KAPITEL 15. Andre vækstregulerende metoder         

Index

15.1. Sporetyper eller kompakttyper

15.2. Rodbeskæring - rodudvikling

15.3. Arring og ringning

15.4. Nedbøjning af skud og grene

15.5. Frugtudtynding

15.6. Litteratur

Indtil nu er omtalt plantetæthed (planteafstand), grundstamme og beskæring som metoder til at regulere vækst, frugtbarhed og frugtudvikling. Senere omtales kemiske vækstregulatorer, jordbehandling og dækkultur samt gødskning, især med kvælstof, som også kan have vækstregulerende virkninger. Forinden skal vi dog se på nogle forskellige vækstregulerende metoder, hvoraf nogle kun bruges i begrænset omfang.

15.1 Sporetyper eller kompakttyper

Ligesom vi inden for grundstammeområdet har genetiske forskelle med hensyn til vækstkraft, således findes der også inden for vigtige sorter typer, som især adskiller sig ved at have særlig lav vækstkraft. Ligesom for svage grundstammer har de et lavt ved/bark-forhold (bilag 15-4). Den ringere vækst hænger formentlig bl.a. sammen med ændringer i vækststofsammensætningen, fx er det fundet, at sporetyper har et lavere auxin-niveau, eller højere inhibitor-niveau end tilsvarende normaltyper (bilag 15-1). Den ekstreme 'McIntosh' kompakttype, også kendt som søjletypen 'Wijcek', har lavt gibberellinindhold, men højt cytokininindhold i skudspidserne. Nogle har dog fundet høje auxin- og gibberellin-indhold i kortsporetyper.

Bilag 15-1. Vækststof (auxin)-aktivitet, illustreret ved søjlehøjde, i skud af normal og kompakttyper af 'Cortland', vist ved Avena-internodie-vækst efter kromatografisk adskillelse. Efter Jindal et al. (1974).

Sporetyper (mutanter) kan opstå spontant eller ved ioniserende bestråling. Der er tidligere fremstillet sporetyper af forskellige sorter på Pometet (L. Poll); selv om flere af dem gav en mere kompakt vækst, var frugtbarheden generelt for dårlig. Sporetyper er kendetegnet ved at have særlig korte internodier i forhold til skudlængden (bilag 15-2). Sporetyper har derfor også et større sporeantal pr. skudlængdeenhed end normaltyper. Ligeledes synes de at have en større blomstringsintensitet pr. spore (bilag 15-3), hvilket falder i tråd med deres ringere skudvækstaktivitet. Som ovenfor nævnt var frugtbarhed i forhold til træstamme dog dårligere i danske typer fremstillet ved ioniserende stråling.

Bilag 15-2. Relation mellem internodie- og skudlængde ved normal (.....) og kompakttyper (X). Efter Poll (1974).

Bilag 15-3. Sporedannelses- og blomstringsintensitet i normal- og sporetyper af 'Delicious' (Ketchee 1984).

Sporetyper burde derfor i relation til træstørrelsen være mere frugtbare end normaltyper. Men da træerne bliver mindre, vil udbyttet pr. træ normalt også blive mindre (men de kunne også plantes tættere). På grund af det tættere løv fås måske en dårligere lysgennemtrængen; dette kan være forklaringen på det lavere tørstof- og kulhydratindhold, som man har fundet i kompakttyper sammenlignet med normaltyper (bilag 15-4).

Bilag 15-4. Sammenligning af kortsporetyper med normaltyper ved udvalg inden for samme hybrid-population (Wang & Faust 1987).

Måske derfor, og fordi vækstniveauet i Danmark er ringere end i andre lande, og fordi vi har grundstammen som vækstregulerende middel, har sporetyper ikke vundet indpas i Danmark. Sporetyper bruges især i USA, hvor der anvendes kraftigere grundstammer end i Europa, og de findes især inden for dominerende sorter som 'Red Delicious'. De slanke søjletyper kan måske være af interesse til haveformål, der er ved forædling fremstillet nye sorter med denne vækstform, kendt som Ballerina træer.

15.2. Rodbeskæring - rodudvikling

Ligesom vi ved en topbeskæring reducerer top/rod-forholdet og derved øger væksthastigheden (sink-aktiviteten) i toppen, så kunne det også tænkes, at vi ville få de omvendte virkninger ved at reducere rod/top-forholdet ved en rodbeskæring.

Forsøg har da også vist, at rodbeskæring, især en kraftig rodbeskæring, giver nedsat fotosyntese- og transpirationshastighed, tykkere blade, samt mindre blade, skud og frugter (bilagene 15-5, 15-6). Det er alt sammen virkninger, som passer med den postulerede reduktion i sink-aktiviteten (bilag 6-5); i begyndelsen måske især på grund af dårligere vandforsyning.

Bilag 15-5. Virkning af rodbeskæring (pct. rødder fjernet) på fotosyntese- og transpirationsintensitet i æble. Efter Geisler & Ferree (1984).

Bilag 15-6. Virkning af rodbeskæring på blad- og skududvikling. Æble (Geisler & Ferree 1984).

Rodbeskæring fører da også normalt til en nedsat skudvækstaktivitet (kortere skud) og også ofte mindre frugter (bilag 15-7), ligesom junifaldet kan øges.

Bilag 15-7. Virkning af rodbeskæring på kraftigt voksende 'Graasten' (Schumacher et al. 1978).

Virkningsgraden har dog varieret en del i forskellige forsøg, dels har rodbeskæringer varieret i styrke og omfang, dels kan træernes reaktion variere. Med en vis forsinkelse medfører rodbeskæringen en øget rodvækst og rodaktivitet på grund af, at planter søger at genetablere et konstant rod/top-forhold (afsnit 11.2.). Denne forsinkede stigning i rodaktivitet kan blive særlig stor, hvis der i øvrigt er gode rodudviklingsforhold, f.ex. god assimilatrigelighed ved ringe bæring. Der kan således blive tale om, at den initiale reduktion i stimulation fra rødderne senere afløses af en øget stimulation.

Rodbeskæring har nok kun sin eventuelle berettigelse i forbindelse med meget kraftig vækst som et middel til at få begrænset væksten og danne blomsterknopper, idet frugtstørrelsen samtidig går ned (bilag 15-7). I Ungarn er der udviklet særlige plove til rodbeskæring, og man forsøger dér en samtidig krone- og rodbeskæring til vækstbegrænsning af sødkirsebær. I takt med at brugen af væksthæmmende stoffer (kap. 16) næsten er hørt op i forbindelse med integreret dyrkning, er der generelt en stigende interesse for at bruge rodbeskæring til væksthæmning.

Delvis ødelæggelse af rødder, fx hvis træerne mere eller mindre vælter i forbindelse med blæst, må have samme virkning som en rodbeskæring. Ophobning af tørstof og stivelse i bladene, forekomst af bladpletter og bladfald under sådanne forhold (bilag 15-8) kan tydes i den retning, at sink-aktiviteten i toppen har været nedsat. Dette kan betyde nedsat vækstaktivitet, og det vil derfor være en uheldig ting, hvis der ønskes god vækstaktivitet fx i nyplantede træer.

Bilag 15-8. Virkning på bladudviklkingen af ødelagte rødder efter vindpåvirkning (Hansen 1981

Flere resultater peger på, at følgende forhold tyder på dårlige rodudviklingsforhold (sammenlign også følgende afsnit 15.3): Lyse blade, næringsstofindholdet i bladene generelt lavt, i særlig grad dog for calcium, tørstofprocenten i blade og frugter høj, purpurfarvning af blade, rulning af bladrande, cox-pletter (større eller mindre, tilfældigt fordelte, nekrotiske bladpletter), for tidlig bladfald. De sidste symptomer gælder især 'Cox's Orange'. Ved kraftig forekomst taler man om Cox-syge. En årsag kan være tæt eller vandlidende jord, evt. midlertidig iltmangel efter kraftig regn (se også afsnit 20.1.2). Cox-sygen (bladpletter og -fald) udvikles dog kun, hvis assimilater ophobes i toppen, dvs. hvis bladmassen er stor og sink-styrken er ringe; det vil især sige på træer med få eller ingen frugter.

15.3. Arring og ringning

Ved arring (engelsk: scoring) gennemskæres barken på stammen, mens der ved ringning fjernes et stykke bark. Ringning virker kraftigere end arring, idet virkningen vil vare, indtil der sker sammenvoksning. To forskudte halvringe, eller delvis ringning, vil have en betydelig mindre virkning, end hvis der fjernes en hel barkring.

Ved arring eller ringning afbrydes phloem-forbindelsen helt eller delvis. Dette har to virkninger: 1) Der sker en ophobning af assimilater i toppen, 2) assimilattilførslen til rødderne hæmmes kraftigt (bilag 15-9).

Bilag 15-9. ¹⁴C-indhold i pct. af ubehandlede træer i forskellige dele efter ¹⁴CO₂-tilførsel til blade efter ringning og nedbøjning (Hansen 1972).

* Stammen hhv. over og under ringningsstedet.

Rødderne mangler derved respirations- og byggematerialer; rodaktiviteten går ned. Derved mindskes rodaktivitets/topmængde-forholdet, en virkning, der minder om virkningen af rodbeskæring. Tilførslen af stoffer fra rod til top hæmmes; toppens sink-aktivitet reduceres. Det er vist, at mængden af vand og næringsstoffer pr. bladoverfladeenhed reduceres; virkningen er særlig kraftig for calcium. Den ringere sink-aktivitet og dermed vækstaktivitet i toppen synes også knyttet til en lavere xylem-transport af cytokininer (zeatin ribusid) og gibberelliner. Da dette sker i ringede grene, men ikke i uringede grene på det samme træ, er det svært at forklare via en "udmarvkning" af roden, så mekanismen er ikke klar (Cutting og Lyne 1993). Arring og ringning kan også medføre lys- og purpurfarvning, bladrulning (stivelsesophobning) og bladfald (bilag 15-10), på samme måde som ved rodbeskadigelse.

Bilag 15-10. Virkning af ringning eller arring på bladindhold og bladsymptomer (Hansen 1981).

* Karakter 0-3; ** Karakter 0-10, højeste tal max.

Den mindskede sink-aktivitet og den øgede assimilatophobning i topdelen har følgende virkninger (bilagene 14-31, 15-11): Skudvækstintensiteten hæmmes, mens frugtsætning og blomsterknopdannelse, og derved frugtantallet, øges. Frugttilvæksten (frugtstørrelsen) vil påvirkes i henholdsvis negativ og positiv retning af de to forhold. Begge forhold vil virke med til at øge tørstof- og sukkerindhold samt dannelse af rød dækfarve. Det øgede frugtantal (frugt/blad-forhold) virker reducerende på frugtstørrelse og indhold af tørstof (bilag 6-6). De samlede virkninger kan derfor variere med omstændighederne, men arring kan dog medføre betydeligt mindre frugter (bilag 15-11). Arring kan give lavere syreindhold og mere gule frugter; det skyldes nok en øget modningshastighed på grund af assimilatrigelighed og ringe sink-aktivitet. De nævnte virkninger gælder også andre frugtarter end æble, fx solbær (bilagene 6-19, 6-20).

Bilag 15-11. Virkning af arring på vækst og frugtudvikling hos kraftigtvoksende 'Aroma' (Lyhne & Hansen 1988).

En arring eller ringning bør udføres først på vækstsæsonen, fx lige efter blomstringen.

Virkningsgraden af en ringning kan være svær at vurdere. Hos træer med svage rødder kan virkningen være så kraftig, at træerne dør; de visner simpelt hen på grund af en dårlig rodfunktion. En arring eller ringning har da også især sin eventuelle berettigelse med henblik på at bremse kraftig vækst og inducere blomsterknopdannelse. Hos æblesorten 'Discovery', som ellers er svagtvoksende, kan der være problemer med bæringen. Delvis ringning synes at kunne sætte gang i bæringen (bilag 15-12). Hos 'Cox's Orange' kan der opstå Cox-syge, bladpletter og bladfald i forbindelse med ringe bæring, kraftig topvækst og ringe rodudvikling, som nævnt foran. Ringning, som hæmmer skudvækstaktiviteten og dermed topstørrelsen, kan modvirke, at der opstår en "ubalance" mellem top og rod, så at Cox-sygen hindres.

Bilag 15-12. Virkning af ringning (halvvejs rundt) på frugtbæringen hos 'Discovery' (Williams 1984).

Barkskader på stammen, fx på grund af frugttrækræft, kan i en periode have en virkning, der svarer til virkningen af ringning.

15.4. Nedbøjning af skud og grene

Som nævnt under beskæring, er nedbøjning et vigtigt led i formningen af især unge spindeltræer, med det formål at påvirke vækstfordelingen og fremme blomsterknopdannelsen. Som tidligere nævnt (bilag 14-25), er skuds og grenes vækstkraft større, jo mere oprette de er. Ved nedbøjning hæmmes deres vækst, eller vækstfordelingen på skuddene ændres. I tidligere forsøg med små træer på Pometet var træerne anbragt i opret , skrå og vandret position (bilag 15-13). Skudvækstfordelingen blev mere ens hos de vandrette træer, skuddene nær toppen blev mindre, mens de blev større nær træets basis.

Bilag 15-13. Virkning af træets position på skudvækstfordelingen hos æble. Efter Poll (1966).

I lignende hollandske forsøg havde vandrette træer en mindre skudvækst og en større blomsterknopdannelse end lodrette træer (bilag 15-14). Men også træer, som først blev anbragt lodret ved den terminale skudvæksts ophør, så skudlængden altså ikke kunne påvirkes, fik bedre blomsterknopdannelse. Nedbøjning af skuddene alene havde også en virkning.

Bilag 15-14. Virkning af position på vækst og blomsterknopdannelse hos æble (Tromp 1970).

* Hele træet lodret indtil skudvækst ophør, derpå vandret.

Senere engelske forsøg har vist, at nedbøjning så sent som kort før blomstring virker ved at øge andelen af sunde æganlæg og derved øge den hunlige fertilitet og forlænge den effektive pollineringsperiode (afsnit 4.2.), derved kan frugtsætning og udbytte øges. I norske forsøg er det vist, at jo kraftigere der bøjes ned, desto mere reduceres skudvæksten på de nedbøjede dele, mens blomsterknopdannelsen øges (bilag 15-15).

Bilag 15-15. Virkning af nedbøjningsgrad ved kraftigt voksende sort ('Rød Graasten') (Husabø 1965).

Ved kraftig vækstreduktion på de nedbøjede dele sker der en vis kompensation i form af større vækst på ikke-nedbøjede dele. Nedbøjning af dele af træet er altså med til at ændre væsktfordelingen inden for træet. Nedbøjning af kraftige skud i den øvre del af træet fremmer således den kegleformede træform. En midlertidig nedbøjning (vridning) af toppen kan bruges til at begrænse toptilvæksten i spindeltræer, som har nået deres fulde højde.

Spørgsmålet om virkning af nedbøjningstidspunkt kan ikke besvares entydigt. Ved nedbøjning forud for vækstsæsonen fremmes dannelsen af såkaldte kam- eller nakkeskud, dvs. årsskud, som kommer fra de knopper, som sidder øverst på det bøjede skud (bilag 15-16). Ved tidlig nedbøjning sker der desuden det, at den yderste del af skuddet igen vokser opad. Nedbøjning senere på sommeren vil derfor ofte være en fordel (skal der være mulighed for at påvirke blomsterknopdannelsen samme år, bør det dog ikke være alt for sent). Men findes der meget dominerende skud, vil det af hensyn til vækstfordelingen være en fordel at nedbøje disse tidligt. Nedbøjning af nye skud med henblik på at øge grenvinklen skal også ske tidligt, mens skuddet endnu er blødt.

Bilag 15-16. Nedbøjningstidspunkt og udviklingen af kamskud (Madsen 1984).

Virkningen af nedbøjning hænger sikkert sammen med tyngdekraftens virkning på vækststofforholdene, herunder at den apikale dominans, og derved auxin-fordelingen fra skudspidsen, påvirkes. Det er også vist, at ethylenindholdet i skuddet stiger efter nedbøjning, og ethylen har væksthæmmende virkning (bilag 15-17).

Bilag 15-17. Virkning af nedbøjning på ethylenindholdet (nl/l) i æbleskud (Walsh & Kender 1980).

Nedbøjning kan også hæmme assimilattransporten ud af bladene på nedbøjede skud (bilag 15-9). Dette tyder på et lidt højere assimilatniveau i skuddet, og det kan muligvis være med til at forklare, at blomsterknopdannelsen kan fremmes, uden at skudlængden samtidig er reduceret (bilag 15-14). Derimod synes ændret assimilat- eller næringsstoffordeling ikke at være årssag til den bedrede blomsterfertilitet, som nedbøjning kan give.

Nedbøjning udføres ved hjælp af bl.a. snor, kroge og vægte (cementklodser, sten). Tøjklemmer og tandstikkere kan bruges til at udspærre helt unge og bløde skud fra midteraksen, dette skal som nævnt ske i forsommeren inden forvedning finder sted.

15.5. Frugtudtynding

Som det fremgår af sammenhængen mellem frugtantal og frugtstørrelse, frugtkvalitet (kap. 6), henholdsvis frugtantal og blomsterknopdannelse (kap. 2), er frugtudtynding en vigtig foranstaltning i æble, pære og blomme, dels for at opnå større frugter af god kvalitet, dels for at modvirke vekselbæring. Ved en tidlig frugtudtynding (2 uger efter blomstringen), kan også celledelingen øges, så at frugtvæksten, og i øvrigt også blomsterknopdannelsen, fremmes særligt meget.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at ud over den almindelige stigning i frugtstørrelse med aftagende frugtantal kan der ved udtynding også være tale om en sorteringsvirkning. Som tidligere omtalt er der en naturlig variation i størrelsen af frugter inden for et træ, også tidligt på sæsonen, som også i et vist omfang vil afspejle sig senere (afsnit 6.8). Ved en håndudtynding vil det derfor være naturligt at fjerne de mindste frugter. En udtynding til enkeltfrugter ved de enkelte sporer giver således et bedre resultat end en mere ujævn udtynding, hvor frugten på hele klaser eller hele grene fjernes (bilag 15-18). Ved en sådan selektiv udtynding kan det undertiden lykkes at få en god øgning i frugtstørrelsen, næsten uden udbyttetab. Ved håndudtynding bør der også tages hensyn til, at blade på grene med få frugter kan bidrage med assimilater til frugter på andre grene (bilag 5-2). I nogle tilfælde har en klaseudtynding givet næsten ens virkning på frugtstørrelsen, uanset om den foretages jævnt på træet eller det samme klaseantal fjernes på enkelte grene alene (bilag 15-18; Palmer et al 1991).

Bilag 15-18. Virkning af forskellige udtyndingsformer på frugt- og blomsterudvikling. 'Cox's Orange' (Knight 1980).

Formentlig er der også ved en kemisk udtynding tale om en vis sorteringsvirkning, idet det ved junifaldet fortrinsvis er de mindst begunstigede frugter, som falder af, og en kemisk frugtudtynding virker ofte ved at forstærke junifaldet. I mange tilfælde vil en kemisk udtynding dog være ledsaget at et udbyttetab.

Med hensyn til kemiske udtyndingsmidler, koncentrationer, behandlingstidspunkter og sortsfølsomhed henvises til anden litteratur (ex. Grauslund 1993). Her nævnes kun de forskellige midler:

NAA (naftyleddikesyre) og NAAm (naftylacetamid) hører til auxin-gruppen (kap. 16). Disse midler modvirker ellers dannelse af løsningslag; det har derfor ofte undret, at de i særlige tilfælde virker udtyndende (bilag 15-19). Behandlingen sker ved blomsteringens afslutning. 

Bilag 15-19. Eksempel på virkning af frugtudtyndingsmidler i 'Summerred'. Efter Grauslund (1988).

En teori går ud på, at disse stoffer for en periode hæmmer bladenes fotosynteseintensitet. Derved reduceres substratniveauet, og frugtfaldet, som skyldes intern konkurrence, øges. En lignende virkning fås, hvor fotosyntesehastigheden periodevis reduceres ved skygning.

Ethrel spaltes til ethylen, som er et naturligt vækststof med abscissions-øgende egenskaber. Måske sker der også her en midlertidig hæmning af bladenes fotosyntese. Ethrel giver en hurtig virkning (kort tid efter blomstring) og kan derfor i særlig grad fremme blomsterknopdannelse. Måske kan det i visse tilfælde hæmme frugtvæksten (bilag 15-20).

Bilag 15-20. Virkning af ethephon-sprøjtning i blomsteringstiden. Blomme (Grauslund 1980).

Ethrel kan være meget varierende i sin virkning. Dette skyldes måske, at optagelseshastigheden, og derfor virkningen, er meget temperaturafhængig (bilag 15-21). Klargøring af koncentrations/temperatur-relationerne kunne måske gøre virkningen mere sikker.

Bilag 15-21. Sammenhæng mellem temperatur på sprøjtetidspunktet og ethephon's udtyndende virkning i æble (Jones & Koen 1985).

Carbaryl (napthyl-N-methyl-carbamat) er i virkeligheden et insectisid og kan derved bl.a. ødelægge nytteinsketer. Virkningsmekanismen ved udtynding kendes ikke. Det kan bruges indtil 3 uger efter blomstringen (bilag 15-19).

Svovlkalk, som anvendes i blommer, virker ved at griflerne svides og befrugtningen umuliggøres, uåbnede blomster, og blomster, som allerede er befrugtet, påvirkes derfor ikke. Sprøjtetidspunktet afgør derfor virkningsgraden, ønskes en særlig kraftig virkning, sprøjtes flere gange under blomstringen.

Paclobutrazol, som hæmmer biosyntesen af gibberellin, har udtyndingseffekt i bl.a. blommer. Det er således den modsatte effekt af gibberellin, som kan øge frugtsætningen.

Mulighederne for at udføre kemisk frugtudtynding begrænses til stadighed, enten ved at Miljøstyrelsen undlader at godkende kemiske hjælpestoffer, eller ved at visse stoffer ikke tillades ved bestemte dyrkningsformer, f.ex. må Carbaryl ikke bruges ved integreret dyrkning på grund af skadevirkningen på nytteinsekter. Dette giver problemer for frugtavleren, da håndudtynding er arbejdskrævende og derfor dyr.

15.6. Litteratur

Wang, S.Y. & M. Faust 1987. The relationship of internode length to carbohydrate content in genetic dwarf apple trees. Scient. Hort 33:197-203.

Jindal, K.K., S. Dalbro, A.S. Andersen & L. Poll. 1974. Endogenous growth substances in normal and dwarf mutants of Cortland and Golden Delicious apple shoots. Physiol. Plant. 32:71-77.

Looney, N.E. & W.D. Lane. 1984. Spur-type growth mutants of McIntosh apple: A review of their genetics, physiology and field performance. Acta Hort. 146:31-41.

Poll, L. 1974. The production and growth of young apple compact mutants induced by ionizing radiation. Euphytica 23:521-533.

Hansen, P. & H.C. Jacobsen. 1992. Kompakttyper af 'Ingrid Marie', 'Graasten', 'Cortland' og 'Close'. Frugt og Bær 21:135-136.

Ketchee, D.O. 1984. Flowering spur formation and limb angles of Delicious apple strains. Fruit Var. Journal 38:150-152.

Geisler, D. & D.C. Ferree. 1984. The influence of root pruning on water relations, net photosynthesis, and growth of young 'Golden Delicious' apple trees. J. Amer. Soc. Hort. Sci. 109:827-831.

Schupp, J.R. & D.C. Ferree. 1987. Effect of root pruning at different growth stages on growth and fruiting of apple trees. Hort. Sci. 22:387-390.

Schupp, J.R., D.C. Ferree & I.J. Warrington. 1992. Interactions of root pruning and deblossoming on growth, development and yield of 'Golden Delicious' apple. J.Hort.Sci. 67:465-480.

Schumacher, R., F. Fankhauser & W. Stadler. 1978. Beeinflussung der Fruchtbarkeit und der Fruchtqualität durch den Wurzelschnitt. Schweiz. Zeitsch. Obst- und Weinbau 114: 56-61.

Bruuner, T. 1985. Korrelativer mechanischer Obstbaumschnitt bei Süsskirsche (Gemeinsame Anwendung des mechanischen Kronen- und Wurzelschnittes). Arch. Gartenbau 4:171-176.

Dalbro, K. 1959. Iagttagelser og forsøg vedrørende skrubben frugt og bladpletter hos 'Cox's Orange'. Tidsskr. Planteavl 62:112-147.

Hansen, P. 1981. Rodfunktion, blad- og frugtudvikling hos æbletræer. Tidsskr. Planteavl 85:399-404.

Hansen, P. 1972. Some effects of ringing, defoliation, sorbitol-spraying, and bending of shoots on rate of translocation, on accumulation and on growth in apple trees. Tidsskr. Planteavl 76:308-315.

Cutting J.G.M. & M.C. Lyhne. 1993. Girdling and the reduction in shoots xylem sap concentrations of cytokinins and gibberellins in peach. J. Hort. Sci. 68:619-626.

Lyhne, M. & P. Hansen. 1988. Ringning eller arring. Kan det bruges i dansk frugtavl? Frugtavleren 17:279-280.

Williams, R.F.V. 1984. Discovery - Use bark ringing to improve fruit set. Nat. Fruit Trials Brogdah Exp. Hort. Stn. 1984, pp 9-10.

Johnsen, A. 1986. Ringing af epletræ. Årsmelding Ullensvang Forsøksstation 1984-86, pp. 33-37.

Poll, L. 1966. Nogle undersøgelser over skudvæksten hos æbletræer. Horticultura 20:21-26.

Tromp. J. 1970. Shoot orientation effects on growth and flower-bud formation in apple. Acta Bot. Neerl. 19:535-537.

Robbie, F.A., C.J. Atkinson, J.N. Knight & K.G. Moore. 1993. Branch orientation as a factor determining fruit set in apple trees. J. Hort. Sci. 68:317-325.

Husabø, P. 1965. Vekst og blomstring hjå unge frukttre, i relasjon til vinkelstorleik og vekstretning hjå leiegreinene. Forskn. og forsøk i landbruket 16:227-237.

Madsen, A.B. 1984. Tætplantning og nedbøjning. Hovedopgave, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, København, 61 pp.

Walsh, C.S. & W.J. Kender. 1980. Ethylene evolution from apple shoots and spur buds. J. Amer. Soc. Hort. Sci. 105:873-877.

Knight, J.N. 1980. Fruit thinning of the apple cultivar Cox's Orange Pippin. J. Hort. Sci. 55:267-273.

Palmer, J.W., Y-L. Cal & Y. Edjamo. 1991. Effect of part-tree flower thinning on fruiting, vegetative growth and leaf photosynthesis in 'Cox's Orange Pippin' apple. J. Hort. Sci. 66:319-325.

Bergh, O. 1990. Effect of time of hand-thinning on apple fruit size. S.Afr.J.Plant Soil 7:1-10.

Grauslund, J. 1993. Udtynding af frugt. Statens Planteavlsforsøg, Grøn Viden, Havebrug nr. 77.

Grauslund, J. 1988. Fruit thinning. VI. Further experiments on chemical thinning of apple cultivar 'Summerred'. Tidsskr Planteavl 92:269-273.

Byers, R.E., C.G. Lyons & K.S. Yoder. 1985. Peach and apple thinning by shading and photosynthetic inhibition. J. Hort. Sci. 60:465-472.

Grauslund, J. 1980. Kemisk og mekanisk udtynding af blommer. Statens Planteavlsforsøg. Meddelelse nr. 1548.

Jones, K.M. & T.B. Koen. 1985. Temperature effect on ethephon thinning of apples. J. Hort. Sci. 60:21-24.

Webster, A.D. 1985. Fruit thinning Victoria plums (Prunus domestica L.): Preliminary studies with paclobutrazol. J. Hort. Sci. 60:193-199.

 TIL ØVRIGE KAPITLER