KAPITEL 22. Klima og vejr i Danmark
Index
22.1. Klimaforskelle i Danmark
22.2. Årsvariationer i vejrliget i Danmark
22.2.1. Vegetativ vækst (skudvækst)
22.2.2. Blomsterknopdannelse, bestøvning, frugtsætning
22.2.3. Frugtvækst og -udvikling
22.2.4. Lagersygdomme og holdbarhedsevne
22.1. Klimaforskelle i Danmark
Selv om Danmark er et lille land, er der dog variationer i nogle af de klimafaktorer, som er nævnt foran. I det følgende nævnes de væsentligste forskelle, ellers henvises til speciallitteratur på området.
Lys. Forskellene i indstrålingen er små og ikke af afgørende betydning. Kystnære områder er måske de gunstigste på grund af et gennemsnitligt lidt mindre skydække.
Varmesum. Denne er størst i de sydøstlige områder af landet (bortset fra Bornholm).
Vækstsæsonens længde. Blomstringstidspunktet kan være indtil 10 dage tidligere end i de sydligste end i de nordligste egne af landet.
Nattefrostrisiko. Denne er mindst i de sydøstlige dele af landet. En meget vigtig faktor er, at nattefrostrisikoen bliver mindre, jo nærmere man kommer vandet. Der er i frostår eksempler på, at der inde i landet har været store frostskader, men så godt som ingen på øer i det sydfynske øhav.
Vind. Danmark er et vindblæst land; værst er det dog i det vestlige Jylland, som derfor og på grund af moderate varmesummer ikke egner sig særlig godt til frugtdyrkning.
Nedbør. Nedbørsmængderne aftager generelt fra vest mod øst. Derudover kan der være særligt tørre områder, fx i egne ved Storebælt. Jordtypen, og dermed den vandholdende evne, vil dog oftest spille en større rolle. Derudover kan der være mulighed for vanding.
Ud fra det nævnte er de sydøstlige områder de gunstigste klimamæssigt set. For flere frugtarters vedkommende sker da også hen mod halvdelen af produktionen på Fyn, med Lolland-Falster og Sjælland som de næstvigtigste områder. Vigtigheden af kystnærhed må understreges; en relativt stor del af frugtdyrkningen i Danmark sker da også inden for en afstand af 5 km fra kysten.
22.2. Årsvariationer i vejrliget i Danmark
Som bekendt kan vejret variere betydeligt fra år til år, også i selve vækstsæsonen, og det kan føre til betydelige årsforskelle med hensyn til såvel udbytte som frugtkvalitet. Nedenfor følger en oversigt, som i vidt omfang støtter sig til de foregående kapitler, ligesom kølige sammenlignet med varme somre har stor parallelitet med forskellene mellem nordlige og sydlige områder (kap. 21).
22.2.1. Vegetativ vækst (skudvækst)
Som for vegetativ vækst i al almindelighed øges skudtilvæksten med stigende indstråling og stigende temperatur. Vandfaktoren spiller ofte en større rolle (kap. 20). Hvis der ikke vandes, vil skudtilvæksten ofte være størst i fugtige år, især på de lettere jorder.
22.2.2. Blomsterknopdannelse, bestøvning, frugtsætning
Blomsterknopdannelsen er en kritisk faktor i kernefrugt. Den fremmes af solrige forhold og af moderat vandstress. En lang vækstsæson virker også i samme retning. Faktorer, som specielt fremmer den vegetative vækst, især rigelig nedbør og tildels også høj temperatur først på sæsonen, hæmmer blomsterknopdannelsen. Se i øvrigt kap. 2.
Vejret kan have stor indflydelse på udbyttet via dets virkning på insektaktiviteten i blomstringsperioden. Især hos selvsterile sorter vil køligt vejr i blomstringstiden kunne medføre dårlig bestøvning og frugtsætning (kap. 3).
En meget tør forsommer kan måske give øget frugtfald (afsnittene 4.3, 20.2.4).
22.2.3. Frugtvækst og -udvikling
Der gælder her stort set de samme forhold som nævnt i kap. 21. Temperaturen er nok ofte den mest begrænsende faktor. Høje sommertemperaturer giver større æbler med et højere sukkerindhold, fordi de bliver mere udviklede (se bilagene 7-6, 7-7). Det gælder som nævnt især sene sorter. En relativ lang vækstsæson (tidlig blomstring) vil virke i samme retning. En tidlig blomstring eller en varm forsommer (juni) regnes i særlig grad at fremskynde vækstforløbet. Forskellene mellem årene kan være store som illustreret i bilag 22-1.
Bilag 22-1. Frugtvækst hos 'Discovery' i tre somre. Efter Grauslund (1989).
I 1988 blev frugtudviklingen særdeles god; lys og temperaturforhold var gunstige, især i juni; derved fik frugten hurtigt en vis størrelse og nåede som følge deraf hurtigt ind i den mest aktive vækstfase, hvor væksten er en næsten retlinet funktion af tiden (bilag 7-1). I 1989 var blomstringen særlig tidlig, vækstsæsonen blev derfor lang. Omvendt var 1987 kølig og regnfuld, især først på sæsonen. Senere års undersøgelser støtter disse sammenhænge, 1990 havde en endnu tidligere blomstring end 1989 på grund af et varmt forår, og frugtvæksten kom hurtigt i gang, mens 1991 med hensyn til vejr og frugtvækst mindede om 1987. En varm juni i 1992 gav en hurtig frugtudvikling. Høje temperaturer tidligt (juni) og sidst på sæsonen har særlig betydning for frugtvækst og frugtstørrelse (afsnit 7.3.1), en meget varm juli i 1994 øgede dog også frugtvækst og frugtstørrelse.
Hos tidligt modnende arter og sorter vil modningstidspunktet også påvirkes. Høstprognosemodeller på basis af temperaturen er udarbejdet i flere tilfælde, fx for kirsebær (se afsnit 7.3.1). Ifølge det ovennævnte skete modningen tidligt i 1988, men sent i 1987, hvor fx også jordbærrene først modnede langt hen på sommeren. Ofte vil også frugtkvaliteten påvirkes, fx er tørstofindholdet i surkirsebær større i "gode" end i "dårlige" somre.
22.2.4. Lagersygdomme og holdbarhedsevne
Veludviklede æbler med høje tørstofindhold som følge af "gode" somre vil også ofte have en god opbevaringsevne. Men æbler kan angribes af forskellige lagersygdomme (fysiologiske sygdomme), og disse kan påvirkes af vejrforholdene på forskellig vis, så nogle især optræder efter varme og tørre somre, andre efter kølige og fugtige somre. Fysiologien vedrørende de forskellige sygdomme er ikke særligt godt underbygget, men virkningerne er især knyttet til virkninger via vækst, frugtudvikling og frugtens calciumindhold (afsnittene 9.8, 19.2.4).
Dalbro, S. 1967. Erhvervsfrugtavl og klima i Danmark. Erhvervsfrugtavleren 34:388-391.
Sharples, R.O. 1975. Influence of climate on storage quality of pome fruits. I: H.C. Pereira (ed.). Climate and the orchard. Effects of climatic factors on fruit tree growth and cropping in south-eastern England. A monograph by the staff of the East Malling Research Station. Research review No. 5, Commonwealth Bureau of Horticulture and Plantation Crops, East Malling, Maidstone, Kent. Slough, pp. 113-123.
Sharples, R.O. 1984. The influence of preharvest conditions on the quality of stored fruits. Acta Hort. 157:93-104.
Rasmussen, P.M. 1975. Klima og holdbarhed. Frugtavleren 4:366-368.
Hansen, P. 1986. Sammenhængen mellem calcium, vækstfaktorer og lagersygdomme i æble. Frugtavleren 15:296-300.
Terblanche, J.H., K.H. Gürgen & I. Hesebeck 1980. An integrated approach to orchard nutrition and bitter pit control. I: D. Atkinson et al. (eds.). Mineral nutrition of fruit trees. London, pp. 71-82.
Christensen, P.E. & J. Grauslund 1977. Virkningen af Alar- og Ethrel-behandlinger på frugtkvaliteten i æblesorten 'McIntosh'. II. Frugtens lagringsevne og vægttab under lagringen. Statens Planteavlsforsøg. Meddelelse nr. 1384.
Ingle, M. & M.C. D'Souza 1989. Physiology and control of superficial scald of apples: a review. Hort. Sci. 24: 28-31.
Hansen, P. 1989. Virkningen af vejr og frugtudvikling på lagersygdomme og opbevaringsevne hos æbler. Frugtavleren 18:274-276.
Grauslund, J. 1994. Æblernes størrelse 1994. Frugt og Bær 23:236-237.