Nørgaard Hovedgaard, Nørgaard Hovedgaard, 120, FT-1840, C2959

Ifølge Kirkebog for Grinderslev maj 1842 Christen Simonsen, 22 år, afgang, håndtering Saltbek Mølle, bortrejst til Roslev. Senere samme år, Christen Simonsen 22 år ankommen fra Roslev, intet arbejde

Viborg, Nørre, Grinderslev, Grinderslev kloster, Grinderslev kloster, 133, FT-1845, B7533

Ifølge Kirkebogen for Grinderslev afgangslister afrejste der den 28.2.1851 en 31-årig Christen Simonsen til København. Han havde nok deltaget i krigen (mod Tyskland, som sluttede i 1850), og han havde der forinden (i 1849) været på Eskjær Gods i Grinderslev sogn. Han ses da heller ikke ved FT Grinderslev 1850.

I 1855 blev han som nævnt gift i Viborg, hvor han boede og virkede som arbejdsmand.

Hovedoversigt

Ud fra ovennævnte oplysninger ved Christen Simonsens fødsel i 1820 var hans forældre Simon Christensen, født 1794, og Inger Elisabet Petersen, dvs. de var Else Marie Simonsens farfar og farmor
 

Christen Simonsen f. 1820, Simon Christensen f. 1794 og Christen Simonsen f. 1750 var alle enten tjenestekarl, daglejer, arbejdsmand, indsidder, tilsyneladende uden fast arbejde i længere perioder.

Simon Christensen var født i Rybjerg sogn 1794, Inger Elisabeth Petersen kom måske fra København

Siomon og Inger blev ifølge Kirkebogen for Torum indskrevet den 5.aug (forlovelsesattest). og viet 26. sept. 1820 som ung karl Simon Christensen af Møgel-Torum (Torum sogn), og ung pige Inger Elisabeth Petersen af Brokholm. Christen var da ca. 26 år gl., og Inger måske 31 år.


I december, ca. 2 måneder efter brylluppet, blev som nævnt deres søn Christen af Brokholm døbt i 1820 i Junget (Brokholm regnes til Junget sogn).  
Forlovere og faddere var lokale folk, forloverne var Jacob Hansen af Hegelund og Søren Nielsen af Brokholm, fadderen Madame Krag var sikkert præstefrue, gift med Jens Groth Krag, præst til Junget og Thorum. Fadderen Niels Espensen ved Christens dåb var i 1834 54-årig sognefoged og selvejergaardmand i Møgel-Thorum. Ved brylluppet stod der Simon Christensen "af Møgel-Thorum", så måske har Simon arbejdet for Niels Espersen. En fadder var også Jens Andersen, alle faddere var af MøgelThorum. Se FT 1801 og 1834 Brokholm, der var 2-3 gårde og 2-3 huse (husfæstere/husmænd) i Brokholm, nogle personer betegnes som fattige (1801). Der er ingen af disse familier i Brokholm, der umiddelbart kan forbindes med Inger eller Simon. Forloveren Søren Nielsen, Brokholm, 1820, kan heller forbindes med familierne. Simon og Inger har nok boet i et af husene, men sikkert ikke længe.
Møgel-Torum i Torum sogn, og Brokholm i Junget sogn, ligger meget nær ved hinanden (3-4 km afstand), Hegelund var gård imellem disse steder, den regnes til Torum sogn. Se kort.  Brokholm er omkring nuværende Vejsmarksvej 17, Hegelund er Grættrupvej 12, begge 7870 Roslev. Junget Kirke er nu Fjordvej 118, ca. 5 km N for Brokholm.

Simon og Inger ser ikke ud til at have fået flere børn, som vist ud fra folketællinger i Salling i 1834.

Simon Christensen tjente på gårde:

I 1827 ved dåb af søstereren Valdborgs (Voldborgs) søn Jens i Jebjerg var en fadder moderens broder Simon Christensen tjenende i Hegelund, og
i 1829 ved dåb af Valdborgs Christen var en fadder morbror Simon Christensen med tjeneste på Astrup, Grinderslev sogn.

I 1832 Kirkebog Torum ses Simon Christensen, 38 år , tyende, ankommen fra Grinderslev den 25. nov..
I 1833 var Simon var tjenende hos ovennævnte Niels Espersen i Møgeltorum,Torum sogn, da han stod som barnefader ved datteren Ane Kirstines dåb. - Den 10. nov. 1833 sås Simon Christensen, 39 år, tyende bortrejst fra Møgel-Thorum  

Ved FT 1834 var Simon var igen på Astrup Hovedgaard i Grinderslev, hvor stod han som gift tjenestefolk, men uden kone (Simon Christensen 39 Gift Tjenestefolk for Forpagteren. Der var tjenestefolk både for ejeren og forpagteren).
I 1835 var han også tjenende i Astrup ved datteren Else Kirstines dåb

Simon Christensen boede fra før 1840 og til efter 1870 i Øster Grønning, Grønning sogn, som inderste og daglejer, sammen med den mindst 14 år yngre Mette Marie Jensdatter, som han fik to døtre med, Ane Kirstine og Else Kirstine Simonsdatter, født henholdsvis 1833 og 1835, de var altså Christen Simonsens halvsøstre. - Simons søster Valdborg fra Jebjerg var blandt fadderne ved Ane Kirstines dåb. - Ved Else Kirstines dåb i 1835 var der flere faddere fra Astrup, hvor Christen Simonsen da var tjenestekarl.

Simon Christensen stod ved diverse folketællinger fra 1834-1870 som gift, enkemand, enkemand, fraskilt, fraskilt, gift, gift, i nævnte tidsrækkefølge. Ved døtrenes dåb i 1833 og 1835 stod han som gift mand. Ved sn sød i 1877 stod han som enkemand. Mette Marie Jensdatter, som han boede sammen med, stod hele tiden som ugift, også ved sin død, se herunder .  Fra 1840 var Simon indsidder og daglejer.

Simon Christensen var ved FT 1870 i Grønning 76 år, han stod da som fattiglem og var stadig sammen med Mette Marie.  I 1873 døde Mette Marie Jensdatter som ugift fruentimmer i Ø. Grønning, 61 år gl.
Simon Christensen døde ifølge Kirkebogen for Grinderslev den 4.12.1877, som enkemand og fattiglem i Breum Fattiggaard, 82 år gl., han døde af lungebetændelse. Grinderslev er nabosogn til Grønning, datteren Ane Kirstine boede i Grinderslev, se næste afsnit.

Simons døtre var ved  FT 1880 gifte og havde børn, de boede i hus. Ane Kirstine fik i 1853 i Grønning et barn, Ellen Marie, uden for ægteskab, hun blev gift med barnefaderen Bertel Kristoffersen, de fik flere børn, hendes søster Else Kirstine var fadder. De flyttede til Grinderslev sogn.
Else Kirstine blev gift med Christen Nielsen i Resen sogn, hvor de fik Mette Kirstine i 1860, morfar Simon Christensen fra Grønning var fadder. Christen Nielsen døde, og Else Kirstine blev gift i 1865 med Mads Christensen, de boede i Volling sogn, Hindborg herred, og fik børn. Volling er nabosogn til Haasum, hvor fasteren Else Marie boede, se næste sektion.
Ane og Elses 13-15  år ældre halvbror Christen Simonsen var ikke fadder ved børnenes dåb, men han boede på det tidspunkt i Viborg, det var mest lokale folk, der var faddere.

Det har ikke været muligt at finde Simon Christensens hustru Inger Elisabeth Petersen i folketællinger i Salling ved FT 1834 eller senere, eller i diverse kirkebøger.

Else Marie Simonsens farfar og farmor var Simon Christensen, født 1794 , og Inger Elisabet Petersen.  Simon arbejdede og boede flere steder, og boede ikke sammen med Inger Elisabet Petersen.

Hovedoversigt

Else Marie Simonsens oldeforældre på farfars side ser ud til at være Christen Simonsen, født ca. 1750, og Anne Jep(pe)sdatter, født ca. 1764.

Simon Christensen, 39 år i 1834, ville i 1801 være ca. 6 år. Der findes kun 1 Simon med denne alder i Salling ved FT 1801, se tabellen.

Ifølge Kirkebogen for Rybjerg-Roslev: Den 13.9 1793 var Christen Simonsen (tienende  Jep Jepsen) og Anne Jepsdatter af Hestbek blevet trolovet, og de blev copuleret den 13.10. Ca. 9 måneder senere blev Simon døbt, den 18.7 1794, som Christen Simonsen af Hestbeks søn. Peder Simonsens kone var fadder ved Simons dåb; der var en Peder Simonsen, født ca. 1750, med kone og tjenestefolk i Hestbæk ved FT 1787 og 1801, måske var Anne tjenestepige der ved sit bryllup og de boede der ved Simons dåb, både ved bryllup  og dåb stod der af Hestbæk.
Ifølge Kirkebog for Nautrup, Vile og Sæby (35) blev datter Else Marie født i 1798 i Vile, far Christen Simonsen, faddere fra Hestbek og Nautrup. Wolborg blev født sammesteds i 1800.
Ved FT 1801 var de opført i  Viborg, Harre, Durup, Toustrup By, , 24, FT-1801, A9216

*Arbejder uden for sognet.  Der var ved FT 1801 en 46-årig, gift Christen Simonsen som tienestefolk hos gaardmand Jep Jepsen i Kirkebye, Rybjerg sogn, måske var det der, han arbejdede, det gjorde han som nævnt ovenfor også ved sit bryllup i 1793. Christen Simonsens opgivne aldre passer ganske vist ikke særlig godt sammen og giver fødeår 1747, 1750 og 1755.  --- Hestbæk ligger nær Kirkebye, og under 10 km fra Toustrup, hvor de boede i 1801. Se kort

I 1812 boede familien i Roslev, ifølge Kirkebogen for Rybjerg-Roslev blev Simon Christensen, Roslev, konfirmeret i 1812, 17 år gammel, søsteren Else Marie Christensdatter i 1814 (ca. 16 år) , og Voldborg Christensdatter blev konfirmeret i 1817 (ca. 17 år) som datter af Christen Simonsen, i hus i Roslev, og Anne Jepsdatter. I 1814 blev alle tre børn blevet vaccineret i Roslev, der står de også alle 3 som døbt i Roslev. Else Marie og Voldborg ses dog ikke som døbt i Kirkebogen for Roslev-Rybjerg, .De blev døbt i Vile, se ovenfor.

Se kort over sogne i Salling.  
Se kort over ovennævnte steder (på målebordsblade 1842-1899 ses Roslev omkring nnuværende position Sallingsundsvej 37, Kirkeby ved Ågårdsvej 3. Rybjerg ved Rustedmøllevej 4, Hestbæk ved Hestbækvej 3, Toustrup ved Toustrupvej 47, Vile ved Følvigvej 5)

Valdborg (Voldborg) blev gift i 1829 i Jebjerg med Niels Jensen (Thise), ved FT 1840 var han husmand i Jebjerg, de fik flere børn, bl.a. Jens i 1827 og Christen i 1829, deres morbror Simon Christensen var fadder ved deres dåb. Søsteren Else Marie eller dennes mand ses ikke ved dåbene.

Else Marie var ifølge kirkebogen for Haasum i 1827 blevet gift med skolelærer og degn Jonas Jørgen Dyhrberg i Haasum, Rødding herred. Forlovere fra Haasum, den ene degnen Dyhrberg, formentlig gommens far (Else Mareis far var død). Jonas var født i Haasum, Else Marie, 29-årig husmandsdatter fra Roslev, var ved brylluppet tjenestepige i Haasum. De ses fra FT 1834 Haasum, se 1845, fik en del børn, det første blev født 5 måneder efter brylluppet. Simon Christensen ses ikke som fadder til nogen af børnene. De boede der til efter 1860.
Jonas Jørgen Nielsen Dyhrberg var søn af Niels Jonasen Dyhrberg, der i 1801 var skoleholder og degn det samme sted, som sønnen senere blev det. Niels Jonasen Dyhrberg ser ud til ved FT 1787 at have været 27-årig gårdskarl hos en købmand i Viborg. Ved FT 1834-45 var Dyhrberg-navnet hyppigst forekommende i sognene Haasum og Viborg. -  Haasum ligger i den sydvestlige del af Salling, små 20 km fra Roslev. - Christen Simonsen havde 2 døtre med navn Else Marie, samme navn som hans faster, se ovenfor.  Måske har fasteren taget sig af Christen i hans unge dage, hvor han tilsyneladensen gik for lud og koldt vand uden mor og med faderen tjenende på gårde.

Ifølge Kirkebogen for Roslev døde Christen Simonsen i 1822 som husmand i Roslev, 75 år gammel (født 1747). - Det vides ikke, hvornår Ane Jeppesdatter døde  (en Ane Jeppesdatter, døde i 1834, 71 år gl. (f. 1863), men hus var gift med Peder Madsen)

Det har ikke været muligt at finde Christen Simonsen ved folketællinger i Viborg amt i 1787. Anne Jepsdatters herk omst er også uklar.

Else Marie Simonsens oldeforældre på farfars side ser derfor ud til at være Christen Simonsen, født ca. 1750, og Anne Jep(pe)sdatter, født ca. 1764. De boede flere steder, sidst i Roslev. Se kort

Hovedoversigt

Det har ikke været muligt at fastlægge Ingers videre skæbne eller hendes aner ud fra folketællinger eller diverse kirkebøger i Salling.  

Det er usædvanligt for tiden, at hendes efternavn står som Petersen og ikke som Pedersdatter. Ved søgning i folketællinger i flere amter i 1801 optræder navnet Inger Elisabeth Petersen kun et sted, i København:
København, København (Staden), Frimand Kvarter, Frimands Kvarter, Matr. 35, 108, FT-1801, A5034    Frimands matrikel 35, er nu Skindergade nr 29 (nær Domkirken), hvor der boede 5 familier. Se også matr. 36.

*Petersen er nok ikke Inger Elisabeths døbenavn, familien står alle med husbondens efternavn.  
** der var ved FT 1787 en familie Peter Falk (han 60 år, Broelægnings Væsenet og Brøgger) ved København, København (Staden), Vester Kvarter,  Vestergade.

Denne Inger Elisabeth ville være ca. 31 år, hvis det var hende, der i 1820 som højgravid blev gift med Simon Christensen, 26 år.  Men det er umiddelbart lidt svært at forestille sig, hvordan hun skulle være kommet fra København til Brokholm, med mindre f. eks. Simon Christensen midlertidigt har været soldat i København og mødt hende der, og at hun så er blevet gravid med ham som far. Der var kun ca. 2 mdr. mellem bryllup og dåb.

Navnet Inger Elisabeth Petersen eller lignende er ikke fundet i folketællinger, inclusive København, i 1834 og senere. Hendes navn ses kun sammen med Simon Christensens ved deres bryllup og ved deres søns dåb i 1820, ikke senere. Simon Christensen boede senere sammen med Mette Marie Jensdatter, med hvem han fik to døtre, men de blev aldrig gift, og det er et spørgsmål, om han nogensinde blev lovformeligt skilt fra Inger Elisabeth Petersen.

Inger Elisabeth Petersen står i tabellen som "antaget til opdragelse". Dette ses også andetsteds i bebyggelsen, hvor der bl.a. også boede teologi-studerende.

Hovedoversigt

Else Marie Simonsens mor,   Ane Johanne Christensen og hendes forældre

Ane Johanne Christensen var kort inden sit bryllup, opført ved folketællingen i 1855, i Viborg i St. Mogensgade som ugift 25-årig tjenestepige hos justitsraad Bertel Holm Borge.  Hun står her som født i Dollerup sogn, det fremgår også af Kirkebogen for Dollerup i 1829.

Hendes forældre stod som Christen Skovfoged i Hald Egeskov og Mette Marie Christiansdatter. f. 1792. .  

De var ifølge Kirkebogen for Almind blevet gift 29.6.1811.  Christen stod her som enkemand og med efternavnet Nielsen. Mette Marie Cristensd. var kun ca. 19 år gammel og stod med stedbetegnelsen Vranum, en af forloverne var Christian Larsen, gårdmand af Vranum, som var brudens far, se nedenfor. Den anden forlover var gaardmand Ole Sørensen, Almind.
De fik 1. barn Christian i Vranum, Almind sogn, den 20.9 1811, ca. 3 mdr. efter brylluppet, forældre indsidder Christen Nielsen, Vranum, og Mette Marie Christensdatter. Christian døde 29.11. samme år. Faddere ved dåben var lokale folk fra Almind-Vranum. Måske boede de i starten som indsidder hos Mette Maries forældre, hendes søn Christian var nok opkaldt efter sin morfar.

De boede derpå i Dollerup sogn, hvor de fik børnene:
2. Dorothea Sophia* hjemmedøbt 22.12.1812, far Christen Nielsen, skovfoged i Hald Egeskov, hun døde 17 uger gl.. Faddere ved dåben var folk tjenende på Hald.
3. Jacob* 22.3.1814, konfirmeret 1830, 14 år, Non Mølle, ifølge afgangslister afrejst fra sognet 1832 som 17 årig tjenestedreng fra Non Mølle,
4. Karen 10.9.1815, konfirmeret 1830, mådelige kundskaber, 14 år, hos forældrene Chr. Nielsen og Mette Marie Christens Datter i Hald Egeskou. , se nedenfor
5. Anne Johanne 6.11.1817, død 1819. Mormor hed Johanne
6. Niels Christian nov. 1818, død knap 3 mdr. gl.. Far Christen Nielsen, skovfoged i Hald Egeslov.. Båret af Mette Maries søster Bodel Christansdatter af Vranum.  Farfar må have heddet Niels.
7. Niels Christian 28.2.1820. Født i Hald Skovhus. Konfirmeret 1836, forældre ikke anført. Afrejst 1836 og 1839 fra Nonboe, som tjenestekarl..
8. Ane Johanne 20.3.1821, død 19.5.
9. Ane Johanne 11.9.1822, død 29.11.
10. Christian 14.2.1824, død 1½ mdr. gl.. Faddere Bodel Christiabsdatter Vranum, P. Jensen skoufoged, gartner Theil på Hald.
11. Ane Johanne 1826, faddere fra Hald Egeskov, død i sep. 1826, 23 uger gl
12. Jens 25.9.1827, forældre Christen Skipper og Mette Marie ved Halds østlige? Egeskov, en fadder var N. Theil. Jens konfirmeret 1843, forældre Christen Nielsens enke huuskone i Nonboe, mdl. kundskaber. Nonboe, afrejst 1843 og 1851, sidste gang til Thestrup sogn ved Hobro som plantør (Testrup sogn ligger ikke ved Hobro, men ved Alestrup). Viborg Amt). Ses senere i Thorning, se nedenfor
13, Ane Johanne 21.7.1829, forældre Christen Skoufoged i Hald Egeskou og Mættemarie Christiansdatter, se nedenfor
14. Dorthea Sophia 19.7.1830, forældre Chr. Nielsen og Mette Marie Christiansdatter i Halds Egeskou. konfirmeret 1848 hos moderen, mådelig kundskab. Se mere nedenfor
15. Peder Christensen 15.12.1831, forældre Chr. S? og Mette Marie, huusfolk i Stanghede. Faddere var gårdmænd i Stanghede. Peder var hos familien Theil ved FT 1845 som 13-årig, afgsmg t fra Dollerup sogn 10.1.1846 (86),  14 år, som tjenestedreng,
*Jacob Engerslev Rosborg var ejer af Hald Hovedgaard 1810-1847, gift med Dortea Sofie Tolstrup, måske blev de to børn opkaldt efter dem, det brugtes sommetider at opkalde børn efter prominente folk på egnen (en Karen, f. 1798, var søsterdatter til Jacob).

Christen og Mette fik altså ialt 15 børn, hvoraf 8 døde som små, heriblandt 4 Ane Johanne. Kundskaber ved konfirmationer er gennemgående noteret som dårlig, opførsel god.

Fadderen Laust Christensen ved Ane Johannes dåb var nok hendes morbror, han var også fadder ved flere af de andre børns dåb, ligesom mosteren Bodil og, hendes mand Peder Jensen, der også var skovfoged i Hald. . - Fadder ved Ane Johannes dåb var også gartner Theil, hun boede hos ham og hans familie ved sin konfimation i 1843.-- Fadderne ved børnenes dåb var fra Mette Maries familie eller lokale folk, der var ikke noget, der pegede på Christen Nielsens slægt.

Christen stod ved børnenes dåb fra 1812 som Christen Nielsen/Skovfoged i Hald Ege, det gjorde han også ved Karens konfirmation forår 1830 og Dorthea Maries dåb  i juli samme år.

Ved den yngste, Peders, dåb i dec. .1831, stod de som huusfolk i Stanghede, ved FT 1834 nedenfor står Christen som husmand i Nonboe. Nonboe ligger nær Hald Ege, ca. 5 km fra Stanghede. Se kort.  Så Christen Nielsen må have forladt Hald Ege ca. 1830. Se mere i link.

Ved folketællingen i Dollerup i 1834 ses familien med Ane Johanne som 5-årig, faderen stod også her som Christen Nielsen.
Viborg, Nørlyng, Dollerup, Nonboegaard, et Huus, 12, FT-1834, C0450 . NB.  Der var også en Christen Nielsen i det nærliggende Krathus. Nonbogaard er nu Vejleej 3.

En Christen Nielsen, husmand på Nonboe ejendom, døde 6.1.1835, ifølge Kirkebog for Dollerup, men da han stod her med alder "omtrent 68 aar gl.", var det nok en anden Christen Nielsen, som boede i Krathuset, som lå nær Nonbo, se link. En Christen Nielsen Renard, 80 år, døde som aftægtsmand i Dollerup i 1832 (94).
I 1840 var Mette Marie blevet enke, kun 48 år gammel; så hendes mand må være død, men det kan ikke findes i Kirkebogen (heller ikke i Kirkebøger for Almind og Viborg). . .
Mette Marie blev tilsyneladende boende i huset ved Nonboegaard til FT 1855.

Ane Johanne boede stadig hjemme ved
Viborg, Nørlyng, Dollerup,, , , 5, FT-1840, C2950    ud fra tællingsrækkefølge i original har det nok været hus ved Nonboegaard. Nonboegaard er nuværende Vejlvej 3.

.........................................

Ved FT i 1845 var Ane Johanne som 16-årig tjenestepige i Non Mølle hos mølleforpagter Guldberg:
Viborg, Nørlyng, Dollerup, Non mølle, Et huus, 14, FT-1845, B7520

Også i 1845 blev Ane Johanne Christens Datter konfirmeret, ca. 16 år gammel, hun opholdt sig da hos gårdmand og skovfoged Niels Peter Severin Theil i Hald. Hendes karakter var for kundskaber tg? (dårlig), for opførsel mg som de fleste andre. - Broderen Peter, 13 år, var hos familien Theil ved FT 1845. - Theil var fadder ved Ane Johannes dåb i 1829. Se mere omTheil i link.
Ved FT i Viborg i 1850 var der en ugift 19-årig tjenestepige Anne Johanne på Sønderholm hos Anders Christensen; hun står som født i Almind, men det skulle nok være Dollerup, da der ikke er født en Anne Johanne i Almind på det pågældende tidspunkt. -
Ved FT i Viborg 1.2. 1855 boede Ane Johanne Christensen i St. Mogensgade som ugift 25-årig tjenestepige hos justitsraad Bertel Holm Borgen.
I august samme år blev hun gift med Christen Simonsen, se ovenfor. 
..........................................

FT 1845 var Marie Marie tilsyneladende  arresteret, det vides ikke, hvorfor.
Viborg, Nørlyng, Viborg Købstad, Wiborg Kiøbstad, Raadhuset, , FT-1845, C0551

Der var yderligere 7 arrestanter.

Mette Marie Christiansdatter, stod ved sønnen Jens' konfirmation i 1843 og ved datteren Dorthea Sohphies konfirmation i 1848 som huskone i Nonboe, hun var der også ved FT 1850 som almissekvinde:

Viborg, Nørlyng, Dollerup, Nonboe, et Huus, 16, FT-1850, C8018

Ved FT-1855 i Dollerup stod Mette Marie Christensdatter som 66-årig enke og aftægtsskone boende sammen med den 28-årige ugifte datter Dorthea og med et 1-årigt Pleiebarn Johannes Cnristensen* for Betaling. De boede sammen med hendes søn husmand Jens Christian Christensen, 29, med kone og barn , se original, og nedenfor. .
*Dollerup 1854 (9) Moder ugift tjenestepige Cirstine LarsDatter,  21 år, i Nonboe, f. 1833  Det kan være hende, der ses sammen med Mette Marie ved FT 1840 ovenfor.

................................

Hendes 7 voksne børn:
Ane Johanne blev som beskrevet gift i Viborg.

Dorthea Sophie Christensdatter, f. 1830, som ses i tabellen, var ifølge afgangslister for Dollerup sogn afrejst til Vinkel i 1848, til Viborg i 1851, 1852, og igen i 1857. Tilgang til Dollerup sogn  1852 (105, 4), tjenestepige, fra Viborg, og i 1854 (107, 10), 24 år, hjemme i Nonbo. 1855 var hun hos moderen, se tabellen lige ovenfor. . 2.11.1856 fik hun som ugift 26-årig i Hald en datter Dorthea Sophie Christensen, udlagt barnefader var Peder Olson på Hald (han var fra Sverrig).  Han var ved FT 1860 som 37 årig ugift tjenestekarl, f. i Sverige, på Hald Hovedgaard, men han ses også ved FT 1860 som fraskilt arbejdsmand, 35, i Viborg Købstad, sammen med ugift Dorthea Christensen, 30, husholder. Peder og Dorthea fik en søn Jens Peter i Brandstrup, Vindum sogn i 1862 (27), Peter Olsen stod som indsidder og Dorthea som husholderske for  ham, lokale faddere. Hendes  mor døde der 1863, se nedenfor. Ved FT 1870 boede de i hus Dollerup, Peter Olsen var arbejdsmand, og i 1772 fik de en datter Petrine Caroline i Dollerup sogn. Dorthea Sophie stod stadig som ugift, i Nonbo, og barnet stod som uægte, faderen ikke nævnt. Lokale faddere. bl.a. fra den nærliggende Vind Mølle. Ved FT 1880 Viborg Købstad var de i arbejderbolig på Viborg Mark, hvor Jens Peder Olsen var daglejer, de stod nu som gifte, sammen med datteren Petrine, 6 år. . Den ældste datter var da tjenestepige i Vellev sogn.

Karen Christensdatter, f. 1815, var i sognet ved FT 1850, 1855 og 1860 i Dollerup sogn og By som det eneste af Christen og Mette Maries børn , hun var gift med husmand Jens Poulin  (Paulon, Paulund) Andersen, f. ca. 1823 i Dollerup; de blev gift i Dollerup i 1847. De fik flere børn, Marie Cathrine f. 1855 (41) og Ellen Marie Jensen f. 1861 (48), født i Dollerup, faddere fra Dollerup, Vium og Lysgaard sogne.  De var der også ved FT 1870.  

Ifølge afgangslister forlod sønnerne Jacob, Niels Christian, Jens og Peder Dollerup sogn som 14-17 årige tjenestedrenge, se ovenfor.  De ses ikke i Dollerup sogn ved FT 1840
Peder Christensen, f. 1831. Ifølge Kirkebog Vinkel tilgang 1848 (17, 18) Peder  Christensen fra  Dollerup, tjenestedreng, 17 år. . Ses ved FT 1850 Vinkel  som tjenestekarl, 19 år,  f. i Dollerup. Peder Christensen, 19, afgang fra Vinkel sogn (96, 16), røgter, afgik fra Randrup til Viborg 1.11.1851. Var måske i 1855 fadder for søsterens datter i Viborg.

 Niels Christian Christensen  f. 1820 ses ved FT 1845 Viborg Købstad som gift daglejer med 2-årig datter Ane Marie, han 26 år, f. i Hald Skovhus. De ses også ved FT 1850 Viborg, han arbejdsmand 30 år, med Laurita 5 og Ane Marie 1 år. Ved FT 1860 var han måske fraskilt arbejdsmand.

Jens Christian Christensen ses ved FT 1855 Dollerup, Nonboe Mark, som husmand, 29,  med kone, og børn f. i Dollerup 1853 og 1855. Han boede da sammen med moderen Mette Marie Christensdatter og en søster. -
31.3.1856 (132, 4) afgang fra Dollerup sogn, husmand, til Thorning sogn.
Ved FT 1860 var han husmand i Thorning sogn, hvor han fik barn i 1857,  
moderen Mette Marie Christensdatter, 72. boede der og blev forsørget af ham.
.....................

Mette Marie Christiansdatter døde ifølge Kirkebog for Vindum (55) i 1863 som enke, almisselem, hjemmehørende i Dollerup, 75 år, tilhuse for indsidder Peder Olsen i Brandstrup. Hun var altså hos datteren Dorthea Sophie ved sin død. .

Det er et spørgsmål, hvorvidt nogle af Christen og Mette Maries børn forbedrede deres sociale status. Mette Marie, der oprindelig var gårdmandsdatter fra Almindæ, fødte som 19-39 årig 15 børn, hun ser også ud til af have ført en kummerlig tilværelse efter mandens død.

Else Marie Simonsens morfar og mormor var altså skovfoged/husmand Christen Nielsen/Skovfoged, og Mette Marie Christiansdatter, født 1792, de boede i Dollerup sogn, på forskellige lokaliteter, herunder Hald Egeskov..

Hovedoversigt

Det har ikke været muligt med sikkerhed at fastslå Christen Nielsens aner. Christen Nielsen var et meget almindeligt navn.

Else Marie Simonsens oldeforældre på mormors side var gårdmand Christian Laustsen, født ca. 1762, og Johanne Marie Poulsdatter, født 1762. De boede i Vranum, Almind sogn.    Johanne Marie Poulsdatter var født i Vranum, Almind sogn i 1762, Christian Larsen var måske tjenestekarl på hendes forældres gård.

Christian Laursen og Johanne Poulsdatter, Wranum, blev trolovet 23.5. og viet 1.7.1788  (opslag 33) (forlovere Niels Knudsen, 44 år, af Tolstrup og Niels Jensen, 37 år, af Vranum, begge Almind sogn.  De overtog muligvis Johannes forældres gård, se næste sektion.

Ifølge Kirkebog for Almind blev Mette Kirstine døbt i 1792, forældre Christian Lauritzen og Johanne Marie Poulsdatter. Det er formentlig den samme som Mette Marie Christensdatter, som ifølge senere folketællinger var født i Almind sogn 1790-92. Det passer også med Mette Marie som 9-årig i 1801:  Hun ses ikke som konfirmeret i Almind sogn .
Viborg, Lysgaard, Almind, Almind Sogn, Wanum, 5te Familie, FT-1801, B4067  (originalen er meget utydelig)

Ved Mette Maries bryllup i 1811 var en af forloverne Christian Larsen, gaardmand af Vranum, hendes far.

Ifølge Kirkebogen for Almind fik Christian Laurstsen/Laursen/Larsen/Lauritzen og Johanne børnene:
Bodil hjemmedøbt 16. søndag efter Trin. 1788 = 7.9. (34), dvs. godt 2  mdr efter brylluppet. Hun døde ½ år gammel.  Farmor kan have heddet Bodil.
Lars/Laust 1789, døde 4 år gammel (41). Opkaldt efter farfar?.-
Mette 1791 (38), hun står ganske vist med mellemnavnet Kirstine i stedet for Marie. Faderen halvgaardsbeboer i Vranum, ligesom svigerfaderen, se næste sektion. Medfulgte ved dåben Laurs Hansens datter **Anne Kirstine af Wranum.
Ane 1794, døde 11 år gammel . Opkaldt efter mormor?.
Laust 1796  (opslag 46, forældre gaardmand Christian Laustsen og Johanne Marie Povels Datter, Vranum). Opkaldt efter afdøde bror. - Gårdmand Hans Laustsen i Almind fik søn Peder samme år. Han var gaardbeboer i Almind By FT 1801, 40 år
Bodil 1799 (53, forældre gaardmand Christian Laustsen og Johanne Marie Povels Datter, Vranum. Der medfulgte ved dåben **Anne Kirstine Laustdatter, Wranum.
dødfødt pige 1802.
Der var kun 2 sønner, begge Laust, den ene døde 4 år gl., opkaldt efter farfar, derfor ingen sønner opkaldt efter morfar, Povel/Poul.
Laust og Bodil var faddere ved nogle af Mette Maries børns dåb.

Blandt fadderne ved dåb af Laust 1796 var Laust Povelsen gaardmand i Wranum, Johannes halvbror. - Der var en gårdbeboer *Christen Laursen/Lausten i Tolstrup, Vranum, Almind sogn ved FT 1787 og 1801, 42 år i 1801, han var fadder ved Mette dåb 1792.  **Anna Kirstine f. 1770 (23),  far Lars Hansen, Vranum, ses ved FT 1787, Vranum, han 53 år, Anne, 15, står her som Cathrine. ..   -- Laurs Hansens hustru var fadder ved Johannes bror Niels' dåb i 1860.  Der var åbenbart nære forbindelse mellem familierne Poul Larsen og Lars Hansen, der begge var halvgårdsfæstere ved FT 1787,  Vranum, som 3. og 5. familie.

På matrikelskort Vranum By. Almind, 1815-1863,  ses på matrikel 5 (a og b) navnet Christen Larsen overstreget, sammen med navnet Niels Jensen.

Så Christian Lausten har nok været på Vranum matr. 5, måske kortvarigt efterfulgt af sønnen Laust, derpå var Niels Jensen f. 1799 der, og fra 1846 skøde til matr. 5 til Niels Jacobsen. Fra 1878 havde dennes søn Jacob Nielsen skøde til 5a, indtil ca. 1930 .  Matr. Vranum 5a er i dag Vranumvej 5, 8800 Viborg. Gården ses også benævnt Laddiiggaard. Selve gården er nok flyttet fra den oprindelige placering. Se mere i link

Christian Laursens svigerforældre, Poul Larsen og Anne Nielsdatter, se næste sektion, har nok også været på matr. 5?   

Ifølge Kirkebogen for Almind døde Johanne Marie Poulsdatter 17.11. 1821, 59 år gammel (født 1762), som gårdmand Christian Laustsens hustru i Vranum.  -- Christian Laustsen døde 8.6.1828, 69 år gammel (født 1759), som gårdmand i Vranum.

Deres børn:
Christian og Johannes søn Laust Christiansen, f. 1796, overtog kortvarigt forældrenes gård, ca. 1826-1830, men den gik så ud af slægten, og han endte nok som tjenestekarl, se link.. 

Christian og Johannes datter Bodel Marie Christiansdatter i Vranum bar i 1818 søsterens barn, hun blev gift i 1823 med Peder Jensen af Nonboe. . De var i Egeskovhus i Dollerup , ses bl.a. ved FT 1840, Bodel var da henh. 37 og 42 år, dvs. f. ca. 1798. Hun døde 1841, kun 43 år gl.. Peder Jensen/Nonboe var skovfoged. Se linket.

Mette Marie blev gift i 1811 med Chr. Nielsen, skovfoged mv. i Dollerup, se forrige sektion. Hun døde i 1863 som almisselem, 75 år gl..

Christian Lausten og Johanne Poulsdatter var på en gård i Vranum, som Christen Laustsen måske havde giftet sig til, se ovenfor.   Deres børn ser ud til at have haft en social nedtur.

Else Marie Simonsens oldeforældre på mormors side var gårdmand Christian Laustsen, født ca. 1762, og Johanne Marie Poulsdatter, født 1762. De boede i Vranum, Almind sogn. 
  

Christian Laurstsens aner kendes ikke, Han var næppe født i Almind sogn . Der er heller ingen oplysninger om hans oprindelse ved hans brylluhp

Hovedoversigt

Else Marie Simonsens tipoldeforældre, Peters tiptipoldeforældre, var Halvgaardsfæster Poul Larsen Nørgaard, født 1728, og Anne Nielsdatter, født 1735. De boede i Vranum, Almind sogn.   De blev nok begge født i Almind sogn.

De var Johanne Marie Poulsdatters forældre:
Viborg, Lysgaard, Almind, Wanum Bye, Wanum Bye, 23, FT-1787, B4054  (originalen er ret tydelig)

Tjenestekarl Christian kunne være Johannes tilkommende mand, selv om der står Larsen i stedet for Laustsen (det ses også andre steder), og fødeåret er lidt senere end vist ovenfor (1755, 1759). De blev gift i 1788 .

Ifølge Kirkebogen for Almind var Poul Larsen, der ofte står som Poul Nørgaard eller Poul Larsen/Laursen Nørgaard, af Wranum, gift 3 gange:

• i 1754 (6)  med Maren Christensdatter af Vranum.. Deres søn Laurs (Lars), opkaldt efter farfar, blev døbt den 29.9 1756 (7) , hvorefter Maren blev begravet den 6.10. (7) samme år. -
• 15.3.1757 (7) trolovedes Poul Larsen Nørgaard af Wranum og Johanne Poulsdatter i Præstegaarden, de blev gift 26.6.1757 (7) - 11.3.1758 blev deres søn Søren døbt (8)  (døde 8 uger gl.), Johanne blev begravet den 15.3.   De to første koner døde altså i forbindelse med barsler.
• 14.4 1758 trolovedes Poul Nørgaard og Anne Nielsdatter af Vranum, de blev gift 1.10.1758. De fik flere børn: Niels Poulsen i 1760 (10. faddere Jens Nørgaard, Laurs Hansens hustru, Vranum), opkaldt efter morfar, døde 1762 - Johanne Marie Poulsdatter 1762 (13), opkaldt efter faderens forrige hustru, faddere fra Vranum - Unavngiven søn begravet 1766 - Niels 1767 (20. opkaldt efter broderen.) - Jens Poulsen 1770 (23)- Anna Margrethe 1774 (25). .
  Ved børnenes dåb stod Poul vekselvis med navnene Larsen/Laursen og Nørgaard*.  Blandt fadderne ved dåbene var for Niels i 1760 Jens Nørgaard, Vranum, og Niels i 1767 blev båret af Maren Nielsdatter, tjenstgørende i præstegården. De kunne være henholdsvis barnets farbror og moster. Der var altså flere i sognet med navn  Nørgaard, Poul Larsen/Nørgaards far hed nok Laurids Nørgaard, se længere nede.  Poul Nørgaard var flere gange fadder ved dåb af andres bi Vranum i perioden, hvor han selv fik børn.
  '
  '

Deres børn:

Johanne Marie Poulsdatter og Anna Margrethe (Anne) ses i tabellen for FT 1787 ovenfor 
Johanne Marie f. 1762 blev som vist lige ovenfor gift i 1788 i Vranum med Christian Laustsen. En Christian Larsen var tjenestekarl hos dem ved FT 1787, se tabellen ovenover, måske det var ham, hun blev gift med, og de overtog måske hendes fars Poul Larsens gård (Vranum matr. 5)*. Poul Larsen døde 1803 som aftægrsmand, 78 år gl., se nedenfor. Se forrige sektion og link.

Søsteren Ane/Anna Margrethe Poulsdatter f. 1774 var ved FT 1801 tjenestepige hos søsteren Johanne Marie. Hun ses ikke i sognet ved FT 1834.  Pigen Anne Povelsdatter bar broderen Lars' søn Anders i 1796 (47).

Halvbroderen Lars, f. 1756, boede også i Vranum, men han var allerede etableret i 1787, hvor faderen stadig var på en gård. . Lars Povelsen, f. 1754, var ved FT Almind 1787 og 1801 i Vranum, i 1787 halvgårdsfæster, i 1801 bonde og gårdbeboer, gift med Maren Andersdatter og med 4 børn 2-10 år gl..  Laust Poulsen, 70, døde i 1824 som aftægtsmand i Vranum.
De havde bl.a. en søn Poul Larsen f. 1791, han var som Poul Laustsen, 45, på gård i Vranum ved FT 1834 med familie og moderen Maren Andersdatter. Poul Lausten og hustru Marie Michelsen var gaardfolk i Vranum. indtil FT 1850.  Poul Laustsen døde 30.10.1850, gårdmand i Vranum, 61 år.  Gården,  Vranum matr. 8, blev solgt, se nærmere.  Vranum matr. 8d, ag  er nu Rindsholmvej 84, ældste bygninger ifølge BBR fra 1877.  

Helbroderen Jens Povelsen, f. 1770, af Vranum blev i 1794 (45) gift med Karen Andersdatter af Almind, en forlover var svogeren Christian  Laustsen, Vranum. Den anden forlover var Matthias Pedersen, gårdmand i Almind (død 1797). Jens var ved FT 1801, 34 år, bonde og gårdbeboer i Almind by, gift med Karen Andersdatter., 40. Hun var datter af Anders Mathiæsen , f. 1737, d. 1800 (54) , halvgaardsbonde i Almind ved FT 1787. Måske overtog de hans gård. .På matrikelkortet Almind By, Almind 1815-1850, ses Jens Povelsens navn på Almind matr. 6 på to parceller, den ene var gård i Gl. Asmilld. Han havde bl.a. sønner Anders f. 1796 og Poul Jensen f. 1798.  Anders var der sammen med moderen ved FT 1834 på gård i Almind By. Ved FT 1850 Almind By ses Anders Jensen som 53-årig gårdmand med hustru Karen Paulsdatter, 49, og 5 børn, herunder  Jens Andersen, 22  Anders Jensen, 58, aftægsmand i Almind, døde 19.5. 1853 (122). .  I 1853 skøde til Almind 6a (Hartkorn 1.5.2. 1/4) til Jens Peter Hansen (Almind, 1, 33).  Karen Poulsdatter, 55, enke, ses ved FT 1860 på gård i Almnd hos datter Ane Cathrine Andersen, 31, gift 21.6.1853 (90), med nys nævnte gårdmand Jens Peter Hansen, 33, f. i Hørup. De ses alle samme sted ved FT 1880, med flere børn  Sønnen Andreas Jensen f. 1865,  ses ved FT Almind 1901 som gårdmand med familie på matr. 6a, med sin mor på aftægt. Så gården forblev i slægten.
Nu er Almind 6a, Toftgaard, Gl. Almindvej 4a, ifølge BBR er ældste bygning fra 1865.

Niels  Poulsen f. 1767 ses ikke i sognet ved FT 1787 og 1801.

2 sønner og en svigersøn blev altså gårdmænd i Vranum/Almind, men 2 af gårdene forsvandt ret hurtigt ud af slægten.

Anne Nielsdatter døde 25.5.1801 i Vranum, 68 år gammel, hun står som født i Vranum 1733, og aftægtsmand Poul Laursen Nørgaard døde i Vranum 6.1.1803, 78 år gammel, født 1725.
De kan ikke findes ved FT 1801 i Almind sogn, men nogle næsten ulæselige. Datteren og svigersønnen var da på gård i Vranum, se forrige sektion .

*På matrikelskort Vranum By. Almind, 1815-1863 ses et sted ved Vranum "By" kaldet Nørgaard Toft (ved matriklerne 3, 4, 5). Det var nordligst i Vranum By. Poul Larsen boede nok på matr. 5, så hans navn Nørgaard kan være fra den lokalitet, han boede på. Der lå flere gårde nær hinanden. Han stod som halvgaaardsfæster. En halvgaard  var en mindre gård. modsat helgaard. Hartkorn matr. 5   2. 2. 3. 1½,  matr. 5a 1 .7. 2. 2 3/4. Se mere om matr. 5, Poul Larsens datter og svigersøn var på matr. 5, se ovenfor og forrige sektion.  

Else Marie Simonsens tipoldeforældre, Peters tiptipoldeforældre, var Halvgaardsfæster Poul Larsen/Laursen Nørgaard, født 1728, og Anne Nielsdatter, født 1735,  de boede i Vranum, Almind sogn.

Aner:
Poul Laursen Nørgaard var født ca. 1725 ifølge ovenstående. I Kirkebogen for Almind ses i 1728 (83) en Poul født med far Laurids Nørgaard.

Else Marie Simonsens tiptipoldefar, Peters 3 x tipoldefar, kan derfor være Laurids Nørgaard.

Anne Nielsdatter skulle være født ca. 1735. I Kirkebogen for Almind i 1735 er der en Anne født, med fader Niels Andersen af Vranum.

Else Marie Simonsens tiptipoldefar, Peters 3 x tipoldefar, kan derfor være Niels Andersen fra Vranum.

Hovedoversigt