Poul Hansen: *Cur. vitae *Kompendium
-- Anton Pedersen: *Omtale *Forelæsninger
*Pomologi --
FRUGT OG BÆR. FYSIOLOGI OG DYRKNING
af
Professor Poul Hansen i klonarkivet på KVL:s Pometum, Taastrup
Copyright © 1995 Poul Hansen,
Institut for Jordbrugsvidenskab,
Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
FORORD
Nærværende materiale er en sammenskrivning, revision og komplettering af kompendium og noter, som siden 1981 er anvendt ved det mere basale frugtavlskursus på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. I første del findes kapitlerne 1-16, senere følger kapitlerne 17-26. Materialet omfatter en gennemgang den specielle fysiologi ordnet som komponenter og determinanter, som har indflydelse på frugtudbytte og frugtkvalitet. Dette betragtes som et grundlag for den videre beskrivelse af dyrkningsteknikkens forskellige elementer, idet dyrkningstekniske indgreb i mange tilfælde består i at påvirke fysiologiske faktorer. Der er lagt særlig vægt på dyrkningstekniske elementer, som er specielle for frugt (afsnittet vækstregulering, i særlig grad beskæring, grundstamme etc.). Forståelsen af flere afsnit vil lettes af et generelt kendskab til plantefysiologi, ligesom afsnittene vedrørende jord og klima tager udgangspunkt i almindelig viden vedrørende jord, kulturteknik, planteernæring, klima etc. I afsnittet "Skadevoldere" er der kun draget nogle specielle forhold frem vedrørende virkninger, forebyggelse og bekæmpelse, mens der for de mange skadevolderes biologi mv. må henvises til anden litteratur. Der afsluttes med nogle betragtninger vedrørende genetisk variation og sortsudvikling. Med hensyn til egentlige dyrkningsvejledninger, dyrkningssystemer m.v. vedrørende de enkelte kulturer henvises til anden litteratur.
Æble er den mest dyrkede frugtart i det tempererede område, og der er lavet mange undersøgelser på æble. Materialet bygger derfor i et stort omfang på æble, men i videst muligt omfang er der også draget paralleller til andre frugtarter og -typer, især surkirsebær, solbær og jordbær, som også har en vis dyrkningsmæssig betydning. En del af de mere basale, fysiologiske og dyrkningstekniske sammenhænge har også gyldighed for andre frugtarter, herunder subtropiske og tropiske, selv om der naturligvis kan være betydelige gradsforskelle.
Materialet støttes i stor udstrækning af resultater i form af tabeller og figurer, her kaldet bilag. For ikke at gøre den tekniske fremstillingsproces for dyr, optræder tabeller og figurer samlet på selvstændige sider. Som baggrundsmateriale er der i videst muligt omfang anvendt danske undersøgelser, dernæst resultater fra nordiske eller andre nordeuropæiske forhold. Derudover er der anvendt international litteratur i det omfang, som det har været nødvendigt med hensyn til at gøre fremstillingen så komplet som muligt. Henvisninger til supplerende litteratur er anbragt efter hvert kapitel, rækkefølgen svarer til rækkefølgen af emnerne i kapitlet.
Jeg vil gerne udtrykke en stor tak til assistent Alice Thomsen, som har stået for den tekniske fremstilling, samt til Charlotte Bredahl og Alice Thomsen ved revisionen i 1995.
Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, januar 1991
Poul Hansen
nyredigeret forår 1995.
CD-ROM-versionen
Genom tillmötesgående av professor Poul Hansen har tillåtelse erhållits att infoga hans kompendium FRUGT OG BÆR. FYSIOLOGI OG DYRKNING i databasen MDBFB på CD-ROM. I denna version har manus överförts till html-format för att läsas med hjälp av Netscape eller Explorer. Figurer och tabeller har därvid lagts in löpande i texten och med länkar till hänvisning av kapitel och avsnitt .
Alnarp 2000-04-20
Ingevald Fernqvist
I. FRUGTUDBYTTE OG -KVALITET. KOMPONENTER OG DETERMINANTER
2. Blomsterknopdannelse, blomsterudvikling og blomstring
5. Vækst, vækstkorrelationer, assimilationsætning
6. Frugtvækst og frugtkvalitet
7. Frugtudvikling og frugtmodning
8. Vitaminer, aromastoffer og farvestoffer
9. Post harvest-fysiologi og frugtopbevaring
10. Plantekvalitet og planteetablering
12. Grundstammer, mellemstammer, podehøjde, forenelighed
15. Andre vækstregulerende metoder
18. Jordbehandling, dækkultur, jorddækning, ukrudtsbekæmpelse
19. Næringsstoffer - gødskning
20. Vand - afvanding - vanding
IV. VIRKNINGER AF VEJR OG KLIMA
21. Virkninger af klima i global sammenhæng
24. Frost og frostbeskyttelse. Andre vejrbetingede skader
V. SKADEVOLDERE - BEKÆMPELSE OG FOREBYGGELSE
25. Virkninger, bekæmpelse og forebyggelse af sygdomme og skadedyr
VI. GENETISK VARIATION MELLEM OG INDEN FOR FRUGTARTERNE
26. Genetisk variation, sortsudvikling og sortsvurdering
INDHOLDSFORTEGNELSE AF KAPITEL
I. FRUGTUDBYTTE OG -KVALITET. KOMPONENTER OG DETERMINANTER (phI.htm))
KAPITEL 1. Knopper og knopudvikling (phkap1.htm)
1.1. Plantestørrelse og struktur
1.2. Længdetilvækst og skudtypefordeling
1.2.1. Sæsonforløb
1.2.2. Indvirkende faktorer
1.3. Knopdannelse
1.4. Knopbrydning inden for samme vækstsæson
1.5. Knophvile
1.5.1. Indgang i hvile
1.5.2. Hvileperioden, dens baggrund og varighed
1.5.3. Hvilens fysiologiske proces
1.5.4. Er hvilen absolut, eller kan den afbrydes?
1.5.5. Dyrkning af temperede frugtarter under tropisk-subtropiske forhold
1.6. Ungdomsperioden
1.7. Litteratur
KAPITEL 2. Blomsterknopdannelse, blomsterudvikling og blomstring (phkap2.htm)
2.1. Blomsterknopdannelse hos æble (kernefrugt)
2.1.1. Teorier og mekanismer
2.1.2. Virkninger på blomsterknopdannelse
2.2. Blomsterknopdannelse hos stenfrugt
2.3. Blomsterknopdannelse hos Ribes
2.4. Blomsterknopdannelse hos Rubus
2.5. Blomsterknopdannelse hos jordbær
2.5.1. Kortdagstyper (engangsbærende, June bearers)
2.5.2. Andre jordbærtyper (flergangsbærende)
2.6. Blomsterudvikling
2.6.1. Differentiering af blomsterdele
2.6.2. Blomsterudvikling hos æble og kirsebær
2.6.3. Blomsterudvikling hos jordbær
2.7. Blomstring
2.8. Litteratur
KAPITEL 3. Bestøvning og befrugtning (phkap3.htm)
3.1. Fremmedbestøvning
3.1.1. Pollenmængde og -kvalitet
3.1.2. Pollenoverførsel
3.1.3. Afstand til og relativ andel af bestøversorter
3.2. Selvbestøvning (selvfertile sorter)
3.2.1. Vindbestøvning
3.2.2. Insektbestøvning
3.2.3. Frugtstørrelse (frugtkvalitet)
3.3. Hvor god skal bestøvningen (pollenoverførslen) være?
3.3.1. Storfrugtede arter (æble, pære, blomme)
3.3.2. Småfrugtede arter
3.3.3. Arter med flere støvveje/frøanlæg pr. blomst (jordbær, Rubus, Ribes)
3.4. Befrugtning
3.5. Litteratur
KAPITEL 4. Frugtsætning (phkap4.htm)
4.1. Fertilitet - sterilitet
4.2. Blomsterkvalitet
4.2.1. Hunlig sterilitet
4.2.2. Blomsterkvalitet i øvrigt (EPP)
4.2.3. Kirsebær
4.3. Junifald
4.3.1. Æble
4.3.2. Kirsebær
4.3.3. Ribes
4.4. Frø- og frugtudvikling. Parthenocarpi. Vækststoffer
4.5. Oversigt
4.6. Litteratur
KAPITEL 5. Vækst, vækstkorrelationer, assimilationsætning (phkap5.htm)
5.1. Oplagsnæring (æble)
5.2. Assimilatfordeling i vækstsæsonen (æble)
5.3. Tilvækstforløb i forskellige organer
5.4. Vækstkorrelationer
5.4.1. Æble
5.4.2. Solbær
5.5. Respirationstab
5.6. Intensiteter i assimilatomsætningen
5.7. Litteratur
KAPITEL 6. Frugtvækst og frugtkvalitet (phkap6.htm)
6.1. Genetisk variation
6.2. Frugtvækst og -udvikling på basis af source-sink-relationer
6.2.1. Frugt/blad-forhold (blad/frugt-forhold)
6.2.2. Source-aktivitet
6.2.3. Sink-aktivitet
6.2.4. Relativ sink-styrke i andre organer
6.3. Blad/frugt-forhold eller frugt/blad-forhold hos æble
6.4. Source-aktivitet (bladaktivitet). Æble
6.5. Sink-aktivitet, æble
6.6. Vekselvirkning mellem source-sink-faktorer (æble)
6.7. Blomsterkvalitet, fysiologisk kvalitet af unge frugter
6.8. Frugtstørrelsesvariation inden for et træ (æble)
6.9. Frugtvækst og -kvalitet hos blommer
6.10. Frugtvækst og frugtkvalitet hos kirsebær
6.11. Frugtvækst og frugtkvalitet hos solbær (Ribes)
6.12. Frugtvækst og frugtkvalitet hos jordbær
6.12.1. Blomsterkvalitet (antal æganlæg pr. blomst)
6.12.2. Forholdet achener/æganlæg
6.12.3. Bærvækst, bærsvulmning pr. achene
6.12.4. Bærkvalitet
6.13. Litteratur
KAPITEL 7. Frugtudvikling og frugtmodning (phkap7.htm)
7.1. Størrelsestilvækst, celledeling og cellestrækning
7.2. Kemiske og fysiske ændringer
7.3. Forskellige faktorers virkninger på frugtudvikling og modning
7.3.1. Temperatur
7.3.2. Kemiske vækstregulatorer
7.4. Modnings-, kvalitets- og høstkriterier i æbler og pærer
7.5. Frugthøst
7.6. Litteratur
KAPITEL 8. Vitaminer, aromastoffer og farvestoffer (phkap8.htm)
8.1. Vitamin C
8.2. Aromastoffer
8.2.1. Komponenter og udvikling
8.2.2. Andre faktorers virkning på aromadannelse
8.3. Farvestoffer
8.3.1. Grønne farvestoffer
8.3.2. Gule farvestoffer
8.3.3. Røde farvestoffer
8.3.4. Faktorers indvirkning på farveudvikling
8.4. Litteratur
KAPITEL 9. Post harvest-fysiologi og frugtopbevaring (phkap9.htm)
9.1. Klimakteriet
9.2. Ethylen
9.3. Klimakterium og ethylenudvikling i forskellige arter
9.4. Vand
9.5. Glinsende eller "fedtede" æbler
9.6. Æble- og pæreopbevaring, lagertyper
9.7. Svampesygdomme under lagringen
9.8. Fysiologiske lagersygdomme i æbler
9.8.1. Symptomer
9.8.2. Årsager
9.8.3. Vejrforholdenes betydning
9.8.4. Vækst og frugtudvikling
9.8.5. Dyrkningsforhold
9.8.6. Plukketidspunkt
9.8.7. Lagringsforhold
9.8.8. Hvordan undgås eller modvirkes lagersygdomme?
9.9. Opbevaring af andre frugtarter
9.10. Litteratur
II. VÆKSTREGULERING (phII.htm)
KAPITEL 10. Plantekvalitet og planteetablering (phkap10.htm)
10.1. Sundhedsstatus
10.2. Plantekvalitet i øvrigt (plantestørrelse)
10.2.1. Elementer af plantekvalitet
10.2.2. Metoder til at fremme sideskudsdannelsen
10.2.3. Værdien af god plantekvalitet, kvalitetsklasser
10.3. Planteetableringsbetingelser og sammenhænge med plantekvalitet
10.4. Litteratur
KAPITEL 11. Rod og rodtilvækst (phkap11.htm)
11.1. Rodsystem, roddybde og - udbredelse
11.2. Sæsonmæssigt vækstforløb
11.3. Faktorer, som påvirker rodvækst
11.3.1. Jordfaktorer
11.3.2. Konkurrence mellem planter
11.3.3. Bearbejdning af jorden
11.3.4. Træfaktorer
11.4. Rodstyrke
11.5. Litteratur
KAPITEL 12. Grundstammer, mellemstammer, podehøjde, forenelighed (phkap12.htm)
12.1. Grundstammens vækstregulerende rolle
12.2. Grundstammens virkninger på bæring og frugtkvalitet
12.2.1. Udbyttet pr. træ som funktion af træets vækst og størrelse
12.2.2. Grundstammens virkning på træets frugtbarhed
12.2.3. Frugtstørrelse
12.2.4. Frugtkvalitet
12.2.5. Udbytte pr. ha
12.3. Grundstammen og træets forankring i jorden
12.4. Grundstammer, resistens (modstandsdygtighed) og andre egenskaber ved frugtarter
12.4.1. Æble
12.4.2. Pære
12.4.3. Prunus
12.5. Podehøjde - mellemstamme
12.6. Uforenelighed (incompatibilitet)
12.6.1. Symptomer og omfang
12.6.2. Årsager til uforenelighed
12.6.3. Forebyggelse og bekæmpelse
12.7. Litteratur
KAPITEL 13. Lys. Plantesystemer (phkap13.htm)
13.1. Lysets betydning for forskellige processer
13.2. Lysabsorption og lysfordeling
13.3. Løvstruktur
13.3.1. Rækkeorientering
13.3.2. Rektangularitet
13.3.3. Træhøjde og rækkeafstand
13.3.4. Træform
13.4. Træantal pr. hektar
13.4.1. Vækst og udbytte
13.4.2. Frugtkvalitet
13.5. Bedsystemer (virkninger på træantal/ha og løvstruktur)
13.6. Økonomi
13.7. Andre kulturer
13.8. Litteratur
KAPITEL 14. Beskæring - træformning (phkap14.htm)
14.1. Formål
14.2. Generelle virkninger af beskæring
14.2.1. Bortskæring af organer
14.2.2. Øget sink-aktivitet
14.2.3. Reduceret frugtsætning og blomsterknopdannelse, øget blad/frugt-forhold
14.2.4. Ændrede lysforhold i træet
14.2.5. Skudvækst
14.2.6. Bladtilvækst
14.2.7. Stamme- og rodtilvækst
14.2.8. Frugttilvækst
14.2.9. Hvor kraftigt skal der beskæres?
14.3. Beskæringstidspunkt
14.3.1. Sommerbeskæring (augustbeskæring).
14.4. Selektive beskæringsindgreb
14.4.1. Tilbageskæring af skud (grene)
14.4.2. Afskæring af hele skud eller grene
14.4.3. Sporebeskæring
14.4.4. Beskæring i relation til skud- eller grentype og til position i træet
14.4.5. Virkning på lysforholdene i træet
14.4.6. Regulering af forholdet mellem blomsterknopper og vegetative knopper
14.5. Træformnings- og beskæringssystemer
14.5.1. Espaliersystemer
14.5.2. Kronetræer
14.5.2.1. Tilbageskæring af det 1-årige træ
14.5.2.2. Tilbageskæring af sideskud (ved plantning)
14.5.2.3. Bortskæring af sideskud hos helt unge træer (fx ved plantning)
14.5.2.4. Beskæring i unge træer
14.5.2.5. Beskæring i ældre træer
14.5.3. Spindel
14.5.3.1. Tiltrækning af spindeltræer
14.5.3.2. Beskæring i ældre spindeltræer
14.5.3.3. Forskellige spindelformer
14.5.4. Andre træformeringssystemer - mulig maskinel høst
14.6. Beskæringsarbejdet
14.7. Beskæring og skadevoldere
14.8. Andre arter end æble
14.8.1. Pære
14.8.2. Blomme
14.8.3. Surkisebær
14.8.4. Sødkirsebær
14.8.5. Solbær og andre Ribes
14.8.6. Jordbær
14.9. Litteratur
KAPITEL 15. Andre vækstregulerende metoder (phkap15.htm)
15.1. Sporetyper eller kompakttyper
15.2. Rodbeskæring - rodudvikling
15.3. Arring og ringning
15.4. Nedbøjning af skud og grene
15.5. Frugtudtynding
15.6. Litteratur
KAPITEL 16. Kemiske vækstregulatorer (phkap16.htm)
16.1. Auxiner
16.2. Gibberelliner
16.3 Cytokininer
16.4. Ethylen
16.5. SADH
16.6. CCC
16.7. Paclobutrazol
16.8. Begrænsninger i brugen af kemiske vækstregulatorer
16.8.1. Sommersideskudsdannelse
16.8.2. Frugtsætning
16.8.3. Frugtudtynding
16.8.4. Frugtløsning
16.8.5. Frugtfarve
16.8.6. Væksthæmning
16.9. Litteratur
III. JORD OG JORDFAKTORER (phIII.htm)
KAPITEL 17. Jordtræthed (phkap17.htm)
17.1. Årsager
17.2. Forebyggelse og bekæmpelse af jordtræthed
17.2.1. Vekseldrift (sædskifte)
17.2.2. Kraftigere grundstamme
17.2.3. Etablering af gode tilvækstbetingelser
17.2.4. Jorddesinfektion
17.3. Metoder til vurdering af jordtræthed
17.4. Litteratur
KAPITEL 18. Jordbehandling, dækkultur, jorddækning, ukrudtsbekæmpelse (phkap18.htm)
18.1. Jordbehandling før plantning
18.2. Jordbehandlings- og dækkulturmetoder
18.3. Færdsel og pasning
18.4. Arbejds- og udgiftsbesparelser
18.5. Rodmængde og rodfordeling
18.5.1. Ødelæggelse af rødder
18.5.2. Konkurrence fra dækkultur
18.5.3. Konservering af vand
18.6. Fysisk og biologisk påvirkning af jorden
18.7. Kaliumforsyning
18.7.1. Virkning via rodfordeling
18.7.2. Ekstraktion
18.7.3. Tilførsel
18.7.4. Frigørelse
18.8 Kvælstofforsyning
18.8.1. Konkurrence
18.8.2. Øget mineraliseringshastighed
18.9. Konservering af kvælstof
18.10. Jordfugtighed og vandforsyning
18.10.1. Konkurrence
18.10.2. Reduceret fordampning
18.11. Temperatur
18.11.1. Isoleringsvirkning
18.11.2. Varmeakkumulering
18.12. Vækst, udbytte og frugtudvikling
18.13. Sundhed og miljø. Alternative ukrudtsbekæmpelsesmetoder
18.14. Vurdering af de enkelte jordkultiveringsmetoder
18.14.1. Græs
18.14.2. Græsbaner
18.14.3. Mellemkultur
18.14.4. Renholdt + dækkultur
18.14.5. Barkultur
18.14.6. Alternative metoder, især i planterækken
18.15. Herbicider
18.15.1. Herbicidtyper
18.15.2. Herbicidanvendelse
18.15.3. Udselekterede ukrudtsarter ved herbicidanvendelse
18.16. Litteratur
KAPITEL 19. Næringsstoffer - gødskning (phkap19.htm)
19.1. Næringsstofoptagelse, -forbrug og behov
19.1.1. Oplagsnæring
19.1.2. Næringsstofoptagelse i relation til årstid
19.1.3. Næringsstofbehov i relation til vækstfordeling og frugtart
19.2. Virkninger af de enkelte næringsstoffer på udbytte og kvalitetskomponenter
19.2.1. Kvælstof
19.2.2. Fosfor
19.2.3. Kalium
19.2.4. Calcium
19.2.5. Magnesium
19.2.6. Bor og andre mikronæringsstoffer
19.3. Metoder til vurdering af næringsstofbehov
19.3.1. Mangelsymptomer
19.3.2. Jordanalyser
19.3.3. Bladanalyser
19.3.4. Gødskningsplanlægning ved hjælp af edb-model
19.3.5. Frugtanalyser, calcium og holdbarhed
19.3.6. Frugtanalyser, sammenhænge mellem mineralstofindhold og frugtkvalitet
19.4. Gødningstilførsel (gødskning)
19.5. Litteratur
KAPITEL 20. Vand - afvanding - vanding (phkap20.htm)
20.1. Overmål af vand
20.1.1. Drændybde
20.1.2. Oversvømmelse, vandskade
20.1.3. Vand- og luftindhold som funktion af jordtype
20.2. Funktion og virkninger af vand
20.2.1. Vandpotentiale, stomata, transpiration og fotosyntese
20.2.2. Vandpotentiale og turgortryk
20.2.3. Skudvækst og afledede virkninger
20.2.4. Frugtsætning (frugtfald)
20.2.5. Frugtvækst og - udvikling
20.3. Vandforbrug og vandingsbehov
20.3.1. Vandforbruget
20.3.1.1. Klimafaktorer
20.3.1.2. Løvdække
20.3.1.3. Vækstintensitet
20.3.2. Vandreserver
20.3.2.1. Jordtype
20.3.2.2. Roddybde og rodudbredelse
20.3.3. Virkning af vanding i forskellige frugtarter
20.4. Metoder til vurdering af vandingsbehov
20.5. Vandtilførsel (vanding)
20.6. Litteratur
IV. VIRKNINGER AF VEJR OG KLIMA (phIV.htm)
KAPITEL 21. Virkninger af klima i global sammenhæng (phkap21.htm)
21.1. Lys
21.2. Temperatur
21.2.1. Vækstsæsonens længde
21.2.2. Frugtvæksthastighed
21.2.3. Nattefrostrisiko
21.3. Vand
21.4. Konsekvenser for Danmark i global sammenhæng
21.4.1. Frugtkvalitet
21.5. Litteratur
KAPITEL 22. Klima og vejr i Danmark (phkap22.htm)
22.1. Klimaforskelle i Danmark
22.2. Årsvariationer i vejrliget i Danmark
22.2.1. Vegetativ vækst (skudvækst)
22.2.2. Blomsterknopdannelse, bestøvning, frugtsætning
22.2.3. Frugtvækst og -udvikling
22.2.4. Lagersygdomme og holdbarhedsevne
22.3. Litteratur
KAPITEL 23. Læ og læplantning (phkap23.htm)
23.1. Virkninger af læ
23.2. Ulemper ved læ
23.3. Læplantning
23.4. Litteratur
KAPITEL 24. Frost og frostbeskyttelse. Andre vejrbetingede skader (phkap24.htm)
24.1. Vinterfrostskader
24.1.1. Baggrund, virkning og symptomer
24.1.2. Modforanstaltninger
24.2. Nattefrostskader
24.2.1. Symptomer
24.2.2. Baggrund og virkning
24.2.2.1. Blomstringstid og følsomhed
24.2.2.2. Udstråling
24.2.2.3. Ledning
24.2.2.4. Strømning
24.2.2.5. Luftfugtighed
24.2.2.6. Kystnærhed og geografi
24.2.3. Modforanstaltninger
24.3. Andre vejrskader
24.4. Skrub (rust)
24.4.1. Faktorer som påvirker skrubdannelse
24.5. Revner på frugten
24.5.1. Årsager til revnedannelse
24.5.2. Indvirkende faktorer
24.5.3. Forebyggelse
24.5.4. Andre arter
24.6. Litteratur
V. SKADEVOLDERE - BEKÆMPELSE OG FOREBYGGELSE (phV.htm)
KAPITEL 25. Virkninger, bekæmpelse og forebyggelse af sygdomme og skadedyr (phkap25.htm)
25.1. Virkninger af sygdomme og skadedyr
25.1.1. Blade
25.1.2. Vækst, knopudvikling
25.1.3. Frugter
25.1.4. Planten
25.2. Kemisk bekæmpelse
25.2.1. Positive virkninger på frugter og andre dele
25.2.2. Negative virkninger på frugter og andre dele
25.2.3. Risici for mennesker
25.2.4. Miljøpåvirkninger
25.2.5. Kemiske bekæmpelsesmidler
25.2.6. Sprøjteteknik, kemikalieudnyttelse
25.3. Andre forebyggelses- og bekæmpelsesmetoder (oversigt)
25.3.1. Fysiske metoder
25.3.2. Biologiske metoder
25.3.3. Biotekniske metoder, manipulation mod skadedyr
25.3.4. Kulturteknik
25.3.5. Integreret beskyttelse (bekæmpelse)
25.4. Resistensforædling
25.5. Fremavl
25.6. Særlige skadevoldere
25.7. Litteratur
VI. GENETISK VARIATION MELLEM OG INDEN FOR FRUGTARTERNE (phkap26.htm)
KAPITEL 26. Genetisk variation, sortsudvikling og sortsvurdering (phkap26.htm)
26.1. Slægter og arter
26.2. Definition af sort
26.3. Historisk sortsudvikling i Danmark (æbler)
26.4. Sortsbeskrivelser
26.4.1. Pomologier
26.4.2. UPOV
26.4.3. Genbanker. International Board for Plant Genetic Resources (IBPGR)
26.5. Sortsvurdering, kvalitetskomponenter
26.5.1. Dyrkningskvalitet (dyrkningsegenskaber)
26.5.1.1. Vækst
26.5.1.2. Udbytte og frugtbarhed
26.5.1.3. Tolerance over for vejrpåvirkninger
26.5.1.4. Resistens (modstandsdygtighed) mod sygdomme og skadedyr
26.5.2. Høstkvalitet
26.5.2.1. Modnings- og høsttid
26.5.2.1. Høstegenskaber
26.5.3. Lagerkvalitet
26.5.4. Handelskvalitet
26.5.5. Salgskvalitet
26.5.6. Konsumkvalitet
26.5.6.1. Ydre egenskaber (synlige egenskaber)
26.5.6.2. Indre kvalitet
26.5.6.3. Andre kriterier
26.5.6.4. Vurderingsmetoder ved sortsundersøgelser
26.6. Vigtige kriterier og præferencer samt metoder ved sortsvurdering
26.6.1. Æble
26.6.2. Pære
26.6.3. Blommer
26.6.4. Sødkirsebær
26.6.5. Surkirsebær
26.6.6. Ribes
26.6.7. Rubus
26.6.8. Jordbær
26.7. Artsoversigter samt oversigt over sortsudvikling i Danmark
26.7.1 Æble
26.7.2. Pære
26.7.3. Blomme
26.7.4. Sødkirsebær
26.7.5. Surkirsebær
26.7.6. Solbær
26.7.7. Ribs
26.7.8. Stikkelsbær
26.7.9. Hindbær
26.7.10. Brombær og andre Rubus
26.7.11. Jordbær
26.8. Litteratur