KAPITEL 21. Virkninger af klima i global sammenhæng       

Index

21.1. Lys

21.2. Temperatur

21.2.1. Vækstsæsonens længde

21.2.2. Frugtvæksthastighed

21.2.3. Nattefrostrisiko

21.3. Vand

21.4. Konsekvenser for Danmark i global sammenhæng

21.4.1. Frugtkvalitet

21.5. Litteratur

Frugtdyrkning har sin begrænsning både mod polerne og mod ækvator. Det sidste begrænses især af den manglende kuldepåvirkning om vinteren (kap. 1). Hovedparten af frugtdyrkningen sker mellem 30. og 50. breddegrad. Mod polerne begrænses den især af lys og temperatur, men påvirkninger fra havet gør, at der også kan ske dyrkning i nordligere områder (Danmark 55. breddegrad). De vigtigste klimafaktorer i global sammenhæng er lys, temperatur og vand.

21.1. Lys

Lysets store betydning for bladenes produktion og dermed også for frugtvækst og frugtudvikling, er omtalt tidligere (kap. 2, 4, 5, 6, 8, 12). Indstrålingen vil derfor også være en vigtig faktor, når frugtdyrkning vurderes globalt. Lysintensiteten stiger mod ækvator, mens daglængden aftager (om sommeren); ved midsommer er der ikke stor forskel på indstrålingen mellem Danmark og Norditalien; forskellen øges, jo mere vi fjerner os fra dette tidspunkt (bilag 21-1).

Bilag 21-1. Daglængde (timer) og maksimal indstråling (MJ/m²) forskellige steder i Europa (Wagenmakers 1987).

Udbytteniveauet stiger da også tydeligt, når vi bevæger os mod ækvator; i Californien og Australien kan der fås æbleudbytter på 100 t/ha eller mere, også i store (gamle) træer med en stor løvdækning. Landsberg (1980) indsamlede klima- og udbyttedata fra æbler fra forskellige geografiske lokaliteter fra Danmark i nord til Australien og Sydafrika i syd. Han fandt følgende sammenhæng:

Udbytte pr. træ = -2,5 + 0,5 x 10^-4 [frugtantal pr. træ x lysintegral], r² = 0,95. Dvs. hovedparten af variationen i udbyttet pr. træ blev forklaret som en funktion dels af frugtantallet pr. træ, men også af lysenergien integreret over de respektive frugtudviklingsperioder, som her varierede mellem 122 og 166 dage. Han konkluderede, at optimum for æbleproduktion var 4.000 MJ/m² pr. vækstsæson. Danmark ligger på ca. 2.000 MJ/m²; det kan betragtes som noget nær minimum.

Ved skydække reduceres indstrålingen betydeligt (bilag 21-2). Geografiske forskelle i skydække har derfor betydning for den indstråling, som aktuelt når ind til planterne. 

Bilag 21-2. Indstråling på henholdsvis en klar dag (____)  og en dag med tæt skydække (........). 26. og 27. april, Holland (Wagenmakers 1987).

21.2. Temperatur

Globale temperaturforskelle har betydning for følgende forhold:

21.2.1. Vækstsæsonens længde

Temperaturens vigtigste virkning er den, at den bestemmer vækstsæsonens længde (bilag 21-3).

Bilag 21-3. Gennemsnitlig månedstemperatur i Syd- og Nordeuropa (Landsberg 1972).

Æbletræer i det sydlige Europa blomstrer 1-1½ måned tidligere end i Danmark (bilag 2-23). Dvs. der er mulighed for en stor samlet fotosynteseproduktion, idet også bladene er tidligt fremme, og frugter med en lang udviklingsperiode kan her udvikles til fuldkommenhed på grund af den lange vækstsæson. Omvendt vil sådanne frugter blive mindre ved en kortere vækstsæson. 'Golden Delicious' dyrket i højere beliggende områder i Tyskland ("frugtklima") bliver mindre, eller der kræves et større blad/frugt-forhold for given frugtstørrelse, end i lavlandsområder ("vinklima") (bilag 21-4). Da det er samme breddegrad, er det især temperaturforholdene, som varierer. I et forsøg med tidlige æblesorter var det gennemsnitlige høsttidspunkt 24. august og størrelsen 124 g/frugt i Sydsverige mod 14. september og 110 g i Midtsverige.

Bilag 21-4. Relation mellem frugtstørrelse og blad-/frugtforhold i "vinklima" (.....) og "frugtklima" (____) i Sydtyskland. 'Golden Delicious'. Efter Silbereisen (1966).

21.2.2. Frugtvæksthastighed

Som omtalt i kap. 7 stiger væksthastigheden inden for visse grænser med stigende temperatur, så at der fås større frugter eller tidligere modning, evt. begge dele. Landsberg konkluderede, at udvikling af et æble på 100 g over en 120-dages periode kræver en gennemsnitlig temperatur på 16,5° (Danmark lå i undersøgelsen på 14,9°). Temperaturens betydning for frugtvæksthastigheden (og dermed frugtstørrelse og udbytte) er dog arts- og sortsafhængig. 'Golden Delicious' har højere temperaturoptimum end 'Cox's Orange' (bilag 21-5). Fersken og abrikos, hvor der også findes sorter med en relativ kort frugtudviklingsperiode, kræver højere temperaturer for optimal frugtvækst end fx kirsebær. 

Bilag 21-5. Virkning af temperaturen på frugttilvæksten hos to æblesorter. Klimarumsforsøg. Efter Tromp (1975).

21.2.3. Nattefrostrisiko

Denne er som helhed større i sydligere end i nordlige områder. I de sydligere områder er løvspring og blomstring som nævnt tidlig på grund af årstidsmæssigt højere gennemsnitstemperatur, men der kan være store temperatursvingninger. For sent blomstrende arter, fx æbler, vil det i de nordligste områder være næsten sommer, når blomstringen endelig sker, og risikoen for nattefrostskader bliver ringe.

21.3. Vand

Vand er en vigtig vækstfaktor (afsnit 20.2.3), og nedbørsmængderne er mange steder en begrænsende faktor. I nogle områder er der muligheder for kunstig vanding, og nedbøren får da en underordnet betydning.

21.4. Konsekvenser for Danmark i global sammenhæng

Især den relativt korte vækstsæson, men også den mindre indstråling og de relativt lave sommertemperaturer sætter nogle grænser for frugtdyrkning i Danmark. Disse grænser kan vi ikke i væsentlig grad påvirke. Vi bør derfor tilpasse os klimaet i bedst mulig omfang. Dvs. vi bør først og fremmest dyrke arter, som har en relativ kort frugtudviklingsperiode, og hvor frugten kan udvikles i et relativt køligt klima (jordbær, Ribes, kirsebær etc.). Her vil den nordligere placering hovedsagelig betyde et senere høsttidspunkt. For andre arter (æble, pære) vil både den langsommere frugtvækst på grund af lavere temperaturer i hovedvækstperioden såvel som den korte vækstsæson kunne betyde mindre frugter (bilagene 21-6, 21-7,I) 

Bilag 21-6. Frugttilvækst hos 'James Grieve' i forskellige år og på forskellige lokaliteter i Europa. Efter Roemer (1962).

Bilag 21-7. Frugttilvækst hos æble ved et givet frugt/blad-forhold. Konstrueret sammenhæng. Efter Hansen (1977).

I: Sort med lang frugtudviklingsperiode.

II: Sort med kort frugtudviklingsperiode.

A: Lokalitet med lang vækstsæson, temperatur-optimum for frugtvækst nås i hovedvækstperioden.

B: Lokalitet med kort vækstsæson, temperatur-optimum for frugtvækst nås i hovedvækstperioden.

C: Lokalitet med kort vækstsæson, temperatur-optimum for frugtvækst nås ikke i hovedvækstperioden.

Vi bør derfor her satse på sorter, som har en relativ kort frugtudviklingsperiode (bilag 21-7, II), fx har den tidlige 'Transperente blanche' sin nordlige produktionsgrænse i Norge, 'Golden Delicious' i Sydengland, og 'Granny Smith', hvor frugten skal sidde på træet henved 6 måneder, har sin nordlige produktionsgrænse i Sydfrankrig og Norditalien (Kronenberg 1989). Vi kan også bruge sorter med en genetisk betinget stor frugtvæksthastighed (eksempelvis 'Mutsu' kontra 'Golden Delicious'). Andre egenskaber kan også spille ind, fx trives 'Cox's Orange' bedst i et kystnært og fugtigt klima.

21.4.1. Frugtkvalitet

Virkningerne her vil være knyttet til virkningerne på frugtens udviklings- og modningsgrad. Med tiltagende modningsgrad stiger frugtens tørstof-, sukker- og aromaindhold, mens fasthed og også syreindholdet oftest falder (kap. 7). Sorter af æble (eksempelvis 'Golden Delicious'), pære og blomme, som ikke når fuld udvikling her, vil derfor indeholde mindre sukker og mere syre, og smagskvaliteten bliver generelt dårligere end længere mod syd. Ved sammenligning over mindre afstande vil en given sort med en nordligere placering eller ved en større højde over havet oftest vise et lidt højere syreindhold (lavere sukker-/syreforhold), mens sukkerindhold og smag ikke altid er tydeligt påvirket medmindre frugtudviklingen er meget ufuldstændig (bilagene 21-8, 21-9). Omvendt vil nordlige sorter (fx 'Cox's Orange') dyrket under varme forhold kunne blive "overudviklede", dvs. løse og uden veludviklet smag.

Bilag 21-8. Virkning af "klima" (temperatur) på frugtkvalitet. 'Golden Delicious', Sydtyskland (Silbereisen 1966).

Bilag 21-9. Virkning af "klima" (temperatur) på smagskvalitet hos 'Golden Delicious', Sydtyskland. Efter Silbereisen (1966).

Vandforholdene kan også spille ind. Megen sol og varme, og især lav luftfugtighed, vil yderligere mindske vandpotentialet og give frugter af en højere tørstofprocent.

Lys sammen med lave temperaturer (kølige nætter) vil i visse frugtudviklingsstadier kunne øge dannelsen af rød dækfarve (afsnit 8.3.4, bilag 21-8). Æbler bliver derfor ofte mere velfarvede under nordlige forhold.

Bærarterne har en relativ kort frugtudviklingsperiode. Her vil dyrkning under sydligere forhold især betyde et tidligere modningstidspunkt. Ofte vil frugterne dog også have et højere tørstofindhold og være mere faste, mens de omvendt mod nord vil være blødere og saftigere; det gælder fx jordbær. Både lys, temperatur og vandstress spiller formentlig ind. Alle tre faktorer opnår større værdier mod syd.

Der kan være grund til at nævne, at visse bærarter naturligt vokser under meget nordlige forhold (Nordskandinavien). Det gælder tildels Ribes, men i endnu højere grad visse Rubus-arter (bl.a. multebær, åkerbær) og Vaccinium-arter (blåbær, tyttebær). De har en kort frugtudviklingsperiode, men frugten udvikles i en periode med et højt lysintegral/temperaturforhold. De er ofte kendetegnet ved kraftig og særpræget aroma og smag.

21.5. Litteratur

Wagenmakers, P.S. 1987. Rekenen met licht. Fruitteelt 77 (37):9-11.

Landsberg, J.J. 1980. Limits to apple yields imposed by weather. I: R.G. Hurd & P.V. Biscoe (ed.). Opportunities for increasing crop yield.

Tromp, J. 1975. The effect of temperature on growth and mineral nutrition of fruits of apple, with special reference to calcium. Physiol. Plant. 33:87-93.

Landsberg, J.J. 1972. The real reason why we grow smaller apple crops than southern Europe. Grower 78:657-658.

Kronenberg, H.G. 1985. Apple growing potentials in Europe. 2. Flowering dates. Neth. J. Agric. Sci. 33:45-52.

Silbereisen, R. 1966. Beziehungen zwischen Fruchtausbildung, Blatt-Frucht Verhältnis und Wärmeklima bei 'Golden Delicious'. Gartenbauwiss. 31:267-295, 347-379.

Goldschmidt-Reischel, E. 1987. Två observationsförsök med äpplesorter 1975-1984. Sveriges Lantbruksuniversitet, Institutionen för trädgårdsvetenskap, rapport 48.

Roemer, K. 1962. Untersuchungen über den Einfluss der Temperatur auf das Wachstum von Apfelfrüchten. Dissertation. Hamburg.

Hansen, P. 1977. Blad-frugt relationer og frugtudvikling hos æbletræer. Tidsskr. Planteavl 81:123-132.

Kronenberg, H.G. 1989. Apple growing potentials in Europe. 3. Northern limits. Neth. J. Agric. Sci. 37:35-45.

Kronenberg, H.G. 1990. Growing potentials of 'Cox's Orange Pippin' apples in Europe. Scient. Hort. 42:225-231.

 TIL ØVRIGE KAPITLER