*Forside  *'Marie og Niels Hansen  *Deres børn og børnebørn  *Niels' aner  * Maries aner  *Bjerringgaard  *Bjerringgaard før 1890 *Pouls barndom  *Marthas aner   

Slægten Bech fra Tvis Sogn (Hammerum Herred) (om Anders Bech og hustruer og deres forfædre og efterkommere). Nordisk Slægsforskning ApS, 8832 Skals, 1986

Uddrag

Tilbage

Anders Jensen Bech

Anders Jensen Bechs børn, Karen Andersdatter Bechs søskende

 Karen Andersdatters børn, Peder Madsens søskende

Anders Jensen Bech

er født i eftersommeren 1789 på gården Giertrudbæk i Tvis sogn som søn af daværende fæstegårdmand Jens Andersen og hustru Karen Pedersdatter, og han døde den 14. maj 1859 som gårdmand og teglbrænder i Tange, Højbjerg sogn. Af kirkebogsindførslen ved hans død fremgår det, at han var "død af alderdom og formodentlig svaghed som en følge af et fald forrige sommer, tilligemed en gren af koldfeber."

Han ses at være blevet døbt den 11. september 1789, og som faddere nævnes Jens Kiær og dennes hustru fra Vinding, Johanne Pedersdatter fra Ve j vad samt Lars Smidiegård og hustru.

Anders Jensen Bech blev gift første gang den 2. maj 1825 i Randers med

Christine Andersdatter

Forlovere ved vielsen var Jens Nielsen og brudens far Anders Nielsen Høker.

Christine Andersdatter, der i arkivalierne kaldes Kirstine eller Kirsten, er født den 12. september 1806 i Randers som datter af spækhøker Anders Nielsen og hustru Kirsten Pedersdatter, og hun døde den 23. april 1834 i Fjerderholt, Rind sogn. Af kirkebogen fremgår det, at hun døde efter i 2½ år at have været angrebet af tæring (normalt tuberkulose).

Hun blev døbt den 19. oktober 1806 sammen med tvillingesøsteren Karen, og som faddere nævnes Madame Møller, Madame Hansen Jomfru Terkelsen og Jomfru Møller samt Lars Fasting, Gert Fasting, Rudolf Mathiasen Høymarck, Hans Broch og Schmidt.

Anders Jensen Bech blev derpå efter Christiane Andersdatters død gift anden gang den 17. april 1836 i Hoven Kirke med

Kirsten Bertelsdatter

Forlovere ved vielsen var Christen Mathiasen og Niels Bertelsen, begge af Ørbæk.

Kirsten Bertelsdatter er født i foråret 1813 i Ørbæk, Hoven sogn, som datter af selvejergårdmand Bertel Johansen og hustru Anna Kierstine Nielsdatter, og hun døde den 6. marts 1893 i Højbjerg By.

Hun blev døbt den 18. maj 1813, og farmoderen Kirsten Pedersdatter fra Ørbæk bar hende til dåben, men herudover nævnes i kirkebogen ingen faddere.

Anders Jensen Bechs far døde i 1804, da sønnen var blot knap 15 år gammel, hvorefter denne må formodes at have hjulpet sin moder med driften af den temmelig store gård Giertrudbæk, som faderen ganske vist havde erhvervet ifølge en købekontrakt kort før sin død, men endnu ikke havde nået at få skøde på, hvorfor han altså heller ikke kan have nået at betale for gården. Meget tyder da også på, at Giertrudbæk efter Anders Jensen Bechs fars død atter er kommet under Tvis Kloster, således at moderen i de følgende år, hjulpet af Anders og dennes søskende, har drevet gården som fæste- eller forpagtergård. Hun døde ved årsskiftet 1824-1825, og da Anders Jensen Bech derpå den 2. maj 1825 indgik sit første ægteskab i Randers, oplyses det i kirkebogen, at han var gårdejer på Giertrudbæk i Tvis sogn ved Holstebro. Han har dog nok snarere været forpagter, og af arkivalierne fremgår det da også, at Giertrudbæk efter en bevilling til udstykning af Tvis Kloster i 1826 med endeligt skøde afhændedes til Hans Henrich Bay fra Randers, der valgte at opkalde gården efter sin hustru Laurentine Richter, således at den fra det år bar navnet Lauraslyst.

Det forekommer temmelig sandsynligt, at gårdens nye ejer Hans Henrich Bay rent faktisk ifølge en købekontrakt allerede i 1824 havde overtaget gården, hvilket var meget almindeligt på de tider. Dette forhold kan i så fald give en forklaring på, at Anders Jensen Bach fra Tvis ved Holstebro fandt sin første hustru så langt væk som i Randers, idet han jo i så fald har haft sin husbond boende her og følgelig må have haft ærinder i Randers.

I maj 1830 ses Anders Jensen Bech derpå at have erhvervet en større gård* i Fjederholt, Rind sogn ved Herning, med et hartkorn på 8 tdr. l skp. 2 fjdkr. 1/4 alb. Familien flyttede nu hertil, og i april 1833 ses Anders Jensen Bech at have mindsket gårdens jordtilliggende ved frasalg. I folketællingen 1834 figurerer han her sammen med sin første hustru og parrets fælles børn Karen, Jens og Kirstine. Samme år døde imidlertid som nævnt hustruen, og den 28. juni blev der derefter påbegyndt skifte i boet mellem enkemanden og parrets 3 fælles børn. Fra boets registrering og vurdering kan nævnes, at selve gården i Fjederholt vurderedes til 1500 rdr., og af besætning nævnes to heste, ni køer, otte ungstude, en kvie, to kalve og femogtyve får med fjorten lam. Af mere speciel indbo i stuehuset kan nævnes to kakkelovne, vurderet til 18 rdr., afdødes garderobe, sat til 30 rdr., en hylde med nogle gamle bøger, et 8-dages stueur, 8 rdr., en fyrretræsdragkiste og et egetræsskab, 8 rdr., samt en kaffekværn, en stor og en lille kobberkedel, to messingmortere, to lysestager og et messingbækken. Den samlede værdi af indbo, redskaber og besætning androg 593 rdr. Desværre ses den videre skiftebehandling ikke indført i Hammerum Herreds skifteprotokol, hvorfor det ikke er muligt at svare på, hvor store passiver der var i boet.

*(Hvor fik Anders Jensen Bech midler fra til at købe en gård af ca. samme størrelse som  Giertrudbæk, hvis han ikke havde været ejer af denne?)

Anders Jensen Bech sad nu som enkemand i 2 år med de 3 mindreårige børn Karen, Jens og Kirstine, hvorpå han som nævnt den 17. april 1836 indgik nyt ægteskab. Den 25. januar 1841 afhændede han derpå gården i Fjederholt, men da var familien allerede i juli 1838 flyttet til Borup i Svostrup sogn, hvor Anders Jensen Bech havde overtaget en anden gård. Denne gård ses han dog først at have fået endeligt skøde på den 3. april 1841, men det har sikkert skullet vente, til gården i Fjederholt var solgt, idet der jo ved skødets udstedelse skulle erlægges en udbetaling. Gården i Borup havde et hartkorn på 4 tdr. 2 fjdkr. 2 5/6 alb. , hvortil kom gårdens anpart af kirkekorn- og kirkekvægtienden. Endvidere hørte til gården en skov, der skyldsattes med et hartkorn på l skp. l alb. Overdragelsessummen var 1800 rdr., og undtaget fra handelen var det vest for gårdens stuehus beliggende aftægtshus.

Øjensynlig kunne Anders Jensen Bech heller ikke falde til ro her, og allerede den 21. april 1842 ses han ifølge en oprettet købekontrakt at have afhændet gården til proprietær Ralf, der den 29. april 1843 fik endeligt skøde herpå. Anders Jensen Bech og familie havde imidlertid forladt gården i april 1842, og besynderligvis ses familien nu at have været bosat et år i Skovsborg, Levring sogn, hvor han ligeledes betegnes som gårdejer. Det besynderlige er, at det eneste arkivalierne her fortæller er, at Anders Jensen Bach allerede den 25. juni 1834 erhvervede en ejendom i Skovsborg, som han imidlertid ikke ses at have beboet, idet han afhændede den igen den 18. juli 1839.
Ifølge Kirkebog Levring flyttede han til sognet i 1842, fik en søn der, og flyttede derfra i 1843.

Den l. marts 1843 blev der derpå oprettet en købekontrakt mellem enken Nielsine Dahl i Tange og Anders Jensen Bech, i henhold til hvilken han af hende købte gården matrikel nr. 11 i Tange med et hartkorn på 3 tdr. 3 skpr. 2 alb. samt anpart i en tørvemose i fællesskab med 2 gårdmænd i Højbjerg. Det endelige skøde ses udstedt kort efter, og det fremgår heraf, at overdragelsessummen var på 3410 rdr., og at Anders Jensen Bech havde ret til fri oplagsplads på sælgerens ledige husplads.

Om der allerede på det tidspunkt lå et teglværk på Tange Skovgård, som gården hed, vides ikke, men det må formodes den temmelig høje købspris taget i betragtning, og i hvert fald ved vi, at Anders Jensen Bach de følgende år og indtil sin død betegnes som gårdejer og teglbrænder. I øvrigt ses han den 24. juni 1850 at have optaget et lån på 1100 rdr. sølv hos gårdejer Jens Nielsen i Iglsø mod første-prioritets panteret i gården, det på gården opførte teglværk, skoven og tørveparcellen.

I folketællingen 1845 nævnes på gården Anders Jensen Bech og dennes anden hustru Kirsten Bertelsdatter samt datteren fra første ægteskab Kirstine, 15 år, og fra andet ægteskab børnene Kirstine, 8 år, Karen Marie, 7 år, Andreas, 5 år, Bertel, 3 år, og Peder, et år gammel. Endvidere nævnes på gården to tjenestefolk.

Efter Anders Jensen Bechs død i 1859 videredrev enken gården og teglværket hjulpet af børnene, hvorpå hun den 19. maj 1874 afhændede det hele til sønnen Bertel. Han kunne ikke klare sig økonomisk, i 1880 overtog Højbjerg-Elsborg sogneråd gården, den blev senere solgt, bl.a. i 1913 til Niels Rasmussen Møller, som var Anders Jensen Bechs dattersøn.

Se nærmere om Tange skovgaard.

I link er der spekulationer over, hvorfor Anders Jensen Bech flyttede så meget omkring.  

 Anders Jensen Bechs børn, Karen Andersdatter Bechs søskende:

(Karen Andersdatter var ælste barn. Karen blev født i Tvis sogn (nær Holstebro), Ringkøbing Amt den 10. september 1826. Hun blev gift med gårdmand Mads Pedersen, Elsborg, den 17. oktober 1851)

Karens helsøskende:

Jens Andersen født 22.5.1828 på Giertrudbæk. Han blev gift med Karen Marie Hansen født 1832. De boede flere steder og fik 7 (9) børn, i Grønbæk, Elsborg, Hørup, Silkeborg sogne, flest børn fik han i Troelstrup, Feldingbjerg Sogn. Jens var husmand, arbejdsmand og jernbanevogter. Til sidst var han i Søby, Kobberup sogn, hvor han hængte sig i 1779, 51 år gl., se linket.
Børnene havde navnet Bech (Bæk). .

Kirstine født 9.2.1830 på Giertrudbæk. Hun blev gift med Jørgen Pedersen Moeslund født 1836 i Højbjerg. Han blev gårdejer i Iller, Grønbæk sogn, hvor  de ses ved FT 1880, han som Jørgen Pedersen Moselund, men de havde også boet i Lemming, hvor deres børn var født. De havde 5 børn, af hvilke de 3 ældste blev gift og tilsammen fik 30 børn. En søn af Kirstine og Jørgen Pedersen Moeslund var Peder Jørgensen Moeslund, født 1862, der var 35 år ved militæret og derefter blev arrestforvarer i Ringkøbing. I sin militærtid virkede han bl.a. som gymnastiklærer for den senere Kong Christian X, med hvem han havde et godt venskab. Peder Jørgensen Moeslund var ældste barn, og den næste i rækken var Maren, født 1864, som blev gift med Jens Peter Pedersen i Iller. Efter Maren fulgte Anders Jørgensen Moeslund, født 1866, som blev gift med Jørgine Pedersen og blev ejer af hendes fødegård Iller Vestergård på ca. 100 tdr. land. Endelig kan nævnes Kirstine og Jørgen Pedersen Moeslunds to yngste børn Christen, født 1869, død ugift 1887, og Jens, født 1872, død ugift 1886. .

Anders født 5.3.1832 i Fjederholt, Rind Sogn, Ringkøbing Amt. Død samme år.

Karens halvsøskende:

Kirstine født 12.4.1837 i Fjederholt. Kirstine Andersen af Tange blev i 1866 gift i Højbjerg med enkemand Søren Johansen Kryger, født 1836 i Ølsted, Aarhus amt, pt. i Højbjerg. Det ældste barn står som født i Vejle ca. 1868, de kom tilbage til Højbjerg sogn 6.3.1869, fra Skanderborg. De fik derefter  børn i Tange (Ane Johanne Kryger 10.4.1869, hvor forældrene var indsiddere, Kirstines bror og svogre var faddere), Ans (Grønbæk) 1874 (Kirsten Bertelsen Kryger, faderen husmand, 3 af Kirstines brødre faddere) og i Funder sogn 1877, men de boede ved FT 1880 i Frausing, Hinge sogn, hvor Søren var husejer og daglejer. De var også i Grauballe, Svostrup sogn. Ved FT 1901 ses de i Alderslyst, Balle sogn, hvor Søren var arbejdsmand.

Karen Marie født 23.9.1838 i Borup, Svostrup Sogn. Gift 1862 med Peder Jensen Møller født 1837 i Højbjerg, hvor han var gårdmand, gården havde han overtaget fra sin fader Jens Pedersen Møller. Peder var med i krigen 1864. Han forbedrede gården, de arbejdede sig frem til velstand, og de blev respekterede folk, han havde tillidshverv. Se nærmere i linket.
Der voksede 9 børn op i hjemmet. De er omtalt i Slægtsbogen, som de også er i Slægtsbogen Moeslund.-- Datteren Andersine Kathrine Møller havde bl.a. sønnen Oskar Thorvald Kirkegård, som havde tømrerforretning i Vindum, han var Karl Johans far.--Karen Maries yngste barn var sønnen Niels Rasmussen Møller født 1880, som bl.a. havde Tange Skovgåard og Højbjerg Mølle. Han havde bl.a. datteren Anna, Inges mor. Niels Møller og Peder Madsen var således halv-fætre (kun fælles farfar), Anna og Martha halv-næstsøskendebørn, Inge og Poul halv-næst-næstsøskendebørn.-- Karl Johan og Inge var hel-næstsøskendebørn.

Andreas født 12.10.1840 samme sted som Karen Marie. Han blev gift i Højbjerg 2.4.1867 med Maren Pedersen, født 4.8.1848 i Højbjerg, far hmd. Peder Hansen f. 1807. Hmd. Andreas Andersen (Bæk) fik en søn Anders Bæk født 22.1.1868 i Højbjerg, flere af hans søskende var faddere. Hmd. Andreas Bæks hustru af Højbjerg var fadder i 1872 ved hendes søsterdatters dåb. - De ses ikke ved FT 1880; Maren havde to brødre, de ses heller ikke. - Andreas emigrerede til Amerika uden familien.

Bertel født 29.7.1842 i Skovsborg, Levring Sogn. Han blev i 1876 gift med Thomasine Rønning. Bertel overtog som nævnt ovenfor Tange Skovgård efter moderen, men gik fallit. Familien flyttede til Bystrup ved Gedsted, hvor Bertel virkede som daglejer og arbejdsmand. og hvor de også ses ved FT1906, 1911 og 1916. Thomasine blev uddannet som jordemoder og virkede som sådan på Gedsted-egnen. De fik 6 børn og mange børnebørn, en del havde navnet Bech (Bæk).

Peder Andersen (Bech) født 24.9.1844 i Tange. Han var ved FT 1870 hjemme hos moderen i Tange. - Peder Andersen, Tange, 28, blev den 12.11.1872 gift i Hørup med gårdmandsdatter Christine Andersen, 29, Hørup. - 6.3.1873 fik de datteren Berthe, Peder stod som indsidder (pr. 13.6.). En fadder var Peders bror Bertel Andersen, Tange. - Ifølge afgangslister for Højbjerg afgik Peder Andersen den 18.3.1873 fra Højbjerg til Hørup. - Han er noteret i Hørup med tilgang 31.5.1873 til Andersen, Hørup (hans svigerfar).
Han hængte sig 23.6 1874, 29 år gammel, i Brandstrup Præstegård pga. familiesorger. Han var gift forpagter der. - Enken blev 21.3.1876 gift i Hørup med ungkarl Christian Andersen, Kjellerup. 23 år. De fik samme år den 30.11. datteren Mette Kirstine. faderen stod som husmand i Kjellerup. De ses ikke ved FT 1880.

Niels Peder Andersen født 4.4. 1847. Han var ved FT 1870 hjemme hos moderen. Han blev 13.10.1874 gift i Grønbæk med med Mette Marie Christensen fra Iller, Niels Peder Andersen stod da som gårdmand fra Tange.-  6.11.1874  ses Niels Peder Andersen Bech med hustru i tilgangslister for Højslev sogn, ankommet til Bruddalmark fra Højbjerg, de kom sammen med en 20-årig Janus Jensen.  Ifølge Realregister, Fjends-Nørlyng Herreder 1830.. Højslev (opslag  124) Bruddal(gaard) matr. 1b fik Niels Peder Andersen Bech skøde 29.6.1875, 30.10.1897 skøde fra ham til Jonas Dahl. Niels Peder var ved FT 1880  gårdmand i Sejstrup, Højslev sogn. Ved FT 1890 var Niels Peter Andersen Bæk stadig gårdejer i Sejstrup, Bruddal, her med 7 børn, alle med efternavn Bæk.
Ved FT1901 i Højslev havde de som vist forladt gården, Niels P. Bæk, født i Højbjerg 1847, var nu på Maigaard matr. 2, ved agerbrug og som teglværksbestyrer (hans far havde også haft teglværk, i Tange). Måske forlod de derefter sognet.
Matrikel 1b, Bruddal, Højslev er nu Sejstrupvej 2, 7840 Højslev (gården Bruddal er matr. 1a). -- Majgård, Højslev, matr. 2a er nuværende Majgårdsvej 5, Højslev. Der er godt 2 km mellem de to steder.

Mariane født 19.5.1849 i Tange. Hun blev gift 1872 i Højbjerg med Rasmus Rasmussen, der er født den l. juli 1848. Af børn kendes fra kirkebøgerne blot sønnen Anders, født den 5. juni 1874 i Brødløs, Sjørslev sogn, men ifølge de foran bragte slægtsnotater blev parret skilt, og Mariane måtte slide sig igennem med "en flok børn", så der må jo være blevet født en del flere børn efter 1874, blot vides det ikke, hvor familien boede.

Søren Peter født 9.3.1851 i Tange, han boede ved FT 1870 hjemme hos moderen i Tange, han døde den 7. februar 1876 i Brandstrup, Vindum sogn, og blev begravet i Højbjerg, han var ungkarl. Han blev altså kun 25 år.

De fleste af Anders Jensen Bechs 7 sønner klarede sig tilsyneladende ikke så godt, eller døde som børn eller i en i en ung alder. To døde ved selvmord (hængte sig). (Jens f. 1828, af første ægteskab, Peder f. 1844, af andet ægteskab).
Af de 5 døtre blev de 3 gårdmandskoner.

(Peder Madsen var ældste barn)

Anders Madsen født 1857 i Elsborg, død der i 1929, gift i 1881 med Edel Kristine Hansen, født 1863 i Vindum. Anders var gårdmand i Elsborg. Se også Elsborg-Højbjerg-familier. De fik 13 børn fra 1882 til 1909, hvor moderen var 46 år. Bl.a. Martin Peter Madsen, født 1890 i Elsborg, tømrermester samme sted, gift med Ane Kirstine Niclassen. Hans værksted virkede en overgang under den anden verdenskrig som skole, da tyskerne havde taget den rigtige skole. Der var bl.a. døtrene Karen og Anna-Lise, som vi gik i skole med. -Datteren Anna Dorthea emigrerede sammen med sin familie til Canada, Svend Åge Madsen født 1904 i Elsborg, blev gift 1930 med Magda Thomsen, de drev mælkeudsalg i Rødkærsbro. De havde bl.a. døtrene Rita og Doris, som også gik på realskolen i Bjerringbro.

Kirstine født 1860 i Elsborg , gift 1885 med Niels Povlsen, født 1858 i Vindum sogn. Han var husmand i Brandstrup, Vindum sogn. De fik Karen Marie der i 1887. Ved FT 1901 sås de med 4 børn. De flyttede senere til Bjerringbro, hvor han var ansat på savværket. De havde 5 børn.

Karen Kirstine født 1862 og død 1864.

Rasmus født 1866 i Elsborg, død 1933 i Bjerringbro, gift 1890 med Dorthea Juliane Jensen, født 1871 i Bjerring, far Laurits Peder Jensen. Rasmus opholdt sig ved FT 1890 i Bjerring som træskomager. Rasmus var i 1894, se Marie nedenfor, kromand i Højbjerg Kro, derpå gæstgiver i Ans, det var han år 1900, da sønnen Halvor blev født, og ved FT 1901 med 3 børn.. I 1905 forpagtede han Bjerringbro Gæstgivergård, som brændte i 1909, og der blev opført en mere moderne hotelbygning, som Rasmus købte i 1913. Hotellet blev kendt og søgt. I 1931 overgik det til sønnen Halvor, født 1900, dennes ældste søn Jørgen Madsen overtog i 1964 hotellet. Efter hans død blev hotellet i 1977 solgt til et aktieselskab. - En anden af Halvors sønner, Rasmus født i 1935, gik i realskolen i Bjerringbro. --
Rasmus' datter Ragna født 1907 fik i 1931 en søn Knud Bak, der også gik i realskolen i Bjerringbro. -  Rasmus' hustru Dorthea døde allerede i 1918 af Den spanske Syge.
Mens de ældre børn nok var opkaldt efter bedsteforældrene, var Rasmus sikkert opkaldt efter sin farbror Rasmus Pedersen, der døde som 22-årig i 1841.
Rasmus Madsen overtog efter sin mor Elsborg matr. 2d.
Se mere om Rasmus Madsen og de kroer, han boede på (Højbjerg, Ans, Bjerringbro (Madsens Hotel)).

Karen  Kirstine født 1868 i Elsborg, blev gift i 1893 med Simon Jacobsen Busk, f. ca. 1867 i Mønsted K.. Han blev kroejer og købmand i Hald (se FT 1901), senere hotelbestyrer  (gæstgiver) i Skive. .  Ved FT Skive 1911, ses de på Østertorv 238 med 5 børn. Simon døde samme år som 44-årig. . De fik 10 børn. Se mere i linket,

Marie var født 1871 i Elsborg. Ved FT 1901 i Elsborg var hun gift med gæstgiver og købmand Kristian Jacobsen, Højbjerg Kro. De var blevet gift i Elsborg 10.4.1894, hvor Kristian stod som handelsbetjent og Marie tjenestepige i Højbjerg Kro,og hvor Maries bror Rasmus Madsen var forlover og krovært i Højbjerg Kro. Kristian havde bl.a. også Ans Kro og Ulstrup Hotel, Hammershøj Kro. De havde 8 børn.   Se mere.

De 3 yngste børn var altså inden for hotel/kro-faget.