*poha   *Forside  *'Marie og Niels Hansen  *Deres børn og børnebørn  *Niels' aner  * Maries aner  *Bjerringgaard  *Bjerringgaard før 1890  *Martha og Sigvald  *Marthas aner   *Pouls barndom  Anekort   


Bjerringgaard, Elsborg, Viborg Amt

Se Bjerringgaard 1890 og tidligere, læs om tidligere beboere ifølge folketællinger og kirkebøger.  -
Se kort over sogne.      Oversigt over Elsborg-Højbjerg familier           
Matrikelkort  Bjerringggaard og Elsborg Mark (østre Elsborg Sogn) og Elsborg By. - Bjerringgaard på  gamle kort (1842-1899).    Matrikelkort Elsborg efter Bjerrum   Lokalkort.

Andre gårde i Elsborg: Elsborggaard,  Højbjerg Mølle, Stenagergaard, Skovgaard, se flere Gårde


Marie og Niels Hansen  boede på gården fra 1891

Bjerringgaard er nu Elsborgvej 81, 8840 Rødkærsbro. På det gamle kort (1842-1899) kan man se en dam på marken op mod Elsborgvej, som også var der i min barndom, ligesom der åbenbart også var mere skov vest for gården og i Dalen end senere hen.


Det er det ældste billede af Bjerringgaard, som efter nogles mening rettelig burde hedde Bjerrumgaard, Bjerrum bakke skulle være navnet på bakken ned mod Rødkærsbro. (Det var vist især min farbror Harald fra København, der holdt på, at Bjerrumgaard var det rigtige navn, han skrev det på sine breve. Min mor fik en gang lavet bøjler med dette navn på. Men der var vist ikke andre, der brugte navnet. Navnet er heller ikke dukket op i gamle dokumenter). Omkring 1800 brugtes navnet Berringgaard, ses i kirkebøger og folketælliger, senest ca. 1840. -
På billedet ses det gamle stråtækte stuehus, som brændte i 1935, se Pouls omtale af branden Der var en række meget store hestekastanier syd for stuehuset. Stammernes bark ind mod huset blev brændt helt af under branden, og det heledes aldrig siden, men træerne voksede videre. Om sommeren tog træerne meget lys fra stuerne, derfor blev nogle af dem senere fældet, de sidste faldt vist nok i 1946. Det nye stuehuset var færdigt i 1936, da min søster Marie blev født (13.2).

Staldlængen forrest på billedet (mod øst) har måske tidligere bestået af 2 bygninger. Nybygget 1904 (BBR). På laden, bygget 1901, var der en kampestensmur mod syd, som kunne være ældre. Laden havde en stor vindmølle, som gav energi (når det blæste) til kværnen til formaling af korn til grutning til grisefoder. Måske gav den også energi til tærskeværket, inden der blev lagt el ind. Jeg kan ikke huske, der ikke har været el på Bjerringgaard. En gang imellem skulle der kravle en op det øverste af møllen for at smøre de bevægelige dele. Min mor kunne ikke lide, at min far kravlede derop, det var vist også som regel en af karlene, der gjorde det. Møllen blev taget ned under 2. verdenskrig og solgt som gammel jern, som var højt i kurs dengang, da man ikke kunne importere jern.
PS 2017: Stalden mod øst samt laden mod syd er nu revet ned efter ejerskifte.


Det gamle stuehus set fra gårdspladsen, med de meget store kastanietræer foran. Vandbeholder til kreaturvanding midt på gårdspladsen. Huset brændte i 1935. Træerne overlevede, men barken ind mod huset var brændt af.


 



Disse billeder må være blevet taget i 50'erne, da den gamle stråtækte vestlænge blev fjernet 1960, og en ny blev bygget, med senere udvidelser i 1974 (BBR). I den gamle vestlænge, til venstre i billedet, se også billede længere fremme, var der længst mod syd (mod venstre i billedet) vognport til redskaber, så hestestald, der var 4 arbejdsheste, Jyske eller Belgiere, indtil der kom traktor engang i 50'erne. Min mor kunne ikke rigtigt lide, at der skulle komme traktor, da det ville tage arbejde fra mennesker. Næst efter hestestalden var der hønsehus. Derfra var en lem i muren mod vest ud til en hønsegård. Somme tider kom ræven på besøg og tog høns. Efter hønsehuset kom vaskehuset, hvor der var gruekedel, se skorsten på taget. Her blev tøjet kogt, når der blev vasket storvask hver 3.-4. uge. Så blev tøjet skyllet inden det blev kørt igennem en vridemaskine for at fjerne det værste af vandet. Om sommeren blev det hængt til tørre ude, om vinteren på loftet i stuehuset. Fra vaskehuset kunne man gå ind i et lille rum og derfra videre ind i karlekammeret, der lå øverst i bygningen. Det var alt andet end luksus. Der var to senge, halm udgjorde "madras". Der kunne sommetider være mus i. Der var ingen opvarmning. Personlig hygiejne foregik i vaskehuset, hvor der heller ikke var varme. Men der var nok længe mellem et bad i disse dage. Vest for huset var også det gammeldags das, som i al fald blev brugt indtil der kom træk og slip i det nye stuehus i 1936. Karlene (og vist også min far) gik i stalden, når de skulle forrette deres nødtørft.
I længen over for den stråtækte var der stald, den øverste del nærmest stuehuset rummede grise, mens der var køer, kvier og kalve i resten. Men der var også under 20 køer dengang, mod over 60 senere, de kom så over i den nybyggede staldbygning mod vest. Der var også et roehus ud med vejen, med adgang til en fodergang foran køerne, der stod i en række ud med vejen..
Længen over for stuehuset var lade, den havde/har kampestensmur mod syd.

Foruden heste og høns kan jeg også huske vi har haft ænder og gæs, der vist blev slagtet til jul og nabokoner kom og hjalp til med at gøre dem i stand. Jeg kan huske en gase, som jeg var bange for, fordi den godt kunne finde på at løbe efter os. Men så tog min bedstemor den i halsen, svingede den rundt nogle gange og smed den til sidst væk. Jeg kan også svagt huske kalkuner.

Læg også mærke til alle frugttræerne. Nord for stuehuset var den egentlige have, hvor der også var stauder mv., men også en del frugttræer. Træet ud for hjørnet af huset var en julipære (Juli Dekan), tidligt modnende pærer med en meget kort holdbarhed. Derpå følger to andre pæretræer, en 'Kejserinde' og en 'Grev Moltke'. Derudover var der en del æbletræer, bl.a. en 'Graasten', som min mor kaldte 'Gravenstener', hvad den nu også har været kaldt, så der er ikke noget forkert i det. Flere træer navne familienavne, bl.a. 'Fasteræble' og 'Sittepære', den sidste opkaldt efter min fra Sigvald, der sommetider blev kaldt Sitte. Vist det eneste træ, der stadig (2001) er lidt tilbage af. Men også i området vest for "prydhaven" var der en ligeså stor egentlig frugthave med æbletræer. De to haver var adskilt af en nøddegang, to rækker hassel, som voksede sammen for oven son en buegang. Her sad vi sommetider og spiste, når det var varmt om sommeren, det var da vigtigt at komme i skygge. I haven nær ved baggangen var der også en bambuslund, storbladede pileurter, som i løbet af et par måneder voksede sig 2-3 m høje. Her sad vi også sommetider og spiste. De bredte sig meget med rodskud, og til sidst blev min mor træt af dem og de blev fjernet. Nøddegangen mistede efterhånden også sin form, da der voksede selvsåede elm og i den og de tog magten. Også vest for den stråtækte staldbygning var der en frugthave bl.a. med blommer og mirabeller, med jeg husker også et 'Skovfogedæble'. Der var vist også solbær og ribs. Så der har været en god forsyning med frugt til husholdningen i gamle dage. Jeg kan også huske vi sommetider afleverede æbler til presning af æblemost.

Mod øst på den andet side af vejen var køkkenhaven. Jeg tror nok jeg var fortaler for at få den anlagt der, det var da jeg var begyndt at interessere mig for haveting. Jeg fik lov at muntre mig med at så frø af forskellige grønsager m.v.. Godt nok var man ikke særlig flink til at bruge grønsager i husholdningen dengang. Grøn salat fik vi nok højst en til to gange i sæsonen, og da altid i en sur flødedressing.

Se billeder fra Bjerringgaard og Haven 2006


Dette billede er det seneste billede af gården. Den nye stald mod vest er bygget 1960 til grise, senere køer, hvor der oftest har været mere end 60 til malkning, mod ca. 12 tidligere, til gengæld forsvandt de andre husdyr, undtagen ungkvæg, der var i den gamle stald. Der er endnu nogle af frugttræerne tilbage i haven. Bemærk traktoren, det er i traktoralderen. Det var en Ferguson.


Det er et billede af det "nye" stuehus fra 1946. Der står endnu fire af de store kastanietræer. Jeg tror de blev fældet den følgende vinter.


 Den gamle stald i 1958, kort før den blev revet ned og den nye bygget. Porten længst til højre er nok garage,der er blevet lavet, da der kom bil til gården i 1950'erne. Det var her, der tidligere var karlekammer inde bagved. Man kan tydeligt se, hvor hønsehuset var. Den hvælvedc dør længst venstre var vognport (til redskaber) og døren til højre herfor hestestald til 4 heste. Bemærk også brændestablen længst til højre, min far var ekspert i at stable brænde.

Den nye vestlænge fra 1960 og 1974 blev benyttet til grise, senere til køer, hvor der var ca. 60, mod tidligere ca. 12, i længen overfor, der tidligere rummede alle dyr, var da stadig ungkraturer, de andre husdyr (grise mv.) var forsvundet.




Stuen i 1954. Den "gamle" dagligstue ses til venstre, til højre er Bedstes værelse blevet lagt til, med en bue imellem, det var vist meget brugt dengang. Tapetet er noget spraglet.


Dette billede er fra 1951, dengang blev der endnu brugt heste og stiv vogn. Det er Niels, der står på vognen. Niels videreførte gården efter Sigvald.


Dalen

Nord for gården lå hvad vi kaldte "Dalen". Det var en dejlig plet. Billedet er fra 1951. Dengang løb bækken gennem dalen, i tørre perioder kunne der være næsten udtørret. Til højre og venstre var bakkerne, hvor vi kælkede og stod på ski i de kolde krigsvintre. Bagerst til højre var bøgeskoven, hvor vi hentede nyudsprungne bøgegrene til Mor's dag. På modsat bakke var Sigvald Nielsens granskov og bagerst lå "Paradiset". Senere blev bækken rørlagt, bakkerne plantet til med grantræer. Nu er også bøgeskoven væk.

Dalen nogle år senere. Noget af bøgeskoven er fældet, og der er påbegyndt plantning af grantræer på nogle af bakkerne. Og der er vist andre afgrøder end græs i noget af jorden. Men bækken er endnu ikke lagt i rør.

Læs om vore oplevelser i Dalen, som børn

Gammel historie om Dalen og om navnet Goldal.  

Se billeder fra Dalen og gården fra 2008.

Engen.

Der hørte et stykke eng til gården, den ligger ved Tange å (Lilleå) i Vindelsbæk, lidt syd for jernbaneoverskæringen, lige Ø-SØ for Vindelsbækvej nr. 9.  Den blev mest brugt til afgræsning for ungkreaturer. Somme tider løb de ud, der blev ringet, og nogle måtte ned og jage dem ind. En kort overgang under krigen blev der gravet tørv. Et sted var der en lille udvidelse af åen, der blev brugt af børn fra Rødkærsbro som badested i 1940'erne. Det var et dejligt område. Min mor fik malet et maleri derfra som gave til min far (maleriet i Pouls besiddelse 2017). Nu skæmmes området af en  såkaldt miljøbro, der er bygget henover, som omfartsvej for Viborg-Aarhus hovedvejen. Se kort.
Engen havde oprindelig matrikelnummeret Elsborg 3a, ligesom hovedmatriklen. I dag har den nummeret 3ø. Engen er på ca. 1,7 ha.


 
Niels og Marie Hansens søn Sigvald Hansen overtog gården omkring ved sit giftermål i oktober 1928 med Martha Rasmine Madsen.

Gården videreførtes fra ca. 1972 af deres søn Niels Hansen, senere sammen med Grethe Olesen. Niels 2

I 2011 blev gården solgt til Arne Søndergaard, Brandstrup.
Hovedmatriklen for Bjerringgaard  var Elsborg 3a.
Senere blev selve gården solgt fra under navn matr. 3a (1,5 ha) , sammen med en del af "Dalen", der fik matrilnummeret 3ad (2.2 ha). I forbindelse hermed blev laden og den østre staldlænge fjernet. Den gamle markvej mod Rødkærsbro er sløjfet.
Den resterende jord fik matrikelnummeret 3ae (28 ha) og hører sammen med 3aa, 3ab og 3ø, henh. 1,3, 0,6 og 1,7 ha.
Det samlede areal var på 34,9 ha, eller ca. 64 tdr. land.  Se oprindlige størrelser
Se nuværende kort.
Nuværende Elsborgvej 81, 8840.

 


 Pouls barndom    Her har jeg skrevet erindringer fra min barndom, bl.a. fra opvæksten på Bjerringgaard under den 2. verdenskrig.