phkap25

Sygdomme som skurv, bladpletsyge, skivesvamp, meldug, og skadedyr som spindemider og bladlus kan angribe bladene. Virkningerne kan variere fra næsten total afløvning via pletter og misdannelser til dårlig bladfunktion med nedsat fotosynteseproduktion til følge. Det sidste er fx vist ved angreb af spindemider. Ved kraftige angreb af spindemider bliver bladene bronzefarvede og lyse. Men inden disse symptomer ses, kan der være sket en betydelig nedgang i bladenes fotosyntesehastighen (bilag 25-1), og dermed i bladenes evne til at forsyne resten af træet.

Bilag 25-1. Virkning af spindemideangreb (rødt spind) på æbleblades fotosynteseintensitet, uden at der kunne konstateres tydelige, synlige symptomer (bronzefarvning) på bladene. Efter Ferree (1975).

25.1.2. Vækst, knopudvikling

Terminal skudtilvækst kan hæmmes via virkning på blade som ved meldug- eller luseangreb. Knopper kan også angribes direkte, fx af virus.

25.1.3. Frugter

a. Direkte ødelæggelse af blomster eller frugter forekommer fx ved angreb af gråskimmel, gul monilia, gloesporium, snudebille, æblevikler, hindbærbille.

b. Pletter og misdannelser, ringere sorteringsudfald og pris kan være resultatet efter skurv og skadedyrsangreb.

c. Nedsat udbytte og frugtudvikling via virkning på blade eller vækst eller ved direkte påvirkning af frugtvækst forekommer også. Spindemideangreb vil som nævnt ovenfor kunne reducere source-aktiviteten og dermed hele træets source-styrke (bilag 6-6). I overensstemmelse hermed reduceres ikke blot frugtstørrelse og udbytte (bilag 25-2), men også frugtens indre kvalitet påvirkes, idet sukker- og sporeindholdet falder (bilag 25-3).

Bilag 25-2. Virkning af kraftig spindemideangreb på æbleblade på frugtstørrelse og blomstertæthed som funktion af blad-/frugtforhold. Efter Beers et al. (1987).

Bilag 25-3. Virkning af kraftig spindemideangreb på blade på æblers sammensætning. Efter Ames et al. (1984).

	Mideangreb	Frugtbæring:
	Mideangreb	Lav	Middel	Kraftig
Opløseligt tørstof, %:	lav	14,3	14,3	13,3
Opløseligt tørstof, %:	høj	14,3	12,9	11,7
Titrerbar syre, %:	lav	1,7	1,8	1,4
Titrerbar syre, %:	høj	2,0	1,3	1,0

Nogle vira kan give tydelige symptomer på frugter, blade mv., mens andre først og fremmest virker ved at hæmme den vegetative vækst, uden at der tilsyneladende er tydelige skadelige virkninger på frugten (bilag 25-4, 'Melba'). Det har da også været diskuteret, om man kunne bruge (udnytte) virus som et væksthæmmende middel, og det kunne teoretisk lade sig gøre i det nævnte tilfælde.

Bilag 25-4. Virkning af latente vira på vækst og blomsterknopdannelse hos to æblesorter (ikke inficeret med de samme vira) (Hansen 1982).

	Melba:		Golden Delicious:
Virus:	--	+	--	+
cm skud/træ, 1975	559	428	676	743
Træstørrelse, kg ved/træ, 1976	0,83	0,70	0,83	0,92
Blomstertæthed (100=max), 1976	96	94	91	72

Andre vira hæmmer dog direkte frugtvæksten, så frugterne bliver mindre, også vurderet ved et givet frugt/blad-forhold, mens indholdet af tørstof og syre stiger (bilag 25-5). Der er altså her tale om, at virus nedsætter frugtens sink-aktivitet. Da der findes mange vira, og da de har forskelligartede virkninger, vil det i praksis nærme sig det umulige at bruge vira som fx væksthæmmende middel. Man bør derfor anvende virusfrit materiale og anvende andre væksthæmmende midler..

Bilag 25-5. Virkning af virus på frugtudviklingen vurderet ved forskellige frugt/blad-forhold. 'Golden Delicious'. Efter Hansen (1982).

Lusestik på frugter nedsætter tilsyneladende også frugtens sink-aktivitet; frugterne bliver små (og misdannede), og frugtsætningen kan lokalt øges meget kraftigt, idet alle frugter på en angrebet blomsterstand ofte bliver siddende.

25.1.4. Planten

Delvis eller hel ødelæggelse, udbyttetab, trædød forekommer fx efter frugttrækræft, bakteriekræft, ildsot, grå monilia, jordbærmider, solbærknopgalmider.

25.2. Kemisk bekæmpelse

Endnu i 50'erne var svovl- og kobbermidler (inkl. bordeauxvædske: blåsten + kalk) de almindeligste svampemidler. Siden da har udviklingen af plantebeskyttelsesmidler været enorm, og der er udviklet midler, som både er effektive og skånsomme over for planterne.

25.2.1. Positive virkninger på frugter og andre dele

De positive virkninger består naturligvis i, at midlerne modvirker eller hæmmer angreb. Kemikaliesprøjtning har gennem en lang årrække været en så almindelig foreteelse, at nogle måske stiller det spørgsmål, om den er nødvendig. Undladelse af sprøjtning mod æbleskurv kan dog give stort udbyttetab og sorteringsudfald (bilag 25-6). I et fugtigt år som 1987 var der kraftige skurvangreb især på følsomme sorter.

Bilag 25-6. Virkning af sprøjtning mod skurv i æble. Tyskland 1963-85. Sprøjtet ca. 12 gange pr. år. Den usprøjtede parcel veksler fra år til år. Efter Kolbe (1986).

	Usprøjtet	Sprøjtet
% skurvangreb	36	1
kg/træ	19	38
% frugt i 1. klasse	45	74

Sprøjtning, som reducerer meldugangreb på blade fra 40 til 4%, og som derfor øger source-styrken, giver større og mere sukkerholdige frugter (bilag 25-7). Undersøgelser tyder på, at visse sprøjtemidler, bl.a. visse nitrobenzener, specifikt kan øge æblers sukkerindhold og nydelsesværdi , uden en tilsvarende fytosanitær effekt (Rouchard et al. 1986).

Bilag 25-7. Virkning af sprøjtning mod meldug på frugtudviklingen. Æble, 17 gange fungicidsprøjtning. Efter Rouchard et al. (1983).

	Usprøjtet	Sprøjtet
% blade med meldug	40	4
Frugtstørrelse, mm	63	73
Farve (8 = helt gul)	4,0	6,5
Opløselig tørstof, %	13,0	14,9
Fri sukker, %	10,1	12,4
Fructose, %	4,3	4,9
Sucrose, %	2,6	3,7
Sorbitol, %	0,40	0,73

25.2.2. Negative virkninger på frugter og andre dele

En almindelig sprøjteskade er skrub (afsnit 24.4). En ulempe ved kobber- og svovlmidler er netop, at de er relativt skrappe midler. "Dunet" frugt (æbler fra blomstring og ca. 5 uger frem) er særlig følsomme, og der er stor forskel på midlerne. Vejrforholdene kan spille ind; stærk sol øger ofte sprøjteskader, men det afhænger dog af midlet. Høje koncentrationer af spredemidler kan virke "opløsende" på huden, og for høje saltkoncentrationer kan give svidninger. Visse midler, fx insektmidler og næringssalte, må ikke blandes. Anvisningerne for det enkelte middel skal følges også med henblik på at undgå sprøjteskade.

Bladpletter, evt. bladfald, kan forekomme i visse tilfælde; fx giver captan bladpletter på æblesorten 'Spartan'. Insektmidlet propoxur kan give bladpletter og bladfald (Haffner et al. 1985).

Fotosyntesehastigheden kan være midlertidigt hæmmet, og tilvæksten reduceret ved brug af skrappe midler som bordeauxvædske og svovlkalk (bilag 25-8).

Bilag 25-8. Virkning af sprøjtemidler på vækst samt æbleblades fotosynteseintensitet. Ingen skurvangreb. Relative værdier (Dalbro & Nielsen 1955).

	Ubehandlet	Bordeaux (Cu)	Svovlkalk	Kviksølv
Bladareal	100	60	64	76
Skudvækst	100	66	72	86
Grentilvækst	100	60	83	81
Fotosyntese, efter 1 dag	100	85	89	91
Fotosyntese, efter 13 dage	100	95	109	96

Ergosterol biosyntese inhibitorer. Midler inden for denne gruppe kan tilsyneladende, selv om de er effektive mod sygdomme og giver bedre resultater end usprøjtet, give lavere udbytte end visse andre (bilag 25-9). Det skyldes et lavere frugtantal og skyldes måske en negativ virkning på blomsterknopdannelse eller frugtsætning; æggenes størrelse og levetid ser bl.a. ud til at være reduceret (Williams et al. 1987). På visse punkter minder virkningerne om den anti-gibberellin-effekt, som paclobutrazol kan have. Det gælder blandt midler som fenarimod (Rubigan), bitertanol (Baycor), penconazol (Topas), triadimefon (Bayleton).

Bilag 25-9. Virkning af ergosterol-biosyntese-inhibitorer (EBI) på bæringen hos æbletræer. Efter Hutcheon et al. (1986).

kg/træ:	1982	1983	1984
Usprøjtet	25	15	11
Standard (binapacryl + captan)	48	40	73
Fenarimol (Rubigan), EBI	32	24	44
Triademefon (Bayleton), EBI +bitertanol (Baycor), EBI	32	19	37

25.2.3. Risici for mennesker

Sprøjtemidler har varierende grader af giftighed, og der gælder derfor særlige regler for indpakning, opbevaring og omgang med plantebeskyttelsesmidler (se fx "Håndbog for frugtavlere"). Forskrifter fastlægges af Kemikaliekontrollen.

Arbejdssikkerhed. Frugtavlere er måske den mest udsatte gruppe, hvad sprøjtekemikalier angår.

Sprøjtemidler skal være forsynet med fareklasse-symboler, og det er vigtigt at følge anvisningerne og at sørge for personlig beskyttelse under sprøjtningen (se "Håndbog for frugtavlere").

Forurening af frugten. Sprøjtekemikalier skal godkendes af Miljøstyrelsen, med nærmere præcisering af anvendelsesområder, sprøjtefrister, maksimalværdier (restkoncentrationer) etc. Der udkommer en årlig oversigt over godkendte midler. Kravene skærpes til stadighed. Levnedsmiddelstyrelsen står for den løbende kontrol; der udtages stikprøver af såvel dansk produceret som importeret frugt, som analyseres for restkoncentrationer. Det praktiske arbejde udføres dog oftest af de kommunale levnedsmiddellaboratorier.

25.2.4. Miljøpåvirkninger

Der kan her være tale om virkninger på nyttefauna såvel som på jord- og vandsystemer.

Nyttefauna. Regnorme er et led i jordens biologiske system. Flere almindelige sprøjtemidler, bl.a. kobber og visse systemiske svampemidler (Benlate, Topsin, Tecto) har giftig virkning på regnorme (bilag 18-6). Regnorme synes i det hele taget velegnede som indikatorer for jordbundens biologiske tilstand. Bier er som omtalt vigtige for bestøvning. Skadelige midler skal være påført "Farlig for bier" eller "Meget farlig for bier", og de må ikke anvendes på blomstrende planter. Nytteinsekter kan ødelægges ved sprøjtning (se integreret bekæmpelse).

Jord, vand. Sprøjtekemikalier kan evt. ophobes i jord, så at der på langt sigt fås uheldige virkninger for plantevækst eller -kvalitet. Der kan også være fare for forurening af grundvand (drikkevand), åløb, søer og have. Disse forhold vil afhænge af stoffernes absorption, nedbrydning og udvaskning. I øvrigt henvises til speciallitteratur.

25.2.5. Kemiske bekæmpelsesmidler

Den kemiske industri har gennem årene udviklet et stort antal plantebeskyttelsesmidler. En neutral vurdering af disses effektivitet over for de enkelte sygdomme og skadedyr sker i Danmark under Statens Planteavlsforsøg. Midlerne kan mod betaling anmeldes til afprøvning. Afprøvningen kan føre til en anerkendelse med oplysning af skadevolder, planteart, koncentration etc. (se "Plantebeskyttelsesmidler", årlig oversigt fra Statens Planteavlsforsøg). Bemærk udtrykket anerkendelse, modsat godkendelse af midlet, som foretages af Miljøstyrelsen.

Med hensyn til enkelte midler henvises til Dansk Erhvervsfrugtavls "Håndbog for frugtavlere". De enkelte kemikaliefirmaer udgiver også sprøjtevejledninger.

25.2.6. Sprøjteteknik, kemikalieudnyttelse

Koncentrationer er normalt angivet for fuld vædskemængde (vædskemængde til afdrypning); der regnes her med 2.000 l/ha ved tilvoksede træfrugtplantager, men ned til 1.500 l/ha eller mindre ved yngre træer og buskfrugt. Normalt koncentreres ved tågesprøjtning 5-10 gange, idet der anvendes uændret kemikaliemængde pr. ha.

Kemikaliernes effektivitet og udnyttelse afhænger af kemikalieafsætning og -fordeling på blade og frugter såvel som på spild. Kemikalieafsætningen afhænger især af dråbeantal pr. cm², evt. dråbestørrelse, hvor det almindelige er ca. 200 mikrom; måske kan man gå ud til 100 mikrom. Følgende forhold, eller samspil mellem dem, spiller ind:

Plantesystem. Plantehøjde og -fordeling såvel som beplantningens åbenhed spiller naturligvis ind. Det skal dog vurderes i relation til sprøjtetypen. Sprøjtetyper udvikles bl.a. af hensyn til plantesystemet.

Sprøjteegenskaberne hos sprøjten afhænger især af dyseplacering og dyseegenskaber. Tidligere forsøg (O. Vang-Petersen) har vist, at der ved almindelig tågesprøjtning ofte sker et spild, ved at 60% falder på jorden. 10% kunne spares via en bedre fordeling. I et forsøg var der angreb af æbleskurv på 8-15% af frugterne i 1-2 m højde, men på 38-44% i 3,5-4,5 m højde (S. Lykke Nielsen); dvs. effektiviteten er dårligst øverst i store træer. Der findes nu sprøjter af typen tværstrømsblæsere, som i et vist omfang bedrer disse forhold. Der udvikles sprøjter, som indeslutter træet under sprøjtningen og dermed hindrer spredning til omgivelserne.

Kørehastigheden er også vigtig; dråbeafsætningen reduceres kraftigt, hvis der køres med fx det dobbelte af den korrekte kørehastighed.

Dosering og vædskemængde. Som nævnt er det almindeligt ved tågesprøjtning at koncentrere 5-10 gange, så at der i stedet for 2.000 l/ha udsprøjtes 400-200 l/ha. Det ser endda ud til, at kemikalieafsætningen pr. arealenhed sommetider øges ved aftagende vædskemængde. Ved tågesprøjtning mod æbleskurv var der ingen forskel i virkning mellem vædskemængder på 50-400 l/ha, når mængden af aktivt stof pr. ha var konstant. Forsøg med solbær har dog vist, at når fuld vædskemængde på 1.200 l/ha koncentreres til mindre end 400 l/ha, er der risiko for nedsat virkning mod meldug eller knopgalmider, nok på grund af en samtidig reduktion i dråbeantal på bladenes underside.

I takt med den øgede koncentrering har man også været inde på, om doseringen (kemikaliemængde/ha) kunne reduceres. Nyere danske forsøg mod meldug på solbær og æbleskurv viste dog, at virkningen faldt, allerede når doseringen nedsattes med 25%. Visse udenlandske forsøg, bl.a. med skadedyrsmidler, tyder på, at dosering kan nedsættes betydeligt. Måske kan doseringen især nedsættes først på sæsonen, hvor løvfylden endnu er begrænset.

En god fordeling af små kemikalie- og vædskemængder (30-40 l/ha, 3-5% kemikalie) kunne måske opnås i form af mange og små partikler, som ved ULV-(ultra low volume)sprøjten. Men sprøjtningen bliver meget påvirkelig af vind, og forsøg har vist dårligere resultat end traditionel tågesprøjtning.

Vejr. Sprøjtning skal udføres under forhold med ringe vind; tidlig morgen vil ofte være det bedste tidspunkt. Her vil der ofte være dug på bladene. For stoffer, som skal optages (systemiske midler) vil høj luftfugtighed være en fordel. Derudover må der som nævnt tages hensyn til vejrets indflydelse på risikoen for sprøjteskade.

25.3. Andre forebyggelses- og bekæmpelsesmetoder (oversigt)

Kemisk bekæmpelse har i mange år været den dominerende metode inden for erhvervfrugtavlen. Med henblik på at reducere kemikalieforbruget og i relation til alternative dyrkningssystemer vinder andre metoder frem (der henvises i øvrigt til speciallitteratur).

25.3.1. Fysiske metoder

Mekanisk beskadigelse, indsamling af skadevoldere mv. er arbejdskrævende og som oftest ineffektive metoder. Afklipning af skudspidser kan dog reducere meldugangreb (bilag 14-34). Renskæring eller bortskæring af sår forårsaget af frugttrækræft er også en almindelig foranstaltning. I øvrigt anvendes indsamling især til at vurdere behov for bekæmpelse (se integreret beskyttelse).

25.3.2. Biologiske metoder

Prædatorer (eksempelvis rovmider), parasitter (eksempelvis snyltehvepse) og patogener (bakterier, virus) kan reducere bestanden af skadevoldere. Der forskes meget inden for dette område. Længst er man fremme med hensyn til at anvende rovmider mod frugttræspindemider (se senere).

25.3.3. Biotekniske metoder, manipulation mod skadedyr

Heriblandt kan nævnes steril-han-teknik; hanner steriliseres fx ved røntgenstråling, sættes ud, så at hunnerne lægger golde æg. Kommunikationsforvirring kunne anvendes, fx ved æblevikleren. Hannerne tiltrækkes af kønsferomoner (duftstoffer) udskilt af hunnerne, så at hannerne derved kan finde hunnerne. Dette ville stort set kunne forhindres, hvis der udlægges et "dufttæppe" af feromoner. Sådanne metoder er dog kostbare.

25.3.4. Kulturteknik

Beskæring kan i et vist omfang indgå i sundhedshygiejnen (se ovenfor). Kulturteknikken i øvrigt kan nok i visse tilfælde påvirke modtageligheden, fx fremmer behandlinger, som giver kraftig vækst (ex. vanding og gødskning), modtageligheden for meldug.

25.3.5. Integreret beskyttelse (bekæmpelse)

Hermed forstås en bekæmpelse af skadedyr og sygdomme ved brug af alle metoder, der er i overensstemmelse med økonomiske, økologiske og toxikologiske krav, idet der lægges vægt på udnyttelse af naturlig regulering og økonomiske skadetærskler.

Med hensyn til udnyttelse af naturlig regulering er man længst fremme med rovmiden Typhlodromus pyri mod frugttræspindemiden. På den hollandske forsøgsstation "De Schuilenburg" er der udviklet en metode. Bladbærende skud med rovmider sættes ud i forbindelse med sommerbeskæring (fx ét skud pr. træ). Der er udviklet stammer med en vis resistens mod fx carbaryl (frugtudtyndingsmiddel), som man gerne vil kunne bruge. Ved sprøjtning må der tages hensyn ved at vælge fungicider såvel som selektive insekticider, som er skånsomme mod rovmiderne og andre nyttedyr, idet rødt spind især er blevet er problem i takt med anvendelsen af bredspektrede pesticider. På den ovennævnte måde er det muligt at undgå sprøjtninger mod frugttræspindemiden, evt. indskrænke til en enkelt sprøjtning med et selektivt acaricid. Rovmider kan også overføres ved at sætte filtbælter med rovmider på stammerne.

Foruden hensynet til at udnytte en naturlig regulering er et andet vigtigt punkt, at en eventuel sprøjtning kun iværksættes, når den økonomiske skadetærskel er nået, dvs. det formodede tab på grund af angreb skal overskride det, som behandlingen koster. Det kan være svært at vurdere dette, men heri indgår undersøgelse af forekomst af skadedyr med visuel kontrol, bankeprøver og evt. fangbælter (se eksempel i bilag 25-10)

Til vurdering af behov for sprøjtning mod æblevikleren anvendes efterhånden også i danske plantager feromonfælder med duftstof og klister, som tiltrækker og fanger hanner. Ud fra antallet af hanner over en vis periode kan man få en vurdering af behovet for sprøjtning. Overvågning og kendskab til de forskellige skadegørere bliver derfor et vigtigt led i integreret bekæmpelse.

Svampesygdomme kan ikke undgås uden sprøjtning, medmindre det drejer sig om resistente sorter, men der er stor variation med årene (infektionsbetingelserne). Æbleskurven er den sygdom, som giver anledning til de fleste sprøjtninger. Asco-sporer fra de gamle blade forårsager primære angreb, når blade og frugter er fugtige 10-20 timer, afhængigt af temperaturen (Mill's tabel, bilag 25-11).

Bilag 25-11. Mill's tabel. Skurvinfektion i afhængighed af temperatur og bladfugtighed.

Temperatur °C	Antal timer med våde blade for at få let-svær infektion	Inkubationstid, dage
5	37-73	22
8	18-34	18
10	14-28	16
12	11-24	14
15	9-20	11
20	9-18	8
24	9-19

Perioder med mindre end fx 6 timers tørhed imellem lægges sammen.

Fra de primære angreb kan der senere udvikles konidie-sporer og sekundære angreb. Metoder, som ødelægger de gamle blade (bl.a. i et vist omfang ureabehandling om efteråret), kan nedsætte smittetrykket. Alligevel vil det som regel være nødvendigt at sprøjte for at undgå primær infektion, dvs. især april-juni. Den hurtige vækst giver her en hurtig "fortynding" af sprøjtemidlet. Ved kraftig nedbør kan der desuden ske en vis afvaskning. I ugunstige tilfælde varer virkningen af en sprøjtning i den første del af vækstsæsonen kun ca. 5 dage. Til gengæld er risikoen for sekundære angreb sidst på sæsonen ringe, hvis primære angreb stort set undgås, også fordi ældre blade med tykkere kutikula vanskeligere inficeres.

Kemikaliebesparelse inden for svampeområdet kan især ske ved kun at sprøjte, når der er infektionsbetingelser og særlig risiko for angreb (for skurv først på sæsonen). Mill's tabel (bilag 25-11) viser risikoen for infektion, mange steder bruges skurvvarslere, som bygger på disse sammenhænge.

Svampesygdomme som bladpletsyge i kirsebær og skivesvamp i Ribes har mange lighedspunkter med skurv, men risikoen for angreb først på sæsonen er gennemgående mindre.

25.4. Resistensforædling

Fremstilling af resistente sorter er det bedste middel til at reducere brugen af sprøjtekemikalier.

Der arbejdes mange steder på at fremstille sorter, som er resistente mod sygdomme og skadedyr (fx mod bladlus hos hindbær, da disse overfører virussygdomme). Resistensen for skurv består i en hypersensitivitetsreaktion; hyfen trænger ind under kutikula, men der sker så en slags afkapsling på grund af nekrotiserende celler, måske forårsaget af nedbrydningsstoffer af fenolagtige forbindelser. Meldugresistens er nok især knyttet til tykkelsen af cellevægge i epidermisceller og et højere voksindhold i epidermis. Se i øvrigt speciallitteratur.

25.5. Fremavl

Som omtalt (kap. 10) er det i dag muligt at få plantemateriale fri for virus og visse andre skadevoldere, og det er vigtigt at anvende sådant materiale ved plantningen.

25.6. Særlige skadevoldere

Vildtgnav fra rådyr, harer mv. kan gøre stor skade. Harer kan forårsage stor skade især i unge æbleplantninger ved at gnave bark af stammen. Til at afværge kan anvendes indhegning, manchetter eller lignende om stammen, eller sprøjtning eller påsmøring af vildtafværgende midler (fx 1 del 80% thiram + 1 del latex). Mus kan også gnave i stammer, især hvis der er halm og lignende omkring stammen. Mosegrise kan ødelægge rødder. Fugle kan gøre stor skade ved at tage knopper, hakke i frugter eller æde disse, som det især kendes fra sødkirsebær. Her er netdækning under frugtmodningen ofte nødvendig for at undgå store tab på grund af fugle.

25.7. Litteratur

Christensen, J.V., P. Hansen & E. Burgård (ed.) 1987. Frugt- og bærdyrkning. København. 194 pp.

Hall, F.R. & C. Ferree 1975. Influence of twospotted spider mite populations on photosynthesis of apple leaves. J. Econ. Entomology 68:517-520.

Beers, E.H., L.A. Hull & J.W. Grimm 1987. Relationships between leaf:fruit ratio and varying levels of European red mite stress on fruit size and return bloom of apple. J. Amer. Soc. Hort. Sci. 112:608-612.

Ames, G.K., D.T. Johnson & R.C. Rom 1984. The effect of European red mite feeding on the fruit quality of 'Miller Sturdeespur' apple. J. Amer. Soc. Hort. Sci. 109:834-837.

Hansen, P. 1982. The effect of virus on yield components and fruit quality in three apple cultivars. Tidsskr. Planteavl 86:55-63.

Kolbe, W. 1986. Untersuchungen zur Verhinderung des Schorf- und Fruchtfäulebefalls bei Apfelsorten im Dauerversuch Höfchen (1963-1986). Erw. Obstbau 28:166-174.

Rouchard, J., C. Moons & J.A. Meyer 1983. Effects of selected fungicide treatments on the sugar content of 'Golden Delicious' and 'Jonagold' apples. Scient. Hort. 20:161-168.

Rouchard, J., C. Moons & J.A. Meyer 1986. Effects of fungicide treatments on the gustastive quality and biochemical composition of apples. Hort. Sci. 21:1056-1058.

Bremer, H. & G. Bünemann 1982. Nebenwirkungen organischer Schorffungizide auf Fruchtertrag und -qualität bei 'Golden Delicious'. Erw. Obstbau 24:123-129.

Haffner, K., G. Bünemann & D. Schenker 1985. Einflüsse von Insektiziden auf Fruchtqualitätsmerkmale beim Apfel. Gartenbauwiss. 50:177-183.

Dalbro, S. & G. Nielsen 1955. Nogle sprøjtemidlers virkning på æbletræers vækst og fotosyntese. Tidsskr. Planteavl 58:657-682.

Hutcheon, J.A., J. Coyle, M.E. Holgate & J.W. Byrde 1986. Effect of fungicides on long-term cropping and fruit quality of apple. Plant Pathol. 35:249-253.

Williams, R.R., D.V. Child, L. Copaz & M.E. Holgate 1987. The mechanism of yield supression by triademefon fungicide spray programme on the apple cv. Cox's Orange Pippin. J. Hort. Sci. 62:291-294.

Langer, V. 1983. Aktuelt. Frugtavleren 12:204-206.

Langer, V. 1985. Aktuelt. Bekæmpelsesmidler og allergi. Frugtavleren 14:15-16.

Kirknel, E. 1988. Sprøjtemandskabets pesticidbelastning. Ugeskr. Jordbrug 133:214-217.

Oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler. Årlig oversigt fra Miljøstyrelsen.

Pesticidrester i danske levnedsmidler. Publikationer fra Levnedsmiddelstyrelsen.

Andersen, N.C. 1987. Regnormes økologi i dansk landbrugsjord. Statens Planteavlsforsøg. Beretning nr. S 1871.

Elmholt, S. 1988. Effekt af sprøjtning med fungicider på jordens svampeflora under markforhold. Statens Planteavlsforsøg. Beretning nr. S 1935.

Helweg, A. 1984. Udvaskning af pesticider. Ugeskr. Jordbrug 129:617-624.

Plantebeskyttelsesmidler. Årlig oversigt fra Planteværnscentret, Statens Planteavlsforsøg.

Håndbog for frugtavlere 1989. Udgivet af Dansk Erhvervsfrugtavl, Odense.

Byers, R.E. et al. 1984. Effects of apple tree size and canopy density on spray chemical deposit. Hort. Sci. 19:93-94.

Vang-Petersen, O. 1982. Spraying of apple trees with air mist blower and ultra low volume sprayer with normal and reduced amounts of pesticides. Tidsskr. Planteavl 86:255-295.

Nielsen, S.L. 1985. Mist spraying with low volumes and reduced amounts of pesticides against apple scab (Venturia inaequalis). Tidsskr. Planteavl 89:459-466.

Nielsen, S.L. & E. Kirknel 1986. Mist spraying with low spray volumes and reduced dosage of pesticides against American mildew and rust on black currant. Tidsskr. Planteavl 90:377-384.

Suhr, H. 1988. Om sprøjtning og besparelser. Frugtavleren 17:48-49.

Esbjerg, P. 1983. Integreret bekæmpelse - principper og definitioner. Tidsskr. Planteavl 87:357-364.

Blommers, L.H.M. & W.P.J. Overmeer 1986. On the fringes of natural spider mite control. Bull. SROP IX (4):48-61.

Blommers, L., P. Alkerma & R. de Reede 1986. The effects of pesticides and other spraying material on the predacious mite Typhlodromus pyri. Bull. SROP IX (3):60-62.

Lindhard, H. 1989. Rovmider til biologisk bekæmpelse af spindemider og rustmider. Frugtavleren 18:36-37.

Palm, G. 1989. Planzenschutz im "Integrierten Obstbau" an der Niederelbe. Mitt. des Obstbauversuchsringes des Alten Landes 44:92-105.

IOBC/WPRS 1976. Nützlinge in Apfelanlagen. Wageningen. 242 pp.

Lindhard, H. 1989. Introduktion til integreret skadedyrsbekæmpelse i æbler. Frugtavleren 18:5-8.

Baggiolini, M., E. Keller, H.G. Milaire & H. Steiner. Visuelle Kontrollen im Apfelbau. OILB/SROP. 96 pp.

Ravn, H.P. & A. Percy-Smith 1989. Overvågning af æblevikleren ved hjælp af feromonfælder. Frugtavleren 18:121-123.

Langer, V. 1984. Kan der gøres noget for at nedsætte risikoen for massive skurvangreb i 1984. Frugtavleren 13:440-441.

Langer, V. 1986. Skurvbekæmpelse i maj. Frugtavleren 15:155-156.

Palm, G. 1989. Untersuchungen zur Wirkung neuer lokalsystemischer Schorffungizide und Möglichkeiten des Einsatzes in der Praxis. Mitt. des Obstbauversuchsringes des Alten Landes 44:109-117.

Heil, M. & K.H. Temmen 1986. Konventioneller und integrierter Pflanzenschutz im Apfelbau - ein Vergleich. Erw. Obstbau 28:14-17.

TIL ØVRIGE KAPITLER