KAPITEL 10. Plantekvalitet og planteetablering         

Index

10.1. Sundhedsstatus

10.2. Plantekvalitet i øvrigt (plantestørrelse)

10.2.1. Elementer af plantekvalitet

10.2.2. Metoder til at fremme sideskudsdannelsen

10.2.3. Værdien af god plantekvalitet, kvalitetsklasser

10.3. Planteetableringsbetingelser og sammenhænge med plantekvalitet

10.4. Litteratur

Som omtalt (kap. 1) er knopantallet pr. plante en vigtig udbyttekomponent, da knopperne er en forudsætning for blomster og frugter. Hurtig etablering af et stort knopantal vil være afhængig dels af den størrelse, planten har ved plantningen, dels af den tilvækst, der sker i etableringsfasen. Her vil bl.a. plantens sundhedsstatus spille ind.

10.1. Sundhedsstatus

Gennem de sidste ca. 30 år er der i Danmark såvel som i andre lande udført et stort fremavlsarbejde, som har ført til, at der i dag af mange sorter kan udleveres såkaldt DGP-materiale. DG står her for definerede genetiske egenskaber, dvs. sortsægthed, mens DP står for definerede patologiske egenskaber, hvor det vigtigste er fri for kendte virussygdomme. Det kan dog også være fri for andre alvorlige skadegørere som nematoder i jordbær, solbærknopgalmider eller ildsot i pære. Virussygdomme spiller en særlig rolle, fordi der findes mange af dem. Nogle af dem er ret uskadelige, andre ødelægger frugten mere eller mindre, mens igen andre reducerer skudvækst eller frugtvækst, evt. uden betydelige symptomer (de er latente, se afsnit 25.1.3). Tidligere søgte man at "rense" materialet for virus ved at lade det vokse ved høj temperatur (36-38°C), i dag sker det via meristemkultur. De yngste celler i vækstpunkterne vil som regel "endnu" ikke være inficeret med plantens virus; de tages ud og kultiveres på næringsagar. Testning for kendte virussygdomme sker ved, at man sammenpoder testmaterialet med materialet af indikatorplanter, ved forsøg har man fundet, at en bestemt sort eller type i særlig grad viser symptomer for et bestemt virus. I dag vil der almindeligvis kunne fås "virusfrit" materiale, tidligere kunne der være tale om "virustestet" materiale, som ikke havde gennemgået en egentlig rensningsproces.

Fremavlsarbejdet koordineres i dag af Gartnerikontrolkommissionen og Statens Planteavlsforsøg. Sidstnævnte er ansvarlig for fremstilling af nyt DGP-materiale. De fremstillede kerneplanter af bestemte sorter opbevares og kontrolleres i Årslev. Elitematerialet er direkte afkom af kerneplanten. Elitematerialet dyrkes på Planteopformeringsstationen i Lunderskov. Materiale herfra, benævnt certificerede planter i klasse AAE, leveres til planteproducenter. Afkom af AAE-planter kaldes certificerede planter, de er godkendt ved en avlskontrol. Dafo (Dansk Forskning) er et varemærke, som er en garanti for, at materialet er opformeret ud fra en udvalgt og godkendt kerneplante. Plantedirektoratet står for kontrol og godkendelse af materiale, de udsteder også plantesundhedscertifikater ved eksport og står for sundhedskontrol ved import.

Særligt udvalgt materiale eller materiale fra udlandet kan anvendes efter bestemte retningslinjer, hvis der ikke findes godkendt materiale i Danmark.

Beholdningslister fra Planteopformeringsstationen offentliggøres flere gange årligt.

10.2. Plantekvalitet i øvrigt (plantestørrelse)

10.2.1. Elementer af plantekvalitet

Gennem de senere år er man blevet opmærksom på, hvor vigtigt dette punkt er. Et stort hektarudbytte hurtigt efter plantningen vil være afhængigt af, at planterne hurtigt dækker det tilmålte areal, så at det optimale knopantal hurtigt nås. Store planter har selvsagt et større udgangsmateriale for vækst end små. Det er nok især vigtigt med store planter, hvor der anvendes svage grundstammer, som generelt giver et lavere vækstniveau. En række forsøg i æble (Callesen 1987) har vist vigtigheden af et godt udgangsmateriale. Det kan fx illustreres ved:

- Tykkere grundstammer giver flere sideskud på træerne

- Træer med tykkere stammer giver tidligere bæring

- Træer med flere sideskud giver tidligere bæring

- Ældre og/eller større træer giver tidligere bæring

- Måske er sammenhængen mellem plantestørrelse og tilvækst og bæring mere udpræget for træer end for buske. I forsøg med solbær var skudtilvæksten næsten ens efter udplantning af buske af forskellig størrelse. Det kan skyldes, at skudvækstpotentialet i unge solbærbuske i betydeligt omfang er knyttet til udvikling af kraftige skud fra buskens basis og derfor ikke er så afhængig af knoppositioner i en etableret grenstruktur som hos træer.

Formerings- og tiltrækningsmetoden spiller også ind via virkning på tilvækst og plantestørrelse, fx:

- Udplantning af 1-års-træer giver tidligere bæring end udplantning af håndpodninger, som igen giver hurtigere bæring end grundstammer, som først okuleres følgende sommer (Christensen 1978). I virkeligheden kan man også her tale om forskellig plantealder

- Håndpodninger vokser hurtigere til ved drypvanding i potte end ved udskoling i marken (Christensen 1974)

- Vanding og næringsstoftilførsel under tiltrækningen, fx ved drypvanding, giver hurtig tilvækst (fx solbær, Hansen 1989)

- For lille planteafstand under tiltrækning i planteskolen giver ringere tilvækst (færre sideskud)

- Tiltrækning i kar kan give store træer med et stort udbyttepotentiale, men det kan være svært at få rødderne til at vokse videre efter nyplantningerne, det kan betyde at tilvæksten stagnerer.

- Grundstammen betyder meget for tilvækst og bæring, se kapitel 12.

Plantekvalitet som helhed vil bestå af en størrelseskomponent (antal knopper) og en vitalitets- eller aktivitetskomponent, som udtrykker specifik forskel i knopdannelsesintensitet. Der vides kun lidt om den sidste faktors betydning, men der kan undertiden være stor forskel i tilvæksthastighed efter udplantning af forskelligt plantemateriale, selv om der morfologisk set ikke synes at være store forskelle.

10.2.2. Metoder til at fremme sideskudsdannelsen

I nogle tilfælde danner podninger i løbet af den første sommer blot et enkelt skud (stamme). I andre tilfælde udvikles der også sideskud. Disse kaldes for fjer eller sommersideskud. Foruden at man hurtigt har et forgrenet træ, danner disse skud en bred vinkel mod stammen, dvs. de er næsten vandrette. Sådanne skud kommer hurtigt i bæring, og jo flere sideskud, desto hurtigere bæring (bilag 10-1). Desuden brækker de sjældent i forgreningsstedet, modsat skud med en spids vinkel, som vil være resultatet, hvis sideskud provokeres frem ved at tilbageskære stammen.

Bilag 10-1. Virkning af antallet af sommersideskud (sideskud på 1-års-træer) på den tidlige bæring , (Berg 1988).

Hos æble danner nogle sorter let sideskud, andre næsten aldrig (Callesen 1987). Desuden dannes der ved god vækst flere sideskud end ved svagere vækst (Westergård & Eriksen 1987).

Sommersideskudsdannelsen kan fremmes ved at knibe skudspidsen midt på sommeren (bilag 10-2). Derved afbrydes den apikale dominans, og sideknopper bryder. Det samme sker, hvis de øverste unge blade fjernes. Her er risikoen for stejle vinkler desuden mindre, måske fordi auxintransporten fra skudspidsen så hurtigere genoptages, og auxiner stimulerer nok dannelsen af en bred vinkel. Det bedste resultat fås dog med forskellige kemiske stoffer. MB 25105 (propyl 3-t butyl phenoxy eddikesyre) giver flere sideskud og også flere skud over 40 cm's højde, som kan bruges i den videre træopbygning (bilag 10-2).

Bilag 10-2. Sideskudsdannelse ved forskellige behandlinger af okulanter (æble, 'Rød Boskoop') Antal skud pr. træ. Holland (Wertheim 1978).

Senere forsøg har vist, at promalin er endnu mere effektivt (bilag 10-3). Promalin består dels af cytokinin, som generelt fremmer knopbrydning, men der fås kun korte skud. Når der samtidig tilføres gibberellin, som fremmer længdetilvæksten, fås der en samlet god effekt. Selv i æblesorter, som vanskeligt danner sideskud, er det lykkedes at få virkning, nemlig fra i gennemsnit 1,6 sommersideskud pr. træ til 6,9 skud ved hjælp af promalin og til 5,3 skud ved hjælp af MB 25105 (hollandske forsøg, Joosse 1985). Disse stoffer virker også på andre plantearter end æble (Cody et al. 1985). Behandlinger udført i år eller under forhold med svag vækst viser sjældent respons, fordi sideskudsdannelse er betinget af et vist vækstniveau (Grauslund 1987).

Bilag 10-3. Virkning af vækstregulatorer på sideskudsdannelse hos æble-okulanter. Behandlet 24. juni. Tyskland (Johann & Lenz 1981).

Som vist (bilag 10-2) er der ofte en tilbøjelighed til, at sideskud kommer for lavt på stammen (< 40-50 cm), hvor de alligevel ikke kan bruges. Forskellige metoder kan bruges til at "løfte" denne zone højere op på stammen. Dette kan være ved at indpode en mellemstamme. Det kræver som regel 2 år, men giver undertiden hurtigere bæring (bedre træform) end et traditionelt 2-års-træ, hvor sideskuddene etableres anden sommer efter tilbageskæring af stammen om vinteren (Callesen 1987). I Holland bruger man også såkaldte "knipboom". Et-års-træer, som godt må være relativt svage, klippes tilbage til ca. 40 cm om vinteren. Næste sommer får kun et enkelt skud lov at vokse frem. Dette bliver kraftigt og danner sommersideskud i den rigtige højde. Nyere forsøg tyder dog på, at dette næppe er en fordel frem for et almindeligt 2-års-træ fremstillet ved tilbageskæring til ca. 80 cm efter den første sommer (se afsnit 14.5.2.1).

Nyere forsøg tyder på, at det er en fordel i løbet af sommeren at fjerne sideskud, som alligevel er kommet for lavt på træet.

10.2.3. Værdien af god plantekvalitet, kvalitetsklasser

Som omtalt foran får man med en bedret plantekvalitet, fx ved et øget antal sommersideskud, et større udbytte de første bæreår. Sådanne træer vil derfor også have en større værdi på plantetidspunktet. I bilag 10-4 er vist et eksempel på, hvordan man kan beregne værdien af en bedret plantekvalitet ud fra givne forudsætninger om merudbytte og dette merudbyttes nettoværdi. Disse værdier tilbagediskonteres derpå til plantetidspunktet for at få merværdien her. En frugtavler bør naturligvis betale mindre end denne merværdi, hvis han også skal have fordel af den bedrede plantekvalitet. Tilsvarende kan der laves beregninger ved andre kombinationer af merudbytter og frugtpriser, da begge dele kan variere betydeligt og derfor være svære at vurdere.

Bilag 10-4. Værdi af god plantekvalitet, forudsat en nettopris på 2 kr./kg æbler og en rente på 8%. Efter hollandske resultater (van der Bliek 1984).

Fremstilling af træer af bedre kvalitet kan dog også være forbundet med ekstra udgifter for plantetiltrækkeren. Kemikalier til at fremme sideskudsdannelsen koster 0,15-0,50 kr./træ ifølge hollandske opgivelser (Joosse 1985). Mellempodning vil koste ekstra, og generelt vil 2-års-træer være nogle kroner dyrere pr. træ end 1-års-træer. Udplantning af karkultiverede træer med klump vil kunne give hurtig bæring, men både tiltrækning og transport bliver dyrere og vanskeligere, og etablering af nye rødder kan som nævnte volde problemer.

For at skabe klarere linjer både for producent og forbruger søger man at indføre kvalitetsklasser. I Holland begyndte man for nogle år siden at lancere AA-klasse-træer som et udtryk for træer med mindst fire sommersideskud i den rigtige højde. I Danmark er der fremsat forslag om fem kvalitetsklasser karakteriseret ved antal sideskud, træalder, træhøjde og stammetykkelse (Anon. 1987). Klasse I har over 12 sideskud pr. træ, klasse II 6-11, klasse III 3-5.

I almindelighed bør der nok som minimum bruges 1-års-træer med kraftige sommersideskud i den rigtige højde, eller 2-års-træer med en god grenbygning.

10.3. Planteetableringsbetingelser og sammenhænge med plantekvalitet

En hurtig skudtilvækst efter udplantningen er særdeles vigtig, så at der hurtigt fås større planter med et stort udbyttepotentiale. Tilvæksten afhænger ikke blot af plantekvaliteten, men i høj grad også af betingelserne ved og efter udplantningen. En efterårsplantning anses ofte for at være bedre end en forårsplantning, fordi vinternedbøren får jorden til "at sætte sig" godt om rødderne inden væksten starter igen. Ved jordtræthed (kap. 17) kan tilvæksten hæmmes i betydelig grad. Jordtype og -struktur spiller en rolle, måske er det særligt vigtigt, at der hurtigt skabes muligheder for god rodtilvækst i vækstsæsonen efter plantningen. En porøs (luftholdig) og dog vandholdende jord er nok særlig fordelagtig. Det kan være årsagen til, at skudtilvæksten i æble og solbær i det første år efter udplantningen kan øges med 30-70% når jorden "forbedres" ved, at der kommes sphagnum i plantehullet. Vand (kap. 20) og næringsstoffer, især kvælstof (afsnit 19.2.) spiller en afgørende rolle for skudtilvæksten. En løbende tilførsel af vand og næringsstoffer, som det sker ved daglig drypvanding med tilsat gødning, har i danske forsøg øget skudtilvæksten hos æbler og solbær i planteåret med 20-50%, i enkelte tilfælde mere (afsnit 20.3.3.).

Der kan være vekselvirkninger mellem plantevækstfremmende faktorer. Fx får man med hensyn til skudtilvæksten mere ud af at plante store træer, når der samtidigt bliver sørget for gode tilvækstbetingelser (bilag 10-5).

Bilag 10-5 Sammenhæng mellem skudtilvækst og plantestørrelse ved tre tilvækstniveauer i æble. Efter Dencker & Hansen 1995.

I forsøget, hvor der indgik andre vækstpåvirkende faktorer, var der i andre tilfælde tale om næsten additive virkninger af de forskellige faktorer. Derfor kan der blive store forskelle i skudtilvæksten i planteåret afhængigt af kombinationen af plantekvalitets- og plantevækstfaktorer, således rangerende fra 1-20 m pr. træ i æble (bilag 10-6) og fra 4-27 m i solbær. Tilvæksten er større ved dyrkning i sphagnum i kar end ved plantning i marken (bilag 10-6), det kan skyldes en kombination af god jordstruktur, god vand- og næringsstoftilførsel, men med en samtidig god afdræning, samt måske lidt højere jordtemperatur. Plantning i marken i ophøjede jordbede, evt. plastdækkede og med drypvanding, kan muligvis simulere denne situation.

Bilag 10-6 Eksempler på kombinationer af meget lav og stor skudvækst i æble året efter plantningen (m pr. træ). Efter Dencker & Hansen 1995.

I forbindelse med omplantning ødelægges der rødder, det kan virke som en rodbeskæring (afsnit 15.2.), rod/top-forholdet påvirkes (afsnit 11.2.), en topbeskæring (tilbageskæring) virker i retning af at genoprette dette forhold og kan forbedre skudvæksten. Det diskuteres ofte, om man skal skære tilbage ved plantningen (se også 14.5.2.2.). Når det tages i betragtning, at der også fjernes skudmateriale ved tilbageskæring, og dermed også knopper, som kunne have givet producerende blade, er det langt fra altid, at der opnås en samlet positiv virkning. Hvis der sørges for gode tilvækstbetingelser med vand- og nærings-stoftilførsel bør der næppe tilbageskæres. Tværtimod kan såvel rod- som topbeskæring reducere den følgende tilvækst under sådanne forhold (Abed & Webster 1990). Vækstreduktionen er særlig stor, hvis der alene fjernes eller ødelægges fine rødder.

10.4. Litteratur

Callesen, O. 1987. Formering. Plantemateriale. I: Christensen, J.V., P. Hansen & E. Burgård (red.): Frugt- og bærdyrkning. Gartnerinfo, København, pp. 62-70.

Christensen, J.V. 1978. Plantage-etablering med grundstammer og håndpodninger. Statens Planteavlsforsøg. Meddelelse nr. 1392.

Christensen, J.V. 1974. Forsøg med håndpodninger af æbletræer. Statens Planteavlsforsøg. Meddelelse nr. 1124.

Westergård, L. & E.N. Eriksen 1987. Sideskudsdannelse hos 1 års æbletræer. Frugtavleren 16:18-21.

Wertheim, S.J. 1978. Manual and chemical induction of side-shoot formation in apple tree in the nursery. Scient. Hort. 9:337-345.

Berg, A. van den 1988. Veel veeren doen produktie stijgen. Fruitteelt 78(42):11-13.

Johann, G. & E. Lenz 1982. Einsatz von Wachstumsregulatoren zur Förderung der Verzweigung von einjährigen Apfelveredlungen. Erw. Obstbau 24:169-171.

Joosse, M.L. 1985. Economic aspects of the use of branching agents on one-year-old apple trees. Ann. Rep. Res. Stn. for Fruit Growing, Wilhelminadorp, pp. 55-57.

Cody, C., F.E. Larsen & R. Fritts 1985. Induction of lateral branches in tree fruit nursery stock with propyl 3-t-butylphenoxy acetate (MB 25,105) and promaline (GA4+7 + 6-benzyladenine). Scient. Hort. 26:111-118.

Grauslund, J. 1987. Sideskud på 1-års æbletræer med kemiske midler. Frugtavleren 16:309-310.

Bliek, W.P. van der 1984. Kwaliteit van het plantmateriaal. Fruitteelt 74, 6:138-40.

Anon. 1987. Kvalitetsbetegnelser for æbletræer til erhvervsmæssig dyrkning. Frugtavleren 16:22-23.

Dencker, I. & P. Hansen 1995. Effects of plant and soil factors on growth of young apple and black currents. Acta Agric. Scand.

Abod, S.A. & A.D. Webster 1990. Shoot and root pruning effects on the growth and water relations of young Malus, Tilia and Betula transplants. J.Hort. 65:451-459.

 TIL ØVRIGE KAPITLER